Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

Velkommen til den metakognitive podcast.
Der handler om metakognitiv psykologi.
Metakognitiv terapi og mindfulness.
Hej, jeg hedder Kim Oechsle, og det her er den metakognitive podcast.
Den her episode skal handle om at sammenligne metakognitiv terapi med andre terapiformer.
Så hvad er det, der gør metakognitiv terapi?
Specielt hvad er det, der kendetegner metakognitiv terapi?
Hvad skal du regne med at gå ind til, når du
går til en metakognitiv terapeut?
Hvad er det?
Det kan?
Og hvad adskiller sig fra andre måder at arbejde terapeutisk på?
Det kan du høre om i den her episode at metakognitiv podcast.
Lad mig starte med at sige, at metakognitiv terapi er jo
bare en blandt hundredvis måske tusindvis af andre terapiformer.
Det er især siden freud han kastede sig over og begyndte
at analysere psykoanalysere, mennesker at terapi, samtaleterapi er blevet en ting.
Det førhen, der har man mere arbejdet med det i lægevidenskaben,
men altså folk.
Hans tanke var, at man kan nok også bearbejde mange af
de psykiske problemer, vi mennesker vi kan have.
Udelukkende gennem en samtale.
Han arbejdede sig frem til den her psykoanalyse, og Det er
en tilgang, Det kan vi snakke lidt mere om.
Men, der har udviklet sig et utal af andre terapiformer siden da.
Metakognitiv terapi er ret ny, og Det er Sådan cirka 30 år. Det har jeg Sådan spiret frem, og siden Jeg tror, Det er Sådan cirka 10, 12 år siden, at det for alvor begynder at få få fart.
Så Det er stadigvæk ret nyt i forhold til mange andre
terapiformer, og derfor kan det være fornuftigt at definere det
i forhold til det, man over i øvrigt møder.
Og det skal det, er det jeg gerne vil fortælle om
i den her podcast i dag.
Men hvis vi går tilbage til freud, så er hans tanke
var jo, at man skulle få.
Man skulle finde frem til.
Hvad er det for noget nogle ubevidste fortrængninger?
Hvad var det for noget?
Nogle ubevidste mønstre folk, de render rundt med?
Han tydede drømme, og han arbejdede på at nå frem til,
at man simpelthen havde lært nogle ting at undertrykke nogle
ting i sit sind, som man så skulle få adgang
til, og det handler rigtig meget om at.
Finde altså og lede og grave efter hvad.
Hvad er det en sind Der er på en måde gået
galt, når vi først finder frem til det, så vil
det forløses, så vil man få en en forløsning af de her.
Negative følelser som man har at få det bedre, så Det
er Sådan nogle af grundtankerne i den måde at arbejde
terapeutisk på, altså at man leder efter noget i sindet
og arbejder sig hen imod at få det frem i
lyset og derved få en følelsesmæssig forløsning og løsende op på et eller andet.
Det er der mange andre terapiformer, der har den samme umiddelbare tilgang til.
Og Det er så en måde at arbejde på.
Der er også nogle, Der er fuldstændig uden mål og retning,
hvor det simpelthen er udelukkende klienten, der skal der skal
fortælle, om man ikke forsøger at styre noget som helst,
og så må vi se, hvad der sker, og Det
er også en fin måde at arbejde på.
Der er nogen, der arbejder meget med med de mønstre.
Vi har lært som børn, at det også er Sådan nogle
ting, at vi måske er podet med nogle bestemte mønstre,
så arbejder vi ud fra det.
Der er i nyere tid.
Det er der mest udbredt i verden, i hvert fald i
den vestlige verden og især i Danmark.
Det er den kognitive adfærdsterapi, som altså er adfærdsterapi, fordi Det
er baseret på, at man har kigget på, hvordan dyr
dyrs adfærd og der har inspireret til jamen vi mennesker.
Vi er jo også dyr, så Vi har også en adfærd,
som er betinget af nogle ting.
