Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

 Velkommen til den metakognitive podcast. 

Der handler om metakognitiv psykologi. 

Metakognitiv terapi og mindfulness. 

Velkommen til den metakognitive podcast i dag. I dag har jeg besøg af Rasmus 

som har været igennem et forløb, hvor Jeg har brugt

metakognitiv terapi, men Jeg har også brugt noget der hedder

PRT. Pain reprocessing therapy.

Så i dag skal vi tale om kroniske smerter, som

Rasmus desværre har oplevet i en grad, som Jeg tror

Det er svært for os andre at sætte sig ind

i. Så velkommen til Rasmus. 

Tak for det. 

Jeg tror som sagt Det er svært at få andre

at forstå hvad hvad Det er som så. Jeg tænker,

Vi skal lige høre først. 

Hvad var hvordan var dit liv dengang du snakkede med

mig første gang? Det er et godt et år siden

hvor hvordan var det et liv for et for et år? 

Siden for for et års tid siden, da jeg rakte

ud til dig, da jeg fandt ud af det her

PRT. Da jeg var nysgerrig på hvad Det var for

noget der var jeg sygemeldt med, fordi jeg havde man

kan sige blevet forårsaget en undersøgelse hvor at de skulle

tage noget ting inde i min ryg, altså Sådan en

vaskepose, hvad man kan sige det og. Og det gjorde

jeg så, at jeg fik knald ondt i ryggen i ja. 

Hvad var det i 3 måneder hvor jeg ikke kunne

bevæge mig, og det blev så kronisk og haft ondt

i ryggen i et hvad havde jeg jo haft ondt

i ryggen i 0,5 års tid. Ekstremt ondt indtil jeg

ligesom kontaktet dig og op til det, der har jeg

jo så haft en historie med kroniske smerter i 1

7 7 8 år siden jeg var en 17 år

gammel. Nu er jeg 25 i dag, så Det var

ligesom prikken ryddet for at ja nu troede jeg ligesom

mit liv er slut da jeg fik den nu skadede

ryggen der hvis man kan sige det. 

Her godt et år efter. 

Hvor er du nu? 

Jamen Jeg er et meget bedre sted et sted jeg

ikke havde troet var muligt. Jeg arbejder fuldtid. Jeg har

fået håbet tilbage om alle de ting jeg ikke troede

jeg nogensinde skulle kunne igen ting som ligesom har fået

at vide også at læger og fagkyndig, hvis man kan

sige det ikke skulle kunne lade sig gøre kan jeg

igen og Det er jo takket være Det er ting

Vi har arbejdet sammen med omkring PRT. Hvad Det har

af betydning for folk som mig der har. 

Har nogle plastiske smerter. 

Og Det kan godt være vi lige skal forklare hvad Det er. 

Fordi. 

Ja Det var jo også nyt for mig dengang for

et år siden. Du er jo en af mine første

klienter faktisk med PRT. Så jeg havde taget en uddannelse

i det, og Jeg har selv arbejdet med kroniske smerter

i nogle år, men jeg blev selv overrasket over hvad

PRT egentlig står for og hvordan det arbejder, så ideen

er at nogle typer af kroniske smerter altså opstår af

en slags kortslutning i hjernen. Det er ikke noget man

selv har bedt om, men Det er noget der kan ske. 

Fordi kroniske smerter simpelthen er. 

Bliver skabt af hjernen, som fordi den fejlfortolker, hvad der

sker i kroppen og det som som vi 2 snakkede

om. Det var blandt andet det her med, at der

var nogle ting, at Det var begge steder begge sider

i kroppen og Sådan noget vil jeg spørge lidt til

om lidt, men det med at Det er symmetriske begge

sider af kroppen og Sådan nogle ting, at det opstår

også det du sagde med ryggen. Det kan jo også

vende tilbage til så PRT har som ide at man

træner hjernen ud af smerterne. 

Så da vi mødtes der for et år siden, der

fortalte du mig det her med, at du havde fået

ondt i ryggen, men Det var Sådan altså. Det var

0,5 år, men før Det kan du fortælle os, hvordan

det hele startede på det og mange år tilbage Det var. 

Jamen, Jeg har jo altid været meget fysisk aktiv. Jeg

har altid dyrket fodbold eller form for idræt. Lad os

starte også til atletik, hvor jeg dyrkede 100 m sprint.

Det kom så af, at Jeg tror jeg pressede mig

selv til yderst i en periode, der gjorde at jeg

så fik en skade i min fod, men den skade

i foden, den gik ikke væk. 

