Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

Velkommen til Den Metakognitive Podcast,

der handler om metakognitiv psykologi,

metakognitiv terapi og mindfulness.

Hej og velkommen

til endnu en episode af Den Metakognitive Podcast. Jeg hedder Kim

Oechsle, og jeg er vært i denne podcast,

fordi jeg brænder for at udbrede kendskabet til den

metakognitive metode, Jeg fortæller her om, hvordan jeg

laver metakognitiv terapi ud fra de principper, som ligger

bag. Og det er, fordi det er en rigtig god måde

at forstå, hvad der egentlig sker for os mennesker i mange

sammenhænge, når vi er i krise. Og så

kan vi komme til at bruge vores hjerner lidt

uhensigtsmæssigt, som gør, at det, vi prøver at kontrollere,

nemlig at få Mere styr på det hele

forudsige problem og få det godt, det ender

med at fylde alt for meget i vores hoder. Nogle gange kan det

give en stressende oplevelse eller en

angst for noget, som egentlig ikke finder sted,

men som kun foregår oppe i vores hoder.

Og der er mange andre måder at arbejde med sådan noget på, hvor man prøver

at ændre sine tanker, men det gør man slet ikke i metakognitiv terapi. Der handler

det om, hvordan vi oplever vores tanker.

I den her episode ser vi på oplevelsen

af, at tanker er farlige, eller de føles som

om de er farlige, som om de gør noget ved mig. Det er

meget vigtigt, i metakognitiv terapi og arbejde med,

hvordan vi forholder os til vores tanker. Det,

der foregår oppe i vores hoder. Og ikke så meget, hvad det egentlig er.

Og i denne her episode vil jeg prøve at lave nogle små

øvelser med dig, som måske

giver dig oplevelsen af, hvad det er, jeg snakker om.

Det er så vigtigt at forstå, at metakognitive metoder

ikke bare handler om at forstå principperne, men om

at bruge dem. Nogle gange er det en lille oplevelse, der skal til,

som knækker koden fra en, som gør, at det er sådan

her, det skal bruges.

I sidste episode lavede

jeg en øvelse med Thomas, som handlede netop om,

Hvad er det, der sker med nogle tanker?

Thomas i sidste episode har sygdomsangst,

helbredsangst. Det vil sige, at der er nogle symptomer,

han oplever i sin krop, som trigger ham

og som fører til en masse tanker om det. Og så

fører det faktisk også til en følelse af angst,

som bliver ved og ved og ved.

Og det er så vigtigt i metakognitiv

terapi, at selve følelsen af uro,

af frygt, er helt normal.

Det er sådan noget, vi skal have. Det foregår helt automatisk.

Det største problem er, at det bliver ved. At vi bliver

ved med at samle op på den her følelse. Så det bliver større og større

og større. Og det er præcis det, angst er. Det er sådan en voksende

snedbold af mere og mere uro, der til sidst bliver til angst.

Og det forklarer metakognitivterapimodellen, altså den

teori, der ligger bag, at det er, fordi vores

sind på en eller anden måde påvirker den måde, vi oplever det hele på.

Det vil sige, at kroppen faktisk begynder at

aktivere sig selv. Men det

er vigtigt at sige, at det altså ikke er tanken i sig selv. Så lad

os prøve nogle tankeeksperimenter. Det er også vigtigt for

mig at sige til dig, der lytter nu, at vi altså kun

arbejder med tanker her. I den her podcastepisode,

der er det kun tanker. Alt, hvad vi hiver fat i,

er ikke virkeligt. Det er kun noget, du lytter til lige nu,

og det er kun nogle tanker, der sker.

Så det kan ikke rigtig påvirke dig ægtevel. Det skal du jo

vide, når du kaster dig ud i de her øvelser her.

Men du kan jo forestille dig et tal 1, altså et et-tal.

Når du har det i dit hoved, det her et-tal,

så er det formentlig bare fuldstændig neutralt.

Du kan tænke på et et-tal.

Og det er vel formentlig bare et et-tal

for dig. Du kan se det for dig. Du kan høre ordet

et eller en.

