Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

00:00:00 Kim 
Velkommen til Den Metacognitive Podcast, der handler om metacognitiv psykologi, metacognitiv terapi og mindfulness. Velkommen til Den Metacognitive Podcast. I dag er jeg lidt speciel, fordi jeg har inviteret Joran Kramer-Pedersen ind fra bagdysten, og jeg blev fascineret af, Bagedysten, den her episode af Bagedysten, fordi i jorden hun lavede en pytknapkage, og så fortalte hun, at hun har haft OCD tidligere i sit liv, og at pytknapkagen var en fortælling om det. Det skal hun selv have lov til at fortælle mere om om lidt. Men jeg blev fascineret af det, og derfor vil jeg virkelig gerne høre Jorens fortælling om OCD og baggrunden for pytknappkagen. Og det håber jeg, at du vil lytte med på i den her episode. Så jeg vil byde velkommen til Joren. Velkommen til, Joren.

00:01:08 Joan
Tak, skal du have.

00:01:10 Kim 
Og tillykke med, at du er kommet så langt i bagdysten. Tak for det. Jeg kan ikke sige mere, fordi jeg ved ikke mere, og du må ikke fortælle os det, så jeg stiller ikke flere spørgsmål.

00:01:20 Joan
Tak, tak.

00:01:22 Kim 
Det har været for mig mega spændende at følge med i hele Bergedysten. Jeg sidder der, min kone og jeg, vi plejer at se det. Når vi er godt mætte efter aftensmaden, så er det ikke alt for fristede kager. Men det er altid spændende at se, hvad I vanvittige mennesker kommer op med. Og jeg har været dybt fascineret i, hvad du også har lavet.

00:01:46 Joan
Tak.

00:01:46 Kim 
Tak for dit bidrag. Så blev jeg som sagt meget interesseret i den her pytknapkage. Og der ville jeg meget gerne høre, hvorfor lavede du den kage? Hvilken er baggrunden for det?

00:02:05 Joan
Vi skulle lave et ønske om en fremtidskage. Jeg har haft OCD i mange år. Jeg har heldigvis også været sluppet fra det hårde greb i nogle år. Men der er jo altid et eller andet der ligger, så jeg lavede den egentlig for at for mit håb for fremtiden var at jeg kunne blive bedre til at sige pyt til alle mine katastrofetanker og sådan noget. Det kalder jeg dem. Der er også nogle der kalder dem forfangestanker, men jeg kalder dem lidt katastrofetanker, for det er lidt det der med at man hele tiden tror at der sker noget brygtigt ved nogle små ting. Så det var egentlig for mig selv at jeg kunne lære at sige pyt til det, og så var det også for For ungdommen. Jeg fik det selv som 11-årig. Det er også lidt for ungdommen, at de kunne lære at sige pyt til alt det, de bliver præsenteret for på de sociale medier. Og generelt bare i deres hverdag. Der er så mange, der siger, at det er også hårdt at være ung i dag. Og ja, det er det også. Men jeg tror også, at vi skal få ikke at poddute dem. at det er hårdt at være ung i dag, fordi det kan også give nogle forventninger og noget pres og det var lidt et håb om, at de unge måske kunne blive bedre til at sige pyt til en masse ting men så det var egentlig ikke helt planlagt, at det skulle handle så meget om mig lige i det program der men det faldt mig bare naturligt at fortælle om det, det har jeg egentlig altid været meget åben om det især da jeg først fandt ud af hvad det egentlig var Jeg fejlede, fordi det vidste jeg ikke de første mange år. Og i dag er jeg faktisk rigtig glad for, at det kom frem. Der er rigtig mange, der har skrevet og sagt tak, fordi jeg var åben om det. Fordi de måske selv døjer med en masse ting, som er meget tabu. Så det var egentlig derfor, jeg lavede den.

00:04:13 Kim 
Og det var præcis derfor, jeg også inviterede dig ind i den her podcast. Fordi jeg hører tilbagemeldinger fra folk, der hører andre episode. Og så netop har gavn af at høre, at det ikke kun er mig, der har det problem. kan genkende nogle ting, men sandelig også få håb om, at det kan forsvinde igen, at man kan behandle det her. Og det synes jeg også er et vigtigt budskab at sende, at OCD er ikke ligesom at miste en arm, der ikke går ud igen. OCD er noget, der kan forsvinde igen, fordi det er en proces, der foregår, ligesom alle andre angst.

00:04:52 Joan
Det er det. Det er det.

00:04:54 Kim 
Vil du prøve at beskrive, hvis vi spoler tilbage til, da du var 11. Jeg kan forstå, at der var nogle år, eller der var en periode i hvert fald, hvor du gik alene med det, hvor du ikke vidste, hvad det var.

00:05:05 Joan
Ja.

00:05:05 Kim 
Kan du prøve at fortælle, hvordan var det indefra at have OCD, dengang du var barn der? Hvad vil det sige?

00:05:14 Joan
Jeg tror egentlig, at som 11-årig, Der ved man jo ikke, hvad der foregår i ens hoved. Jeg var bare bange. Jeg var bange for så mange ting og for alt muligt. Hvor jeg tænkte, hvorfor er jeg ikke bange for det her? Jeg vidste jo godt et eller andet sted, at det måske ikke rigtig gav mening. Men der var bare så mange ting, at hvis jeg ikke gjorde de ting her. Nu f.eks. eller vaske hænder. eller alle de ting, som der var i mit hoved. Så var det katastrofe, tankerne om, hvad der så ville ske, for så var jeg sikker på, at der skete noget enten med min familie eller mine venner. Dem der var tæt på, altså så skete der noget frygteligt med dem, så døde de eller husene er brændt. Så.

00:06:07 Kim 
Du havde det sådan, at du fik de her tanker her om, at der kunne ske noget, og det var mest med andre? Jeg.

00:06:16 Joan
Var jo bange for at blive syg. Jeg var bange for enten at få kræft eller AIDS. Fordi det jo var dødelig sygdom. Det er jo tilbage i... Hvad er det tilbage i? 1991.

00:06:34 Kim 
Der var rigtig meget med AIDS på det tidspunkt. Det.

00:06:37 Joan
Var der nemlig, ja. Og.

00:06:38 Kim 
Det hørte du om som barn? Det.

