Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

 Velkommen til den metakognitive podcast. 

Der handler om metakognitiv psykologi. 

Metakognitiv terapi og mindfulness. 

Ja, så er vi igen i gang med den metakognitive podcast jeg hedder Kim Oechsle jeg kommer fra hjerne og krop DK og Jeg vil i den her episode tale om smerter ikke alle smerter, men kroniske smerter, ikke alle typer kroniske smerter, men en bestemt type kroniske smerter.

Som hjernen selv skaber. Ja, jeg håber Det kan fange din nysgerrighed, for det fangede nemlig min. 

Du tænker måske allerede nu. Hvad har det med metakognitiv zoologi og mindfulness at gøre? Men Det kan jeg love dig for, at Det har meget med at gøre. 

Kroniske smerter er noget millioner af mennesker over hele kloden døjer med kroniske smerter er smerter, som fortsætter i kroppen. Som Det kan jo skyldes, at Det er, Der er nogle skader i huden eller knoglerne i vævet i leddene, som gør, at man bliver ved med at opleve smerter. 

Der er også nogle typer kroniske smerter, som man ikke rigtig kan forklare som lægevidenskaben kigger på. Man scanner man, undersøger kroppen, og man kan faktisk ikke rigtig forklare helt præcist, hvorfor de her kroniske smerter bliver ved med at være der og er så voldsomme. Og så er der blandingerne, hvor Der er nogle skader, men de her smerter der opleves, virker meget meget voldsom i forhold til den skade Der er, og Det kan være efter en operation eller lignende, at Det er som om at. 

At kroppen bliver ved med at at opleve smerter. 

Det skyldes og det ved alle inden for smertevidenskab. Det skyldes, at smerter er ikke Sådan som vi umiddelbart skulle tro, Det er. 

Vi har oplever jo vi mennesker og formentlig også dyr at smerter er noget der kommer, når vi når der kommer en skade på kroppen, så man støder sin storetå ind i sofabordet, eller man kommer til at skære sig i fingeren med en køkkenkniv og straks så kan man opleve smerte, og Det er meningen. Det er jo Sådan set naturens måde at beskytte os fra at komme til skade. 

Hvis man ikke fik de smerter, så ville man måske bare fortsætte med at skære i sine finger. Måske ville man fortsætte med at løbe efter at man havde brækket anklen. 

Så smerter af Sådan set en rigtig, rigtig snedig måde at beskytte os på, når Vi er ude i naturen, og Det er jo der, Vi er skabt. Det er. Vi er jo skabt til at overleve i en mere barsk natur, end Vi er II øjeblikket. 

Så smerter er umiddelbart en slags alarm reaktion på noget Der er gået galt. 

Det betyder, at vi oplever det, som om det for eksempel gør ondt i fingeren. 

Men i virkeligheden, så er det faktisk hjernen, der forsøger at advare os mod noget, der føles forkert i fingeren, når man lige har skåret sig. 

Så hjernen holder øje med alle dele af kroppen hele tiden, og så finder den ud af på et tidspunkt, man har skåret så hårdt. Nu er sanseoplevelse nede i pegefingeren anderledes end det plejer at være. Gad vide hvad Det kan være? Og så kigger man ned og så ser man at det sprøjter ud med blod og så. 

Mærker man smerten, Det kan man sikkert huske, hvis man sælger forældre, så kommer børn løbende. 

Efter de er faldet ned fra gyngestativet, og så er det først, når de kommer hen til forældrene, er de faktisk græder. 

Det kan også være, at forældrene de siger hov ej du faldt og så begynder de at græde, hvis man bare lader børnene løbe videre, så er det ikke sikkert at de oplever nogen som helst smerte, så smerte er en oplevelse. Det er noget som som sker noget hjernen skaber. 

Det kan man. Det har man efterhånden vidst i nogle årtier, at hjernen er det som skaber smerte ud fra en en forståelse af, hvad Der er gået galt, og det vil sige, at smerterne faktisk kan være meget voldsomme, hvis hjernen tolker, at situationen er alvorlig. 

Og et af de bedste eksempler på på Det er en historie fra England, hvor en håndværker han kommer til at træde ned på et søm, så sømmet det stikker op gennem støvlen, og han får simpelthen helt forfærdelige smerter i foden, og han kommer på skadestuen selvfølgelig, og ingen kan få lov til at tage støvlen af ham, fordi hans han vrider og vender sig i smerte. 

