Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

 Velkommen til den metakognitive podcast. 

Der handler om metakognitiv psykologi. 

Metakognitiv terapi og mindfulness. 

Det er igen blevet tid til den metakognitive podcast med Kim Oechsle. 

I denne her episode handler det om mindfulness og metakognitiv terapi i en tidligere episode. Der har jeg talt om, hvad mindfulness er. 

En buddhistisk meditationspraksis, og i den her episode handler det altså om at se, hvad metakognitiv har terapi har ladet sig inspirere af, og hvad hvilke ting, der overlapper med mindfulness og hvilke ting der ikke overlapper. 

Kort fortalt så er metakognitiv terapi inspireret af nogle nogle ting, nogle facetter af mindfulness, men bruger ikke mindfulness direkte og Adrian wells, som har skabt metakognitiv terapi, har set på mindfulness og trukket nogle ideer ud helt specifikt for at kunne bruge de ting i terapi. Og det gør det faktisk nemmere, fordi mindfulness er meget bredt. Dækker mange forskellige facetter, som du kan høre i sidste episode. 

Og det at man har taget noget ud og nøjes med at arbejde med det i terapien, gør jo, at det bliver nemmere at bruge Sådan lidt der lidt mere målrettet. 

Så når man ja i terapi handler det primært om at komme tilbage i balance, især i metakognitiv terapi handler det om, at sindet faktisk er selvregulerende, og at når vi vender tilbage til balancen, så behøver vi ikke at gøre mere. 

Så Jeg vil lige kort ridse op hvad mindfulness er, hvis du ikke har hørt den sidste episode, så mindfulness stammer fra buddhistiske meditationer, men i moderne form her i vestens det sidste 100 år der har vi trukket al religionen og al filosofien ud af det, så Det er blevet til meget praktiske måder at bruge sin hjerne på, og psykologien har interesseret sig rigtig meget for de ideer der ligger i mindfulness. 

Og, Der er kommet nogle systemer ud af den. Altså nogle måder at dyrke mindfulness meditationer på, som er ret korte. Det er Sådan få uger vi taler om. Ofte er det 8 ugers kursus man går på, og så træner man simpelthen sin hjerne, men Det er meningen at efter de her 8 ugers kursus der skal man fortsætte med at meditere formålet i moderne mindfulness er at man træner sin hjerne til at blive bedre og bedre og bedre for at opnå nogle psykologiske fordele. 

For at opnå nogle følelsesmæssige fordele. 

Som gør, at man får det bedre i det hele taget. 

Så mindfulness går ud på at meditere forskellige typer af meditationer. Især er det det at fokusere det, der hedder fokuseret opmærksomhed, hvor man fokuserer på en ting helst meget intenst. Fokuserer man på noget. Det kunne for eksempel være åndedrættet med, men det kunne også være noget helt andet. Det kunne også være en hvad hedder det en farve at du ser på en bestemt farve, eller at du lytter til en bestemt. 

Lyd den anden ting, Der er helt essentiel i mindfulness. Det er åben opmærksomhed, at du er åben over for det der, der ligesom kommer til dig. Både det du sanser med din krop og det du tænker og føler, så den her åbne opmærksomhed, at man man lader tingene passere, man er observeret. 

Det er helt essentielt for mindfulness meditationer. 

Det, der også er ekstremt vigtigt i mindfulness. Det er at man har en neutral observation, hvor man forsøger at træne, ikke at reagere på det. Man tænker det man oplever, og det man føler, men at man forholder sig neutralt til at. 

Men lige nu er en et jeg. 

Et jeg der observerer det der sker så et eksempel kunne være at jeg lige nu hører en lyd. 

Og jeg bliver mindfuldt opmærksom på, at Der er den her lyd. 

Mens jeg laver meditationen, så hører jeg lyden, men jeg gør så lidt som muligt ved den. Jeg oplever bare at lyden er der. Det vil sige at neutralt observerer at jeg. 

Mit jeg oplever den her lyd. 