Vi har også tænkende væsener, så det kognitive den måde vi
tænker på, altså kognitive, han er bare om tanker og.
Sansning af Vores krop og Vores følelser.
At Vores tanker om noget, det også er selvfølgelig en væsentlig
del af den menneskelige oplevelse, men den kognitive adfærdsterapi går
altså ud på, at man både snakker om at ændre
adfærden og at ændre tankerne.
Og det giver Sådan en umiddelbart god mening, at hvis man
tænker noget forkert, så må man jo rette op på
det og forstå, at ens tanker måske er overdrevne eller
forkerte, og Det er igen baseret på, at man kan
have lært noget, og at man falder i nogle bestemte mønstre, som gør at man tænker på en bestemt måde.
Og Sådan er det en langt den mest.
Psykologiske forskning her i de sidste 50 60 år har har drejet sig om de her metoder her. Det er det, Der er mest evidens for i det hele taget.
Men, Der er også rigtige forsker, rigtig meget evidens for for
psykoterapi i det hele taget.
Og man prøver jo at måle, at der går man til
en psykoterapeut af en eller anden art.
Er der så en effekt bagefter?
Det er utroligt svært at måle, jo fordi Det er meget,
meget svært i forvejen at måle hvordan man hvordan en
pille virker, fordi der kunne jo være alle mulige andre
ting man kan veje forskelligt.
Alligevel giver man cirka den samme dosis til alle mennesker allerede
der begynder det at være svært at måle bare udkommet
af en pille.
Det kan være at du spiser noget andet medicin samtidig med,
som også betyder noget for om den her pille den
virker eller ej.
Hvad spiser du II din kost tager du anden medicin alt
det skal man tage højde for, når man laver medicinske forsøg.
Derudover så er der det her der hedder placebo effekten, så
folk der ved at de får noget medicin bliver tit
raske, fordi de ved at medicinen hjælper og mange bliver
faktisk raske, så den er også nødt til at tage højde for.
Så Det er indviklet nok at lave et evidens for almindeligt.
Hvad hedder det medicinsk forskning?
Så Det er endnu mere indviklet i psykoterapi, hvor man kommer
ind til en psykoterapeut og laver noget samtale, nogle øvelser
og andre ting.
Og hvad kommer der ud af det?
Det er jo meget individuelt.
Hele definitionen på psykoterapi er jo, at Det er individuelt det der foregår.
Hvorimod en pille Det er en pille.
Det er den samme pille der gives til alle.
Så når man skal forsøge at måle på effekten af psykoterapi,
så er man nødt til at have nogle rammer for,
hvordan psykoterapien skal udformes.
Det har man jo så forsøgt, og Der er nogle terapiformer,
der slet ikke egner sig overhovedet til til den måde
at måle terapi.
Men kognitiv adfærdsterapi Det er Sådan forholdsvis nemt at beskrive, hvordan
man arbejder, men Det er stadigvæk enormt bredt, og Der
er enormt mange forskellige måder at arbejde på.
Alligevel så er det det, Der er mest evidens for, fordi
Det er til at at lave evidens metakognitiv terapi er
heldigvis også forholdsvis nemt at skrive ned forholdsvis nemt og
lave en en slags manual for hvordan man arbejder med,
men stadigvæk individuelt.
Og mange andre terapiformer er egner sig mindre godt til det
her, men hvis man tager al den evidens Der er
for forskellige psykoterapi, og ligesom ser er der en effekt
har Der er der en virkning af folk de kommer
ind til psykoterapi, så så kan man se, at Der er en effekt.
Men man kan ikke rigtig Sådan sige, at nogle psykoterapi former
er markant bedre end andre.
Det er ikke Sådan, at man så kan få kastet.
Jamen det, det virker overhovedet ikke.
Og og det her virker meget meget, meget bedre altså.
De virker cirka lige godt i runde tal, men Der er
nogle ting hvor hvor man hvor Der er nogle nogle
forsøg der viser at at noget virker en lille smule
bedre end andre og nogle af de ting som jeg
som metakognitiv terapeut lægger mærke til.