00:06:42 Joan
Var jo der i midt-80'erne. Helt op og ringe. Og dengang var der jo ikke nogen behandling for det, så fik man altid dødet med. Og ligesådan med kræft. Der er vi jo heldigvis også kommet rigtig langt i dag. Men det var bare nogle frygtelige sygdomme. Og det blev jeg simpelthen så angstført på. Og jeg kunne tro, at hvis jeg sad i et rum, som det jeg sidder i nu for eksempel, og så over på væggen om bagved, at der var en plet derovre, så var jeg sikker på, at den sprang på mine hænder. Det vidste jeg jo godt, at den ikke gjorde. Det.

00:07:17 Kim 
Vidste du godt? Ja.

00:07:18 Joan
Min raske hjerne vidste jo godt, at det gjorde den ikke. Men min syge hjerne havde overtaget. Så det sagde den, at nu havde jeg det på mine fingre. Og hvis jeg ikke gik ud og vaskede hænder, så ville jeg videregive det til dem eller det jeg nu rørte ved. Og hvis jeg så havde rørt ved et bord eller et eller andet, jamen så kunne jeg bare huske det en rigtig lang tid. Nu sad jeg jo så på bordet, og så kunne jeg røre ved bordet. Så det var jo sådan nogle ting hele tiden. Jeg er imponerende god til at huske sådan nogle ting. Ja.

00:07:54 Kim 
Du kan godt huske, hvordan det var dengang. Altså alle de der tanker der. Jamen.

00:07:59 Joan
Og så kunne jeg huske alle de der ting, hvor jeg... Altså hvis jeg for eksempel om morgenen følte, at jeg havde noget på mine hænder, så kunne jeg huske det hele tiden om aftenen. Når jeg ikke havde fået lov til at vaske mine hænder inden. Altså det var ikke sådan, at jeg bare tænkte, nej, så forsvandt det. Nej, jeg kunne huske det. Så det var ikke noget jeg bare lige kunne slippe Før jeg havde lavet min tvangshandling Og gået ud og vaske mine.

00:08:22 Kim 
Hænder Så det at vaske hænderne, hvad gjorde det? Det.

00:08:30 Joan
Rensede mig Jeg skulle være 100% alting Jeg skulle være 100% renlig Jeg skulle være 100% ærlig Jamen alt skulle bare være 100% Så hvis mine hænder de var beskidt, så var jeg ikke 100% Så når jeg så gik ud og vaskede dem, så var de rene. Så var jeg ligesom nulstillet. Indtil den næste tanke så kom. Så.

00:08:55 Kim 
Det der med 100%, hvad vil det sige? Var det noget, der var med alt muligt? Ja.

00:09:01 Joan
Det var det faktisk. Jeg satte nogle utrolig høje... Det kan jeg jo se nu. Det kunne jeg jo ikke se dengang. Men jeg kunne jo se, at jeg satte nogle fuldstændig urealistiske mål for mig selv om, at jeg måtte ikke... Gøre det og det og det, fordi så kunne det ikke gå ud over nogen Og jeg blev sådan meget troende et eller andet sted Altså jeg troede i hvert fald på Gud Og hvis jeg ikke var renlig, så gik der noget galt Eller så kom jeg ikke i himmelen, når jeg døde Eller hvis jeg bandede, ej det måtte jeg ikke Og jeg kunne i hvert fald slet ikke løbe Så sådan nogle ting, altså det var hele tiden at der var nogle ting, jeg sådan skulle passe på Fordi hvis jeg ikke gjorde det, så kom jeg ikke i himlen, eller så døde min mor og far, eller så blev de syge. Så det var et folkeligt pres hele tiden, man skulle leve op til faktisk, at man måske ville lide, at alle mulige ville komme til skade, hvis man ikke gjorde de her ting. Og det var jo derfor, man gjorde det. Fordi jeg vidste jo godt, det er noget pjatte noget at gøre det her. Men tankerne tog jo over, at hvis jeg ikke gjorde det, så var der nogen, der kom til skade, eller så blev jeg selv syg, eller jeg smittede nogen, fordi jeg troede allerede, at jeg var syg. Så det var jo hele tiden, der var noget, man skulle være opmærksom på. Nu.

00:10:16 Kim 
Er det jo heldigt, at vi kan se tilbage på det på en anden måde nu, ikke? Fordi nu, den jorden, jeg snakker med, den voksne jorden, har netop... Du kan jo have et andet overblik over de her tanker her. Men problemet med OCD er jo netop, at når man har det, og du har jo oplevet det. Man kan jo sige, at jeg har kun studeret det. Men du har faktisk oplevet det, og det er derfor, jeg gerne vil høre dig fortælle om, hvordan det er, når de her tanker er sådan. Fordi det der sker er jo, at vores hjerner de er jo fantastiske. De prøver sådan set, alle hjerner prøver at forudsige fremtiden. Det er ret smart jo. Bare det, at når jeg starter en sætning, så ved jeg ikke, hvordan den kommer til at ende, men jeg forudser det næste, der skal ske. Jeg sidder og gestikulerer. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal flytte min hånd fra det ene sted til det andet, men det kan min hjerne regne ud, uden jeg skal bruge ret meget power på det. Og jeg bruger min hjerne også til at forudse, hvad kommer der til at ske i morgen? Hvordan skal jeg komme på arbejde? Hvad skal jeg lave i weekenden? Og sådan nogle ting. Så vi er meget ude i fremtiden med vores tanker. Når det går godt, så ved vi godt, at det vi tænker og det, der sker, det har ikke noget med hinanden at gøre. Det er ikke nok at tænke, at jeg skal motionere. Jeg bliver nødt til at tage sportstøjet på og komme ud og løbe en tur, hvis det skal blive til noget. Det er ikke nok at sidde i sofaen og tænke det. Tænke, at jeg bliver tyndere, for eksempel. Det kan ikke kunne ske. Det ville være smart. Det ville også være rart, hvis du kunne tænke, at jeg vinder i lotto på lørdag. Det ville være supersmart. Så ville alle sammen gøre det. Alle sammen ville være millionære. Men lige pludselig kan det modsatte ske, at man begynder at få det forhold til tankerne. Hvad nu hvis den tanke, jeg har nu, bliver til virkelighed? Og bare det, at jeg har tanken nu, det får noget til at ske. Og det lød lidt som om, det var den slags tanker, du havde der som barn. Hvis du havde en dårlig tanke, så kunne det godt påvirke noget for din familie eller nogen du kendte? Jo.