På samme måde vil jeg i mindfulness meditation måske lægge mærke til, at jeg får en bestemt tanke, så Jeg har et jeg, der lige nu oplever, at der dukker en bestemt tanke op. Det kunne være en tanke om for eksempel at Jeg er sulten, så jeg observerer neutralt, at Jeg har tanken. Jeg er sulten. 

Det er nogle af de grundlæggende ting, man gør i mindfulness. 

Og i metakognitiv terapi arbejder man på 2 måder med at træne sindet 2 måder man man gerne vil bruge sin hjerne på, som gør som hjælper i terapien og hjælper en til at få det bedre. Den ene ting der hedder mindfulness og det lyder jo lidt som mindfulness og Det er detached mindfulness på engelsk. På dansk kalder vi det og afkoblet opmærksomhed, og Jeg kan rigtig godt lide det ord. 

Afkoblet opmærksomhed, fordi det netop ikke er det samme som mindfulness. 

Så afkoblet betyder, at det samme som opmærksomhed, Det er den at man med vilje observere. 

Og noget. 

At man gør noget med sin bevidsthed, så de tager til mindfulness eller afkoblet opmærksomhed. Minder altså om nogle dele af mindfulness. Begrebet fra meditationer den anden del i metakognitiv terapi er det, der hedder opmærksomhedstræning. På engelsk hedder det attention attention træning teknik AT men altså opmærksomhedstræning har også noget til fælles med mindfulness. 

I metakognitiv terapi er det også noget man man træner for at få det bedre. 

Så lad os starte med at se på hvad AT altså opmærksomhedstræning. 

En teknik Det er. 

Det er at træne lyd, især at man lytter til forskellige lyde, og at man hører de her forskellige lyde. 

I Det kan for eksempel være, at du sidder og lytter til en bestemt lydindspilning, men det kunne også være, at du sidder et eller andet sted, hvor Der er lyde omkring dig. 

Man starter med at orientere sig i de her lyde her. 

Og så begynder man lige så stille og roligt at det kunne være at man hører nogle lyde til højre eller Venstre eller foran og bagved og så. 

Skifter man med vilje sin opmærksomhed mellem lydende lige så stille og roligt, så jeg kunne for eksempel måske høre en noget trafikstøj på min ene side og så høre lyden af min computer på den anden side, så ville jeg skifte så i nogle sekunder ligesom høre på den ene lyd. 

Og så skifte til den anden lyd og så senere, når man laver det her AT træning, så skifter man med vilje lidt hurtigere, så man skifter hurtigt mellem de forskellige lyde. Det kan være ganske, ganske få sekunder eller ganske meget, meget hurtigt. 

Og så til sidst, så så prøver man også at høre lydene samtidig, så man ligesom er klar over at der både er den her lyd af trafikstøj og også samtidig lyden af. 

Er computeren eller andre lyde? 

AT opmærksomhedstræning er baseret på helt sans almindelige psykologiske måder at opleve eller opfatte Vores opmærksomhed på. Altså at Vi har en en evne til at at fokusere på nogle enkelte indtryk. Nu er det lyde, vi snakker om her, så altså fokuserer på og vælge en lyd ud. 

Selektiv opmærksomhed kaldes det og så også at man har en evne til at at blande opmærksomheden, så man kan opleve flere indtryk på samme tid og selvfølgelig også det, at man så kan skifte imellem dem, så så Det er Det er de evner man træner med med opmærksomhedstræning, og hvorfor gør man så det i metakognitiv terapi? Det er fordi grundlaget for metakognitiv terapi er at stress og angst, depression og lavt selvværd og mange andre negative følelser. 

Stammer fra, at vi bliver i Vores tanker for længe, og at de her negative tanker og de er negative oplevelser. De er. Simpelthen fylder Vores opmærksomhed, så Det kan være en negativ tanke, som at Jeg er forkert, eller det kunne være en negativ tanke om, at hvad nu, hvis jeg bliver fyret fra mit arbejde, eller hvad nu hvis jeg bliver syg, hvis de her tanker de fylder meget i mit hoved, og jeg samtidig begynder at reagere følelsesmæssigt på dem. 

