Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

 Velkommen til den metakognitive podcast. 

Der handler om metakognitiv psykologi. 

Metakognitiv terapi og mindfulness. 

Ja den metakognitive podcast fortsætter i den her episode med

et interview med Rasmus, så det her den 2. Halvdel

af mit interview med Rasmus, som har lidt af kroniske

smerter og har været igennem et forløb med PRT. Og

metakognitiv terapi. Så hvis du ikke har hørt den foregående

episode, så vil jeg anbefale, at du lige hører den

først, fordi der hørte vi Rasmus fortælle sin historie om,

hvordan det kroniske smerter de opstod, og hvordan hans liv

ændrede sig fatalt, vil jeg næsten sige til, at han

var voldsomt hæmmet af at have kroniske smerter. 

Vi snakker om, hvordan vi brugte somatisk sporing, som er

en af de teknikker man bruger i PRT. Så den foregående

episode i den her episode der har jeg lige spurgt

Rasmus om hvordan hvad han kan huske det. Det metakognitive

terapi Vi har arbejdet med, så nu handler det en

smule mere om, hvordan Vi har kombineret de 2 tilgange,

altså hvor PT handler om smerterne, men metakognitiv terapi handler

rigtig meget om alle de tanker og følelser, der opstår

når man lever et liv med. 

Voldsom kroniske smerter, så lad os høre hvad hvad Rasmus

fortæller om sin oplevelse med metakognitiv terapi. 

Der har vi brugt metakognitiv terapi. Kan du huske noget

af det første vi vi kastede os over der? 

Kan huske mange ting ved ikke om Jeg kan huske

det første. Hvad kan du huske? Jeg kan i hvert

fald også huske vi snakkede om jeg fortalte dig, at

Jeg synes Det var Det var svært det her med,

at når man ligesom jeg fortalte mig selv, at jeg

skulle ikke tænke på hele tiden. Jeg havde de her

smerter og hele mit hoved er jo det drejede sig

om de smerter Jeg har, og så kan jeg huske,

at vi prøvede at lave en øvelse med den her

lyserøde isbjørn, tror jeg, Det var hvor vi snakkede om,

at jeg skulle ligesom. 

Du sagde jeg skulle tænke på den her lyserøde isbjørn,

tror jeg Det var og så ud af ingenting fortalt.

Nu måtte jeg ikke tænke på den her lyserøde isbjørn.

Og sjovt nok kunne jeg ikke tænke på andet end

den der lyserøde isbjørn der hele tiden, og det tror

Jeg er lidt gjorde, at det ligesom gik op for

mig, at Det var lidt det samme med de tanker

omkring de smerter Jeg har at. 

At jo mere man ligesom også prøvede at få det

væk, fordi jeg så gerne ville have. Nu skulle jeg

bare være rask og have det godt at det ligesom

også havde den modsatte effekt, at det ligesom jeg gjorde

fik endnu mere ondt og det jeg fik endnu mere

nervøsitet og ubehag i kroppen, så Det var i hvert

fald en af de ting, Jeg kan huske at Vi har arbejdet med. 

Og for mig var det også Sådan lidt en aha

oplevelse af hvor tæt de altså. Jeg havde nok en

fornemmelse af OKP og t og og metakognitiv terapi har

Sådan teoretisk noget af den samme måde at se på

problemerne på, men Det var også en af de ting

hvor hvor det virkelig Sådan gav mening for mig. 

Ja den Det er nok det der sker at at

hjernen forsøger at blokere noget ude, men derved så fastholder

man det også og gør det faktisk værre. Så det

du sagde der, men netop Det er det samme med

smerterne det det det tror jeg også var var Sådan

lidt et nyt perspektiv for mig, altså netop fordi jeg

også var i læringsproces med det her ikke havde snakket

med så mange andre på det her tidspunkt her, men

Det kan jeg nemlig også huske lige præcis det her.

