Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

Velkommen til den metakognitive podcast.
Der handler om metakognitiv psykologi.
Metakognitiv terapi og mindfulness.
Endnu en episode af den metakognitive podcast er i gang velkommen til.
Jeg hedder Kim Oechsle, og den her episode handler om stress,
så her skal vi bare dykke lidt ned i, hvordan
man arbejder med stress i metakognitiv terapi, men også lige
definere hvordan hvad stress egentlig er.
Fordi stress er jo faktisk et begreb, som vi slynger om
os hele tiden at.
Men Jeg er lidt stresset for tiden, eller Det er også
bare enormt stressende at være her, og vi bruger det
i alle mulige forskellige sammenhænge.
Så rigtig mange betragter vi egentlig stress som noget, der kun
finder sted, når man har travlt?
Altså man kan kun have stress, hvis man har super travlt
på arbejdet og det.
Det er ikke den måde, Vi skal definere stress på her,
i hvert fald fordi Vi skal se på det.
Det er jo det, jeg arbejder med til daglig.
Og hvordan når mennesker i det hele taget er stresset?
Det kan være alt muligt.
Det er ikke nødvendigvis travlhed på arbejdet, så så stress er
mere Sådan som udgangspunkt en eller anden form for modreaktion,
som både mennesker og dyr har.
Nå vi bliver udsat for pres udefra.
Så et eksempel på pres er selvfølgelig travlhed på arbejde eller
arbejdsopgaver, som man ikke magter, som er for store, hvor
presserne på en eller anden måde.
Men Det kan jo også være at det pres det stammer
fra ens privatliv, som man privat bliver presset af dårligt
helbred eller nogle omstændigheder i familien eller?
Ens økonomi kollapser eller man simpelthen bare kommer ud for noget
ubehageligt i ens ens i ens hjem.
Alle mulige ting kan presse en udefra.
Og hvis vi ser på hvad hvad?
Hvad stress er, så er det netop.
Som den mest almindelige definition af stress.
Det er netop, at Der er noget udefrakommende pres, og Der
er noget indefrakommende håndtering af det pres, kan man sige.
Men der kan selvfølgelig også komme en måde en en håndtering
af det som faktisk.
Bidrage til at at øge stressen, og det skal jeg nok
komme nærmere ind på.
Jeg godt høre det lyder lidt teoretisk, men det udefrakommende pres.
Det er altså alle de her omstændigheder kan være i ens
liv, både på arbejde og privat.
Så så vil er vi jo forskelligt bygget, så forskellige mennesker
reagerer forskelligt på det pres der nu engang er.
Det kan være, at astronauter eller eller soldater Der er toptrænet
til til at håndtere pres.
De kan håndtere nogle udefrakommende ting bedre end os andre måske,
men meget af Det kan jo også læres og Det
er den der stresshåndtering som det handler om, er rigtig
meget af det som metakognitiv terapi egentlig handler om.
Fordi det der tit sker er.
At man man overtænker, at man ender med at tænke så meget på.
Og man tænker på dem hele tiden og igen, så er
vi nødt til at adskille hvad?
Hvad er stress egentlig?
Er fordi den umiddelbare reaktion på pres.
Det er altså en stressreaktion.
Det vil sige, at Vores krop og hjerne i det hele
taget reagerer med at yde mere, og Det er Sådan
set en fin mekanisme, man kan kalde det at den
sunde stress Det er den kortvarige sunde reaktion på et
pres, så stress som Sådan er så en stressreaktion er der intet usundt i overhovedet.
Tværtimod, så skal du bare være glad for.
Din krop reagerer, og din hjerne bliver lidt mere skarp, når
du bliver presset.
Der hvor det bliver et problem.
Det er, at den langvarige stress, den langvarige stress, Det er
Vores kroppe og hjerner ikke bygget til, så Det er
kun der Vi skal sætte ind, og Det er kun,
når man oplever, at man har været i en stresset
reaktion i meget lang tid, og man begynder at få symptomer på stress, langvarig stress, at man skal begynde at sætte ind.
Så Det er vigtigt jo at vide, at Det er faktisk
helt naturligt, at man har en stress reaktion, og Det
er faktisk sund nok og det.