Så så er jeg inde i mine tanker jeg jeg fusionerer som det hedder med mine tanker og oplever en et tankerne som som en slags virkelighed. 

Og så er det, hvis man gør det mange timer hver dag, så kan man faktisk ende med at få få stress eller depression, hvis man gør det meget intenst i en kortere periode, kan det også resultere i, at man får angst, fordi tanken. Hvad nu hvis jeg bliver syg måske føles som massiv, at man oplever et ubehag, altså en utryghed uro lige nu her, så formålet i metakognitiv terapi er at bryde det her mønster, hvor tankerne ligesom kører i ring. 

Og jeg plejer at kalde det for hamsterhjulet, men Det er min måde at at kalde det her mønster på, hvor man tænker de samme tanker de samme negative tanker igen og igen og igen på engelsk hedder det kognitive kognitive attentat på dansk kunne man oversætte det til kognitivt opmærksomhed, altså at tankerne de er opmærksomme på det samme igen og igen og igen. 

Det er det man gerne vil undgå i metakognitiv terapi, så AT altså opmærksomhedstræning går ud på at træne evnen til at hoppe væk fra de her tanker. For det virker jo lidt som om at når man er i inden de her det her hamsterhjul det her gentagne tanker at ens hjerne bliver låst fast på nogle bestemte tanker. Hvis man er svært at skifte væk fra dem, så man bliver låst fast på den her negative tanke. Lad os tage den Jeg er ved at blive syg. Jeg er ved at blive alvorligt syg Sådan en tanke Jeg er ved at blive alvorligt syg. 

Kan blive selvforstærkende. 

Følelsesmæssigt altså at man man får en uro og et ubehag, når man oplever tanken meget intenst. 

Og det det virker Sådan angstprovokerende at blive i den her tanke her. 

Og så så låser sindet sig på en måde måske fast i tanken og kan ikke rigtig slippe af med den også fordi den føles vigtig. Så Jeg er nødt til ligesom at forholde mig til den og gøre noget ved den. 

Og det der skaber det her kasse, altså hamsterhjul. 

At man man ikke kan man kan ikke skifte væk fra tanken og så giver det jo mening at hvis det føles svært at skifte væk fra negative tanker, så giver det mening at man kan træne den evne til at skifte væk fra tanker. Og det gør man altså så med opmærksomhedstræning på lyde. Og så kan man jo sige at undre sig. 

Kan det virkelig betale sig at at træne på lyde, når Det er tanker jeg gerne vil skifte væk fra? Og Det har man altså så forsket i, at det faktisk har 1 1 1 kæmpe stor effekt at man kan godt træne sin sin opmærksomhed på lyden og for og så opleve at det bliver nemmere at skifte væk fra negative tanker. 

Og det gør det behageligt nemt, fordi så kan man netop lyde til at lytte til nogle lyde der findes omkring en eller i en lydfil og på den måde træne. Man behøver ikke sidde og træne med sine tanker nødvendigvis, så Det er den ene del, hvis Vi skal sammenligne opmærksomhedstræning i metakognitiv terapi med mindfulness, som minder det rigtig meget om det her fokuseret opmærksomhed, som du har har hørt om. 

Så den fokuserer opmærksomhed, kunne i mindfulness går ud på med en lytter på eller man ja man lytter til en lyd eller ser på en bestemt ting eller mærker en bestemt ting i sin krop. Det kunne være jeg mærkede min pegefinger. 

Så fokuserede opmærksomhed i mindfulness handler altså om at holde sin koncentration fast på noget, at man fokuserer på noget i et stykke tid, så det bruger man udelukkende den fokuserede opmærksomhed på det. 

Men i mindfulness handler det også om, at man er mere bredt, at man også bruger sin opmærksomhed mere bredt, som man samtidig også lægger mærke til andre ting. Det gør man så i traditionel meditation, når man har trænet den fokuserede opmærksomhed et dyk tid. 

Og så begynder man også at bruge den her såkaldte åbne opmærksomhed, man også lægger mærke til andre ting, så mindfulness, Sådan den moderne udgave blander næsten altid de her 2 måder at bruge opmærksomheden på, og Det er præcis det samme. Kan du høre som det psykologerne vil sige, at Vi har evnen til at være opmærksom på flere ting samtidig eller fokusere på en eller få ting af gangen og at skifte imellem dem? 