Da de så får skåret støvlen op, så kan de se at sømmet det faktisk stritter op mellem 2 tæer, så Det har slet ikke trængt igennem hans fod, men fordi hans hjerne har set at svømmet stak op igennem foden. Altså støvlen. 

Så tolkede hjernen, at Det var en meget, meget alvorlig situation og derfor skabte hjernen alvorlig smerte. Så er han ikke kommet yderligere til skade. 

Og Det var ikke fordi håndværkeren var en tøsedreng. Det var simpelthen, fordi hans hjerne oplevede, at der var en skade, der var sket. Men Det er et meget, meget godt eksempel på, at Det er noget, Der er en fortolkning, at hjernen fortolker situationen. Så Det er altså en blanding af alt, hvad der foregår. 

Der er en sanseoplevelse. 

Der er nogle visuelle oplevelser, Der er noget man hører, og Der er også en viden om, hvad det betyder, så Det er det hele er en stor pærevælling og næsten alle hjerneforskning viser at at selvom Der er nogle dele af hjernen der, der har Sådan hovedfunktioner, så er næsten alle dele af hjernen i spil hele tiden og samarbejder. Der er forskellige dele af hjernen, der har noget med for eksempel at sanse kroppen og gøre. Der er nogle dele af hjernen, der har noget med at gøre Sådan mere tænkning og højere funktioner som planlægning og Sådan noget, som vi kendetegner os mennesker. 

Vi er kloge væsener, men Der er næsten altid andre dele af hjernen i spil også. Så Det er Sådan en slags samarbejde mellem mange forskellige hjerne regioner, der, der bedømmer hvad situationerne er, og Det er lige præcis det, der gør, at smerter er noget, der bliver skabt ud fra en samlet bedømmelse i hjernen af mange, mange forskellige dele af hjernen, og Der er nogle dele af hjernen der Sådan har meget at gøre med med kroppen at gøre. Der er også dele af hjernen, der har noget at gøre med ens tryghedsfornemmelse ens. 

Sanse oplevelse at man er man tryg II situationen lige nu. 

Og smerter er jo som vi snakkede om egentlig ment til

at være et advarselssignal, så Det er også forbundet med

noget noget alarm noget Sådan nogle systemer i hjernen, som

har gøre med at sætte en alarm i gang og

virkelig være på vagt hvad?

Hvad kan der ske nu og måske endda så meget på

vagt at Det er Det er frygt Vi er ude i.

Og det ville de fleste jo kende, hvis man hvis man. 

Bevæger sig ind et sted, hvor man ved, at man kunne komme til at opleve smerter. Det kunne være tandlægen for eksempel eller en operation eller lignende, så vil man tit også opleve, at man faktisk bliver lidt bange, at man er urolig, fordi det hænger tæt sammen med, at man ikke har lyst til at opleve det, at hjernen kommer i den her alarmtilstand. Og nu bevæger vi os over i nogle af forklaringerne på, hvorfor kroniske smerter nogle gange bliver hængende og bliver ved. 

Fordi der kan nemlig gå lidt kuk i den her mekanisme her. Det vil sige at. 

Hjernen er det der tolker på os kropsdele stand, og at hjernen samtidig er den, Der er ansvarlig for at skabe smerte for at stoppe os i at gøre noget dumt. 

Og netop det, at hjernen både skaber smerterne. 

Men også. 

Går i lidt i panik over at Der er noget galt, at Der er noget der føles anderledes. Det er det der kan skabe Sådan en meget meget uheldig. 

Feedback lykke af, at hjernen faktisk bliver skræmt af, at det føles anderledes, fordi Der er smerte og så skaber den mere smerte, fordi den gerne vil stoppe en i at gøre noget farligt. 

Og Det er det man mener er baggrunden for nogle typer af kroniske smerter, så det gælder altså ikke alle typer kroniske smerter. Det er vigtigt at vide, at det her, Det er en bestemt måde at have kroniske smerter på, men Det er mere end man almindeligt, end man skulle tro. 

Og det menes at være baggrunden for for mange af de her typer kroniske smerter, som man ikke rigtig kan forklare. Og Det er gammel viden, at hvis man nu kigger på røntgenbilleder af folks rygge, så kan man se, at nogle de har en fin perfekt ryg og nogle. De har en ryg, Der er diskusprolaps i eller nogle sammenfald eller lignende. Men man kan ikke ud fra de røntgenbilleder fortælle om folk, de har alvorlige smerter. 