Og den tanke, på et et-tal eller tallet

et. Det er vel bare smageløst

på en eller anden måde. Der er ikke noget i det. Det er sådan,

hmm. Der er ikke nogen følelse involveret

i tanken et.

I sidste episode, der lavede jeg en lille sjov

øvelse med Thomas, som handlede om at være ude

og løbe en lille tur. Og jeg forestiller mig, at jeg kunne løbe en

tur i det område, jeg løber tur i, hvor der er nogle

skove. Og i den tur,

jeg kunne løbe, der kunne jeg måske møde nogle andre mennesker,

nogle cykler. Og i en tænkt episode

af mine tanker, der kunne jeg måske forestille mig, hvordan det ville være,

hvis jeg mødte en ulv.

Det er aldrig sket. Så vidt jeg ved, så er der ikke nogen ulve

i nærheden af Aarhus, hvor jeg bor. Men jeg kan jo godt tænke

det. Så jeg nu tænker en

ulv frem i mit hoved. Jeg forestiller mig at stå

på min sti og pludselig stoppe op, og så ser

jeg en ulv foran mig.

Og den her ulv, den viser tænder.

Den savler måske og snærer. Jeg kan høre lyden

af den her ulv. der står foran mig i min velkendte

skov og stiger direkte på mig. Den virker

meget troende.

Prøv lige at lægge mærke til, hvordan du har det

lige nu. Måske kan du mærke,

hvad udvikler det her så til? Hvad er det?

Er der en følelse i dig lige nu af uro?

eller er du stadigvæk meget neutral?

Måske har du faktisk levet dig så meget ind i den her

lille historie, jeg har fundet på om den her ulv på

min løbetur i Aarhus, som er fuldstændig opdigtet.

Det kan altså ikke være andet end en

tankeulv, vi arbejder med. Så måske har du

faktisk en ulv i dit hoved lige nu,

Men det er ikke en ægte ulve.

Der,

hvor filmen knækker for os mennesker

engang imellem, det er, at vi er rigtig gode til at tænke.

Vi kan tænke konstruktivt, og vi kan planlægge alt muligt.

Men nogle gange kører det her tænkning så automatisk,

at vi glemmer, at vi tænker imens.

Og så bliver vores tanker om noget pludselig nærmest

virkelige for os. Og det er nok, fordi vores hjerner har så mange

forskellige lag i sig, at et sted ved vi godt, at vi tænker det,

et andet sted tror man lidt på det. Man glemmer

lidt, at det bare er en tanke. Og måske har du oplevet det nu med

den her lille ulvehistorie. Det var præcis

det, jeg tror, der skete for Thomas i sidste episode, at han sagde,

at han ikke havde lyst til at tænke på den her ulvehistorie.

Jeg vil gerne tænke

på noget andet. Og der spørger jeg ham, hvorfor? Hvorfor egentlig?

Lidt provokerende. Men fordi jeg

vil gerne have, at når man prøver de her øvelser,

at det bliver lidt en aha-oplevelse.

Du har tidligere i den her episode tænkt på tallet 1,

og jeg regner med, at det er rimelig neutralt. Men så

prøv at vilje at tage den her ulv frem, som også bare

er en tankeulv. Den findes ikke. Det er bare noget,

vi leger. Du kan lege med tallet 1 og

se det for dig. Du kan lege med en ulv og se den for

dig, men det er stadig noget, der foregår i dit sind. Det er bare en

tanke, vi har.

Tallet 1 er ret neutralt. Det kan ikke rigtig

gøre dig noget, vel? Det er bare et tal, og det findes endda kun i

dit hoved. Og ulven findes altså også kun i

dit hoved. Den kan ikke bide dig. Den kan ikke engang savle på dig.

Den kan ikke engang ånde på dig. Den kan ikke engang stirre på dig,

fordi det er bare en tankeulv. Du kan måske se

Den kan ikke rigtig gøre andet, vel? Den findes bare

i dit hoved. Og måske har du en god fantasi,

så du nåede at tænke på, da jeg fortalte min lille historie,

om hvad det næste, der kunne ske, var. Måske at den

løb hen imod mig. Måske at den løb væk.