Så Det er det samme måde man man opfandt derfor flere 1000 år siden der havde man jo den samme type hjerner som Vi har i dag, og der har man bare selv fundet ud af. Det er Sådan vi virker, men i dag kan vi jo både scanne hjerner imens og finde ud af, hvordan hjerner de fungerer. Udover at vi selv alle sammen har en oplevelse af, hvordan Vores hjerner fungerer så opmærksomhedstræning minder altså især om fokuseret opmærksomhed, men også en blanding af åben opmærksomhed fra mindfulness. 

Når vi ser på de tage mindfulness altså afkoblet opmærksomhed, så minder det allermest om åben opmærksomhed fordi afkoblet opmærksomhed har Adrian wells sagt, okay, vi tager nogle bestemte ting ud. Det er lige præcis det her detached mindfulness altså afkoblet opmærksomhed skal være. 

Det er faktisk defineret som det modsatte af hamsterhjulet, så hvis hamsterhjulet er altså kasse den her overtænke hvor man overtænkning hvor man bliver i de samme negative tanker igen og igen og igen, så er er detached mindfulness opmærksomhed. Det modsatte. Altså at du er i stand til at opleve tankerne som tanker, der dukker op og forsvinder af sig selv. Du er i stand til at opleve at det bare er tanker. 

Så jeg kunne for eksempel tænke om min min kollega, hvor er min kollega? Sur. 

Jeg kan opleve det på 2 forskellige måder. Jeg kan opleve det hvis Jeg er inde i mit hamsterhjul, så vil jeg opleve det meget negativt. Jeg ved at min kollega er sur og det vil være et en sandhed for mig. Min kollega er sur. 

Men jeg kunne også opleve det, hvis Jeg er mere afkoblet. Jeg har tanken min kollega er sur og Det kan du sikkert godt selv at man man kan være fuldstændig overbevist noget om noget og Det er en sandhed og Sådan er det bare og så samtidig nå men jeg jeg Jeg kan opleve at jeg får tanken lige nu. 

At min kollega er sur og afkoblet opmærksomhed er lige præcis det det her med at man observerer at jeg. Jeg har en tanke lige nu. 

Men Det er en tanke. Det er bare en tanke. Det er ikke sandhed. Og jeg ved også at Det er en tanke der dukkede op, så jeg afkoblet fra den de. 

Samtidig så kan jeg jo så observere at Jeg er et jeg. 

Der oplever de her tanker, så jeget som Jeg er, er ikke bare er Kim Oechsle Det er ikke. Jeg er ikke kun metakognitiv terapi terapeut. Jeg er ikke kun en mand. Jeg er ikke kun en bestemt person, jeg lige nu er noget der oplever at jeg tænker at jeg føler at jeg sanser. 

Så Det er jeg. Det er noget vi alle sammen har har inde i os, men som vi som regel ikke tænker så meget over eller oplever som adskilt fra det vi det vi tænker, føler og sanser. Det er som regel en ting og ofte så blander vi det også sammen med den. Den person, vi i øvrigt er altså at netop at Vores job eller Vores. 

Vores opfattelse af os selv? 

Og Det er det, vi gerne vil opnå i afkoble opmærksomhed, at man man oplever det her jeg som noget der kan tænke, og især tankerne er det, vi fokuserer på i metakognitiv terapi. Så metakognitiv terapi tager altså rigtig meget ud af mindfulness, fordi mindfulness er også følelser og sansning. Men i metakognitiv terapi, Der er det især den her oplevelse af tankers sandhed vi. 

Vi arbejder med det kunne for eksempel den der med at være tanken. Jeg er ved at blive alvorligt syg. 

Hvis vi sammenligner metakognitiv terapi med kognitiv terapi, der vil man prøve at ændre. Jamen det passer jo ikke. Du er jo ikke ved at blive alvorligt syg det. Det ville være højst usandsynligt, at du skulle blive alvorligt syg lige nu. Det er ikke det, vi gør i metakognitiv terapi, fordi der handler det mere om at at man bliver bevidst om, at Jeg har tanken. Jeg er alvorligt syg. 