Det er også vigtigt at vide, at at du ikke skal
kæmpe imod det, men bare sige ja tak min min
hjerne er lidt presset her, lidt ekstra på lige nu
alt er godt nå hvad kan så gøre stress værre?
Hvis vi nu ser på, hvad der egentlig sker hos mennesker.
Det er selvfølgelig, at vi forstår rigtig meget af, hvad det
her udefrakommende pres Det er.
Hvis vi tager et konkret eksempel, så kan det være noget
i arbejdssituationen, så man er presset på arbejdet enten.
At man skal nå meget eller at Der er Der er
man ikke rigtig ved, hvordan man skal håndtere det, eller
Der er meget usikkerhed, så Det kan være mange forskellige
faktorer, men det giver en fornemmelse en oplevelse af, at
Det kan jeg ikke klare det her.
Så vil man selvfølgelig begynde at tænke over, hvordan man skal
klare det, og Det er der ikke noget galt i.
Det er en måde at håndtere det på umiddelbart.
Problemet er ens hjerne den faktisk.
Gerne vil have løst det, og så komme videre.
Det vil sige, den bliver ved med at tænke på, hvordan det her.
Det skal løses, indtil den når i mål, og Det er
tit det, man når man arbejder uanset hvad Det er,
man arbejder med metakognitiv terapi, så så kigger vi på
det her mønster, som vi allesammen kan havne i at
at hjernen simpelthen bliver ved med at at fokusere på det samme.
Den fokuserer på, hvordan skal jeg nu slippe ud af den her situation?
Hvordan skal jeg håndtere det her?
Det kan jeg ikke.
Jamen, hvordan kan jeg så?
Håndtere at jeg ikke kan, og på den måde der bliver
det Sådan et et spind en en gentagen sekvens af
de samme tanker om at få løst problemerne.
Men man når aldrig mål, men problem løsning.
Og Det er lige præcis derfor jeg kalder det hamsterhjulet, altså
i metakognitiv terapi, der kalder man det kognitivt opmærksomhed syndrom.
På engelsk er det kognitivt attention attention al syndrome cash CAS.
Så den her kasse.
Det er altså det samme som jeg kalder hamsterhjul, men Det
er det samme.
Det er simpelthen bare det at at ens hjerne den.
Har Sådan en trang til at vende tilbage til at tænke de samme tanker igen og igen og igen og stressen opstår jo så fordi det bliver Sådan. 1 1 1 reaktion 24 7 på at være II den her stressede eller pressede situation. Det vil sige at man er faktisk taget hjem fra arbejde. Man sidder måske og og spiser aftensmad med familien, men i baghovedet der kæmper ens hjerne videre med at tænke på de her problemer, som jo ikke er løst endnu.
Og det vil sige, mens man egentlig har altså fysisk set
burde have mulighed for at komme sig og slappe af og restituere.
Så fordi ens hjerne har den her tendens til at tænke videre.
Så begynder kroppen også at føle presset, at det sker lige nu.
Så man sidder og spiser aftensmad og hygger sig med familien,
men kroppen oplever egentlig, at man stadigvæk er udsat for
et pres, og så gør den selvfølgelig det, at den
skruer op for alle de her mekanismer med æg og
hver ekstra på og præst.
Normalt er det den her kropslige reaktion.
Det vil typisk være at at der kommer mere blod ud
til musklerne mellem hjertet pumper lidt hurtigere, men tænker klarere
og alle de her ting.
Men Det kan man selvfølgelig blive ved med.
Det siger sig selv at, at vi ikke bygget til at
være i den her værn på.
24 7.
Men det Det kan godt ske, fordi vi simpelthen bærer presset
videre, også selvom vi ikke er i den konkrete pressede situation.
Så jeg håber det giver mening at at at stress egentlig
er en kombination af noget udefrakommende og så det her
med, at vi bærer det videre også til de perioder
af Vores liv, hvor de vil ikke nødvendigvis oplever det.
Det pres, fordi man tænker videre på hvad, hvad skal jeg i morgen?
Og det gør dyr jo ikke.
De bliver ikke stresset på samme måde, som vi vi mennesker kan blive.
Så i metakognitiv terapi handler det jo så om at finde
ud af at at det formentlig er det mønster der
der der vedligeholder pressen.