Den blev ved med at være der, da jeg var

17 år gammel, og Jeg har i den tid tror

jeg fra jeg var 17 til Jeg har været. 

20 tror Jeg har jeg været til samtlige former for fysioterapeuter østeuropæer. 

Ja der tror jeg snart ikke Der er en eneste

de der ting jeg ikke har været til at speciallæger

for at forklare mig at der ikke var noget galt

med mig selv om at jeg havde pisse ondt i

foden og jeg kunne ikke kunne ikke noget nærmest. Kunne

godt lige klare de daglige ting som at gå, men

men men selv at stå for mig har gjort så

ondt i så mange år at at Jeg har man

kan sige ikke været i stand til at leve det

liv jeg gerne ville altså som identitet med at dyrke

sport og idræt og alle de her ting. 

Altså at du var altså sportsmand på eliteniveau, så så

pludselig så kan du ikke. 

Ikke engang stå og og gå så så altså kan

du huske hvordan Det var som syttenårig? 

Jamen Det var jo Det var jo hårdt. Jeg var

lige startet i gymnasiet og ikke nok med at der

var sket en masse ting i forvejen der der gjorde

at der var mange ting der der var nyt. Så

det jeg ligesom altid havde haft med mig. Alt det

jeg kendte til. Det var jo det her med at

kunne presse mig selv fysisk hårdt til at at blive

bedre, og der var det jo så løb som var

en del af det. Jeg var begyndt at gå rigtig

meget op i og og dedikeret mig til, så det

gjorde jo lige pludselig ikke kunne være det jeg gerne ville. 

Og Det har jo selvfølgelig gjort, at Jeg har fået

en ny fortolkning af i lang tid. Hvem er det,

Jeg er? Og Det har jo så været. Rasmus, der

har haft et konkurrencegen, men som jeg kunne bruge fysisk

som så er blevet praktiseret på andre måder, så Det

er helt klart ændret mig som som person i den tid. 

Har du praktiseret det konkurrence? 

Jamen så er jeg fået en 2 passion i den

tid og Det har været at være sælger. Jeg har

altid drevet og konkurrence og ja været bedre hvis man

kan sige det konkurrerer med sig selv og det. 

Ja Det har været en rigtig fin. Jeg vil ikke

sige erstatning, fordi Det er jo ikke en hel erstatning,

og Det er nok aldrig rigtig været, men det fungerede

i hvert fald for mig i en lang periode, og

hvordan Det har været med at at kunne konkurrere, hvis

man kan sige det. 

Jeg kan huske at at jeg sagde til dig, at

vi vi må kunne bruge det der konkurrence dit mindset fra sporten. 

Fordi det netop er træning. 

Det her. 

Så så det her mindset med som du har haft

allerede inde, men også som du stadigvæk har det her

mindset med at at vinde og træne og få forbedringer

af det. Det skulle vi simpelthen udnytte, fordi det også

kræver en vis udholdenhed det her altså. Det er jo

ikke noget man Det er noget der opstår i så

dybe lag i hjernen, at man ikke selv kan styre

det direkte, så man skal Sådan virkelig være tålmodig. Men

det det skal jeg love for du har. 

Gjort, men Det har været. Det har været hæsligt altså. 

For at sige det mildt i mange år, og eftersom

jeg startede så med at få ondt i min fod

så gik der gik 0,5 år så fik jeg ondt

i begge håndled efter jeg havde styrketrænet, så kunne jeg

heller ikke styrketræne, så fik jeg ondt i begge lægge

overbelastningen, så prøve at cykle lidt i stedet for, og

så har jeg fået ondt i begge underarme som mine

smerter har udviklet sig løbende og Det har spredt til

forskellige steder, selvom jeg rent faktisk ikke ligesom har haft

en reel skade og Det er jo nogle af de

ting jeg aldrig kunne forstå. 

Hvorfor i al verden er det jeg ikke kan gøre

de her ting og altid at kunne det førhen, fordi

jeg kender jo til at presse mig selv, og jeg

kender til at kunne bevæge sin krop frit uden smerter,

så det blev ligesom et stadie i mange år, hvor

jeg udviklede flere og flere symptomer og har været på

smerteklinikker i København både på Bispebjerg og også på Rigshospitalet senest og. 

Der er jo ikke på den måde som Sådan et

behandlingstilbud Der er II dag altså der handler det jo

om som patient som mig at få bedre livskvalitet. Men

Der er aldrig nogen sinde noget med at. 

At man skal kunne blive smertefri eller leve et liv

i hvert fald med. 