Nu er det en tanke Jeg kan observere, at Jeg har tanken. Den er adskilt fra mit jeg. 

Jeg ved at den tanke, og så kan jeg jo på den måde vide uden at jeg skal overbevise mig selv om at Det er ikke er rigtigt. Så ved jeg bare at Jeg har den tanke lige nu. Og så er det faktisk ligegyldigt hvad tanken er. 

Jeg kunne have en anden tanke, der sagde, at jeg var ved at blive rig. Det kunne være en tredje tanke om at at jeg skal på sommerferie, eller at jeg skal købe nye gummistøvler. 

Alle de ting er bare tanker for mig, hvis jeg afkoblede. 

Og Det er ikke noget, som betyder andet end at jeg tænker den her tanke lige nu, så det især det, vi gerne vil opnå med afkoblet afkoblet opmærksomhed i metakognitiv terapi. 

Og hvorfor gør man så det? Som sagt er det fordi afkoblet opmærksomhed er det modsatte af at være inde i hamsterhjulet, når man er i hamsterhjulet, så føles det ikke som om at det bare er tanker. Så føles det som om, at Det er helt fuldstændig sandhed. 

Jeg er ved at blive alvorligt syg. Jeg er ved at blive fyret. 

Jeg er ingenting værd. Jeg er verdens dårligste person på kloden. 

Alle de her tanker er er sandheder, og Det er mig. 

Jeg er ikke adskilt fra det, når Jeg er i altså i hamsterhjulet. 

Samtidig. 

Så ved vi også, at alle mennesker har evnen til at træde ud af de her tanker her. Det er det man gør normalt. Hvis man hvis man tænker sig om og og for eksempel tænke på noget fagligt. Det kan være på jobbet. Hvordan skal jeg løse den her opgave her? Hvordan skal jeg lave mad i aften? Jeg skal følge den her opskrift. Den her type tanker er jo afkoblet, og hvis man sidder i bussen eller i bilen og. 

Og pludselig kommer i tanke om et eller andet hov. Jeg skal da til tandlæge i dag. 

Så er det også en tanke man lægger mærke til der dukker op, og så kan man jo vælge at gøre noget ved den hov jeg skal huske at køre hen til tandlægen, for Det er lige nu eller Jeg har glemt tandlægen eller. 

Eller Det er ligegyldigt. Det kan også være det det med de røde gummistøvler så siger jeg nå ej jeg skal ikke have nogen gummistøvler. 

Alligevel. Det er ligegyldigt. Ja Det er bare en dum tanke jeg lige fik der med de her gummistøvler. 

Og Det er faktisk også afkoblet opmærksomhed, så i metakognitiv terapi, der gør vi meget ud af, at det altså ikke en ny særlig evne man skal til at træne. Man skal bare bruge den noget mere. 

Fordi vi får rigtig mange tanker i løbet af dagen alligevel, som er netop Sådan nogle strøtanker altså tanker der bare dukker op og forsvinder uden at vi griber fat i dem, og man mener, at Vi har titusindvis af tanker hver eneste dag, og vi gør Sådan set ikke rigtig noget ved de fleste af tankerne. Undtagen hvis man har meget hamsterhjul kørende, så tager man fat i de her negative tanker og de får mere liv, og de bliver gentaget flere gange. 

Så i metakognitiv terapi. Der er det altså især det her med at at blive opmærksom på at jamen Jeg kan faktisk vælge at forholde mig til mine tanker på den her måde afkoblet så alene den viden. Når nu kan jeg se forskellen på at nogle gange så tager jeg dig egentlig fat i de i mine negative tanker og dyrker dem meget og andre gange så er det. Er det noget som jeg bare lader passere uden at gøre mere, så alene den viden kan gøre, at man allerede der oplever et kæmpe skift. 

Ved at blive klar over, man har muligheden for ikke at gribe fat i en tanke. 