Det er selvfølgelig at ved nogle ting for eksempel ved ved angst.
Der er der en en tendens til at metakognitiv terapi virker
en lille smule bedre end kognitiv adfærdsterapi.
Men Det er ikke fordi Det er Sådan voldsomt.
Det er ikke Sådan dobbelt så godt, men men Der er
en tendens til at at det det virker lidt bedre.
Men det Der er vigtigt.
Det er jo også, at man vælger den terapiform, som passer til en.
Så Det er nok det aller, allervigtigste, at man ved, hvad
man går ind til.
Så nogle terapiformer handler om at forstå sig selv og grave
i ens fortid ens barndom og forstå de ting.
Det gør man slet ikke i metakognitiv terapi, men hvis Det
er det, man ønsker, og det man gerne vil arbejde
med, så skal man selvfølgelig gå med det.
Kognitiv adfærdsterapi som sagt, Der er evidens, der viser, at det
virker for rigtig mange forskellige problematikker, og hvis man, hvis
man har effekt af at gå i den form for
terapi, så skal man selvfølgelig gøre det.
Det vigtige er at vide, at der findes mange forskellige måder
at arbejde terapeutisk på, så man skal ikke tro, at
bare fordi man går til en slags terapeut, så har
man prøvet alt man skal ligesom finde noget der virker.
Og det handler selvfølgelig meget om personlig kemi, men Det er
faktisk også en af de ting, man kan se.
I forskningen, at den personlige kemi, mellem terapeuter og og klient er vigtig.
Der er også nogle terapiformer, som går rigtig meget ud på
at at føle sine problemer, altså arbejde følelsesmæssigt med dem,
mens man sidder sammen med terapeuten.
Det vil sige, at man går igennem nogle af de her følelsesmæssige registre.
Følelsesmæssige ting.
Igen for at få en eller anden form for forløsning.
Det gælder alle mulige former for følelser.
Det gælder også nogle af de her traume behandlinger, hvor man
så har oplevet traumer, at man så blidt.
Kommer igennem og får bearbejdet traumet for ligesom at lægge det.
Læg det til side simpelthen, at det bliver færdigt afsluttet som
om at det ikke rigtigt er blevet afsluttet i ens sind rigtigt.
Det, Der er Sådan nogle terapiformer, der går rigtig meget ud på.
Og som sagt, Det er ikke fordi, at en terapiform er
bedre end andre.
Man skal bare vide hvad man går ind til.
Jeg arbejder selv også med andre måder at arbejde terapeutisk på
så metakognitiv terapi er en af de måder at arbejde
på, men jeg elsker at arbejde på den måde.
Metakognitiv terapi har det fantastisk, at man ikke behøver at arbejde med barndommen.
Man behøver ikke at forstå sig selv, men behøver ikke at
forstå fortiden, men behøver ikke at grave i tingene.
Og man behøver ikke heller ikke at gå ind i forskellige
følelser eller genopleve noget tidligere.
Alt det vil man som medie kan give kognitive terapeut sige,
at Det er det r det følelsesmæssige indhold kan man
sige, som som man kommer med, og som man gerne
vil have det bedre med.
Men det behøver vi ikke at bevæge os indenfor.
Så du har måske hørt det i nogle af mine sessioner
her på den metakognitive podcast, hvor lidt vi rent faktisk
beskæftiger os med det så ofte så vil en.
Du kan faktisk ligge ret højt, altså fordi man er i
det her meta møde, som jeg kalder det at.
At man taler om problemerne, men men er ikke nede i
problemerne og fordi negative følelser Der er.
Så selvom Vi har tit med nogle meget tunge emner at
gøre, så behøver det ikke at blive tungt i terapien,
så Det kan faktisk føles let at tale om det,
fordi vi vi hele tiden forsøger at løse hvordan hvordan
problemerne kan løses uden at være i problemerne imens.
Og Det er en af grundene til, at jeg elsker at
arbejde med metakognitiv terapi, fordi.