Med så få smerter i hvert fald kan leve et

nogenlunde normalt liv, og så var det jo vi stødte

ind i hinanden, kan man sige det. Det var så

et lille spring på 1 6 7 år, men imellem

Det er der i hvert fald sket rigtig meget. Det

er selvfølgelig også forkortet, men men Jeg har Det har

været nogle hårde år med mange forskellige hospitalsbesøg og læger

og specialister, og hvad ved jeg. 

Og det det tror jeg ikke Jeg har. Jeg har

ingen fantasi til at forestille mig forestille mig altså den det. 

Den den ændring af liv livskvaliteten fra du er i

fuld gang som syttenårig og så pludselig til at ændre at. 

Hvad fanden skal der nu altså så Det har jeg

stor respekt for at de år du har gennemgået der,

og jeg var selv overrasket, da jeg begyndte at studere

det her PRT. Hvad hvad udgangspunktet er og Allan gordon,

som som er den psykolog der står bag, har jo

hele tiden sagt at han ønsker ikke at have det

der mindset der hedder at Vi skal mildne smerter. Vi

skal ikke lære folk at leve med smerterne og Vi

skal. Vi skal have smerterne til at forsvinde, fordi Vi

skal fjerne årsagen til at hjernen skaber smerter. 

Det du sagde før Rasmus. Det var jo det her

med at Det var begge arme. Det var begge ben

og Sådan noget. Vil du prøve at fortælle hvordan det? 

Er opstået, men det r Det har jo altid været

Sådan, at uanset om der har fysisk har været forårsaget

en skade, så har jeg måske overbelastet min. Kunne det

være min underarm i en fitness øvelse eller et eller

andet eller i hvert fald har fået ondt, og så

er der ikke nogen måde mere end en dags tid.

Så har jeg haft ondt i den 2 arm eller

ondt i den ene læg der, så fik jeg ondt

i begge lægge og mine symptomer og smerter har altid spredt sig. 

Og spejle sig, hvilket jo har været meget mærkeligt i

forhold til hvis man vil får en fysisk skade. Jamen

så er det jo. Så er det det sted du

har ondt som du har forårsaget en skade og ikke

det andet sted, så Det er jo nogle af de

ting, som man kan sige jeg aldrig har kunnet forstå

førhen før vi 2 talte sammen og jeg fik en

bedre forståelse for i forhold til PRT. Hvad det egentlig

kan betyde måske og hvad Det har altså virkning. 

Altså Jeg synes også det Det er vildt det her,

men Det er netop det med at at det det

vigtigt at vide at at det du oplever Det er

jo du er langt fra den eneste. Jo Det er jo. 

Desværre helt almindelige symptomer det her med, at det bliver

symmetrisk, altså at smerterne opstår i den ene side af

kroppen, og så som du siger efter få dage, så

er det i begge sider af kroppen. Det er jo

fuldstændig surrealistisk. Det har du brugt det ord det. Det

synes jeg også selv at det Det er vanvittigt kan

lade sig gøre, så jeg troede nærmest heller ikke selv

på at at Det var at Det var Sådan Det

var. Men altså nu har jeg jo så mødt dig

og og flere andre som som har beskrevet fuldstændig samme. 

Så Det er det der hedder neuropatiske smerter altså det

Det har du ved du efterhånden efterhånden. 

Men ekspert i ej Det er. Det er jo det

Der er med det at at man kan sige, Jeg

har jo altid fået at vide, der ikke har været

noget fysisk galt med mig. Jeg har jo fået lavet

15 m skanninger. Det er så på kryds og tværs

af måske 10 15 styks af på kryds og tværs

af hele kroppen og Det har været foden om Det

har været ryggen eller om Det har været af hvad

det kunne have været. Altså Jeg er blevet scannet rigtig

mange steder og Jeg har fået lavet. 

Hvad kan man sige almindelige røntgenbilleder altid nogle ting for

at se om Der er noget Der er sket en

skade, men Der er aldrig kunne findes noget. Jeg er

sågar også blevet opereret i min fod, uden at der

var tegn på der var noget galt da de åbnede

op, så derfor så er jeg jo hele livet gået

med en enorm smerte i mange steder i kroppen, men

har været meget alene i det, fordi jaco følte mig

helt, selv om man føler sig forstået, så er man

alligevel ikke helt forstået når man får at vide der

ikke er noget galt. Så da ordet neuropatiske smerter da

jeg begyndte at finde ud af hvad Det var og

da vi 2 fik en snak om hvordan det kunne hænge sammen. 