Det er selvfølgelig ikke sikkert, men hvis Vi skal arbejde metakognitivt,
så vil vi.
Altid her udgangspunkt i at finde ud af, hvad er det,
der driver stressen og rigtig tit, så er det de
her tanker, der bliver ved med at dukke op ved
med at dukke op ved med at dukke op.
Og så tager vi udgangspunkt i og sige, hvad lad os
få nogle eksempler på, hvad Det er for nogle tanker,
man tænker i tit, og så også hvad er det,
der udløser det, og Det er det, vi kalder trigger
tanker, så Vi har jo alle sammen de her trigger tanker.
Det er dem der der Sådan.
Som som giver en eller anden form for ubehag.
Det er ubehageligt at tænke på så igen, hvis Vi er
presset på arbejde, så kan det være ubehaget værd at tænke på.
Åh nej i morgen der skal jeg løse den her opgave,
Der er svær eller åh nej, jeg skal holde det
her møde som er er svært eller udfordrende for mig.
Eller åh nej i morgen der skal jeg, der har jeg
ansvar for noget, som jeg egentlig ikke føler er er
mit ansvar er det for stort.
Det kan også være at Det er privat jo som man tænker på.
Åh nej hvordan kommer det til at gå?
Med mig senere hen kommer jeg til at få min økonomi økonomi.
På fode igen kommer jeg over den her sygdom eller lignende
ting i privat svære.
Men Det er altså eksempler på man på hvilke tanker der
dukker op og giver den her trigger reaktion, som får
en lyst en til at tænke videre over.
Hvordan skal jeg løse det her problem?
Den her sammenhæng mellem trigger og gentagne tanker?
Det er tit Sådan lidt en øjenåbner, specielt inden for for
stress faktisk at nå, men så så kan jeg da
godt forstå hvorfor min, hvorfor jeg føler mig stresset hele
tiden, også selvom jeg egentlig er ude og.
Og spille tennis eller eller jeg sidder i haven og og
nyder en en cafe latte eller et eller andet andet,
så er man stadigvæk stresset, og Det kan man slet ikke forstå.
Så den metakognitive metode er netop at.
Og i den ser at Det kan vi i hvert fald
som minimum arbejde med og tit, så vil man opleve,
at når man får nogle redskaber til ikke at gøre
det her hele tiden, altså vælge den her overtænkning, strategi,
som det faktisk er.
Så begynder man faktisk at kunne mærke at stressen.
Bliver bedre, altså mindre stress.
Og så vil man jo selvfølgelig altid have 1, 1 1 overbevisning om hvordan skal jeg så håndtere de her tanker her? Og der arbejder man jo typisk som som vi snakker om med. Hvad er det for nogle overbevisninger om, hvorfor vælger jeg de her strategier? Hvorfor tænker jeg, som jeg gør og Det er helt standard i uanset hvad man arbejder med? Altså Det er overbevisninger om ens tanker kan jeg.
Kan jeg egentlig overhovedet styre mine tanker?
Hvad gør mine tanker ved mig altså af af tankerne i sig selv.
Noget som påvirker min krop.
Og Det kan det jo godt opleves som at jamen jeg
får det dårligt fordi jeg tænker på at jeg ikke
kan klare mit arbejde.
Men, men Det er jo egentlig ikke det at tænke på det.
Det er.
Det er fordi man oplever den her stressreaktion, men Det er
ikke tanken i sig selv.
Og det den her skelne mellem tanker og påvirkningen.
Den er faktisk tit svær, indtil man begynder at at dykke
lidt ned i det og opleve selv hvad Det er
så en del af af et arbejde med stress kan
også være, at man begynder at begynde at frigøre sig lidt fra.
Jamen Jeg kan godt have de her tanker uden at reagere,
og Det er virkeligheden det at arbejde med selve selve
triggeren, men også ofte vil det være det med at
undgå, at man simpelthen er III stress mode hele tiden.
Ved at arbejde med tankerne, og der kommer vi ind på
det her med den.
Den strategi, som Det er jo er at overtænke, at man
man bliver ved med at tænke på det samme og
netop når Det er stress, så er det de positive
meta consult, altså Det er en de.
Overbevisningen man har om at det faktisk er det bedste, Jeg
kan gøre det bedste Jeg kan gøre.