Okay vi kan. Vi kan faktisk bruge det direkte på

smerterne, men derudover så har vi jo så arbejdet med. 

Med selve det her med at når tanker de kommer

til at fylde, så påvirker det også ens humør. Så

så du har jo også undervejs. Altså dels fordi smerterne

er blevet mindre, men så har du også fået måske

lidt mere end nogle andre måder at håndtere de her

tanker her på på som du havde jo kæmpet med

faktisk i flere år. Så kan du huske hvordan hvad

hvad ændrede sig der? 

Jamen Jeg tror bare, at man kan sige, Jeg har

altid været også en en person der har tænkt rigtig

meget over de ting, der har været i mit liv. 

Og generelt set tænker bare ja, og når jeg mærker

og føler noget måske lidt ekstra end almindeligt, så Jeg

tror bare en kombination af at man så har en

masse smerter. Det aflaster jo også at man så får

en en masse bekymringer og tanker. Særligt fremtiden er jo

en af de ting Der er utroligt. Man kan sige

presserende er en af de ting der fylder meget, så

Jeg tror at Det var med til at gøre, at

jeg i hvert fald kunne håndtere og være i nuet,

fordi at Det var meget uoverskueligt og snakke fremtid og

også at være i nuet men men det gjorde i hvert fald. 

Ved at kunne altså have de her ting vi arbejder

med at fokusere på det og ikke tænke så meget

på ja hvor jeg var 0,5 år eller hvad det nu måtte være. 

Ja. 

En af de gange hvor hvor Jeg tror du kom

på prøve med det. Det var en af de vilde

oplevelser, du fortalte mig, hvor du havde spillet Sådan noget

virtual reality Formel. Et Vil du prøve at beskrive det? 

Det kan jeg godt. Jamen Jeg har været sammen med

nogle af mine kammerater, hvor Vi er ude at køre

og Sådan noget ville rating. Altså hvor man kører på

en Formel, et bil Det var skidesjovt og ja et

spil ja Det er jeg vel ikke køre en Formel

et bil lige og så men nej Det var sjovt

og så så var det jo lavet, så Det var

ligesom var ægte, så Det var jo lige når man

bremsede, så fik man jo skubbet stolen op i ryggen. 

Og Det var jo ikke særlig praktisk, når man havde

mega ondt i ryggen, så selvom jeg ikke rigtig mærker

noget, Det var der var der, hyggede jeg mig og

Det var jeg. Det var en sjov oplevelse. Jeg ville

gøre det igen også på det tidspunkt, så kunne jeg

mærke dagen efter, at jeg havde virkelig ondt i ryggen,

og det hang jo sammen med. Tænkte jeg, at Det

var fordi jeg havde fået de der slag op mod

ryggen, der havde gjort at jeg havde fået ondt, og

så var det jo med den ting vi havde snakket

om på det tidspunkt. Det var jo jamen, selvfølgelig kan

min ryg godt holde til, at Der er en lille

stol, der går op i røg. Det kunne min 5

andre kammerater, så hvorfor skulle jeg ikke også kunne? 

Og så snakkede vi om jamen jeg skulle prøve eller

med at tænke for meget over det og så vide

at jeg var okay at der ikke var noget galt

og sjovt nok så gik der 1 1 2 3

dage måske endda kortere og så havde jeg ikke ondt i ryggen igen. 

Det er så vildt altså at at hjernen kan. 

Kan skabe det her ja og så alligevel på en

eller 2 måde når du da du fandt nøglen til

det på en eller 2 måde også falde til ro igen. 

Og Det er en meget syret øvelse, og Det er

Det er noget der føles meget unaturligt fordi. 