Men alt sammen vil være noget, der er foregået i din fantasi,

som noget din hjerne automatisk fandt på.

Det her er bare en øvelse. Det er noget, du plejer

at gøre, uden at lægge mærke til det. Det er noget, vores hjerner gør helt

af sig selv. De tænker tanker frem, og de gør det helt automatisk.

Og nogle af tankerne hækter vi os på.

Og det kan vi gøre af forskellige årsager. Vi kan jo gøre det,

fordi vi synes, at tanken er ubehagelig og

måske endda farlig at have i hovedet.

Så en tanke om noget, der kan ske med en selv,

den kan også virke meget ubehagelig.

Så en tanke om noget, der måske kunne ske

med en selv,

kan på samme måde som ulvehistorien måske faktisk

gøre, at man synes, det er så ubehageligt, at man enten

ikke vil tænke på det og så prøve at blokere sine tanker,

og så ved vi, at så kommer der flere af den samme

slags tanker. Det siger hjernevidenskaben.

Det er en rigtig dårlig idé at prøve at blokere sine tanker.

Hvis man synes, de er ubehagelige at have i hovedet og prøver

at blokere dem, jamen så kommer der faktisk flere af den samme slags tanker.

Det er sådan vores hjerner fungerer.

Det kunne jo udvikle sig til tvangstanker, hvis man prøver

at blokere, og de kommer flere, og man blokerer dem også, og der kommer endnu

flere. Så det er en ret dårlig idé. Men det er noget,

vi mennesker godt kan finde på, hvis det virker som

det oplagte valg, fordi tanken er farlig at have i

sit hoved. Så husk, at tallet 1 er

en tanke, og en ulv er lige nu

bare en tankeulv. Og en tanke om, hvad der kunne ske med dig,

er også bare en tanke. Det er super,

super vigtigt at holde de ting adskilt. Jeg vil

ikke bryde mig om at møde en ulv i virkeligheden.

Heller ikke selvom jeg har hørt, at de er mere bange for mig, end jeg

er for dem. Men jeg ville alligevel ikke bryde mig om i virkeligheden at stå

over for en ægte ulv på min løbetur eller andre steder.

er Det ville jeg ikke bryde mig om. Men jeg synes ikke, der sker

så en meget ved at tænke ulv. på det. Det er

jo bare en tegneulv. Jeg kunne også tænke på krokodiller,

eller løver, eller elefanter, eller jordskæl,

eller Sygdomme. Jeg kunne tænke på alt muligt,

men tanken om det gør ikke rigtigt

noget ved mig. Vi har

tallet 1, vi har en ulv, og vi

har noget, der kunne ske med mig.

Men det er en tanke, et tanketal.

Det er en tankeulv, og det er tanken om, hvad der kunne ske

med mig. Der er ingen af de ting, der kan skade

mig i virkeligheden. Og alligevel, så er det som

om, det nogle gange smelter sammen for os, og det er der, hvor det kan

godt opleves, som om tanker er farlige.

Og måske smelter det så meget sammen,

at det virker som om, nu er jeg nødt til at forberede mig på tanken,

for hvis jeg tænker det, så kan

det måske ske. Og så er jeg nødt til at forberede mig. Det kan f.eks.

være, at man så får lyst til at gå til lægen,

fordi man har lagt mærke til et eller andet og

bare tænkt tanken, hvad kan det være? Det kunne måske være en sygdom.

Jeg ville selvfølgelig også gå til lægen, hvis jeg fandt noget,

der måske kunne udvikle sig til en sygdom,

men jeg ville formentlig kun gøre det én gang,

hvis tanken om, Hvad hvis de ikke har

tjekket grundigt efter? Den også begynder

at komme. Så er vi ude i sygdomsangst,

helbredsangst, fordi man er nødt til at gå til lægen igen.

Og hvorfor gør man det? Det gør man for at

få tanken væk. Jeg går til lægen,

og så siger lægen, at det er

ikke noget. Pyha! Så er tanken væk.

Men samme sekund, man kommer hjem, så kommer der en ny tanke. Hvad hvis han

ikke tjekkede ordentligt efter? Hvad hvis der var en anden ting, der kunne ske?