Det er der at tænke over, hvordan jeg får løst problemet.
Så umiddelbart lyder det jo rigtigt.
Men hvis det samtidig er det, da gør, at jeg bliver stresset.
Så har vi et problem, og Det er tit.
De her måder, vi tænker på, reagerer på, som ender med
at give Sådan en en dårlig en dårlig kombi af
strategier, men prøver at løse problemerne.
Det er en del af problemet, at man prøver at løse det.
Og man forsøger at løse det med tanker uden handling, og
tankerne udløser ofte følelser.
Og Det er alle de her ting, man prøver at friste fra hinanden.
Fordi når hjernen tænker, så har i ens.
Krop lyst til at følge med, så Det er ens oplevelse
af, hvordan man selv har det.
Udtænkt fremtid.
Så kan man egentlig godt forstå, hvorfor det giver stress.
Så nogle af de her stressende tanker.
Det er tit de her fremtidstanker.
Hvad nu, hvis der sker det her?
Hvad sker der i morgen?
Hvad sker der om en måned?
Bliver det nogensinde bedre?
Og netop når vi taler stress, så begynder man jo ved
langvarig stress på et tidspunkt at få stress symptomer, så
Det kan være altså typiske stresssymptomer er jo, at man
simpelthen har åndenød eller trykken for brystet.
Men man føler simpelthen, at man konstant er en en presset situation og.
Man sveder måske mere Sådan nogle ting.
Hvilket er helt fuldstændig almindelige fysiske fænomener på at være på,
så Det er der ikke noget galt med i sig selv.
Men hvis de bliver ved i lang tid, så så begynder
det at føles ubehageligt.
Og men Det er også Det er ikke noget, man selv
kan styre det uden for ens kontrol.
Og det begynder man selvfølgelig også at tænke over.
Så så nu begynder ironisk nok selve stresssymptomerne begynder at komme
ind i, altså ind i det her hamsterhjul, så stresssymptomerne
i sig selv faktisk også virker stressende og og Jeg
har haft flere klienter, som som netop egentlig har fået
løst de her ydre ting, som var det, der udløste stressen i første omgang.
Men nu bliver stress symptomerne ved med at være der.
Og derfor bliver man ved med at opleve det som problemer,
der skal løses.
Og Der er det virkelig ironisk at.
Men faktisk ender med at skabe mere stress ved at fokusere på.
Symptomerne på stress.
Så igen, hvis du tænker på hvordan engelske definition af kognitiv
attentater centrum altså Det er kognitivt opmærksomhed.
Det er simpelthen opmærksomheden på.
At Jeg har de her fysiske symptomer.
Det er opmærksomheden på, hver gang jeg går ind ad døren
på arbejde, så banker mit<3 fuldstændig vildt.
Det er opmærksomme på enheden på det, der faktisk gør ens
hjerne bliver ekstra opmærksom næste gang.
Og skaber faktisk en fysisk reaktion, som gør det værre altså.
Det er her hvor Vores hjerne er klog og dum på samme tid.
Men gudskelov har vi så udviklet den her bevidsthed?
En bevidsthed der på en som er lidt højere og Det
er der meta kommer ind det meta cognitive er jo
netop højere end tankerne.
Det er udenfor udenfor tankerne.
Vi kan godt inspicere Vores egne tanker.
Vi bruger den her meta bevidsthed til at forstå.
At være opmærksom på nå.
Nu kan jeg se hvad Det er.
Jeg tænker Jeg kan se nogle mekanismer, og Jeg kan også
være der til at gribe ind i de her mekanismer
rigtig meget af det, at vaner og langvarig stress er
jo netop opbygget over lang tid, så Det er blevet
til vaner, som man ofte ikke er klar over længere, så den metakognitive metode handler rigtig meget om at bevidstgøre.
Processerne.
Bevidstgøre.
Hvad er det jeg tænker igen og igen og igen bevidst gør.
Hov Der er noget der hedder trigger tanker bevidst gør konsekvensen
eller sammenhængen mellem tænkning og den måde, man oplever det på.
Og så også ofte, at man egentlig allerede har nogle strategier,
hvor man ikke gør det.
Så de fleste mennesker har egentlig også nogle strategier til at
slippe ud af deres hamsterhjul eller eller deres kasse, så
det særligt i stressede stress, der handler det egentlig om
også at finde ud af.