Vi faktisk forbliver heroppe i et højere luftlag, hvor vi hvor
vi forstår, hvad er problemet?
Det kan være, hvordan er det stress, det opstår?
Der kan være nogle meget ulykkelige eller uheldige omstændigheder ens liv.
Nogle udfordringer, der gør, at stressen opstår.
Vi misforstår jeg tit stress, så det stress kan godt være
fordi man har travlt på arbejde eller bliver bliver presset på arbejde.
Men men stress er som regel en samlet pakke af hvad
Der er af udfordringer i ens liv.
Alle de ting Det kan være sygdom, Det kan være pres udefra.
Det kan være der sker noget med ens familie ens børn
eller ens forældre.
Alle de her ting kan også være pres der, der udløser stress.
Det er jo meget tunge emner umiddelbart, så hvis man udelukkende
sad og snakkede.
Om det hele tiden i en session, så så vil man
også det igennem komme igennem nogle af de her svære
følelser og så ligesom være i dem, og Det er
ikke det, vi gør i metakognitiv terapi.
Så når man.
Når man overvejer hvad for en terapiform man gerne vil vil
have hjælp af, så er det jo rart at vide,
at metakognitiv terapi ikke handler om det.
Det handler om, at vi kan.
Vi skal selvfølgelig finde ud af, hvad er det, der foregår,
men så hæver vi os ret hurtigt op.
Var det negative indhold?
Hvis Det er angst, Det kan være helt forfærdeligt at have
angst, fordi Det er jo en en følelse af frygt,
der overmander en som føles meget, meget, meget ubehagelig.
Den frygt er fra naturens side, meningen at man skal se
at komme væk, komme i sikkerhed, så Det er en
følelse, der sørger for, at man kommer væk fra den
trussel, Der er.
Men hvis truslen den kommer fra ens egne tanker eller nogle
situationer, man simpelthen ikke kan undgå at være i. Det
kunne for eksempel være bare at at komme ud af
sit hus eller helt.
I dagligdags situationer eller at at tanker, der opstår i ens,
som man får, som kan give angst.
Så Det er jo en helt forfærdelig tilstand at være i og det.
Det ønsker man jo ikke at være i unødigt.
Så igen elsker jeg at den metakognitive metode, fordi der handler
det ikke om at være i det eller gennemleve de
her ubehagelige følelser, men at tale om det på et
andet plan og finde ud af, hvordan er det angsten opstår?
Hvad kan vi gøre?
Hvad er det, der gør angsten værre?
Hvad gør angsten bedre?
Og så finde de måder at håndtere angsten på, som faktisk
gør, at den kommer.
Sjældnere måske aldrig, og at de angstanfald der måtte opstå, slet
ikke er så så slemme, at man håndterer og og
forstår hvad angst egentlig består af.
Der er et metakognitive metode.
Rigtig god til at forklare, at angst opstår af det jeg kalder hamsterhjulet.
Et hurtigt snurrende hamsterhjul, som jeg siger som gør at ens
sind simpelthen bruger sig fast omkring nogle nogle meget truende
oplevelser, tanker eller eller noget man sanser.
Det kan du høre mere om i nogle af de andre
afsnit om på den metakognitive podcast men depression Det er
måske den tungeste og mest ubehagelige af alle følelser, fordi
det Der er man lukket helt af fra fra sit
liv nærmest man er lukket helt ned følelsesmæssigt.
Det føles simpelthen som om man er fuldstændig frakoblet.
Alt hvad der foregår så meget, meget tungt og trist og
ubehagelig følelse metakognitiv terapi eller psykologi, forklarer det igen, som
at Det er en tilstand, man er havnet i. Så
Det er altså ikke en kemisk ubalance, som som nogen
mener, at Det er i metakognitiv psykologi.
Der er depression opstået som følge af en en langvarig proces,
hvor negative tanker har domineret og gjort at.
Hjernen får tendens til at tænke endnu flere negative tanker, så
du kan tænke på det som en.
