Metakognitiv supervision
Hvis man arbejder med metakognitiv terapi eller metakognitive metoder, har man brug for regelmæssig supervision.
Professionel supervision kan hjælpe én til fremdrift, hvis man er kørt fast med en sag eller en proces. Til at vende tilbage til den metakognitive metode, hvis man har afveget fra langt fra den. Men også til at tillade sig selv at inddrage relevante alternativer, når man har overvejet om de metakognitive principper er afprøvet eller måske ikke er relevante i dette tilfælde.
Mit metakognitive mantra
Det vigtigste er at vide hvad man gør, hvornår man gør det og hvorfor.
Det er faktisk det, metakognitioner er. Vi vælger vores strategier ud fra vores viden og erfaringer. Men vi kører også nogle gange fast i vores overbevisninger. Vi bliver blinde eller vi bevæger os i et forkert plan. Den metakognitive metode er netop at belyse de bagvedliggende kontrolstrukturer. Og så løfte én op over det sædvanlige niveau. Her får man overblik og kan se hvad der foregår og hvorfor. Og med det overblik kan man begynde at vælge hvilke strategier man anvender og hvornår man udfører dem.
Metakognitive metoder kan bruges overalt
Da de metakognitive metoder er transdiagnostiske, kan de anvendes i mange forskellige sammenhænge. Nogle arbejder med borgere der har udfordringer. Nogle arbejder med patienter. Nogle arbejder med børn, unge eller studerende. Nogle anvender metakognitive metoder med medarbejdere eller ledere. Andre arbejder privat med klienter.
Nogle arbejder som metakognitive terapeuter, andre som vejledere, støttepersoner eller sagsbehandlere.
Nogle arbejder alene - andre i teams. I nogle teams anvender alle de metakognitive metoder. I andre arbejder man tværfagligt.
Metakognitiv supervision - for teams hvor alle arbejder metakognitivt
Denne form for supervision er relevant, hvis I er en gruppe eller et team på en arbejdsplads hvor I alle bruger metakognitive metoder. Det er en forudsætning, at teammedlemmerne allerede har modtaget undervisning i metakognitive metoder og er begyndt at anvende det i hverdagen med borgere, patienter eller øvrige typer klienter.
Måske er I nye i metoden og har brug for støtte til at få gentaget nogle principper. Måske har I brug for hjælp til at samarbejde. Måske er der konkrete eller generelle problemer i teamet eller udenfor teamet, som giver anledning til frustration.
Min rolle som supervisor for teamet
Som metakognitiv supervisor er jeg metakognitiv ekspert og har et dybt kendskab til de metakognitive metoder. Jeg har dog intet kendskab til jeres hverdag eller konkrete udfordringer. Jeg har derfor ingen løsninger. Jeg er bestemt ikke klogere end jer!
Min rolle er derimod at være facilitator for jer som samarbejdende team og gruppe. Hjælpe jer til at samarbejde om at identificere de egentlige problemer og løse dem sammen. Når man anvender de metakognitive principper på sig selv individuelt og i teamet, styrkes man samtidig i den metakognitive måde at tænke på.
Teamets rolle
Inden supervisionen bedes I overveje, hvad temaet for supervisionen skal være.
Er det nogle konkrete sager, I ønsker taget op og vurderet efter de metakognitive principper? Er der en konkret udfordring for teamets interne samarbejde eller for samarbejde med rammerne omkring teamet. Er der konkrete udfordringer med opgaver, I løser?
Det kan også være, at en af teamets deltagere er supervisand og ønsker gruppesupervision. Her er det teamets opgave at støtte supervisanden. Her er forskellige formater. Ofte vil det være et reflekterende team eller en respektfuld og konstruktiv runde i plenum, hvor både supervisand og gruppemedlemmer lytter, taler og lytter igen.
Hvad bringer supervisanden frem? Hvad vækker det i dig? Hvad tager supervisanden med fra supervisionen?
Vi har typisk aftalt rammerne på forhånd. Det er ikke bare “bordet rundt”.
Supervisor er her en facilitator i at identificere udfordringer, anvende forskellige perspektiver og ikke mindst at anvende de metakognitive principper sammen med jer.