At man let går imod man kan sige det man

mærker altså man skal ligesom man skal virkelig nåle den

der med virkelig at tro på at at der ikke

er noget fysisk galt, og Det er svært, når man

hele tiden har en krop der fortæller dig Der er

noget fysisk galt, men det gav bare god mening i

forhold til den snak vi havde på daværende tidspunkt om

at jamen, hvorfor skulle der dog være sket noget med

de der? Ja Formel et kørsel i en simulator altså

det så så ja Det var Det var rigtig fedt,

Det var Sådan en det gjorde, ligesom jeg ligesom blev

bekræftet i okay, Der er sgu noget her ikke altså. 

Ja. 

Så Det er de ikke fyldte så meget, at de

ikke blev gentaget. Jeg bruger jo det her begreb hamsterhjulet

det sagt nogle gange så dig at Det er de

her negative tanker der der der kører igen og igen og igen. 

Jamen Det var det. Det var jo der har været

mange episoder, hvor at der dukkede et eller andet op

som jo på en eller 2 måde man kan. Når

man har så mange cases efterhånden der ligesom beviser OK

Der er ikke noget galt. Jamen så kan man bedre

grine af det og så sige jamen som jeg mærker

det nu, så ved jeg det godt er væk i

morgen fordi Der er ikke noget galt med mig. Et

eksempel var da jeg var i Liverpool med min med

min far, der var vi ovre og se dem spille

og så scorede de så og jeg var stor Liverpool

fan så jeg jublede meget og så kom jeg til

at smide min hånd ned i Sådan en en plade

der var foran altså som dækkede ned til til stadion. 

Og Det var min højre hånd, og så dagen efter

havde de både højre og Venstre hånd, selvom at jeg

havde ingenting lavet med den ene hånd, og så kunne

jeg ikke lade være med at tænke okay, Det er

sgu da for mærkeligt, når der ikke er er sket

noget, så grinte jeg lidt af det. Jeg tænkte jamen

jeg ved, jeg ved, det går væk, hvis jeg ikke

lægger for meget vægt i det eller vægt på det,

og så gik det væk, så der har været mange

af dem undervejs der. 

Jeg tænker Det er Sådan noget. Nu ved jeg jo

ikke hvordan Det har været, men men mit gæt er

at du netop så oplever der, at det bliver endnu

flere beviser for at Vi er på vej i den

rigtige retning når noget så. 

Så syret kan ske? 

Altså jamen Det er jo det der har gjort at

Jeg har kunne holde ud II øvelsen kan man sige

fordi Det er klart Det er en meget drænende og

en hård øvelse at arbejde med sig selv på den

måde, så man har brug for at selvfølgelig at man

har en som dig der kan hjælpe undervejs og give

den støtte man har brug for, fordi ellers så så

er man meget alene i det og så selvfølgelig også

at man så har de her beviser over for sig

selv, der gør at man man ligesom har dem på

en dårlig dag at vide. Okay jamen jeg ved altså

det går væk fordi Der er ikke noget galt, så

Det er ret vigtigt synes jeg at have de her

gode oplevelser eller episoder. 

Som som man kan sige underbygger den teori PRT jo egentlig er.

Ja fordi Det er jo ikke Sådan at at jeg

flyttede ind hos dig, og så var der hele tiden.

Altså du har jo lavet alt arbejdet selv. Det Vi

har kun talt sammen i en time i ny og

næ måske en gang hver måned hver 2 måned så

det Det er jo i virkeligheden. Det er bare lige

at at få det vendt, tror jeg som som måske

har givet et eller andet. 

Helt sikkert altså. Jeg tror lidt hvis man forestiller sig

at ja ligesom at jeg møder mig på et skib

altså at jeg nogle gange at skulle rette op en

gang i måneden for ligesom at sige erik sejlet en forkert vej. 

Altså det at du ligesom har kunnet kunne gribe mig

eller sige. Nu skal du gøre det her eller det

her og Det har været altafgørende. Jo for at jeg

både har følt at der var nogen der man kan

sige der var der for mig, men også at. 

