Meta-mode i det metakognitive samarbejde
Metakognitivt samarbejde: brug dit “meta-mode”
Den metakognitive bølge er skyllet ind over Danmark i de senere år. At tænke i …
Den metakognitive bølge strømmer ud over Danmark for tiden. De metakognitive metoder kan blandt andet også anvendes til at forbedre samarbejde i teams, på arbejdspladser og i organisationer.
Metakognitivt samarbejde giver et fælles sprog og konkrete redskaber til at kunne få overblik over vejen gennem udfordringer fremfor at køre fast i ineffektiv problemløsning.
Jeg kan afholde kurser og foredrag hos jer i de grundlæggende idéer bag den metakognitive metode. Herunder hvordan man kan anvende de metakognitive principper i det daglige samarbejde.
Principperne stammer fra metakognitiv terapi og tager derfor udgangspunkt i, hvordan vi mennesker tænker individuelt.
Ofte går vores hjerner ind i en ond spiral af gentagne tanker. Jeg kalder dette for tankernes hamsterhjul. Man kan også illustrere det med en labyrint.
Når man er nede i labyrinten er det svært at få overblik. Når man skifter til et meta perspektiv får man derimod overblik og kan finde en retning igen. En vej ud.
Når vi samarbejder med andre, kan vi nemt trække andre ind i de negative spiraler eller skabe unødig støj i samarbejdet. Alle arbejdspladser slås med brokkerier, træghed eller direkte modstand mod forandringer. Det viser sig også i samarbejdet i projektgrupper, samarbejde mellem afdelinger og lignende.
Det gode, metakognitive samarbejde handler om at opdage, når fokus og retning gør at man bevæger sig cirkurlært og ikke fremad. Opgaveløsningen bliver uproduktiv og der er ikke fremdrift.
Når medarbejdere, ledere, teams, afdelinger og hele organisationen begynder at anvende metakognitive principper i samarbejde, sker det magiske:
“Meta” kan bruges som “over” eller “tværgående”.
Når organisationen som helhed anvender de metakognitive principper, er det faktisk en tværgående kulturændring. På tværs af de øvrige kulturer.
Alt dette gør hverdagen lettere, men det bliver også nemmere at gennemføre organisatoriske forandringer.
Uanset om man arbejder i projekter, arbejder med opgaver, sager eller drift, skal der koordineres og samarbejdes.
De fleste kender til uendelige statusmøder og den frygtede “bordet rundt”.
Der er ikke én måde at afholde det perfekte, metakognitive møde på. Det afhænger helt af arbejdspladsen.
Efter introduktion til det metakognitive samarbejde tilbyder jeg sparring omkring anvendelse af de metakognitive principper til jeres møder. Det kan være analyse, planlægning eller direkte facilitering af møder, hvor I afprøver hvordan det foregår, når man hæver sig op i et meta perspektiv og undgår at køre fast.
De metakognitive principper kan beskrives på få linjer. Alligevel er der skrevet tykke bøger om det og mennesker søger individuel terapi, fordi der kan være langt fra teori til praksis.
Min rolle er at være jeres konsulent i de metakognitive principper for optimalt samarbejde. Jeg er vant til at hjælpe mennesker fra forståelse til anvendelse af de metakognitive principper.
Målet er at gøre jer selvkørende til at anvende de metakognitive principper fremover.
Hør mere om metakognitivt samarbejdeHvis I arbejder med behandling eller vejledning, kan jeg også give metakognitiv supervision både til et team og individuelt.
Den metakognitive bølge er en del af den såkaldte 3. bølge indenfor kognitiv psykologi. Hidtil har den kognitive psykologi fokuseret på at vi skal ændre på vores negative tanker. Tænke realistisk eller positivt. Ændre vores begrænsende overbevisninger.
Den metakognitive bølge gør op med det. Vi ender med at bruge alt for meget energi på at kontrollere tanker. Vi kæmper en håbløs kamp imod dem. Man kan ikke bestemme sig for at ændre overbevisning. Det er noget der sker gennem erfaring.
Metakognitiv psykologi handler om at ændre på den måde, vi bruger vores tanker på. Hvordan vi forholder os til tanker. At vi får et andet perspektiv på tankerne.
Metakognitioner er helt generelt alle vores overbevisninger om vores tanker, om vores følelser og om hvad vi mærker i kroppen. De har betydning for hvilke strategier, vi vælger at anvende og hvilket fokus vi har, men også hvordan vi oplever det hele.
Metakognitiv terapi fokuserer på vores tanker om vores egne tanker, især tanker der handler om bekymringer (“hvad nu hvis…?”) og grublerier (“hvorfor?”).
I individuel terapi tager man udgangspunkt i den enkeltes konkrete tanker og ser på alternative strategier for hvilke tanker, man fokuserer på. Den metakognitive metode er baseret på både indsigt og øvelser i at bruge tankerne anderledes. Det er netop øvelser, der giver nye oplevelser og erfaringer. Det skaber forandring.
Metoden går på tværs af de typiske følelsesmæssige problemer, vi kan opleve. Stress, angst og depression. Men også lavt selvværd, spiseforstyrrelser og søvnproblemer.
Desuden kan den metakognitive metode bruges til at arbejde med at skabe overblik, når opgaver føles uoverskuelige. At blive bedre til at skifte perspektiv og til at skifte fokus fra det, der der ikke kommer nogen vegne og komme tilbage på sporet, så der igen er fremdrift.
Metoden er derfor ikke begrænset til den enkelte, for det er præcis de samme tankemønstre, der præger os mennesker, når vi samarbejder i grupper.
Agile metoder og en Lean tankegang startede i it-branchen og produktionsvirksomheder, men ideerne breder sig hastigt til alle brancher. De agile metoder fungerer både i afgrænsede projekter, til løbende opgaver og til procesoptimeringer. Den agile tankegang og løsningsfokuserede tilgang spiller godt sammen med den metakognitive tilgang.
Grundtanken er den samme: at fokusere på det nødvendige. At skifte retning, hvis kursen er skæv og ikke vil ramme målet.
Men det metakognitive aspekt tilføjer også metoder til at arbejde direkte med de kognitive fælder, vi mennesker tit havner i, både alene og sammen med andre.
Når vi farer vild i labyrinten.
Jeg er oprindeligt uddannet datalog og har arbejdet med både udvikling, teamledelse, projektledelse og har arbejdet som scrum master.
Siden 2016 har jeg arbejdet med individuel terapi med stress, angst og depression, holdt foredrag og undervist andre terapeuter. Jeg har en 3-årig uddannelse i metakognitiv terapi.
Jeg har udgivet en selvhjælpsbog og har podcasten “Den metakognitive podcast” hvor jeg forsøger at udbrede kendskabet til metoderne.
Jeg har tidligere streamet to 30 minutters oplæg på Zevio. Metakognitive metoder og Undgå tankemylder.
Kontakt mig og lad os tage en snak om mulighederne.
Hør mere om metakognitivt samarbejdeSe flere artikler om metakognitivt samarbejde herunder.
Den metakognitive bølge er skyllet ind over Danmark i de senere år. At tænke i …
Når man samarbejder ud fra metakognitive principper, bliver man bedre til at opdage, når diskussionerne kører i ring eller kører af sporet.
For at opdage at det sker, kræver det en form for overvågning af processerne. Vores hjerner har …
Copyright ©2024 hjerneogkrop.dk
Designet af Bootstrapious. Porteret til Hugo af DevCows.