Jamen, Jeg er faktisk ude af min stress, når jeg gør
nogle bestemte ting, så de fleste mennesker der har stress,
har også nogle strategier de de ligesom bruger som go
2 strategier til at have.
Nu er det ikke.
Nu er jeg ude af den her følelse af jeg under
pres hele tiden.
Så.
Jeg prøver virkelig at finde frem til hvad der, hvad der
allerede fungerer og ligesom bare bygge videre på det.
Man skal ikke komme med noget nyt.
De fleste af os har faktisk allerede evnerne til at at
komme ud og stress, men vi havnet i den her
den her trælse lykke, og Jeg er ikke bedre selv.
Jeg har sandelig selv været II stress, så jeg Jeg har
prøvet hvordan Det er, når min hjerne simpelthen blev ved
med at blive i stress, altså blive i problemløsning.
Og Jeg kan tydeligt huske, at jeg fortalt til andre, at
jeg kunne ikke forstå.
At jeg ikke kunne løse det, at jeg intellektuelt, så var
jeg vant til at løse problemer, og jeg forstod ikke,
at jeg ikke kunne løse det her på samme måde
ved at tænke mere over det, så Jeg kan tydeligt
huske den der fornemmelse af, at det føltes som om løsningen lå lige for for næsen af mig.
Men ja, jeg kom ikke i mål med det.
Og og Det er først nu her senere, hvor Jeg har
har lært mere til kognitiv terapi at at jeg forstår,
hvad jeg selv oplevede dengang.
Jeg kan godt forstå, hvorfor jeg havnede i den situation, fordi
der var nogle konkrete problemer.
Jeg blev ved med at fokusere på, og nu kan jeg
se, hvorfor jeg gjorde det, og Jeg kan godt huske,
hvordan Det var, at jeg jeg virkelig slet ikke kunne
lade tankerne være.
Lige nu er det jo en fordel for mig, så jeg
ligesom har prøvet det selv.
Jeg kan jo ikke har jo ikke prøvet alt hvad mine
klienter de de oplever.
Gudskelov men men lige i det her tilfælde med stress Der er.
Der har jeg i hvert fald en en oplevelse af, hvordan
min egen hjerne responderet på det her, men tager ikke
altid udgangspunkt i. Det skal man selvfølgelig være, hvad folk
fortæller mig, så jeg prøver ikke at regne med, at
jeg ved, hvordan folk fungerer, fordi det ved jeg ikke.
Men i metakognitiv terapi, der kigger vi efter de her mønstre her.
Med at man bliver ved med at tænke på problemer.
Og bliver ved med at opleve problemet, selvom man egentlig fysisk
set er ude af problemet lige nu.
Og Det er faktisk ret effektivt, når man først begynder at
se mønstret, har man mulighed for at bryde det.
Jeg håber at det her Det var en god indflyvning til,
hvordan man arbejder med med stress i metakognitiv terapi.
Jeg håber også, hvis du ikke vidste så meget om stress
i forvejen er, at Det har givet dig en en
ide om at stresse, altså ikke kun travlhed.
Det har ikke kun noget med med arbejdspres at gøre.
Det kan også være privat.
Det er Sådan set den samlede den samlede led livssituation, som
kan være være som kan udløse stress.
Men Det har også rigtig meget at gøre med den interne
håndtering og hvor meget man forbliver i stress.
Og som regel er det faktisk tankerne, der gør, at man
forbliver II stress.
Over længere tid, og det giver det her farlige fænomen, som
hedder langvarig stress.
Så igen 1000 tak fordi du lytter med i den metakognitive podcast.
Endelig skriv ind, hvis Der er hvis du har ønsker til
noget Vi skal tage op, eller hvis du selv har
lyst til at deltage i podcasten, kan du også melde
dig på banen.
Så kan det være, at du kan bruges til at give
andre en god oplevelse af, hvordan metakognitiv terapi fungerer.
Og forhåbentlig kan du også selv få gavn af det.
Tak fordi du lyttede med igen.
Du lytter til den metakognitive podcast.
Husk at dele med andre der kunne være interesseret i at
høre om metakognitiv, psykologi, terapi og mindfulness.