00:12:35 Joan
Altså hvis jeg for eksempel sad og snakkede med en person og kom til at spytte i det man siger noget Altså så var det meget vigtigt for mig, at hvis det ramte personen, så skulle jeg sige, at jeg kom lige til at spytte på dig eller et eller andet, fordi så havde jeg ligesom fralagt mig ansvaret for hvad der kunne ske, fordi så troede jeg jo, at mit spyt var farligt. Og hvis de blev ramt af det, så blev de syge. Men ved at jeg så fik det sagt, så havde jeg ligesom lagt ansvaret fra mig selv. Så var det jo op til personen selv, om de ville vaske deres tøj, som jeg havde gjort, hvis det var mig, der var blevet spyttet på. Altså så var jeg jo nødt til at skulle vaske mit tøj, for ellers så var jeg jo blevet syg. Ja. Ja.

00:13:17 Kim 
Så der opstår en eller anden form for slags regel herude af det? Ja.

00:13:23 Joan
Det gør der. Og.

00:13:23 Kim 
Regler er jo gode i mange sammenhæng, specielt ude i trafikken. Ja. Men her, der bliver den regel til noget, du skal gøre. Ja. For.

00:13:32 Joan
Ellers. Ja, for ellers så sker der noget. Jeg skulle også altid tjekke døren, om den var låst. Og det skulle jeg helst gøre 15 gange. Du ved, hvor jeg sådan står og tager fat i håndtaget. Altså, den er jo låst, og jeg prøver bare at mærke efter, om den er låst. Så skal jeg tælle til 15, og så slipper håndtaget, hvis den så sagde klik. Så var jeg bange for, at den sprang op igen. Så var det fordi, den ikke var låst alligevel. Så kunne jeg starte forfra med at tælle 15 gange. Ja. Så.

00:13:58 Kim 
Der er en tændning her, som du skal gøre. Ja. Og det skal gøres på en bestemt måde. Så det bliver sådan et ritual, 15 gange. Ja. Og du kan godt huske, hvordan det var. Ja. Prøvede du nogensinde at lade være? Hvad skete der, hvis du ikke gjorde det? Altså.

00:14:17 Joan
Hvis jeg ikke gjorde det, så... Altså jeg kunne ikke slippe det. Der var en episode, hvor jeg så blev noget ældre. Jeg brugte for mig selv faktisk, og havde en kaffemaskine. Jeg drikker ikke kaffe, men selvfølgelig havde man en kaffemaskine. Så den har jo ikke været tændt i et år, tror jeg ikke. Og jeg går så på arbejde, og arbejder så ikke så langt fra hvor jeg bor, og er på vej derned, og lige pludselig slår det mig. Kan jeg vide mere end, om kaffemaskinen er slukket? Altså jeg vidste kaffemaskinen var slukket, for jeg har ikke brugt den i et år Men så kører tankerne, jamen det kunne jo være at jeg var kommet til at skubbe til kontakten eller et eller andet Og hvis den så var tændt, jamen så kunne det være at viskestykket lå op ad den Og den så satte ild i det og så brændte hele lejlighedskomplekset ned Og så var jeg skyldig i at der var mega mange der døde Så det ender simpelthen med at jeg er nødt til at gå hjem Og se om den her kaffemaskine er slukket. Og selvfølgelig er den slukket. Men jeg bliver simpelthen fysisk dårlig. Jeg får kvalme. Jeg får jo et angstansvalg. Det kan jeg jo se i dag, at det er det der sker med mig. Men jeg bliver jo bare bange. Altså jeg bliver jo frygtelig bange. Jeg får ondt i maven. Ja, opkast. Og det er jo det der sker med mig hver gang, hvis jeg ikke gør de her ting. laver mine tvangshandlinger ud, altså dage efter, så får jeg det jo fysisk dårligt. Okay.

00:15:51 Kim 
Ja. Så der er to ting. Altså for det første, så hvis du ikke gør det, så får du det dårligt.

00:15:57 Joan
Du får angst. Og.

00:15:59 Kim 
For den anden ting, så er der også, fordi du er et ansvarligt menneske, du vil gerne passe på familie og venner osv. Hvis du ikke gør det, så er der en risiko for, at det faktisk kommer til at ske i fremtiden. Så.

00:16:11 Joan
Der er to ting. Ja, jeg plejer sådan nogle gange at sige at jeg var utrolig bange for at blive syg Men samtidig var jeg lige så bange for at gøre andre syge Så jeg følte jo et eller andet sted at jeg var syg, men jeg var mega bange for at blive syg Så det var jo sådan lidt dobbelt.

00:16:28 Kim 
Nærmest Så det lyder for mig som om at du dengang havde en kobling mellem tanker og sådan noget der kunne ske Ja, helt sikkert. At tanker kan få noget til at ske, og hvis jeg tænker det, så kan det faktisk komme til at ske i virkeligheden. At det bliver mere sandsynligt, at der er nogen blevet syge, fordi... Jeg.

00:16:57 Joan
Vidste jo ikke, hvor tanken kom fra. Det vidste jeg jo ikke, hvorfor jeg lige pludselig fik ideen om, at min kaffemaskine var tændt. Men hvis nu f.eks. da jeg gik i folkeskolen, Så lærte vi jo om ozonlat. Og det var jo dengang der var meget op på ozonlat, at det var ved at blive tyndt. Og hvis det ikke var der, så ville vi blive brændt af solen, og vi ville alle sammen få kræft og det ene og det andet. Så siger læreren jo, vi snakker jo om flere hundrede år. Så skete det jo nu. Så var det jo nu det her det skete. Så det var jo lige så mange, fordi jeg fik nogle informationer, hvor jeg så tænkte, jamen gav vide. Og så havde jeg ikke det der realitetsfilter, hvor man sagde, at det sker der ikke noget ved de når, du ikke oplever. Det kunne jeg ikke, så jeg var sikker på, at så skete det nu. Ja. Det.