At jeg ikke bare gjorde noget fordi jeg selv troede

Det var det rigtige man ligesom kunne kunne aftale eller

ja navigere den rigtige vej for hvad der skulle ske, ikke? 

Fordi Det er i og med det ikke er særligt

udbredt og i og med at det ikke er så

mange eller så meget man kan sige viden om det

endnu, så er det meget ensomt at gå med og

selv arbejde med de her ting også. 

Og Jeg kan ikke huske, om jeg fortalte det til

dig dengang, men men det du oplevede den der Formel

et simulator der altså. 

Det er der faktisk nogle tyske forskere, der har lavet

med et med en bil også. Altså at de simulerede

at folk de blev påkørt bagfra, så de her piskesmældsskader

som som folk de de har fået gennem tiden af

påkørsler bagfra. Det prøvede de at simulere, men på en

fuldstændig blid måde, så der var ikke nogen noget ryk

i bilen, men ved hjælp af lyde og måske et

lille bitte puf lidt ligesom den der måske så troede

folk at de var blevet påkørt bagfra, og så var

der faktisk nogen der fik piskesmældsskade symptomer. 

Og Det er en af de de forskningsresultater som PRT

bygger på. Altså af hvorvidt Det er at at den

her ting kan ske så så jeg tænkte jo på

det nævnte det for. 

Den Jeg kan godt huske det eksempel for os for

for allans bog, og Det var jo også bare Sådan,

at jeg sad og tænkte ej hvor er det. Ja

var det mærkeligt eller andet sted, fordi det lyder vildt

at man kan man kan simulere eller fake en en

skade på den måde, at man tror man er kommet

til skade ved hjælp af høje lyde og og brag

og alt muligt forskelligt, men Der er ikke sket noget,

så fordi hjernen bliver snydt så. 

Så får man den smerte, ligesom der også var et

eksempel i bogen. Tror Det var med, at Jeg tror

Det var en form for en håndværker eller havde fået

et søm op igennem hans sko, og at at han

jo så gik fuldstændig i panik og havde så ondt,

at han måtte komme direkte på hospitalet. Og hvad ved

jeg indtil de så fandt ud af, da de fik

skoene af at jamen den havde ramt hans tå. Den

var gået midt i op igennem begge 2, men fordi

hjernen var blevet snydt til at tro at der var

noget der var gået igennem, så fik han den smerte,

så Der er mange skøre eksempler også på det. Ja. 

Det er mega godt eksempel, men den bog altså den

den læste du på et tidspunkt. Der var vi måske halvvejs igennem der. 

Der samler du den bog op og den bog vi

snakker om. Det er altså Allan gardens bog der hedder

vejen ud af smerte på dansk the way out på

engelsk. Men den læste du og og gav den Der er noget. 

Helt sikkert altså. Jeg tror at man kan sige jamen

ikke. Man vil ikke kunne bruge bogen alene. Man vil

heller ikke kunne bruge det her alene. Jeg tror man

har haft brug for at få en en kombination af

at det skulle blive en succes, så Der er vi

gik i gang. Der talte vi om bogen, og der

gik ikke lang tid fra at du nævnte det for

mig at jeg tænkte jamen det den skal jeg have,

så jeg begyndte jo ret hurtigt at gå i gang med den. 

Og den bog er jo beskrevet og og er skrevet

fra en, der selv har haft kroniske smerter i mange

år, og man kan sige fra mit udgangspunkt havde jeg

det Sådan. Man kan ikke skrive den bog med den

måde han så tingene på, hvis ikke man selv har

været igennem de ting, som jeg selv har mærket i

så mange år, så derfor så fangede det mig, og

det underbyggede jo, så man kan sige det vi arbejdede

med, og Det har jo så været den man kan

sige teori, som vi så har praktiseret med med PRT.

Og Jeg synes det Det er netop også. Det er

jo fantastisk at en en psykolog selv har oplevet det

her, men så også finder noget teori der der underbygger

og han har samarbejdet med en læge også som også

har arbejdet med de her ting i mange år. 