Og Det er jo lidt underligt ikke. Man skulle tro at man kunne se, hvis ryggen falder helt sammen, så ville folk også sige jamen Jeg har også virkelig ondt, og hvis der ikke var noget, så ville man også forvente at der ikke er nogen smerter, men begge dele kan være det modsatte, som man kan se på en ryg Der er fuldstændig faldet sammen. Og så så siger folk jamen Jeg har ikke nogen særlige problemer med min ryg eller omvendt folk der hvor man intet kan se med de her frygtelige frygtelige smerter i ryggen. Og som sagt Det er gammel viden indenfor indenfor smertevidenskab. 

Men, men i tror Det er omkring halvfjerdserne firserne der var der en en læge der hedder john Carlo, som netop var rykket læge, som undrer sig over det her, så han begyndte at spørge sine patienter altså. 

Hvad har du ellers oplevet IIII øjeblikket i hvad? Hvad? Hvad sker der ellers et liv? Altså en læge, der rent faktisk spurgte sine patienter om, hvordan de havde det i livet ikke kun kiggede på deres rygge og røntgenbilleder, for han havde godt lagt mærke til, at der ikke var nogen sammenhæng, men Det var lidt nyt dengang. 

Og han begyndte så at lægge mærke til, at folk tit beskrev, at der var nogen sammenhænge til, at de for eksempel lige var blevet skilt eller var en meget, meget stressende situation på. 

Arbejdet var blevet fyret eller, eller der var nogen i familien, der var syge eller lignende ting. 

Og at det faktisk passede Sådan meget godt tidsmæssigt med, hvornår de der kroniske smerter var opstået. De var tit opstået ved, at de for eksempel lige havde løftet en eller anden tung kasse eller støvsuget eller kort med græsslåmaskinen eller lignende, og så havde de Sådan ligesom oplevet, at der var noget der lige sagde knæk i ryggen. Og så kom der nogle kroniske smerter, som ikke gik væk igen, så det virkede som om, at der var noget II ryggen der Sådan ligesom havde sagt knæk, og Det var årsagen til det, og det ledte de så efter hvad måtte, hvad kunne det være? 

Og Det er jo det john tårne han kunne se. Der var faktisk ikke rigtig noget at finde i den i Sådan en ryg der, men når han spurgte folk så var der et sammenfald med rigtig mange og det der dannede så en teori om. 

At måske er det nogle gange faktisk følelser der bliver der bliver udtrykt som smerte. 

Og Det er jo en ret kontroversiel teori, at man man kan at noget vi betragter som så fysisk som som smerte. 

At det faktisk også kunne have noget at gøre med Vores følelsesliv. 

Op gennem de sidste årtier, Der er af smertevidenskab blevet mere og mere opmærksom på det her. Og der findes jo også mange af de her lidelser, som som man kalder funktionelle lidelser og og Det er det kommer tit til at lyde som om, at Det er folk noget folk selv selv finder på. Og Det er jo fuldstændig forkert. Det er slet ikke Sådan det skal tolkes det her. Det er udelukkende et spørgsmål om, at Vores hjerner er mere komplekse end man skulle tro, og at der kan opstå nogle uheldige sammenfald i Vores hjerner, som gør, at man kan. 

For kroniske smerter, ud af ingenting og Det er ikke noget,

der hænger sammen med, at man selv har bedt om det.

Så alt hvad du hører i den her podcast, skal du

virkelig høre på den her måde her, at Det er

Vores hjerner, der kan der kan spille os selv et

puds, at Vores hjerner kan skabe kroniske smerter.

Det er ikke noget, vi selv er skyld i.

Så lad os lige få den smidt i skraldespanden. Der er ikke noget skyld og skam forbundet med at have kroniske smerter. 

Men. 

Det man ved nu. Det er netop det her med at at Det er som om hjernen kan blive lidt overfølsom over for hvad der sker i kroppen, og Det kan for eksempel ske efter Sådan et et man lige har kørt med græsslåmaskinen, og så er der et knæk i ryggen, men Det kan også komme efter en operation eller en ulykke eller eller at man vrikker om på foden eller lignende ting. Hvis det så bliver tolket som om at det der Der er noget galt stadigvæk. 

Og Det kan altså hjernen der tolker at Der er noget galt. 

Det hænger meget sammen med ens øvrige tilstand, men Det kan vi snakke mere om. Vi er på vej ind i også at bevæge os ind i, hvordan det her hænger sammen med terapi, men Der er forskellige niveauer af terapi omkring det her med kroniske smerter. 

Så når. 