Teamdeltagernes rolle
Teamdeltagerne skal forstå supervisionens formål og supervisors rolle.
Der vil ofte være en eller flere i teamet, der bringer nogle emner op. Disse teamdeltagere kan få gruppesupervision, dvs at det er gruppen, der giver supervision til en deltager i gruppen. I dette tilfælde er supervisor blot en ydre facilitator for processen. Som garant for at den, der superviseres (supervisanden) høres og at teamets øvrige medlemmer inddrages på en produktiv måde.
Mere om metakognitiv team supervisionMetakognitiv teamsupervision - for tværfaglige teams
For teams, der arbejder tværfagligt. Dvs at ikke alle arbejder direkte med metakognitive metoder, men teamet som sådan kender til de basale metakognitive principper omkring overtænkning, overfokus på irrelevante problemer og uhensigtsmæssige strategier.
Her kan det give mening at udføre supervision efter metakognitive principper.
Hvis I mangler indføring i at bruge metakognitive principper, kan jeg afholde en kursusdag om metakognitivt samarbejde for teamet som introduktion til metakognitiv supervision.
Min rolle som supervisor for teamet
Min rolle er at facilitere, at de konkrete emner og udfordringer beskrives for hele teamet i en konstruktiv atmosfære. Det er ikke supervisors opgave at løse udfordringerne, men teamet. Det er min rolle at sørge for at teamets medlemmer både bliver hørt og deltager aktivt. Det kan betyde, at jeg griber ind, hvis de følelsesmæssige bølger går højt eller hvis nogle af teamets medlemmer enten fylder for meget eller for lidt.
Teamets rolle
Teamet deltager i en proces, hvor en eller flere teammedlemmer beskriver udfordringer i konkrete tilfælde. Vi tager altid udgangspunkt i noget konkret, selvom der kan være tendens til at udfordringerne stammer fra noget generelt. Teamet arbejder sammen under supervisionen om at lære sammen som team og at give plads til nye idéer og perspektiver.
Vi skal undgå, at det bare bliver en “bordet rundt” hvor utilfredshed luftes. Derfor skal konkrete emner være klarlagt inden supervisionsdagen. Som regel vil vi have aftalt dette på forhånd, så jeg ved at I er klar til at modtage supervision.
Hvis der er helt konkrete problemer, der skal løses, er det ikke sikkert, at problemer bliver løst, men supervisionen kan pege teamet i retning af hvordan problemer og udfordringer vil kunne løses. Vi bruger de metakognitive principper til at løfte os op over problem-niveauet til et mere generelt “meta”-mode. Dette giver ofte et nyt overblik.
Det kan også være, at en af teamets deltagere er supervisand og ønsker gruppesupervision. Her er det teamets opgave at støtte supervisanden. Her er forskellige formater. Ofte vil det være et reflekterende team eller en respektfuld og konstruktiv runde i plenum, hvor både supervisand og gruppemedlemmer lytter, taler og lytter igen.
Hvad bringer supervisanden frem? Hvad vækker det i dig? Hvad tager supervisanden med fra supervisionen?
Teamdeltagernes rolle
Teamdeltagerne skal naturligvis forstå supervisionens formål og supervisors rolle.
De enkelte teamdeltagere skal deltage aktivt i selve supervisionsprocessen. Dvs at komme velforberedte. Give plads og lytte fordomsfrit til andre teammedlemmer, når de beskriver udfordringerne. Deltage aktivt i både supervisionen og den videre proces.
Hør mere om tværfaglig metakognitiv supervisionIndividuel supervision for metakognitive terapeuter og sagsbehandlere
Hvis man udøver metakognitiv terapi eller metakognitiv vejledning individuelt, har man også brug for metakognitiv supervision. Måske er man selvstændig eller er den eneste medarbejder, der har en metakognitiv uddannelse.
Min rolle som supervisor for enkeltpersoner
Min rolle i den forbindelse er at facilitere en personlig supervision. Det kan både dreje sig om en konkret sag - hvordan den er grebet an og en proces der handler om at få åbnet op for mulige alternativer, eller acceptere den nuværende problemløsning. Jeg har ikke nødvendigvis svaret på hvordan det helt konkret skal løses, men vil kunne henvise til de metakognitive teorier og metoder.