Og det paradoksale er at Det er almen kendt i

smertevidenskab, men alt det her vist 2 snakker om, men

at man på en eller 2 måde hele tiden har tænkt. 

Det må folk lære med at lære at leve med,

fordi nu er skaden jo sket. Altså så Der er

ikke nogen fysisk skade, men Der er ligesom sket en

eller 2 kortslutning i hjernen og Det kan vi ikke

fjerne og Det er det Der er det nye med

PRT. At man man siger. Jamen selvfølgelig kan det trænes

væk når Det er opstået på grund af af træning.

Altså Det er Det er hjernen har trænet sig selv

ind i en blindgyde på en eller 2 måde og

på et tidspunkt så begynder du jo så faktisk også

at kunne nogle ting igen. Du begynder at kunne gå

langt, Det har jeg noget af det Jeg har noteret

mig nu har du gået så så langt og du kan begynde. 

Begynder også at kunne bruge kroppen på et tidspunkt. Så

kan du kan du huske hvad hvordan? Hvordan var det at? 

Du tror, at jamen som Det har jo Det er

jo også det. Det har jo været, når man kigger

tilbage på det. Har det jo været noget der altså.

Det har været en udvikling, altså fordi Det er jo

gradvist er blevet bedre og bedre og bedre. Jeg har

turde mere og mere. Jeg husker at jeg gik fra

de her 2 3000 skridt til jeg på en ferie

gik omkring en 9000 skridt, hvilket jo var helt vildt

for det tidspunkt for mig og jeg var nogenlunde lige

så smadret som hvis jeg havde gået 2 3000, så

det bekræftede mig jo også flere i Sådan jamen okay

jamen Det kan da ikke være rigtigt der mærker det

samme hvis Det var gået 3 gange så meget. 

Så Det var jo et et man kan sige en

lille sejr og Det er de der små sejre man

ligesom skal bygge videre på undervejs, og Det har jo

så også gjort at Jeg har udviklet mig mere i

både i form af og. 

Ja og sågar prøve at lunte og småløbe og til

jer i dag også godt kan kan løbe og Det

er jo ja det. Det er helt vildt og helt

surrealistisk og også med fitnesstræning og kan de samme ting

igen. Og selvom jeg stadig den dag i dag mærker

nogle ting hvor at jeg tænker okay Det er sgu

da mærkeligt, jamen så har jeg al den viden og

teori med det der gør, at selvom jeg mærker smerter

til dels så er det slet ikke på en skala

der hedder 10. Så er det måske en etter eller toer højest. 

Det er vigtigt at vide, at selvom Jeg er kommet

så langt, så var jeg stadig mærker noget. Så skal

jeg bare huske på de ting, man ligesom har haft med undervejs. Ja. 

Så så du var på et tidspunkt der kunne du

da kunne ikke løfte en kaffe, kaffekop eller et eller

andet uden at få ondt. 

Fra det samme. Det var i hvert fald Sådan så

jeg alt berøring både med mine hænder også gjorde et

eller andet form for smerte, så så ja Det var.

Det var sgu ikke meget til. Altså jeg kunne ikke

holde en vægtstang i hvert fald så ja og det,

Det kan jeg godt i dag, så Det er. 

Jo ja. 

Det er det virkelig. 

Kan løbe igen også. Ja Det er så stille og roligt. 

Ja. 

Og så du. Du er også vendt tilbage til et

normalt liv igen. Altså efter at have været set lidt

slået hjem i ludo kan man sige. 

Det må man sige hvad den hedder. Jamen Jeg er jo gået fra. 

Man kan sige bo hos mine forældre i det der

års tid halve år til at nu bor jeg jo

her II Århus med min kæreste og lever et ganske

man kan sige almindeligt liv, og Det er både med

arbejde og nogle forskellige ting og og ja, det havde

jeg jo aldrig aldrig troet skulle ske, fordi jeg jo

også har fået at vide at jeg skulle leve et

liv, hvor jeg kunne arbejde flextid. 