Hjernen bliver mere overfølsom over for hvad. Hvad er det den kan mærke, hvad den kan sanse i vævet, og samtidig bedømmer det til at være truende farligt. Så skaber man altså smerter, og Det har man vidst længe og så forsøgt at at træne folk til at være i det på en måde, altså med kognitiv adfærdsterapi og noget mindfulness. Der kan man Sådan ligesom lære at leve med det, og Det er baggrunden for den behandling rigtig rigtig mange har været. 

Med igennem i de de sidste par årtier, hvor man hvor man ligesom. 

Siger okay, jamen hjernen er altså blevet overfølsom, men vi kan ikke rigtig gøre noget ved det vi, vi arbejder det derimod med, at du skal lære at håndtere det. Du må lære at at leve med, at det her er sket, og nu må du få det bedste ud af det, og Det kan jo det. Det hjælper til en vis grad, men det, det fjerner ikke smerterne helt, og folk er ligesom er nødt til at indrette deres liv lidt efter at at hjernen gør det her. 

Også selvom man godt ved at at der ikke er nogen fysisk årsag i kroppen til at smerterne er der. Det kan være der slet ikke er nogen fysiske årsager, eller Det kan være at smerterne er voldsomt overdrevet i forhold til den til de år væve eller lignende ting i Der er smerterne eller det Der er Der er, kaldes nervesmerter, neuropatiske smerter og lignende ting. 

Så den her måde at se på smerter bliver skabt af hjernen selv, som udeluk den del af smerten, der udelukkende er skabt af jern og som ikke har nogen fysiske årsag kaldes neuropatiske smerter blandt andet. Og Det er altså fordi hjernen ligesom er blevet mere overfølsom er den den har ændret sig til at den har lært, at det her. Det betyder, at Der er noget galt, og at den fra nu af skal skabe noget smerte, så neuroplasticitet det plejer at betyde at at hjernen er. 

Plastisk det vil sige den kan ændre sig. Den kan formes. 

Så jeg tænker lidt populær voksen når jeg hører ordet plastisk, så hjernen kan formes. Den kan udvikle sig. Den kan lære hele livet gudskelov så. 

I de senere år. Der er der så heldigvis nogle forskere, der ligesom john sano har gjort lidt op med den her tænkning og sagt, Det kan da ikke passe, at hvis hjernen har lært det, at man så ikke kan aflære det igen, at man ikke kan lære hjernen, at Det var en misforståelse, så de tager altså lidt en anden vinkel på. Ja, Det er den samme smertevidenskab der ligger bag, men det må kunne lade sig gøre at træne hjernen ud af det igen. 

Og Det har givet flere forskellige terapiformer, men den den seneste, som som Jeg har sat mig ind i og har taget en uddannelse i den hedder PRT pain reprocessing therapy. 

Og Det er en blandt flere forskellige, som bygger på det samme, altså terapiformer, som prøver at genoptræne hjernen. Der er ekstremt systematisk og velunderbygget, og Det er udelukkende et spørgsmål om at træne hjernen ved hjælp af nogle forskellige terapeutiske teknikker. Så ideen er, at kroniske smerter opstår, fordi hjernen bliver skræmt af smerterne. Den går i alarmtilstand, den frygter smerter og så for at beskytte kroppen, så skaber den flere smerter, og det skaber den her. 

Feedback og Det er den man prøver at bryde. 

Ved at træne hjernen til at opleve at. 

Kroppen er okay. Det vil sige. Man har nogle øvelser som, men som smertepatient lærer og så skal man selv lave dem, så man laver dem helst dagligt, og så laver man de her øvelser, hvor man simpelthen skanner kroppen igennem og og samtidig med at man har Sådan en følelse af at at man har styr på det og der at man kan være tryg i det og efterhånden så begynder hjernen faktisk at ændre sin måde at fungere på. Det vil sige den. 

Mindre den her smerte af sig selv. 

Og Det er ikke noget med at være stærk eller bide tænderne sammen, fordi så havde folk nok ikke haft kroniske smerter, hvis det bare handlede om at være stærke. Det handler om at vise hjernen, at den kan være tryg i det. 

Nu kommer vi til, hvorfor Jeg synes Det er spændende som metakognitiv terapeut. Hvis du har fulgt med i den metakognitive podcast eller ved lidt om hvad metakognitiv terapi er, så ved du at i den her terapiform der går vi ud fra at mange psykologiske problemer som stress, angst, depression. 