00:17:57 Kim 
Giver rigtig god mening. Også som barn, så prøver man at lære noget om, hvordan verden hænger sammen. Men det her, det bliver så på en måde overdrevet i forhold til det, der sker. Ja, fuldstændig. Og en ting er, at man smider en sten ind gennem et vindue, så går vinduet i støtter. Men hvis du tænker på at smide en sten ind i vinduet, så sker der ikke rigtig noget ved vinduet. Og sådan plejer verden at fungere. Men på et tidspunkt så skifter det til at, hvad nu hvis bare jeg tænker det, og det så sker. Hvis det så er slemt nok, så tør man ikke engang løbe det risiko. Ligenagtigt, det.

00:18:33 Joan
Var det, jeg turde jo ikke. Det tur jeg jo simpelthen ikke, fordi tænk nu hvad jeg kunne blive skyldig i Og.

00:18:40 Kim 
Det giver god mening Og selvom du på en måde godt vidste det, så var der på en anden måde, så turde du ikke løbe risikoen? Nej, jeg.

00:18:48 Joan
Turde ikke løbe risikoen Vi skulle på ferie på et tidspunkt med min storebror og min far og hans kone og sådan nogle ting Og så siger min mors mand i sjov til mig, jeg kan ikke huske hvordan vi kom til at snakke med ham Så siger han, jamen man kan også dø af snorkel Og det ved alle jo godt, at det gør man ikke. Men det vidste jeg jo ikke. Kan man dø af snork? Åh Gud. Så jeg fik næsten ikke sov den uge, fordi min storebror snorkede. Så jeg var simpelthen så bange for, at han døde. Så skulle jeg i hvert fald holde øje med, at han ikke holdt op med at trække vejret. Hvor jeg så kommer hjem og siger til dem, at det var bare for sjov. Jamen det vidste jeg ikke. Så det var meget udefra kommende ting, der kunne gøre, at jeg fik de her tanker og tænkte, kan der ske noget ved det? Ja, og.

00:19:41 Kim 
Det blev mere sandsynligt. Det blev en overbevisning om, at det faktisk kan ske. Ja, det.

00:19:47 Joan
Var jeg 100% overbevist om. Ja, og.

00:19:49 Kim 
Man har ikke nogen chance for at teste det, fordi risikoen er for høj til at teste det. Det var noget andet, hvis det kun havde handlet om små ting, så kunne man godt. Men ikke hvis det er så alvorligt. Og den anden ting, jeg synes, du har hørt dig beskrive, det er med, at for at undgå katastrofen, så kunne du gøre noget, så skulle du sige noget eller gøre noget, og på den måde, så ville det ikke ske alligevel. Ja, lige.

00:20:16 Joan
Præcis. Hvis jeg lavede min handling, for eksempel gik ud og vaskede fingre, eller sagde til en eller anden, at sådan og sådan og sådan, så tog jeg ansvaret fra mig selv, så var det op til dem, om de så ville handle på det. Så nogle gange fik jeg sagt de mest mærkelige ting. Men jeg har altid haft en god humør, så så var det bare for sjov. Selvom det ikke var for sjov, så havde jeg fået det sagt.

00:20:52 Kim 
Det var det med at vaske hænder, der var nogle ritualer, det var noget med at tjekke døre. Var der flere ting? Ja, masser. Kan du give nogle eksempler på, hvad det var? Altså, hvis.

00:21:03 Joan
Jeg bare skal give dig min aftenrutine, bare for at komme i seng. Først, så skulle jeg jo ud og være sikker på, at døren var låst. Det tog jo sådan noget lang tid. Så havde jeg jo haft fat i håndtaget. Så skulle jeg i hvert fald ud og vaske mine hænder. Så skulle jeg jo på toilet. Og så toiletpapiret. Der kan jo godt være lidt farveforskel, altså nogle små pletter på toiletpapiret. Så kunne jeg ikke bruge det. Så blev det smidt ud. Så på de slemme dage, hvor jeg sådan ikke kunne stoppe mig selv, så kunne jeg stort set bruge en hel rullet toiletpapir på et toiletbesøg. Så skulle jeg jo så børste tænder. Så skulle tandbørsten i hvert fald skylles rigtig godt, og det første tandpasta skulle smidtes væk, for det kunne der også være bakterier i. Når jeg så åbnede for vandhanden, så er det godt nok kommet nogle luftbobler. Så er jeg sikker på at det er fordi der var skidt i vandet. Så kunne jeg skulle tage en pas derned igen og starte forfra igen. Når jeg så langt og længe havde fået børstetænder, så skulle jeg jo vaske hænderne igen. Og når jeg så skulle lukke vandhanden, så kunne der jo være skidt på vandhanden igen. Så vaskede jeg hænderne igen. Så skulle jeg ind i seng, så kunne der jo være et eller andet på mit sengetøj, jeg lige syntes der så forkert ud eller noget, så ud og vaske hænder igen. Ja, det kunne jo tage en time i hvert fald at komme i seng.

00:22:32 Kim 
Det er vildt gode eksempler, du kommer med. Det er virkelig godt at høre dig beskrive det, fordi så kan man få et indtryk af hvordan det var på det tidspunkt, for der var ikke noget valgt jo. Nej, overhovedet ikke. Er det rigtigt forstået, at det var alt sammen, fordi hvis du blev syg, så kunne du smitte andre? Ja, og.

00:22:48 Joan
Så var jeg bange for at blive syg. Jeg var bange for selv at få en dødelig sygdom. Og det troede jeg jo, hvis der var blod eller noget. Så fik jeg AIDS, og så døde jeg. Så et eller andet sted er det jo, hvis man skal zoome det ned til et eller andet, så er jeg jo bare mega bange for at dø. eller været skyldig af at andre skulle dø. Ja. Så.

00:23:13 Kim 
Hvis vi så prøver at skifte til, fordi du fik noget behandling, det tænker vi lige at høre lidt mere om lidt, men så spoler hen til der efter du havde fået behandling, og efter at du faktisk var ude af åsedagen. Ja. Hvad skete der? Kan du beskrive hvad forskellen var for mit gæt?

00:23:38 Joan
Cirka fem timer mere om dagen til at lave alt muligt sjov. Ja. Fordi jeg.

00:23:43 Kim 
Ikke tror nogen på ritualer. Det tror jeg på. Ja, altså.

00:23:47 Joan
Min svigerinde, min storebror og hendes eller hans kone har været sammen siden jeg var 15 faktisk. Hun er et år ældre end mig, de har været sammen siden de var 16. Så hun har jo faktisk været med næsten i alt det her. Og så siger hun til mig på et tidspunkt efter jeg har fået det her behandling, så siger hun, ej hvor er det dejligt at bare, altså man kan godt gå på toilet efter dig nu. Førhand skulle de altid ud og tisse inden mig, for de vidste godt, at der kunne.