Individuel supervision kan også handle om personlige udfordringer i forbindelse med de faglige opgaver. Bemærk at det ikke er metakognitiv terapi - men at emnet er ens faglige udfordringer. Dette kan godt være frustration eller andre følelsesdrevne udfordringer. Vi vil tage disse emner op med de metakognitive briller på.
Din rolle som supervisand
Din rolle som supervisand for personlig, faglig supervision er at komme med nogle konkrete sager og udfordringer. Du præsenterer dem og så går vi sammen i “meta”-mode for at vurdere dem. Du skal altså indgå i en faglig, fælles sparring. I den proces styrkes du i den metakognitive metode og får måske nye ideer til hvordan du griber de konkrete emner an fremover.
Hør mere om individuel metakognitiv supervisionMetoder i metakognitiv supervision
Der er vide rammer for hvordan supervision udføres - også metakognitiv supervision. Der vil dog altid være en form for fælles analyse og overblik over de emner, der skal belyses under supervisionen. Alle deltagere skal lytte aktivt og skal gives mulighed for at komme med konstruktiv feedback.
Fordelen ved metakognitiv supervision er, at der altid vil være fokus på fremdrift. Det vil aldrig blot være et frirum til at lufte utilfredshed eller klager.
Som supervisor bruger jeg forskellige virkemidler som at tegne på tavlen, give feedback på post-its, sende bolden rundt, reflekterende team, rollespil og mentale øvelser. Alle virkemidler har til formål at løfte teamets medlemmer til et meta-perspektiv som giver bedre overblik og klarere tanker. Vi har ikke noget problem med at følelser kan bringes i spil. Formålet er ikke, at vi skal være følelseskolde eller neutrale. Men den metakognitive supervision har som overordnet mål at vi ikke skal lade uhensigtsmæssige tanker eller følelser forvirre os eller forhindre aktiv problemløsning.
Certificeret metakognitiv supervisor
Gennem min uddannelse som metakognitiv terapeut og store erfaring med at hjælpe mine klienter med metakognitiv terapi har jeg helt styr på den metakognitive metode. Hvilke metakognitioner vi arbejder med og hvorfor. Hvordan man giver indsigt, inddrager perspektiver og bruger metaforer, øvelser og hjemmearbejde.
Jeg er også certificeret metakognitiv supervisor fra Neokognitivt Institut.
Du kan få en idé om min måde at arbejde på gennem min podcast Den metakognitive podcast, som du finder på Apple, Spotify, Podimo og Youtube og lignende steder.
Jeg har herigennem arbejdet med struktur for hvordan supervisering kan tilrettelægges. Hvordan vi kan bruge de metakognitive principper selv på vores eget arbejde. Hvordan vi gennem refleksioner og perspektivskift kan bidrage til bedre forståelse for egen indsats og til at facilitere at man løftes fri, når man er kørt fast i vaner og uhensigtsmæssige mønstre. Ofte er det meta-perspektivet, der giver ny indsigt, men i praksis er det ofte en vekslen mellem problemløsning, problemforståelse og at identificere de egentlige problemer, der er vejen igennem. Både for den enkelte og for samarbejdende grupper og teams.
Jeg er samtidig også meget åben for, at metakognitiv terapi kan udøves indenfor mange rammer. Der kan være formelle strukturer og processer. Der kan være en personlig stil. De metakognitive principper kan anvendes i mange forskellige sammenhænge.
Jeg trækker naturligvis også på mine tidligere erfaringer som projektleder, team lead og scrum master. Det er noget særligt at få en gruppe af kolleger til at arbejde sammen - hvad enten det er et projekt med deadlines eller den daglige drift og opgaveløsning.
Nysgerrig på om jeg skal hjælpe dig/jer med metakognitiv supervision?
Kontakt mig og lad os tage en snak om dine eller dit teams behov og ønsker. Så kan vi finde ud af sammen, om jeg ville kunne hjælpe jer med metakognitiv supervision.