Skyldes at hjernen overfokuserer på det samme. Man bekymrer sig måske hele tiden eller grubler over fortiden hele tiden, og at man hele tiden vender tilbage til en løsning på at forsøge at løse nogle problemer, som ikke rigtig kan løses med ved at blive ved med at tænke over det. Men mens man tænker og bliver i de tanker, som er meget negative, så bliver man samtidig også påvirket følelsesmæssigt af det. 

Så jeg plejer at kalde det her for hamsterhjulet at hjernen ligesom trave rundt i det samme hamsterhjul eller måske endda løber rundt i det samme hamsterhjul, for det går rigtig hurtigt nogle gange med at man hurtigt bekymrer sig langt ud i fremtiden. Eller virkelig er der inde dybt i sin egen tanker. Og imens så er man altså stresset og måske endda har angst, eller også så bliver man mere og mere trist og mørk i sindet, og Det er derfor Det kan ende med depression. 

Så i metakognitiv terapi kaldes det her for kasse på engelsk for kognitiv materiale centrum på på dansk er det kognitivt opmærksomhed syndrom, altså at man ens tanker er opmærksomme på det samme hele tiden, og Det har jeg talt om i mange episoder, og Det er det metakognitiv terapi går ud på. 

Men hamsterhjulet som du kan høre. Det er jo en en lykke også. Det er noget Der er Sådan en feedback lykke man prøver at komme ud af sine problemer ved at tænke en gang mere over det man prøver at komme ud af sine tanker, men den måde man kommer ud af sine tanker på gør at de bliver værre, at de faktisk bliver kraftigere. Og så har vi fået skabt den samme uendelige lykke. Den samme uendelige fik back af at. 

Jeg tænker. 

Men jeg får flere problemer. Det må jeg hellere tænke lidt mere over, og så får jeg endnu flere problemer. 

Og nu håber jeg du kan høre, at det faktisk minder rigtig meget om det samme som den her. Lykke med smerterne af hjernen overfokuserer og bliver skræmt af kroppens signaler og derfor skaber smerte, som den også bliver skræmt af og skaber endnu flere. Så det foregår jo på 2 forskellige planer i hjernen. 

II smerte Der er det meget, meget dybt i hjernen. Det er meget Sådan nogle nogle ikke bevidste processer som som arbejder i metakognitiv terapi, er det meget tænkningen. Det er meget Sådan nogle bevidste processer. Nogle er meget bevidste og nogle er halvbevidst er vi ligesom har nogle måder at løse Vores problemer på, som vi bare gør uden at være så bevidste om det og det metakognitive handler jo om at blive mere bevidst om det og så vælge nogle andre strategier. 

Og så begynder tingene at kunne smelte sammen, fordi når man IPRT altså pæn reprocessing ferry arbejder med det. 

Så træner man hjernen ved at vise hjernen, at den kan være okay med kroppen. 

Så man har altså nogle øvelser der træner det. 

Samtidig med. 

Så er man også tit følelsesmæssigt påvirket. 

Af og være i kroniske smerter hele tiden. Det giver rigtig god mening. Det kan give depression simpelthen fordi man er i smerter hele tiden, og det påvirker også ens tænkning, at man hele tiden skal forholde sig til de her smerter her, så man man har rigtig mange andre ting, plus at Det er jo helt naturligt, at hvis man har kroniske smerter, så bekymrer man sig om det. 

Så nogle af de ting der det hænger sammen med metakognitiv terapi, så når Jeg har arbejdet med min kroniske smertepatienter, så har jeg netop blandet både PRT, altså pæn reprocessing, therapy med den metakognitive tilgang. Fordi for det første så er det rigtig meget den samme måde at at se problemerne på og få det andet, så er der bare meget der overlapper, så vi kan bruge den samme måde at at komme ud af. Problemerne på begge dele handler nemlig om at bryde den der. 

Lykke kom ud af det der hamsterhjul, som jeg altså enten er tænkning eller af fokus i hjernen på kroppen. 

Så jeg håber det giver mening når jeg beskriver det her PRT så skal du vide at Der er lavet en rigtig rigtig god bog og den er på dansk manden der har skabt PT han hedder Allan gordon. Det er en amerikansk psykolog som selv oplevede kroniske smerter igennem mange årtier af sit liv, og han var Sådan ligesom kendt på sit studie som manden med med lænestolen fordi han havde simpelthen så kraftige smerter i sin krop, at han kun kunne sidde i en bestemt lænestol. 