Med at man godt kan have ondt et sted, men

det så ikke nødvendigvis er en altså en fysisk skade

der forårsager den, men at det faktisk er oppe i

hovedet og hjernen at at der sker nogle nogle fejl

i signalerne kan man sige, at almindelige signaler fra fra

kroppen bliver fortolket som som farlige signaler fra hjernen og

dermed skaber noget noget unødig smerte. 

Ja. 

Og bare for at folk ikke kan forstå at vi

snakker altså ikke om ømhed her. Det er ikke Sådan

noget. Jamen man er lidt lidt øm efter træning, Det

er Det er voldsomme smerter. Ikke også prøve at beskrive

hvad for nogle ting du ikke kunne og. 

Det er selvfølgelig det, Der er med de typer af

smerter, når Det er neuropatiske smerter. Det er det utroligt

varierende, så jeg kunne sagtens have en dag, hvor jeg

kunne klare de almindelige ting, og så kunne jeg have

nogle dage, hvor jeg nærmest ikke kunne overskue noget, fordi

jeg havde så ondt, og man kan sige de seneste

eksempler med min ryg har jo været, at Jeg har

jo har været sygemeldt. 

Jeg har ligget og kigget op i loftet i 3

måneder og så har jeg knapt nok kunne kunne klare

mig selv skulle jeg til at sige og også måtte sige lejlighed og. 

Ja alle mulige forskellige ting, der har gjort, at Jeg

har ret til at prioritere mit liv, før jeg kunne

få det bedre. Altså så så så Jeg har været

så langt nede, at det for på det tidspunkt nærmest

ikke gav mening for mig fordi altså jeg følte mig

jo vitterligt som at som som ligemeget jeg ikke være

noget for mig selv. Jeg kunne være noget for nogle

andre. Jeg følte mig sgu bare Sådan lidt malplaceret, så

Jeg tror Det har været en af de ting der

der jeg først nu kan se altså Sådan tilbage på

og Sådan tænkte at Det har været ja hvor vildt

det egentlig har været den her udvikling Jeg har været

igennem fra ja for et års tid siden til nu. 

Så så jeg ved du ikke er en tøsedreng ikke

prøve at beskrive hvor voldsomme smerterne har været stå eller gå eller sidde. 

Men Det har været Sådan en følelse af, at det

brænder i fødderne, hver gang jeg gik, eller hvis jeg

stod stille, som om der var ild i den til

tider, når Det var allerværst altså. 

Og den smerte i ryggen har været en ekstrem. Sådan

en dunkene Sådan en dyb følelse som er gået fra,

når ryggen hele vejen op til øvre ryg, hvor det

bare har. Jeg har gjort så ondt og smertestillende ikke

hjulpet på det, så uanset hvor meget Jeg har taget

og forskellige ting, så har det ikke hjulpet overhovedet. Og

når man er i det stadie der, så er der

ikke rigtig noget der hjælper det. Det er det bedste

man kan gøre er bare at lægge sig ned og

bede til det bliver bedre og det r ja Det

var desværre ikke altid lige det hjalp selvom man har lyst til det. 

Desværre. 

Så så Det har været helt forfærdeligt at være i.

Du beskrev på et tidspunkt noget med at sidde i.

I sofaen for eksempel at Det var stort set umuligt

at at have fødderne. 

Men hvis Jeg har altid. Jeg har altid haft følelsen

af, at når der kommer berøring på min fod, jeg

blev ja nærmest bange for, at når man har noget

berørt min fod, og så vil det gøre ondt, fordi

jeg var vant til alt hvad der kommer i nærheden

af det forårsaget en eller 2 form for smerte. Så

det gjorde jo at når jeg sad i sofaen, så

kunne jeg ikke have min fod rammende ned mod mod

sofaen, fordi så forærer det smerter og det kom meget

hurtigt. Hvis Det var jeg gjorde det, så har jeg

altid siddet med mine fødder udover kanten, fordi jeg med

vilje så ikke kunne få ondt. 

Så når man er kronisk eller har kroniske smerter i

så mange år, så begynder man at danse nogle nogle

tiltag og nogle nogle rammer. For man kan sige, hvordan

man undgår at få mest mulig smerter. Altså så man

netop ikke har ondt, og Det er rigtig svært at

navigere i, og man har efterhånden en mange, mange forskellige

ting man skal undgå for ikke at få når man

ondt i hele kroppen. Så på en dårlig dag var

det en tier ud af 10 på en god dag

kunne det godt være en toer, men jeg var aldrig fri for smerter. 

Det er den maksimale. 