Det var det jeg skulle, og Det var det jeg

kunne. Og når man i forvejen ikke tror særlig meget

på sig selv om man får de ting at vide,

jamen så bliver det jo ens virkelighed. Altså at Det

er det, der skal til. 

Så Der er i hvert fald en stor kontrast mellem

og fået at vide, at Det er ens liv resten

af livet som som 3, fireogtyveårig til i dag at

sidde her og vide, at Jeg kan basically det jeg

sætter mig for, fordi der ikke er noget fysisk galt

med mig med de ting Jeg har mærket undervejs. Ja

så Det har været en vild en hvid en Jeg

har en vild man kan sige rejse og Det er

endda underdrevet synes jeg. Ja, Det er også svært for

mig selv nogle gange at tro på hvad det egentlig. 

Er indrømme jeg bliver rørt nogle gange når jeg når

jeg hører din historie, fordi Det er så vildt også

for mig, fordi det stadigvæk er nyt. 

For mig at, at Det kan lade sig gøre. Ikke

bare at at ligesom mindskes smerter eller er det at

leve med det, men at at man kan komme ud

af dem. Og det synes jeg da er det vilde.

Så Jeg har jo stor respekt for den rejse du

har gået der altså bogstaveligt talt træne dig ud af

det her. Hvad vil du sige? Altså fordi. 

Det er klart, at Det er jo ikke alle kroniske

smerter, Der er på den her måde. Man er nødt

til at finde ud af, om Det er de her

såkaldte neuropatiske smerter. Men hvis man nu er afklaret, og

der ikke er noget fysisk galt, så så hvad ville

du sige til andre, der, Der er i den samme situation? 

Det er klart altså. Jeg tror, at man kan sige,

Der er jo ikke nogen sager nødvendigvis som er ens,

og Det er ikke fordi man skal sidde alene mig

som smerte mæssigt, for at man nødvendigvis har neuropatiske smerter

eller ikke har man kan sige jeg. Jeg tror på

nu, at det, der ligesom var de afgørende faktorer. 

På det tidspunkt for mig, Det var at mine smerter,

de var altså de spejlede sig uforklarligt. De var meget,

meget varierende i den form for smerte. Jeg havde selvom

at jeg man kan sige sagde til mig, jeg havde

lavet en skade, så har jeg ikke rigtig haft lavet

nogen former for skader, og jeg havde bænkpresse begyndt i

hænderne. Jeg har fået lavet en rygmarvsprøve med ryggen, så

på den måde så har jeg da aldrig ligesom været

en reel ting der har gjort Jeg har fået ondt,

men Jeg har haft så mange forskellige steder i kroppen. 

Så Jeg vil helt sikkert have det Sådan, at hvis

man hvis man sidder derude og har kroniske smerter og

man ligesom har fået at vide også fra læger. Og

hvad ved jeg om at jamen det her Det er

Sådan Det er. Men vi kan ikke rigtig se hvad

Der er galt og selv hvis Det er at man

nu har haft en skade for Det har jeg også

haft min fod så er den helet og så er

der ikke noget galt med min hjerne husker stadig fra

dengang jeg havde det her træthedsbrud i min fod, som

jeg måske havde dengang med min med min løbetur så. 

Ja overalt tror jeg egentlig bare man kan konkludere på,

at hvis man har kroniske smerter og man kan genkende

mange af de her ting med, at Det er meget

flyvsk, altså det man kan sige svinger meget i smertegrænsen,

og hvor Det er henne, det spejler sig, eller at

Det har været en periode, man kan sige de opståede

uforklarligt, og det behøver ikke kun have været med en

skade, at Det har været det. 