Og den tog han med, når han var på på sit studie og fandt så ud af på et tidspunkt, at de her kroniske smerter de ikke rigtig kunne skyldes noget fysisk. Det her. Der var ikke nogen fysisk årsag til det, og så kom han i kontakt med med en læge, som har studeret det her. Det hedder hard schwaner, og de har så samarbejdet, fordi de har længe haft den samme måde at tænke på som john Carlo og arbejde for at skabe en. 

En måde at altså træne hjernen på, men fordi Allan gordon er kognitiv adfærdspsykolog. 

Så har han brugt sin viden inden for det til at ligesom at at tage og kombinere de 2 aspekter med en træning af hjernen og min tilgang er jo så netop at bruge det metakognitive sammen med PT. Så jeg bruger. 

De principper fra PRT som handler rigtig meget om at at lære hjernen, at kroppen er okay samtidig med metakognitiv terapi, og nu kommer det rigtig interessante. Håber at Det var det i hvert fald. For mig måden man lærer hjernen, at kroppen er okay er baseret på mindfulness øvelser. Så Allan gordon har jeg altså sammen med hardware tubeon kigget på. Hvad er det egentlig man gør i mindfulness, der scanner man kroppen igennem, men med en. 

En attitude af at observere neutral uden at reagere uden at være ii følelser af det, så man simpelthen er Sådan meget neutralt, observerende, mens man bemærker for hvordan kroppen føles. Hvordan den fornemmes altså hvordan det hele sanses, så man prøver at trække angsten og alarmen ud af den her kropsscanning her. Og Det er nogle af de principper, som man har ladet sig inspirere i fra mindfulness, og som man bruger IPRT. 

Og det gør man meget systematisk, samtidig med at man, man bruger alt, hvad man ellers kan for at for at få den her frygt for smerte til at forsvinde. 

Det der tit sker er jo at ligesom Allan Gaarde han kunne kun sidde i en bestemt lænestol. Han kunne ikke sidde på en almindelig stol simpelthen fordi det gjorde vanvittigt ondt, hvis han sad på andre stole, men han kunne godt se. Det kunne ikke give mening, fordi han sad Sådan set på samme måde i sin lænestol som i andre stole, men Det var som om hans hjerne var ikke kunne kunne tolerere andre stole, og Det er netop det, at hjernen ligesom forbinder noget. 

Med en farefuld situation, så hjernen havde ligesom forbundet andre typer stole. 

Med fare og derfor skulle han ikke sætte sig der og så derfor skabte den smerte for at få ham væk. 

Så en del. Det er jo altså at at vise hjernen at Det er okay, så andre ting er at en bestemt bevægelse kan tracke smerte. 

Så det kunne være for eksempel dem, der har haft det her med at løfte et eller andet eller har stået med deres græsslåmaskine og så skubbet den og så pludselig mærke et eller andet, der gør ondt i ryggen. De oplever tit, at Det er den samme bevægelse, der igen og igen gør ondt, og de kan simpelthen ikke udføre den. Bevægelse bliver sværere og sværere at bruge ryggen eller kroppen på den måde. 

Men det Der er ikke nogen fysisk årsag. Hjernen er bare klar til ligesom at sige stop. Det gør du ikke markere. 

Det her, det kommer til at gøre ondt, og derfor stopper den ved at skabe smerte så noget af træningen. PT er netop de her bevægelser, som som altså udløser smerte og Det er jo netop Sådan nogle trigger som som man. 

Oplever, at den her bevægelse. Det er en trigger, som gør, at jeg får smerte og igen minder det rigtig meget om måden man arbejder med. Trigger tanker i metakognitiv terapi, som er at Der er nogle tanker, som man håndterer tit ved. Uheldet tør jeg ikke tænke på, eller det må jeg tænke noget mere over. 

Men at de tanker så samtidig de tanke rækker i virkeligheden. 

Gør, at man kører sig selv ned i et hul eller bliver angst eller stresset. 

Så Det er samme teori på 2 forskellige måder i Vores hjerner som PT og metakognitiv terapi arbejder ud fra. Men når man så som jeg arbejder med klienter som har kroniske smerter, så giver det rigtig god mening at kombinere de 2. Så Jeg har igennem den seneste tid haft en del i igennem den her terapiform og fundet ud af hvor nemt Det er at kombinere de 2 aspekter, så jeg håber Det har givet mening. Som sagt så kan jeg varmt anbefale Allan gardens. 