00:24:12 Kim 
Gå en time, før jeg var færdig. Toilettet blev blokeret. Ja, altså.

00:24:16 Joan
Bare sådan nogle ting, hvor jeg tænker, at det har også fyldt meget for dem. Og det har jo helt klart også fyldt en masse for min mor og min far. Det har jo været frygteligt for dem at være i, og ikke kunne gøre noget. Og også.

00:24:32 Kim 
Igen, fordi der var en kæmpe frihed.

00:24:33 Joan
Til dig også. Ja, altså jeg syntes jo lige pludselig, Og jeg tror også, det er derfor, at jeg er bare et glad menneske. Et taknemmeligt glad menneske. Og det er jo mange af det der, hvis man har prøvet noget, der er hårdt, så sætter man bare pris på de små ting. Og jeg er bare livsglad.

00:24:57 Kim 
Fedt. Hvordan var det så? Fordi der er jo sket et skift der fra den periode, hvor du havde OCD, til på den anden side af det. hvor der stadigvæk er modrisiko for at blive syg. Der findes stadigvæk bakterier, virus og kræft, der ikke er udryddet. Nej, desværre. Desværre, altså frygtesygdom. Vi har mange andre ting, der er farlige. Så alle de ting var det samme, men for dig var det anderledes. Hvordan var det så inde i dit hoved og dine tanker? For mit gæld er, at du stadigvæk har set noget, Toiletpapir med brun pletter på, eller luftbubler i. Hvad var forskellen? Kan du beskrive det skift, der skete derfør og efter? Fordi det syntes jeg, kunne være interessant at høre. Altså, jeg.

00:25:51 Joan
Fik jo psykologhjælp, og han siger til mig, da vi ligesom er færdige, så siger han til mig, du vil altid have tankerne. Du kan bare selv styre dem. Og det tror jeg simpelthen, jeg har sluttet fred med. Mine tanker, de vil altid være der. Jeg kan bare sige pyt til dem nu. Ja, så.

00:26:11 Kim 
Der var et eller andet med det pyt der. Nu er vi tilbage til boligtemaet med pyt. Og det er faktisk rigtig fedt at have det ord, ikke? Så har vi også en måde nemt at sige, hvad det handler om. Ja, lige.

00:26:23 Joan
Præcis. Og det.

00:26:24 Kim 
Vil sige, at selv den dag i dag, der har du de her katastrofetanker, slash tvangstanker om ting, der kan ske med alle mulige, for eksempel, eller hvad? Det har.

00:26:34 Joan
Jeg. Og ligesom med mig selv, hvis jeg sidder en plet og sådan nogle ting. I dag siger jeg bare, det sker der ikke noget ved. Ligesom min mor hun gjorde. Det sker der ikke noget ved. Og så tror jeg på det. Og det er jo helt klart behandling, der har hjulpet mig med det. Det er der slet ingen tvivl om. Og jeg.

00:26:53 Kim 
Kan afsløre, at jeg også har sådan nogle tanker. Mega mange katastrofetanker om ting, der kan ske. At der bliver skabt en masse ting, og jeg bliver ufrivilligt bombarderet med mange tanker, som jeg egentlig gerne ville være foruden. Jeg synes da ikke, de er super fede. Og jeg har ikke lidt af OCD eller angst, men måske er det, fordi jeg fandt pytknappen tidligere og opdagede, at opdage, at det er tanker. Altså at jeg hele tiden har været klar over, at det var tanker. Og lidt ligesom, hvis man ser en film, så ved man også godt, at det er fiktion, det er opset i Hollywood. Og i den der viden over for sine tanker, så gør det ikke så meget, at de er skræmmende, eller varsler et eller andet forfærdeligt, eller giver mig skylden, så længe jeg ved, det er tanker. Og det sjove er, at man siger faktisk, at 80% af alle mennesker har den slags tanker. Ja, det tror jeg også på. 80% har den slags tanker. Men at det netop er det der pytnåde, der gør forskellen. Og det er derfor, jeg synes, det er nemlig... Jeg kan jo beskrive, hvordan det er for mig, men du kan faktisk beskrive forskellen før og efter, at du fik pyt ind i dit hoved på en eller anden måde. Ja, eller.

00:28:35 Joan
Realisme, kan man også kalde det. Efter jeg er gravet ned... Min behandling var jo, at jeg dykkede ned i de her tanker Og håndterede dem Fordi de siger også, at før du kan skrive noget ned, så skal du have det tænkt Eller så kan du ikke skrive det ned på papir, hvis det ikke har været igennem dit hoved Nej, det er ikke det ene Du dykkede simpelthen ned i de her tanker og mærkede efter, hvordan det var jeg havde det Og så prøvede jeg at blive den tanke i 5 minutter Hvis jeg for eksempel tænkte at her er en plet, det er min tvangstanke Og her nu vasker jeg mine hænder, det er min tvangshandling Så skulle jeg blive i det der stykke, altså jeg måtte godt gå ud og vaske mine hænder Men jeg skulle prøve at se hvor længe jeg kunne vente Og så skulle jeg have skrevet ned hvordan jeg havde det i mellemtiden Og det gjorde ligesom at jeg forholdt mig til det her Hvor før hende der havde jeg bare fået en tanke, en handling Jeg skulle ikke forholde mig til noget, så havde jeg jo bare gjort det Så var alt jo safe Men det var jo det jeg var træt af Jeg var træt af hele tiden at skulle gøre alle de her ting Men så psykologen sagde til mig, prøv at blive i det Prøv at se om du kan blive i det 5 minutter Og det gjorde jeg også Så fandt jeg ud af, at der er ikke nogen der er død endnu Det er i hvert fald ikke beviseligt at jeg er blevet syg Og så prøvede jeg at vente 5 minutter mere. Og jeg skrev hele tiden ned, hvordan jeg havde det. Altså hvad min krop den gjorde, om jeg nu havde en klump i halsen eller om jeg var bange. Og det blev jeg så ved med. Og så de prøvede at sige, nu er der gået et kvarter. Og jo længere tid jeg kunne holde den, altså nogle dage var det selvfølgelig for hårdt, så gik jeg ud og vaskede mine hænder. Så prøvede jeg bare næste gang, for der skulle nok komme en tanke igen, for det kom jo hele tiden. Og til sidst kunne jeg måske gå to timer, hvor jeg ikke havde.. Altså så begyndte jeg lige pludselig at fortælle min hjerne Jamen det sker der jo faktisk ikke noget ved det her Huset er jo ikke brøndt endnu eller et eller andet Så så kunne jeg ligesom bare, ligesom om jeg fik bygget det der filter op, jeg manglede op i hovedet Hvor det ligesom sagde, der sker ikke noget ved det Og det tror jeg fik behandling i måske et halvt år Og så var jeg faktisk mere eller.