Hvor man nærmest ikke kan være i sig selv. Det

var heldigvis ikke en en hverdagsting at have en tier. 

Den gennemsnitlige har nok været 1, 7 7 otter, hvilket

i sig selv er helt forfærdeligt. 

Ja ja. 

Så da vi mødtes der første gang der. 

Var du altså som du sagde sygemeldt og det seneste

der var sket. Det var det du havde fået den

her blod eller rygmarvsprøve. 

Jeg. 

Og det havde så tricket hjernen til at tro, at

der også var noget galt med ryggen. 

Ja fordi Det var jeg var nået til det punkt

at jeg blev tjekket for om jeg havde nogle sygdomme

i kroppen, et eller andet jeg gjorde det, og Det

var egentlig selv der pressede på, for der var ikke

rigtig noget der lød på. Jeg havde det, men jeg

var bare Sådan. Jeg skal bare udelukke alt, så jeg

fik lavet en rygmarvsprøve, hvor de tog noget væske. Alt

gik fint, der skete ikke noget, alt var som det skulle være. 

Men da bedøvelsen ligesom aftog, eller man kan sige efter

at de havde stukket ud. Der gik nogle timer, så

fik jeg knald i ryggen, og Det var der hvor

at jeg kunne. Jeg kunne ikke sidde op. Jeg måtte ligge ned hele. 

Hele aftenen, og det fulgte jo så med mig i

0,5 års tid, hvor jeg bare havde ja virkelig ondt

i ryggen, selvom at der ikke var sket noget som

Sådan, men det stik i ryggen havde forårsaget et eller

andet form for ubehag som min min hjerne simpelthen gik

i alarmberedskab over at at skabt de her smerter, som

blev ved med at være der. Ja. 

Og Det kan jeg huske, du fortalte mig om der, hvor du var. 

Så introducerede jeg dig jo så til til principperne bag

PRT og og fortælle om hvordan man skal træne det,

og det hedder somatisk sporing, og Det er Det er

Sådan set baseret på mindfulness, så Det er det baseret

på at man observerer sin krop, men på en 2

måde end man plejer at gøre, når man når man

er smerte. Ikke fordi så vil man instinktivt egentlig undgå

at tænke på smerten over at få den ud af

sin bevidsthed, eller også hvad super fokuseret på den, fordi

man gerne vil undgå at det bliver værre. 

Og Det er Sådan set det Der er Der er

hvad hedder det måden smerterne opstår på. 

Nu laver jeg jo metakognitiv terapi også, og Det er

faktisk meget den samme måde man tænker at mange andre

psykologiske symptomer opstår, altså stress, angst og depression. Det er

faktisk den samme mekanisme af den her over opmærksomhed, som

som hjernen kan få. 

Og igen. Det er ikke noget man selv beder om.

Det er noget der simpelthen sker på grund af af

lidt kuk III. Hvordan hjernen opfatter ting, som du siger

den her rygmarvsprøve, som blev opfattet som som en skade,

selvom det ikke var det. 

Vil du prøve at fortælle mig hvad du, hvordan du

oplevede, som er det sporing? 

Men Det var Det var meget mærkeligt for mig i

starten, og Det er jo tilbage til det jeg sagde

for det her med, at man i så mange år

har haft alt fokus på sine smerter, og hvad man

skal gøre for at undgå at få flere smerter, altså

hele ens liv. Og i dag er jo bygget op

omkring de smerter man har sågar også det næste uge,

hvis man skal have noget så det her med at

ligesom at prøve at se på sine smerter fra et

nyt perspektiv om at det ikke er farligt, men egentlig

bare og observere de smerter man har og mærke. 

Hvor at du så har har brugt man kan sige

somatic sporing mig til at man ligesom form for en

hypnose. Altså hvor at. 

Man kan sige man går lidt noget nogle dybere lag

hvor at Jeg har prøvet at observere det. Jeg har

mærket for eksempel min ryg. Hvordan har det været? Hvilken

fornemmelse har af ryggen er Det er det dyb smerte?

Er det en sundhed, hvad er det og så ligesom

prøve bare at se på det uden at prøve at

få det til at enten at gå væk eller være

ligesom bange for om det udvikler sig og hvad det

må være, men egentlig bare hvordan føles det og hvordan mærkes det? 

Så Det var en super syret øvelse i starten. Det

gav ikke rigtig nogen mening for mig, men men Sådan

vi tog det undervejs, og så gav det mere og

mere mening. Kan man sige ja. 

Fordi Det er jo vigtigt at vide. Altså Det er

jo dig der har trænet det her væk altså vi.