Så synes jeg helt sikkert PRT er en ting at

kigge ind i. Det har ændret mit liv og jeg

ved det vil kunne ændre et liv for rigtig mange

andre. Man skal selvfølgelig ikke bare gøre det fordi at. 

Man kan sige jeg siger det eller det Der er

en 2 der siger det man skal gøre det fordi

man selv tror på det og Det har det. Har

det gjort for mig så så ja det Jeg har.

Jeg kan kun snakke positivt om hvad PRT har haft

af betydning for mig. 

Og det, nu har jeg jo heldigvis også mødt andre

end dig og og efterhånden fundet ud af, hvor meget

Det kan rykke, og hvor hvor hvor forholdsvis hurtigt Det

kan ske. Jeg ved godt du har gjort en kæmpe

indsats på over et års tid, men når man så

tænker på den de 7 år der gik forud også

så så er det hurtigt i det. 

Perspektiv. 

Da gerne taget inde, hvis Det var. 

Det man skal vide er jo at at at det

ikke går væk bare fra det ene øjeblik til det

andet og derfor kræver det så modighed. Og og det

som som jeg plejer at sige, som jeg også har

sagt til dig. Det er jo at så måtte sporing

i sig selv ikke er smerte reducerende, fordi det øjeblik

man begynder at have det der blik på. Jamen jeg

prøver at få smerterne væk, så har man allerede fortalt

sin hjerne at smerterne er farlige og og Det er

måske det den læring. Jeg ved ikke helt hvordan. 

Hvordan? 

Den kommer ind under huden. 

Men Det er jo også det Der er Sådan en

man kan sige en vild ting fordi Det er jo

ikke fordi at bare fordi vi sidder og snakker om

det nu her at man så kan sidde derhjemme og

så bare mærke sig selv hvor man har og så

får man det bedre fordi Det er Sådan gør det

ikke. Jeg tror desværre man får det værre hvis man

sidder og mærker smerter uden at så Jeg tror det

handler om at forstå Sådan rent psykologisk. Hvordan kan det

være de her neuropatiske smerter opstår altså smerter man mærker,

men Der er ikke er reelt set noget galt, men

fordi hjernen har lavet en 2 form for kortslutning, så

så mærker man det. 

Og forstå den teori bagved det gør at man ligesom

når man så har opbygget en sag omkring. Jamen jeg

ved de ting Jeg kan at altså undervejs at man

ligesom er blevet bekræftet som det her VR rating, hvilket

jo når man har den ting der understøtter eller underbygger

ens teori, jamen så gør det. Man tror mere og

mere på det, og Jeg tror det handler om at

man skal tro på at Det kan gøre en forskel,

men man skal heller ikke presse sig selv så hårdt

til at man nu skal man bare blive smertefri, fordi

det det kommer man ikke til at blive over en

enkelt dag eller en måned nødvendigvis. 

Jeg tror ikke Der er facit for hvordan Jeg tror

det handler om at man selv nailer den og Det

har taget rigtig lang tid for mig før Jeg har

nået den. Og ligesom sagt okay, nu kan jeg mærke

det og det eller selv den dag i dag er

det svært for mig at nævne den, så Jeg tror

bare at så længe man er i udvikling og så

længe man tror på det og ikke panikker, når man

mærker noget form for smerte, så kommer det heller ikke

til at blusse op igen. Og Jeg har ikke heldigvis

ikke haft et et voldsomt setback eller Jeg har haft

små setbacks undervejs, men men tilbage til den snak om

jamen så længe jeg ved der ikke er noget fysisk

galt med mig, så så har jeg kunnet være i det. 

Det er helt fantastisk, og Jeg tror Det er en

rigtig god pointe der på det der med at det

ikke handler om og at mærke mere efter, men man

skal mærke efter på den rigtige måde. Den her somatisk

sporing måde. Og Jeg tror også du har fuldstændig ret

i at man skal man skal finde ud af hvordan man selv virker. 