00:31:12 Kim 
Mindre symptomfri Ej hvor er det fedt.

00:31:14 Joan
Fordi jeg havde lært op i min hjerne at der sker ikke noget ved.

00:31:18 Kim 
Det Ja, så der sker Du beskrev det på den måde at du havde lært op i din hjerne at der ikke sker noget ved det Og den måde du fik det testet var ved at prøve at udsætte det der ritual der skulle ske Og det svarer jo lidt til, at hvis jeg nu troede, at der ventede en vild og farlig tiger udenfor min dør. Ja. Så.

00:31:45 Joan
Blev.

00:31:45 Kim 
Du stående ind i hverdelsen. Jeg var for bange til at åbne døren og tjekke efter. Jeg turde ikke engang kigge gennem nøglehåret, for tænk hvis den fik øje på mig, og så kom herind. Så kunne jeg sådan set blive ved med at sidde herinde resten af mine dage, fordi jeg ville ikke ture åbne døren af frygt for at miste mit liv. Men hvad skal der så til for at vise mig, at der ikke var nogen tiger? Det er jo bare fordi, at jeg kom til at tænke på, at hvis der nu var en tiger, det er, at jeg er nødt til at kigge efter. Jeg er nødt til lige at kigge lidt på døren, bare lige en smule kigge, og så opdage, at der var ikke nogen tiger lige nu. Okay, jeg.

00:32:22 Joan
Kigger lidt længere. Der er.

00:32:24 Kim 
Stadigvæk en tiger. Man skal vide, om det bare var en tanke.

00:32:27 Joan
Om en tiger. Ja, lige.

00:32:28 Kim 
Nok. Det er.

00:32:29 Joan
Meget, meget godt beskrevet. Det der.

00:32:32 Kim 
Ideen var jo det ikke, at man med ritualet, og jeg synes du beskrev det super godt, at du med ritualet, du gjorde det bare. Og det er netop det, at så får ens hjerne ikke chancen for at opdage, at der ikke kommer til at ske noget. Man gjorde.

00:32:51 Joan
Det bare, fordi det var sådan det var. Det svarer.

00:32:54 Kim 
Jo lidt til de der Maya-indianere, som lavede deres solritualer hvert år af frygt for, at hvis de ikke gjorde det, så gik verden under. Ja, lige præcis Men da de uddødes, så fortsatte verden alligevel Så det var måske lidt spillet arbejde Ja, lige præcis Men fedt, og det du gjorde der med at udsætte, det gør man også i metakognitiv terapi Man gør det på en lidt anden måde Du gjorde det i små steps, slød det til. Ja. Det er super fedt. Så det, man siger i den metakognitive tilgang, der handler det meget om, hvordan vi forholder os til tankerne. Ja. Men det er jo meget, meget tæt på det, du har beskrevet her. Ja, det er det. Det er virkelig sådan millimeters forskel i det, der sker. Formålet er det samme, at man opdager, at det, at jeg tænker det, ikke gør nogen forskel. Og måden man så kan gøre det på, det er enten det med at udsætte det eller, lige da du startede, så tænkte jeg på, kan jeg vide om du også har prøvet det, at man nogle gange godt kan blive ved med at tænke tanken, imens man vasker hænder. Havde du sådan en tanke om, at du skulle gøre det 15 gange, havde du sådan noget med, at du skulle gøre det indtil en tanke var væk? Nej, faktisk.

00:34:17 Joan
Ikke. Jeg blev bare ved. Mange gange så det ind til min mor, og hun bankede på døren og sagde, at nu stopper du. Nå ja. Det blev bare, du ved, man fortsatte bare. Jeg nåede også ikke at tænke det. Hvad hvis din mor ikke kommer og banker til? Det er lidt sammenlignende, hvis du virkelig en aften er lækker sulten med slik. Nogle gange når du ikke engang at tænke tanken, om du har lyst til det, så kører du bare ind. Ja, det.

00:34:41 Kim 
Tror jeg, at der er mange, der kender. Ja, det.

00:34:43 Joan
Tror jeg også. Jeg tænkte, hvor pokker blev den skåret af? Især når.

00:34:46 Kim 
Vi lige har set bagdysten. Lige præcis.

00:34:50 Joan
Så mange gange så gjorde jeg det jo bare. Det er jo vaner. Et eller andet sted bliver det jo også. Ja, vaner.

00:34:57 Kim 
Er et godt eksempel. At det sådan set er blevet vaner, der bare bliver ubehagelige. Ja, lige præcis. Og meget opsiddende. Men nogle gange, når man bliver ved med sit ritual, så gør man det for at få noget andet væk. Ja. Det kan være en følelse, eller det kan være en tanke. Man venter på, at nu føles det rigtigt. Kan du.

00:35:18 Joan
Genkende det? Ja, lige præcis. Sådan gjorde jeg det jo også. Nu er jeg ren. Ja, nu.

00:35:23 Kim 
Er jeg ren. Nogle gange kan man beskrive det sådan, at man bliver ved med at vaske hænder ind til tanken. Nu er jeg ren. Den kommer.

00:35:31 Joan
Ja, lige.

00:35:32 Kim 
Præcis. Nu føles.

00:35:33 Joan
Det okay igen.

00:35:37 Kim 
Og så kan man nemlig eksperimentere med, lidt ligesom at åbne døren og kigge efter, om der er en ting, og så kan man eksperimentere med at vaske hænder og så blive ved med at sige, mine hænder er beskidte. Mine hænder er beskidte. Mine hænder er beskidte. Mine hænder er beskidte. Og så, fordi så giver det på samme måde muligheden for at opdage, at det gør ikke noget, at man har tanken. Og så opstår faktisk den samme indsigt, som du også fortalte, så gør det faktisk, tanken gør ikke en skid forskel. Nej. Du.