Jeg har været din konsulent kan man sige men men

Jeg har kun været rådgiver for hvordan du skulle gøre

det, så Det er i virkeligheden dig der har lavet

alt arbejdet ved simpelthen systematisk at træne det. Så hvor

meget gjorde du det II starten det her som er. 

Det jeg gjorde det rigtig meget, så jeg hvorfor jeg skulle. 

Skulle det man vil have en et spark i røven,

og så skulle jeg bare i gang med at blive

blive frisk. Og selvom jeg egentlig ikke helt troede på

det, må jeg indrømme, så så lovede jeg mig selv.

Jeg vil give det en chance, fordi Det var første

gang i mange år, at Jeg har prøvet noget i

alternativt hvor at det rent faktisk er mening for mig,

så Jeg tror Jeg har brugt som er det sporing

måske 1 5 5 10 gange om dagen, hvor at

jeg når jeg mærkede noget jamen så lagde jeg mig

og hørte enten en lydfil vi havde indspillet sammen eller

noget beroligende mit situations musik, hvad man skal kalde det,

hvor jeg egentlig bare observerede mine smerter. 

Og Det var rigtig svært i starten synes jeg det.

Det var det fordi Det var så unaturligt og på

en eller 2 måde også Sådan lidt at det gav

ikke rigtig mening, selvom det giver mening agtig, men alligevel

så så bryder jeg mig af med det og og

så tror jeg også vi fik en snak efterfølgende, men

jeg sagde at jeg var hvor meget skal jeg gøre

det? Fordi Jeg synes jeg gør det hele tiden og

gør det for meget og gør det for lidt hvor

at jeg husker du svarede mig et eller andet med

i stil af at jamen Der er ikke noget rigtigt

eller forkert du skal gøre det som du føler du

har lyst til og og Jeg tror ligesom jeg læser

stort et pres på mig selv om at jeg skulle

få det bedre eller jeg skulle gøre det her at

Det er ligesom havde den modsatte effekt i starten. 

Det er ligesom proppet for meget ned på en gang. 

Og Allan corder han bruger begrebet, at man man observerer

sine smerter som en høg. Altså jeg får Sådan en

blikket eller et billede af Sådan noget med Sådan nogle

øjne, der bare stirrer på en som man og og

det Det er det der kan gå galt. Og Det

er præcis. Det er faktisk måske at dit dit super

stærke sports mindset med at at at kæmpe, at det

måske netop var det, der blev lidt for meget der.

Så Jeg kan også godt huske at vi vi var

omkring det, den intensitet. 

Det skal gøres med, fordi Det er faktisk en en

blidhed. Det handler om at vise ens hjerne, at der

ikke er noget galt der ikke er noget at være

bange for i en eller 2 forstand fordi den skaber

smerterne, fordi den frygter at der sker noget værre end

der allerede er sket. Jamen det Det er godt husket

Jeg har snydt lidt Rasmus. 

Jeg glemmer ikke. Jeg glemmer ikke noget af det her.

Skulle jeg til at sige Sådan lige med det samme,

så Det er ej. Men Jeg synes Det var en

syret øvelse i hvert fald i starten, og Det er

ja, Jeg tror også at at da jeg ligesom blev

lidt mere bekendt med noget forståelse for de smerter jeg

havde, at det blev lidt nemmere at arbejde med, fordi

selvom vi kort havde gennemgået nogle ting og hvordan og

hvorledes de som vi snakker om her med neuropatiske smerter,

hvordan det fungerer, så er det bare noget der kræver

at man lige investerer noget tid i at forstå hvordan

og hvorledes, for at man man egentlig kan Sådan 100%

dedikeret sig til at tro på det, og Det er

heller ikke et must. 

Som mig som patient skulle til at sige, at jeg

skal tro på det 100% til en start, men Det

er jo noget man man løbende bygger en. Man kan

sige en case som vi kaldte det op om hvorfor

Det er Jeg har har de smerter Jeg har hvor

vi prøver at komme nogle eksempler på. Jamen du har

neuropatiske smerter Rasmus og så ja så arbejder vi med

det for at kunne give mig noget noget jeg kunne

kigge tilbage på hvis jeg blev i tvivl om at

det nu det rigtige og alle de her ting ikke ja. 

Og. 

Noget af det vi gjorde i starten. Det var jo

meget af det her stillesiddende. Altså fordi du havde jo

vanvittige smerter er i bare at sidde på en stol

eller sidde eller ligge ned eller stå. Altså Det kan

jeg huske på et tidspunkt der der lavede vi bare

en øvelse sammen, hvor du hvor du bare skulle stå

et stykke tid. Kan du huske det? 