Jo den hedder vejen ud af smerte. Den er på dansk du kan låne på biblioteket eller købe den i boghandler. Jeg lægger et link II shownotes til den her episode, at metakognitiv podcast, så kan du selv dykke videre ind i det. Jeg har også skrevet mere om sludder, Jeg har skrevet masser af metakognitiv terapi på min hjemmeside, men Jeg har også skrevet om pæn reprocessing therapy hvis du vil vide mere. 

En ting man skal vide. Det er jo at det ikke er alle typer kroniske smerter som som er den her type neuropatiske smerter. Det er. Det er den type smerter som ikke har en fysisk årsag, så det skal man selvfølgelig have undersøgt. Det er altid vigtigt at få undersøgt smerter ved sin læge. 

Hvis der ikke er nogen årsag eller den årsag, den ikke rigtig kan forklare, at Det er så voldsomme smerter, så er det måske neoplastiske. Man kan ikke vide det med sikkerhed. 

Den anden ting, som kan være en et tegn på neuropatiske smerter, er, at hvis Det er symmetrisk, det vil sige, at Det er begge sider af kroppen, som man har måske smerter i den ene side af kroppen, og Det kan være, at man har løftet et eller andet tungt, og så har det gjort ondt II skulderen for eksempel og så senere, så kommer der smerter i den anden skulder, men den har jo ikke løftet noget. 

Men Det er fordi jeg ligesom begynder at tolke at Der er noget galt med skuldrene, og at hvis de føles Sådan her, så så må jeg hellere skabe noget smerte. Så hvis det Sådan ligesom dukker op i samme i begge sider af kroppen, altså af symmetrisk på den her måde, så kan det også være tegn på neuropatiske smerter og så det med at smerter dukker op forskellige steder i kroppen. At de simpelthen dukker op spontant. 

Og blå måske bliver flere og flere og flere, og der findes jo nogle frygtelige sygdomme, der hedder fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom, hvor hvor man oplever det her med, at kroppen simpelthen får flere og flere smerte og de de kan ikke forklares fysiologisk, og de sidder mange forskellige steder i kroppen, men de har meget at gøre med hvordan ens øvrige tilstande er. Altså man er stresset, og man er følelsesmæssigt påvirket, hvad man skal og Sådan noget man ser frem til. 

Og Det er tegn på, at det også er neuropatisk, at Der er Sådan nogle af de her, at Der er en sammenhæng mellem hvad man forventer, hvad man skal. Og i forhold til det her med bevægelserne, så vil man også kunne afgøre, hvis man nu for eksempel har fået noget med, at man ikke har lyst til at lave en bestemt bevægelse. 

Fordi det plejer at give smerter, ikke bare forestille sig og gøre den bevægelse. Og nogle gange så kan man faktisk opleve, at så kommer smerten bare ved at forestille sig at lave den bevægelse. Det er også et tegn på neuropatiske smerter. 

Når man arbejder med det, så er det jo netop ikke noget, vi kan se det direkte i hjernen, at det her. Det er helt sikkert neoplastiske, så man altid er nødt til at få tjekket sine smerter ved lægen, inden man går i gang med Sådan noget her. Men hvis man så går i gang med en behandling for for neuropatiske smerter med for eksempel PRT, så så vil man jo afgøre med tiden om det, om det giver en effekt. Og så er det det, der afgør, om Det er noget plastisk, så Det er Sådan en. 

Man kan ikke rigtig vide det og så dog. 

Fordi dem der har lavet PT har lavet et snedigt forsøg med rygpatienter hvor de har lavet PT på folk der har haft rygsmerter i op til 20 år. 

Og alle sammen ligger Sådan forholdsvis højt på på smerte skalaen, så i gennemsnit tror jeg, hvis hvis de har en smerteskala fra nul til 10, så tror jeg de ligger omkring 4,5 eller Sådan noget i gennemsnit og Der er er. 

Der er endnu ikke helt huske alle det alle tallene, men Der er ret mange af dem. Ja deromkring knap 70% tror jeg nok som faktisk kommer næsten ned på nul i det her ret korte forsøg faktisk. 

Jeg tror Det er det få uger de får PT behandling, så så kommer det altså ud af det og Det er et af de forsøg der virkelig viser at PT kan noget som man man bruger som som altså en af de første beviser på at at PT kan noget så evidens Det er jo altid noget man bygger op løbende, så forsøget skal gentages og jeg ved at de arbejder på at gentage forsøget med nogle flere rygpatienter, men altså indtil videre så er der et rigtig godt og gennemprøvet studie. 