En en skovsti, der bliver gået, som bare blev trampet dybere
og dybere og dybere imens så bliver det sværest ved
at gå væk fra den sti.
Det er depression og igen er det jo en helt forfærdelig
tilstand at være i, og hvis man i terapien også
bevægede sig indenfor alt det negative og forsøgte det som
at komme ud af de negative depressions tanker.
Så ville det bare føles som at trampe rundt simpelthen på
den samme negative skovsti igen og igen og igen sammen
med sin terapeut.
Igen kan jeg godt lide den metakognitive metode, fordi vi hæver os op.
Vi forsøger ikke at ændre de tanker, Der er nede II depressionen, fordi.
Vi ved som metakognitiv terapeut, at vi ikke behøver at ændre
tankerne, og at det faktisk er stort set umuligt at
ændre tanker, der opstår, så vi vil hellere se på,
hvordan vi kan vi ændre forholdet til tankerne, når vi
ændrer forholdet til de her negative tanker.
Plus at det faktisk lærer en at bruge sin hjerne på
en anden måde og rigtig meget depressionsbehandling handler om, og
ligesom at løfte folk ud og så efterlade dem dér.
Og så har man ikke ændret de her mønstre, som gjorde,
at man havnede i depressionen i første omgang.
Så igen, derfor er metakognitiv terapi ikke kun en behandling, men
også en forklaringsmodel på, hvorfor man får depression, angst og stress.
Og det gør også, at man som meta kommer til at blive terapeut.
Bedre kan kan forstå, hvor skal vi hen nu?
Og Det er tit som en del af terapien også giver
en en altså klient som klienter lærer man rigtig meget af.
At den her metode her til at forstå.
Nu kan jeg forstå, hvad Det er, der foregår hos mig.
Så man bliver bedre til at navigere i det.
Det er altså ikke noget magisk der opstår, fordi terapeuten gør noget.
Det er faktisk noget man selv gør.
Og Det er også en et kendetegn ved den metakognitive metode,
at det faktisk ligger hos klienten.
Det er der, det hele foregår, så man kommer ikke til
at arbejde direkte imod sine egne tanker, men kommer til
at arbejde med sine tankeprocesser med sine mønstre, og som
du har hørt i nogle af mine andre afsnit, så
handler det om opmærksomhed og styring af af bevidstheden.
Og og det fokus man har, og det forhold man har til tanker.
Det er det, Der er det, Der er kernen i arbejdet
med metakognitiv terapi.
Så jeg håber, at den her hurtige gennemgang af forskellige måder
at arbejde til terapeutisk på, altså arbejde med tanker eller
arbejde med følelser eller arbejde meta med med begge dele.
Det er den store forskel på metakognitiv terapi og andre terapiformer.
Så igen, man skal finde den terapiform, der passer til en
det man ønsker.
Man skal vide hvad man går ind til, så hvis du
overvejer metakognitiv terapi, så skal du altså vide de ting
Jeg har sagt her, at at Det er en måde
at at arbejde ovenfra og ned med tanker og følelser
og de kropslige ting, som vi også oplever det man sanser i sin krop, men ikke arbejde med det ikke med indholdet af tankerne arbejde medfølelse.
Så jeg håber Det er nyttigt hvis du har forslag til
hvad jeg skal tage ind i den metakognitive podcast, så
vil jeg meget gerne have at du skriver til mig.
Indimellem så handler afsnittene jo også om en klient, så hvis
du som klient kunne deltage, ønsker at deltage i den metakognitive podcast.
Vi ændrer dit navn og du deltager kun med din stemme,
så kan du også kontakte mig.
Jeg hedder kim ole og Jeg er vært her på den
metakognitive podcast og jeg elsker at formidle metakognitiv terapi, og
hvis du har har lyst til at høre mig holde
foredrag, så kan du også kontakte mig igen vil jeg
sige 1000 tak fordi du lyttede med.
Du lytter til den metakognitive podcast.
Husk at dele med andre der kunne være interesserede i at
høre om Mette kognitive psykologi, terapi og mindfulness.