Ja Det kan jeg godt og det gjorde pisse ondt

som det plejer stille i længere tid og der kan

jeg huske at Det var faktisk en. 

En okay rar fornemmelse, da vi ligesom gjorde det sammen,

hvor at du jo talte til mig om jeg skulle

prøve bare at observere den følelse jeg havde i fødderne.

Men så stod der og ikke prøve at gøre noget ved det. 

Og Det var ligesom om det gav mig ligesom noget

noget tro på. Okay, Der er måske noget at komme

efter her de altså flere gange vil prøve de her forskellige ting. 

Så ja det, Det kan jeg godt huske. 

Fordi det næste der så gjorde skete Det var det

at vi begyndte at udvide det til at det også

skulle være under bevægelse. Det er noget af det. 

Vil du prøve at fortælle, hvordan Det var at gå

på det her tidspunkt? 

Her. 

Hver gang jeg bevægede mig ud, så fik jeg ondt,

og Jeg tror også det hænger sammen med, at jeg

kunne ikke overskue at gå den gode tur, fordi jeg

vidste, at jeg kom hjem, så ville jeg være mega

ondt II hele kroppen, både i fødderne og i ryggen.

Også senest Sådan har det været i mange år, når

jeg altså fysisk aktivitet har været forbundet med at fysisk

smerte efterfølgende, så så så ja, Det er. Det er

ligesom prøvede at at gå, så hvor jeg prøvede at. 

Fokusere på nogle ting, der ikke var mine smerter, hvilket

er en utrolig svær øvelse, og Det er ikke noget

man bare lige kommer til fra første gang. Men det

her med at observere naturen eller solen eller hvad det

må være positive. Man kan sige følelser eller? 

Som som gør noget godt for en, og Det er

svært, når man i så mange år kun har fokus

på det, der gør ondt, hvilket er naturligt nok. Er

der noget gør ondt, så vil man gerne have det

skal gå væk, så så det Det har krævet meget

træning, men de første par gange de har helt sikkert

været at Det var meget mærkeligt at surrealistiske og ja

underlig underlig øvelse på det tidspunkt. 

Hvor meget kunne du gå på det tidspunkt, der altså

før det blev udeholdet? 

Da Det var med ryggen her senest der gik jeg

ikke meget mere end. 

Ja hvad siger 2 3000 skridt så var jeg så

var jeg godt smadret og så så skulle hjem og slappe af. 

Så så Det var jo ikke særlig meget. Det var

jo en 2 km eller Sådan noget, tror jeg det svarede til. 

Nå. 

Ja, og så begyndte du at træne simpelthen systematisk og

så med samme dedikation. Heldigvis. 

Så hvordan. Hvordan gjorde du det praktisk med at at træne og gå? 

Jamen så så begyndte jeg havde min bror hos mine

forældre i den tid der så havde de jo hund,

så jeg prøvede at gå nogle lidt flere ture med

hunden body og det det. Det var egentlig en en

øvelse der bekræftede mig i flere og flere gange, at

når jeg gjorde det med med henblik på jeg. Jeg

troede på tanken om, at der ikke var noget fysisk

galt med mine fødder eller med min ryg, at det

ligesom blev uudholdeligt at have ondt, fordi jeg vidste der

ikke var noget galt med mig, hvor at førhen når

Jeg har mærket smerte, så har jeg været bange for,

at Jeg har ødelagt noget. Eller er der noget der

bliver værre eller hvad det nu må være? 

Og Det er jo den naturlige tanke man får når

man har ondt, så Det har jo gradvist være ved

at lægge mere og mere på. Er gået længere. Ture

er gået flere ture. 

Så ja. 

Og og. 

Lige præcis det her med at man har så lad

os kalde det surrealistiske smerter fordi de er så vanvittige

og uforståelige også ikke når man har så kraftige smerter

i så lang tid og så ung en alder, så

er det klart at så dukker der jo tanker op

som er bekymringer. Altså hvordan kommer det her til at

gå? Hvad kan jeg? Hvad sker der hvis jeg bruger

min krop på den her måde? Hvor lang tid vil

smerterne varer bagefter? Hvad sker der på lang sigt? Altså

Sådan vil jeg have det. 