Som som har prøvet PT på rygpatienter og det snedige et forsøg. Det er at de har også scannet folks hjerner før og efter behandlingen og det man kan se Det er at smerter kan faktisk ses i hjernen. Det er også noget af det de har kigget lidt på, netop fordi Der er de her forskellige centre i hjernen der har der har bestemt funktion og så er der nogle dele af hjernen der har meget at gøre med at sanse kroppen. Der er nogle dele af af hjernen der har at gøre med at vurdere om vi kan være trygge. 

Eller Vi er II fare og nogle af de her centre kalder man smerte matrixen eller smerte matricen altså Der er et netværk i hjernen, som som ligesom bliver aktiveret når man har smerter og der kan de se at folks smerte matrix. Den ændrer sig før og efter forsøget, så man spørger selvfølgelig folk, har du lige så ondt som før? Hvad er din smerte på på nu? Jamen den var måske på 6 for nu er den landet på. 

2 eller nu er det hele nede på nul. 

Men man kan også se at der sker noget i folks hjerner, så hjernen simpelthen. 

Mærker kroppen anderledes og hjernen er mere i ro i balance efter forsøget. 

Og Det er jo et virkelig, virkelig godt gennemprøvet studie, at de har været så grundige med at undersøge, hvad Det er, der sker. 

På på alle patienterne her de brugte Det er det jeg mener. Det er 151 patienter de har har prøvet det med hvor de simpelthen har scannet folks hjerner, så Det er jo ikke et kæmpe arbejde og sende så mange folk igennem de her MID eller FMI scannere så undervejs dem der scanner hvordan blodtilførslen er i forskellige dele af hjernen, men Det er det der afgør at man kan se hvad er det for nogle centre, hvad er det for nogle dele af hjernen der bliver aktiveret? 

Så det er altså Sådan ret velunderbygget og vel studeret måde at arbejde med kroniske smerter, men måden at gøre det på er helt ny. 

Og min holdning er nu er jeg selvfølgelig kraftigt påvirket af, at jeg selv har taget uddannelsen. Men min holdning er, at Jeg tror det kommer til at revolutionere smerte. 

Behandling i de kommende år forhåbentlig ikke årtier. Jeg håber det går hurtigere end det, fordi Der er så stort behov for at hjælpe folk med kroniske smerter. Og tænk på, hvor mange vi kunne få tilbage på arbejdsmarkedet og ud af af lidelse ved at hjælpe folk med kroniske smerter. Jeg har heldigvis set med med mine klienter undervejs, hvor meget Det kan kan gøre en forskel og begynde at træne det her. Men det man skal vide. Det er jo netop at Det er. 

Ikke terapeuten der gør noget. Det er en selv så som som PT. Terapeut. Der er jeg. 

Endnu mere en konsulent end når jeg laver metakognitiv terapi, fordi jeg egentlig bare fortæller om de her øvelser og guider til hvordan, hvordan man skal lave øvelserne, så Der er temmelig meget hjemmearbejde i at lave PT. Men til gengæld så kan man altså på på. 

Uden at gøre andet end det her øvelser her, så kan man træne sin hjerne hjerne ud af kroniske smerter, og Det er derfor jeg godt kan lide titlen på Allan gardens bog. 

Vejen ud er smerte. 

Så jeg håber at den her episode af den metakognitive podcast, som altså handlede om kroniske smerter kombineret med metakognitiv terapi og den her nye behandlingsform, der hedder PT. Pain reprocessing, therapy. Jeg håber at den her episode den var interessant. Hvis du har lyttet med så langt, så tænkte jeg at det nok var rimelig spændende at høre på. Som altid så må du meget gerne sende mig input til flere episoder hvis du har et emne. Ja du gerne vil høre om. 

Så siger han lige til nogle gange, så er de her episoder jo interviews med andre, så hvis du er interesseret i at deltage i podcasten som med et eller andet emne, så er du meget velkommen til at skrive til mig. Og hvis du har lyst til at deltage som anonym deltager altså få metakognitiv terapi her i podcasten, så er jeg også kontakte mig fordi Det kan være at du har et eller andet emne vi ikke har behandlet endnu, og så er du meget velkommen til at deltage altså anonymt. Du skal kun have din stemme med og så laver vi dit navn om. 

Så 1000 tak fordi du lyttede med og husk at dele den metakognitive podcast med alle du tænker der kunne det kunne være relevant for mit navn er gemt tak fordi du lyttede med. 

Du lytter til den metakognitive podcast. Husk at dele med andre, der kunne være interesserede i at høre om metakognitiv psykologi, terapi og mindfulness.