Så hvis det så føles svært, så giver det måske mening at træne afkoblet opmærksomhed mere. 

Men Det er vigtigt i metakognitiv terapi, at det ikke er nødvendigt at meditere for at opnå en anden måde at bruge sin hjerne på. 

I metakognitiv terapi handler det jo primært om at komme tilbage til sig selv igen, altså og og vende tilbage til at bruge sin hjerne som den er. Den plejer at virke, hvorimod mindfulness handler om at opnå noget mere. Altså Vi skal opnå en højere og højere bevidsthed, måske bedre end den plejede at være for. 

Så man kan sige Det er meget fint at metakognitiv terapi har et et lavere ambitionsniveau for hvad det hvad der skal til for at komme igennem terapien, så vi ikke behøver at lave en masse. 

At wells han har kigget på mindfulness og og kigget på nogle bestemte måder at fortolke mindfulness på. 

Og Det er ud fra det, han Sådan ligesom har sagt. Jeg skærer det væk. Jeg skærer det væk, og jeg skærer det væk. 

Og mindfulness er et meget, meget bredt felt, fordi som sagt Det er noget Der er flere 1000 år gammelt og Vi har alene her i Vesten allerede skåret mange ting væk og ligesom lagt vægt på nogle bestemte ting. Det kunne du høre mere om i sidste episode af mindful den metakognitive podcast, hvor jeg snakkede om mindfulness mere bredt. 

Men mindfulness er altså også svært at definere og og edwin Wales har kigget lidt meget på nogle bestemte måder at forstå mindfulness på, og han har også fokuseret på, at den type mindfulness han har set på Det er MBR, hvor man har meget fokus på på åndedrættet og han har han har ligesom taget afstand fra. 

Den her måde at fokusere på åndedrættet på som en kropslig observation. 

Og det skyldes måske nu gætter jeg, Det er min egen holdning her. Nu gætter jeg på, at det måske er fordi mange patienter i kommer med for eksempel sygdomsangst, og der kan det måske have en en negativ effekt, hvis man fokuserer på kroppen, så det kunne være en ide om hvorfor. 

Terapi ikke vil fokusere på det kropslige i mit i opmærksomhedstræning og afkobler opmærksomhed. 

Men Der er Der er måske gået lidt tabt lost in translation der fordi. 

Hvad Jeg vil kalde rigtig mindfulness. Det er. 

Altid også observere neutralt. 

Altså at man hele vejen igennem observerer alt neutralt. Også den kropslige oplevelse, så Det er en essentiel faktor, når man laver mindfulness, at man observerer sin krops symptomer neutral. 

Så man kan godt lave mindfulness og have sygdomsangst, hvis man gør bruger mindfulness rigtigt. Det vil sige at man. 

Med vilje sætter sig i den tilstand, hvor man observerer sin oplevelse. Neutralt forholder sig som et jeg, der observerer det, man mærker i sin krop helt neutralt. Man skal nok ikke kaste sig over sin sygdoms symptomer først. Det ville være helt forkert, fordi så er vi. Er det netop, at man måske kan komme til at fokusere for meget på det, og Det er det, vi i metakognitiv terapi gerne vil undgå. 

Men derimod så rummer mindfulness nogle andre måder at afløsere, altså det fokusere væk. 

Det vil sige man kunne, for eksempel hvis man nu var havde angst for sit<3 at hjertet det gav gik i stå, eller at man havde en angst for at man. 

Fik hjertebanken eller panikangst, så var det nok ikke hjertet man skulle fokusere på, men måske ville man ville det give mening at fokusere på noget man så eller noget man mærkede i sin storetå sin øreflipper eller noget andet. 

Og Det er præcis det, man i mindfulness meditationer faktisk gør for at berolige sindet til at få hjernen til at fokusere på noget andet. 

Og det gør man i mindfulness, når man bare dyrker det, og det gør man også, når man bruger mindfulness i forskellige psykologiske retninger, altså ikke metakognitiv terapi, men de andre retninger, som bruger mindfulness meditationer helt målrettet for at få nogle psykologiske effekter. 