Så er der en ny tanke, der så begynder at køre,

og tanken virker, som om den kunne ske.

Tanken virker farlig i sig selv. Nu har

jeg fået den. Nu er jeg nødt til at gøre noget ved den. Og så

er vi tilbage igen. Jeg håber,

det giver mening. Det er den, ting der

tit sker for os mennesker, at vi bliver ved med at køre i ring omkring

det samme. Og hvis du har lyttet til andre episoder, så plejer jeg at tegne

en ring og skrive nogle af de tanker op,

som begynder at komme igen og igen.

Men jeg er også meget opmærksom på,

at tit så begynder man også at blive mere opmærksom

på sin krop. Både på noget man finder, det kunne være modermærker,

eller andre ting, eller det kunne være symptomer

som for eksempel, at man røster, eller rødmer, eller sveder,

eller er svimmel.

De her forskellige symptomer er

biologisk noget, der opstår,

men hvis der er mere og mere opmærksomhed på det,

så opdager man det også mere. Du kender det sikkert, hvis du

har prøvet at kigge efter firkløver i en græsplæne,

at man bliver helt sporet ind på kun at kigge

efter firkløver og kigger,

kigger, kigger, kigger, kigger.

Hvis man kigger efter mælkebøtter,

så ser man også flere og flere mælkebøtter. Hvis man kigger

efter firkløver, så ser man flere firkløver.

Ens hjerne bliver hurtigt sporet ind på at finde noget bestemt.

Og ironisk nok, hvis man gør det med at mærke

sin krop, så finder man også flere og flere ting,

og det her symptom, man måske kigger efter,

bliver også nogle gange forstærket. Enten føles det sådan,

eller så bliver det faktisk forstærket, hvis det er et stressymptom,

som for eksempel sved er, eller rysten på

hænderne, eller hjertebanken. eller svimmelhed, som også kan udløses

af overvælgelse.

Så hvis selve fornemmelsen er

noget, man kan mærke, så tænker man, at det er

farligt. Man tænker, det må ikke være der. Man tænker,

så er det en trigger-tanke.

En trigger-tanke om det. Og det er præcis den her trigger,

der gør, at man begynder at gøre noget imod det.

Og det er det, der gør det værre. Så tanken

om noget, jeg har i kroppen, hvis jeg tænker,

at det er farligt at have,

så kan det faktisk forstærke det.

Det er præcis det, vi arbejder med i den metakognitive metode,

og jeg gør det tit, som du måske har lagt mærke til,

ved små tankeeksperimenter, hvor man måske lukker øjnene imens

og lever sig ind i nogle ting. Og det gør jeg altid for

at ændre på oplevelsen af vores

tanker, oplevelsen af, hvordan det føles at mærke kroppen.

Fordi vi skal skifte forholdet til det.

Lige nu sidder du og hører teorien igen.

Det kan give en forståelse, det kan give en indsigt.

Der hvor forskellen for alvor kommer, det er,

når man begynder at bruge det. Det vil sige, at man begynder at lægge

mærke til, at nu gør jeg det her igen med at blive

for opmærksom på noget. Nu tænker

jeg faktisk rigtig meget over, mine egne tanker,

hvad nu hvis der kunne ske et eller andet. Det er

her, hvor vi begynder at ændre det, at der begynder at ske noget i

metakognitiv terapi. Det er altså ikke nok at forstå det.

Man er nødt til at begynde at blive mere klar over,

at man kan vælge en anden vej. Man kan skøjte

udenom den her trigger-tanke, som starter det hele.

Og dem kommer der flere af. har en tendens

til at forfølge den her tanke-række.

Og det startede alt sammen med, at en tanke føltes farlig.

Så tallet 1 kan bruges

som en tanke, når du tænker tallet 1. En ulv kan

være virkelig, men den kan også bare være en tænkt ulv. Du kan have det

i dit hoved. Der kan ske alt muligt med

os. Vi kan blive syge, vi kan blive ramt af ulykker, og det er forfærdeligt,

hvis det sker i virkeligheden. Men tanken om

det er ikke i sig selv forfærdelig.