00:36:14 Joan
Kan.

00:36:14 Kim 
Tænke tanken, jeg er beskidt, og være ren. Du kan også være fuldstændig ren og tænke tanken, jeg er beskidt, og det gør ingen forskel. Ja. Det er fuldstændig uafhængigt, ikke? Jo. Ellers ville vi alle sammen vinde i lotto hele tiden. Ja, ja.

00:36:33 Joan
Det ville være smart. Det ville.

00:36:34 Kim 
Være fornemt eller bare tænke, jeg er ikke sulten alligevel Jeg behøver ikke køre ned til tanken og købe kage Sådan fungerer det ikke Nej, det gør det.

00:36:44 Joan
Ikke, nej Det gør det ikke, altså.

00:36:48 Kim 
Nej Så hvis man så skal prøve at kigge ind i dit hoved nu her Så jeg har indrømmet, at jeg stadigvæk har nogle katastrofetanker Og sådan noget der dukker op Og sådan er det også stadigvæk for dig Selvom du er langt forbi OCD'en Ja Men du gør noget pyt med det Hvad vil du beskrive hvad du gør nu til dags? Jamen nu.

00:37:15 Joan
Prøver jeg sådan mere at forholde mig til Altså hvis jeg får en tanke eller jeg bliver bange for et eller andet Så har jeg jo selvfølgelig fået nogle redskaber Hvor jeg så forholder mig til at tænke, hvorfor er jeg bange for det? Eller kan der være nogen grund til, at jeg måske ikke helt kan styre mine tanker lige nu? F.eks. hvis jeg har min menstruation, så er min krop bare lidt mere nedbrudt. Og så tænker jeg ikke altid så klart. Og så har jeg simpelthen lavet en regel med mig selv, at hvis jeg får en eller anden Så må jeg ikke tage mig af den, før jeg ikke har min menstruation længere Og det er jo lidt det samme med at udsætte det her Og ved at jeg så har taget et valg om at nu udsætter jeg det Nu tænker jeg ikke på det før om to dage for eksempel Jeg ringer min telefon Ja, det var godt. Jeg skal lige have den over på det her i stedet for. Det kan jeg.

00:38:30 Kim 
Måske ikke. Det ser fint.

00:38:33 Joan
Ud for mig. Nå, okay. Sådan. Så var det her igen. Nu tænker jeg ikke på det her før om tre dage. Så var det ligesom, at når de tre dage var gået, så tænkte jeg, at det er væk. Så det er lidt det samme, at jeg giver min hjerne rød. Faktisk, at jeg har forholdt mig til det. Der kan jo stadig være noget, hvor jeg går mere til læge end andre gør. Fordi hvis jeg mærker et eller andet, eller synes jeg har ondt et eller andet sted. Jamen så ved jeg, at jeg kan få bestilt en tid ved lægen og få det tjekket. Fordi lægen kender også mig, så det tager han sig altid tid til. Det er ligesom om, at når bare jeg har bestilt tiden, så falder der ro på. Fordi så har jeg gjort det, jeg skal. Og så kan jeg godt vente til, at jeg så får tiden eller om det så først er om 14 dage. Fordi nu ved jeg jo, at jeg bliver gjort noget ved det. Så jeg har sådan nogle små teknikker og redskaber til, hvordan jeg kan agere i det i dag. Og så har jeg en familie. Der er mega gode til at sige, at den er lidt træl til dig. Ja, den er lidt træl til dig. Det ved du godt, det sker der ikke med. Nå ja, det.

00:40:01 Kim 
Er også rigtigt. Så der er også lidt fælles pyt der? Meget, meget. Det.

00:40:06 Joan
Er der. Min far har også lidt et sind nogle gange, der gør, at tingene kan være lidt svære. Men så bruger han til gengæld mig nu. Fordi, som han siger, du forstår mig. Jamen vi snakker bare om rigtig mange ting, og kan hjælpe hinanden lidt, fordi vi måske forstår hinanden. Ja. Hvor andre vil sige, at det er noget pjat at bekymre sig om det. Jamen prøv at hør, det er ikke sikkert, at det er noget pjat, fordi hvis det er det, der fylder i dit hoved, så er det ikke pjat. Nej. Så er.

00:40:41 Kim 
Det.

00:40:41 Joan
Det, vi skal håndtere. Altså så skal vi have snakket os ud af, hvorfor det fylder. Ja. Og hvad kan vi gøre, for at det ikke skal fylde? Fordi det handler om at håndtere den her følelse, i stedet for bare Altid at skubbe det væk, fordi hvis det bare bliver skubbet væk og lagt igennem Så vil det bare blusse op på et tidspunkt Altså det er jo mange gange det man ser med børn der har trauma fra barndommen Jamen de blusser op Ja, så.

00:41:08 Kim 
Du går hen imod det og undersøger tanken og opdager at det var noget andet Eller i hvert fald bare måske.

00:41:15 Joan
Får et andet syn på det Og så er der så nogle ting hvor jeg bare har valgt at sige Dem lukker jeg fuldstændig ned i en kast, for dem kan jeg ikke gøre noget ved Så jeg er for eksempel frygtelig bange for at dø Men jeg har valgt at sige, at det er en ting, at uanset hvad jeg gør, kan jeg ikke gøre noget ved det En.

00:41:37 Kim 
Gang til, lige præcis det, hvad sagde.

00:41:38 Joan
Du? Det kan jeg lige præcis ikke gøre noget ved Nej Der kan godt være, at der er nogen, der siger, at de ved, hvordan det føles Men det er der ingen beviser for Så det kan jeg på ingen måde gøre noget ved Så den.

00:41:55 Kim 
Gider jeg ikke forholde mig til. Så der er sådan en overordnet pyt der, som egentlig handler om, at det er ikke noget, du har nogen som helst kontrol over. Derfor kan du lige så godt lade det ske.

00:42:11 Joan
Jeg kan lige så godt bare parkere den væk og lade være med at tænke over den. Fordi jeg kan ikke gøre noget ved den. Jeg har ingen remedier eller redskaber til at håndtere den. Altså, den kan jeg ikke arbejde med. Nej, der vil.