Sådan altså man kan sige, når man i en alder

er på det tidspunkt 24 med ryggen her. Jeg har

fået at vide af af samtlige man kan sige eksperter

på området om at det kommer ikke til at blive

bedre samtidig med at man mærker en smerte Der er

helt ulidelig. Jamen så er det klart, så er der

ikke meget håb tilbage. Altså så er det jo at

man er lidt i sine sove mode, hvor det gælder

om at komme igennem dagen og så kan selv de

små mindste pligter være meget overskuelige om Det er. 

Fra støvsuge lidt kedelige ting i forvejen. Det bliver ikke

meget sjovere, når man så også får mega ondt i

ryggen bagefter, så så der Det er Sådan. Ja det

når man er i det der state of mind kan

man sige hvor det hele det bare er. 

Af øv skulle jeg til at sige, så er det

en masse følelser og tanker Der er i kroppen, og

Det er Det er primært negative. Tror også jeg i

en periode har været deprimeret, altså fordi smerterne har fyldt

så meget. Altså så. 

Så Det er jo helt almindeligt, at man får det,

netop fordi de her det fylder i bevidstheden hele tiden.

Plus bekymringen om, hvad der kommer til at ske, og

der har vi nemlig brugt metakognitive terapi for netop at

at tage fat i de her ting, fordi en ting

er, at smerterne er der. Vi kunne ikke umiddelbart bare

fjerne dem. Det var det krævede tålmodighed. 

Men i den her proces, som det i virkeligheden er

altså en langstrakt proces, hvor du har trænet ved at

dedikere. Der kan man godt miste modet undervejs og så for at. 

De ting ikke gør det værre, fordi de er faktisk

det igen. Det samme. Det kan gøre smerterne værre, at

man har så meget fokus på bekymringerne. Der har vi

brugt metakognitiv terapi. Kan du huske noget af det første

vi vi kastede os over der? 

Kan huske mange ting, men ikke om Jeg kan huske det første. 

Ja lad os lige holde en pause her. 

Altså i den her episode der har du hørt Rasmus

fortælle om hvordan han gik fra at være elitesportsmand til

til noget så forfærdeligt til. 

Ikke at kunne gå? 

Og Sådan helt basale ting fordi altså der skete de

her ting med at de kroniske smerter de mere og

mere overtog kontrollen over hans liv på grund af at

at noget der kan ske. Altså at der opstår de

her neuro plastiske smerter ved hjernen overfortolker almindelige sanses signaler.

Jeg håber du har fået et indtryk af, at Det

er virkelig alvorlige kroniske smerter vi snakker om. Det er ikke bare ømhed. 

Men Det er altså virkelig noget Der er invaliderende. 

Og så håber jeg også at at du i den

her halvdel af Vores samtale har forstået hvad principperne handler

om. Altså Det er det her somatiske sporing, der igen

træner hjernen ud af det. 

I den. 

Lige her i afslutningen. Der har jeg lige spurgt Rasmus om hans. 

Og. 

Oplevelse af metakognitiv terapi fordi Det har vi også brugt

som en del af Vores forløb, og Det kan du

høre mere om i den næste episode, fordi nu kan

vi prøve at høre, hvordan Vi har arbejdet med hans

tanker. Det foregår på et helt andet plan, altså hvor

hvor smerterne foregår nede på et. 

Et helt. 

Ubevidst plan men vi godt kan træne det med nogle

bevidste strategier. Altså det være at træne Sådan nogle somatiske

sporinger, som er er mindfulnessbaseret, hvor man hvor man er

retter sin opmærksomhed mod kroppen. 

Men med med. 

Ro. 

Og og balance. 

II sit i sin. 

Måde at fortolke det på. 

Så Det er en bevidst måde at arbejde med det

på, men Det er alt det, der foregår. Det er ubevidst. 

Men den metakognitiv terapi er mere oppe i Vores tanke

og plan altså Det er noget mere nogle mere bevidste

strategier. Det mere de her metakognition altså hvordan Jeg har

fortolker mine egne tanker. Hvordan jeg hvad er min hensigt

med mine tanker, så Det er altså samme principper, men

Det er på 2 helt forskellige planer vi arbejder men

alligevel så så giver det mening både for mig som

terapeut og forhåbentlig også får får klienter, og Det er

jo det jeg skal prøve at høre Rasmus om om

hvordan han har oplevet hvordan Vi har kombineret. 

Metakognitiv terapi med PRTI hans forløb så det. Det fortsætter

Jeg med at spørge om i den næste del af

Vores interview, og Det kan du høre om. I den

næste episode er den metakognitive. 

Podcast. 

Du lytter til den metakognitive podcast. Husk at dele med

andre, der kunne være interesserede i at høre om metakognitiv

psykologi, terapi og mindfulness.