Jamen det. Jeg tror ikke Der er en fase på

den måde. Ja, fordi Det er jo det her med

at at Der er også tidspunkter, hvor det ikke giver

mening at sidde og mærke efter nødvendigvis hvordan man har

det. Fordi hvis jeg gik ud og gik en tur

II starten og jeg bare havde altså jeg havde virkelig,

virkelig ondt hvis jeg kom hjem. 

At Det var nok ikke det første skulle gøre der

kan, og Det var lige og mærke hvordan jeg havde det.

Hvis jeg virkelig var så på Sådan et niveau, hvor

jeg kunne slet ikke kapere mine smerter, for så tror

jeg ligesom Det har haft den modsatte effekt for mig

at at det ligesom ikke har beroliget mig.

Men Det har ligesom bare gjort arrogant.

Men hvor har jeg ondt og det bliver bare ikke

bedre, så det handler om at finde tidspunkt.

Okay, nu mærker jeg nu har jeg ondt, men Det

er ikke så ondt at jeg ikke kan være i

mig selv og så egentlig benytte sig det her med

at bruge PRT og som er de spor ikke til

at ligesom at berolige og Det har virket rigtig godt

for mig, så en balance i at bruge det på

de rigtige tidspunkter og en forståelse for hvordan man skal

håndtere det, når man har for ondt

Man måske ikke skal sidde og mærke efter, og Det

har været ikke panik i mit tilfælde. Ja. 

Super fedt. Vi skal til at runde af er der

noget du brænder af brænder for at sige her på

falderebet udover de gode råd Jeg har givet jeg tænker

du hjælper mange ved at fortælle din personlige oplevelse. 

Faktisk jamen Jeg tror bare at det jeg lovede mig

selv. Det var at hvis jeg nogensinde fik det bedre,

så ville min mission ligesom være gud og hjælpe andre,

ikke blot unge mennesker som mig selv, men mennesker i

det hele taget der har kroniske smerter, fordi jeg ved

hvor hvor intimiderende og hæmmende Det er. Så hvis Jeg

kan gå ud og hjælpe nogen med at få det

bedre, ligesom du har gjort for mig, så vil det

være det hele værd. Så så det Det er ligesom

min mission i livet nu. Det er egentlig skulle hjælpe andre til at. 

Blive smertefrie. Jeg er ikke bare ja. 

Helt fantastisk, så er vi på fælles mission. 

Men Det er jo også derfor vi mødtes i dag,

netop fordi Det er en fælles mission om at udbrede

kendskabet til det her, og at Det kan lade sig gøre. 

Og det tror jeg på at at vi sammen også

om, at jo flere der taler om det, og jo

flere der fortæller om PRT i og med det ikke er

særlig udbredt endnu. Det ved jeg. Det bliver på et

tidspunkt, så så kan man jo ikke gøre meget mere

end at snakke om det. Og ja anbefale det, så

må man jo selv vælge om man tager det til

sig eller ej. Ja. 

Super fedt 1000 tak fordi du ville være med. 

Selv tak og tak fordi jeg måtte være med. 

Det var en fornøjelse det her. Det var den metakognitive

podcast, den her gang omkring kroniske smerter og PRT. Kombineret

med metakognitiv terapi. Så Jeg er rigtig glad for, at

Rasmus han ville være med til at fortælle om sin

meget personlige stærke rejse. Den her beretning om, hvordan han

har kæmpet sig igennem det. 

Den meste komme til podcast fortsætter selvfølgelig med andre emner,

Der er relateret til mindfulness og metakognitiv terapi. Hvis du

kunne tænke dig at være med på en eller 2

måde, så er du meget velkommen til at skrive til

mig også hvis du har et andet emne du gerne

vil have taget op så 1000 tak fordi du så

med eller hørte med til den metakognitive podcast. 

Du lytter til den metakognitive podcast. Husk at dele med

andre, der kunne være interesserede i at høre om meta

kognitive psykologi, terapi og mindfulness.