Jeg bruger det selv rigtig meget med mine klienter, fordi jeg jeg giver mindfulness meditationer som er målrettet til at få det bedre. Så Det er netop for at fokusere væk fra det der skaber problemer. 

Så i min optik, fordi jeg også er uddannet som mindfulness instruktør, så mener jeg godt, at man kan bruge mindfulness meditationer samtidig med metakognitiv terapi, og man kan faktisk øge effekten af det vel at mærke, hvis mindfulness meditationerne bliver brugt rigtigt. Jeg har desværre også konstateret at at mindfulness er blevet et begreb, som mange misforstår, at det bare handler om at lytte til en behagelig stemme, og så skal man drømme sig lidt væk i en anden tilstand. Og så er det meget hyggeligt. 

Og Det er ikke. Det er mindfulness. Egentlig handler om mindfulness er en en opmærksomhedstræning i sig selv. Det er en måde at opleve sit eget sin bevidsthed på en helt anden måde. 

Så når vi sammenligner mindfulness meditationer med metakognitiv terapi, så er der altså et. Og Der er også nogle ting, Der er helt med vilje er skåret fra andre ting, Der er skåret helt fra. Det er hele det begreb der hedder loving, kindness og compassion. 

Som er jo en del af mindfulness. Værdisættet at man også laver nogle meditationer, der handler om at skabe kærlige og venlige følelser for andre og for sig selv, og at man i compassion også skaber følelser for at hjælpe andre, når de har har lider når de har kriser, når de har lider nød eller lider følelsesmæssigt. 

Og Det er skåret fuldstændig ud af metakognitiv terapi, og Det er så fint, at man begrænser terapien. Men man kan jo også sige, vi mennesker er jo væsener, der oplever mange andre ting end lige Vores tanker og hele det følelsesmæssige aspekt af af ikke en del af terapi. Men Det er en del af mindfulness. 

Så i nogle sammenhænge giver det mening at man også bruger compassion og loving kindness som en del af terapien, og det bliver brugt også af andre psykologiske retninger, og der findes simpelthen compassion baseret psykoterapi, som som bruger det her helt med vilje altså helt målrettet for at få nogle bestemte effekter. Og det man spurgte til er at man når man bruger loving, kindness og compassion. 

Er at man faktisk selv kan skabe følelser. 

Her taler vi, at man med vilje bevidst kaster sig ud i at skabe positive følelser. 

Og Det er noget af det, man savner, særligt når man har en personlig krise følelsesmæssig krise, at man føles. Det føles som om at at de negative følelser bare tager en overtager en, og man kan ikke selv styre det. 

Og Det er derfor at compassion og loving kindness, særligt hvis man har det følelsesmæssigt svært. 

Giver nogle nye muligheder nogle nye måder at navigere i sit følelsesliv på, og Det er noget, jeg tager ind i min måde at supplere det metakognitive på, når det giver mening for for klienterne at at man også er i stand til at skabe positive følelser selv. Og det gør os meget systematisk målrettet i nogen måde at dyrke mindfulness på og i nogle psykologiske retninger. Og Det er der også forsket i, og det tror jeg kommer til at bruge en hel episode på at tale om. 

Om den form for compassion og loving kindness baseret terapi. 

Så nok om det for nu her, men Det er rart at vide at Det er er så taget ud af metakognitiv terapi. Det er en mere tør og tanke orienteret terapiform og heldigvis ved vi jo fra forskningen at Det er nok så så det gør faktisk også, at man kan fokusere mere målrettet på tankerne, og fordi forskningen har vist at metakognitiv terapi hjælper mod stress, angst, depression og PTSDOD. 

Spiseforstyrrelser og hvad jeg nu kan jeg ikke lige komme i tanke om flere, men Der er så mange undersøgelser. 

Der viser, at det det fungerer og kan afhjælpe mange forskellige psykologiske problemer. 

Så behøver man måske ikke at tage de andre ting ind nødvendigvis, men man kan gøre det i de tilfælde, hvor det giver mening. 

Så hvis Vi skal prøve at opsummere, hvad der egentlig er den den aktive ingrediens i afkoblet opmærksomhed og opmærksomhedstræning. 