00:42:29 Kim 
Ikke komme mere godt ud af at undersøge det nærmere, det er mere sådan.

00:42:31 Joan
Noget. Nej, det vil jeg bare blive, tror jeg måske endnu mere bange for det. Så hvis folk lige snakker om det, så siger de, at det har jeg faktisk ikke lyst til at snakke om. Fordi jeg kan ikke gøre noget ved det. Så den har jeg parkeret. Jeg har valgt.

00:42:49 Kim 
At sige, at jeg gider ikke bruge.

00:42:50 Joan
Mit levende liv på at frygte noget, jeg ikke ved hvordan er. Det er den.

00:42:54 Kim 
Ultimative udsættelse på en eller anden måde. Der vil komme en dag, hvor det vil være relevant, men så kan du tage det til.

00:42:59 Joan
Den tid. Lignagtigt. Jeg føler, at jeg har spilt nok timer på at være bange og ked af det og frustreret og alt muligt. Så det skal i hvert fald ikke være på det, at jeg skal bruge resten af mit.

00:43:19 Kim 
Liv. Nej, det er vildt god pointe det der med at man skal ikke bruge livet på at frygte døden Den kommer uanset hvad Men.

00:43:33 Joan
Det er også derfor jeg siger at jeg er opmærksom på min krop Jeg er opmærksom på at hvis jeg føler der er et eller andet galt, så får jeg det tjekket Men det passer.

00:43:46 Kim 
Ikke også meget godt med det du siger med, at du er netop en levesglad person, og du er fyldt med glæde, og du ved, at det vil du ikke spille tid på nu. Du har prøvet.

00:43:58 Joan
Det er jo mange af det der med, hvis man virkelig har haft det skidt, så ved man også, hvordan det er virkelig at have det godt. Ja, det er.

00:44:05 Kim 
En kontrast der. Og jeg synes, det er fedt, at du har oplevet det der med at udsætte noget. Hvor stor magt det har. Altså netop, at du jo tager kontrol over det. Ikke tangerne, der kommer bange på, at nu skal du gøre noget. Det er faktisk dig, der udsætter. Du vælger at sige ja. Og så senere, så viser det sig, som du siger, så var det ikke så slemt. Og du har nærmest glemt det nogle gange. Ja, lige nok.

00:44:33 Joan
Det. Det er de redskaber, jeg har fået med i det.

00:44:36 Kim 
I hvert fald. Ja, og det er lige præcis det meta-kognitiv, at pludselig, det skal ikke være tanker, der forfølger os. Vi skal vælge, hvilke tanker vi vil forfølge. Lige præcis. Eller bruge. Ja. Super fedt. Og det overordnede tema, hvis man skal summe det ned, er jo netop, pyt, det er bare.

00:44:56 Joan
En tanke. Ja, lige præcis.

00:44:59 Kim 
Du havde jo en mission med pyt-kagen der. Dels så fik du fortalt om din egen OCD, og det er der virkelig mange, der er glade for. Både bagdystserer og mig, og måske også nogle lyttere til den her podcast. Så det er vi glade for, at du står frem med, at du vil fortælle, at OCD findes, men at der også er en vej ud. Og det du beskriver om, hvordan vejen er, det synes jeg er megafedt. Men du havde også et budskab omkring køkknappen generelt, Lidt mere brede. Du nævnte det lige først med omkring sociale medier. Kan du prøve at uddybe, hvad er dit hovedbudskab med den pytkamp? Hvad vil du gerne fortælle til os alle sammen med.

00:45:44 Joan
Pyt? Jeg vil bare gerne fortælle, at uanset hvordan I er, så er det godt nok. Vi kan være tyk og tynde, og der vil altid være nogen, der har en anden mening, end man selv har. Og har en mening om, hvordan man er og sådan nogle ting. Men det er ikke så vigtigt. Det vigtigste er dem, vi har nær os og omkring os. At det er dem, der kan lide os for den, vi er. Og så at vi selv kan stå ved, den man er. Det er lidt det der med, at ungdommen tror også, at de skal være 100% i dag. Og hvis man vil være 100%, så er man bare dømt til at fejle. Men hvis man nu vælger at sige, at man gerne bare vil være 80%, så er der alligevel 20% der giver. Så jeg sammenligner den lidt med når jeg står i mål. Hvis jeg går ind i mål og forventer, at jeg skal tage alle bolde, så kan jeg lige så godt stille mig ud, fordi det kommer ikke til at ske. Det er meget sjældent, at det sker i en håndboldkamp i hvert fald. Men hvis jeg nu siger, at jeg bare vil være 50% redningsprocent, det er også flot. Og så skal man jo også nogle gange sortere i, Hvilke er mine redninger og hvilke er forsvarets redninger Så der er også et.

00:47:06 Kim 
Eller andet omkring det der 100% Det skal vi også sige lidt pyt til.

00:47:10 Joan
Ja det skal vi, for hvis du stiler efter det hele tiden, så har du meget større risiko for at fejle.

00:47:20 Kim 
Så der er pyt til perfekthed og 100% der er pyt til hvad andre skulle mene, fordi de kan mene alt muligt om en, men der er også pyt til det indre tankeliv. Hvis det bliver for styrende, kontrollerende, så er der også en indre pyt. Ja, lige præcis. Mega fedt. Jamen kom vi ikke rimelig godt rundt om hele Det tror jeg. Ærgerligt det ikke har smagt den kage der, men man må se opskriften et eller andet sted. Kan man finde.

00:47:55 Joan
Opskriften? Jeg skal nok lægge opskriften op nu her, når vi lige er færdige med det hele programmet. Så skal jeg nok lægge nogle opskrifter op. Der er flere, der har spurgt efter. Det kunne jeg.

00:48:07 Kim 
Forestille mig. Så igen, Hjort, så vil jeg sige tak for dit fede humør i bagdysten og nu her i min podcast. Og tak for det der super fede pyt budskab, du har givet os alle. Det er jeg virkelig, virkelig taknemmelig for. Det er jo godt. Jeg er glad for, at jeg måtte være med. Jamen det er jeg mig, der takker. Det var super hyggeligt. Tak Johan. Selv.

00:48:34 Joan
Tak. Det er godt.

00:48:37 Kim 
Du lyttede til den metacognitiv podcast. Husk at dele med andre, der kunne være interesseret i at høre om metacognitiv psykologi, terapi og mindfulness.