Det er bare en tanke.

Tanken i sig selv er ikke andet end

luft. Tanken i sig selv

er ikke virkelig. Tanken i sig selv

er ikke sandhed. Tanken i sig selv

er ikke det, der kommer til at ske i fremtiden.

Når du

virkelig laver en eller anden form for afkobling

til din tanke, og det bliver klart for dig,

Det er en tanke, du har i dit hoved.

Tag sikker på, at du kan mærke, at din krop reagerer anderledes.

Den reagerer som en tanke,

og ikke, hvis det var virkelig.

Den måde at arbejde metakognitivt er

noget, jeg tit gør, når jeg arbejder med angstesager.

Men det er også vigtigt i forhold til stressende

ting, i forhold til depressionstanker. Det er også vigtigt

i forhold til selvværdstanker, fordi man tit har den her tanke, men det

er jo sandt. Men det

er en tanke, man tager og gør virkelig.

Jeg håber, at den her episode har været nyttig

for dig, at du både forstår, hvad jeg

mener, at du forstår teorien, men også at du måske undervejs havde

oplevelsen. Det er altid oplevelsen, der giver erfaringer.

Det kender du godt. at have en

idé om, hvordan noget er, men det er først, når du har fået erfaringer med

det, at du begynder at ændre din opførsel, fordi du har fået

nogle nye indsigter og måske nogle nye

opvisninger om, at man kan gøre noget andet.

Og metakognitiv terapi handler om, hvad vi gør inde

i vores hoveder, hvad vi gør med vores tanker. Og det

er der, det er så vigtigt at vide, at der begynder at ske nogle forandringer,

når man gør noget anderledes med sine tanker, og det er mest af

tiden, der handler det faktisk ikke om at gøre noget ved dem,

men om at holde op med at gøre noget.

Fordi, hvorfor gøre noget ved noget,

der bare er en tanke? Det vigtige er egentlig bare at

lade den være. Du behøver ikke at gøre

andet, ender ikke at

gøre noget i tanken. Så er du

for alvor afkoppet, men det kræver, at du bliver klar over,

at det er en tanke, du ikke behøver at gøre

noget ved.

Den her episode handlede

om, hvad er det, vores tanker egentlig er.

Alle mennesker kan indimellem fusionere med deres

tanker, som det hedder. Vi smelter sammen med tanker.

Det gør vi hele tiden, fordi tanker er noget,

der foregår sådan lidt uden egentlig

kontrol det meste af tiden. Men vi har også evnen

til at gribe ind og styre,

hvad vores fokus, vores opmærksomhed er rettet imod.

Og det er det, vi arbejder med i den metakognitive metode.

Det er forholdet til tanker, og det er måden, vi styrer

vores tanker på. Det er måden, vi styrer ind

i dem eller styrer i alle mulige andre retninger, at vi ikke

går ind i tankerne.

Så jeg håber, at den her episode om tankers

farlighed eller retter tankers ufarlighed,

fordi det er tanker, der har været nyttigt,

Du er meget velkommen til at kontakte mig med emner,

jeg skal tage op. Du er meget velkommen til at

melde dig som deltager, hvis du vil det. Det kan være som anonym

klient her, hvis du har noget relevant.

Det kunne også være, at du ved noget om metakognitiv terapi eller

noget beslægtet. Og så er jeg meget interesseret i at

høre fra dig, så kan vi lave en episode, der handler om det måske.

Jeg hedder Kim Oechsle. Jeg har hjerne- og krop.dk,

hvor jeg arbejder med mange forskellige problematikker. Jeg håber,

at du vil blive ved med at lytte til Den Metakognitive Podcast og

udbrede kendskabet til den, fordi, som sagt, jeg brænder for at

udbrede de her metoder, som kan hjælpe rigtig mange mennesker med

stress, angst og depression og mange andre ting. Så tusind tak,

fordi du har lyttet med hele vejen til Den Metakognitive Podcast.

Du lyttede til den metakognitiv podcast. Husk at dele

med andre der kunne være interesseret i at høre om metakognitiv psykologi, terapi og