Så er det en højere bevidsthed, altså en meta bevidsthed. 

Eller meta opmærksomhed man træner i mindfulness med vilje til at blive bedre og bedre og bedre til det. 

I metakognitiv terapi, der forsøger man at vende tilbage til almindelig metal bevidsthed, så nok til at man får det godt igen. Men med hvis man kommer med en depression, så vil man altså få øget sin meta bevidsthed under den metakognitive terapi. Og det vil være formålet med terapien at øge den her meta bevidsthed. 

Når man bruger metakognitiv principper generelt, så handler det også om at bruge og øge den metakognitive bevidsthed at have et metakognitivt perspektiv. Og det kommer jeg også til at tale om andre episoder. 

Så en del af Det er altså den her meta bevidsthed. Den anden er en afkobling. På engelsk kaldes det blandt andet også de censurering eller replacing, at man man afkobler sig, at man oplever tanker som noget, Der er adskilt fra en tanker som noget, Der er tanker og ikke nødvendigvis sandheder. 

At det opleves som en tanke. Jeg har ikke noget Jeg er eller noget, som som faktisk sker. 

Så i metakognitiv terapi og mindfulness handler det begge dele begge dele om at at skabe den her oplevelse af af meta, bevidsthed og afkobling. 

Oplevelse af det. Det er noget, Der er adskilt fra en. 

Det betyder, at metakognitiv terapi er en del af det, der kaldes den mindfulness bølgen, altså at de her tredje konge, den tredje bølge af kognitive terapier som er act og. 

DT, altså dialektisk adfærdsterapi og også mindfulness, mindfulness baseret kognitiv terapi. Det er nogle af de andre terapiformer, som er en del af den tredje kognitive bølge, hvor man rigtig meget bruger de her ting fra mindfulness. 

Og metakognitiv terapi er en del af den bølge. 

Også selvom man har skåret nogle nogle ting væk væk ud af mindfulness, så overlapper der tilpas meget til, at man godt kan sige Det er en del af samme bølge. 

Og altså efter min holdning eller efter min mening, så kan man også godt kombinere tingene. 

Og til mindfulness ind som en del af den træning, der finder sted under terapien. Det er Sådan, jeg udfører det på. 

Nok om mindfulness og metakognitiv terapi. Det var emnet i den her episode af den metakognitive terror podcast. Jeg hedder Kim Oechsle, og jeg håber at det her Det var interessant og ligesom satte gjorde det klart hvad Det er. Metakognitiv terapi har taget ud af mindfulness. Og hvorfor? Hvad er det, vi lægger vægt på? Hvorfor er det, vi gør det, og hvilke formål har det? 

Hvis du har nogle ideer til hvad jeg kunne tage ind i den metakognitive podcast, så sig endelig til kontakte mig. 

Du kan også deltage som gæst, hvis du har et emne som egner sig til at vi kunne tale om metakognitiv aspekter, metakognitiv psykologi eller metakognitiv principper. 

Så er du meget velkommen som gæst. Du er også meget velkommen til at prøve hvordan Det er med dit personlige problem. Du har nok en fornemmelse af hvilke personlige problemer jeg allerede har arbejdet med. Jeg vil selvfølgelig gerne have noget, der adskiller sig fra det jeg allerede har set, så hvis du har noget der ikke allerede er dækket, så er du meget velkommen til at kontakte mig og så finde ud af om vi ikke måske kan arbejde med det du døjer med her i podcasten, så laver vi altså et par sessioner her. 

Hvor du deltager lærer nogle af principperne. Vi tager udgangspunkt i lige præcis det du oplever, og du kan deltage som du vil. Du kan deltage anonymt hvor det kun er din stemme, og så laver vi dit navn om eller du kan deltage som du er, hvis du har lyst til det. 

Så jeg håber at du har haft udbytte af den her episode af den metakognitive podcast 1000 tak fordi du lyttede med. 

Du lytter til den metakognitive podcast. Husk at dele med andre der kunne være interesseret i at høre om Mette cognitive psykologi, terapi og mindfulness.