Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

Velkommen til den metakognitive podcast, der handler om metakognitiv psykologi. 

Metakognitiv terapi og mindfulness. 

Velkommen igen til den metakognitive podcast i den her episode.

Der vil jeg lave en filmanmeldelse. Jeg vil anmelde filmen inderst inde 2. 

Ud fra nogle metakognitive betragtninger. Det vil sige, Det er

en metakognitiv anmeldelse, hvor ja altså både fortæller om min

begejstring for filmen, men også kigger på filmen med de metakognitive briller på. 

Hvis du ikke har set inderst inde 2 eller inderst

inde et som altså er nogen Disney pixer film tegnefilm. 

Så vil jeg lige advare dig om, at jeg i

selvfølgelig i den her anmeldelse, der kommer ind på en

del af handlingen i filmen. 

Så du skal lige overveje. Måske vil du faktisk selvom

du ikke har set den blive endnu mere begejstret for

den, når jeg anmelder den her. Men du skal bare vide. 

At, jeg fortæller lidt om, hvad der foregår i filmen,

så Det er det, man plejer at kalde en. Spoiler

alerd altså der vil komme nogle afsløringer som som fortæller

om noget om, hvad der foregår i inderst inde. 2

så er du advaret. 

Inderst inde 2 af en fortsættelse af inderst inde et

selvfølgelig øh, som handlede om. 

Reilly, som er Sådan en elleve-årig pige i etteren og

i etteren, der var hun. Der skulle hun til at

flytte, og så følger man så hendes følelsesliv. 

Efter under den her flytning her i toeren. Der er

hun blevet teenager, og nu handler det mere om hendes

relationer til de andre venner og andre unge hun møder. 

Og inderst indefilmen. De har altså et et virkeligt sjovt

præmis, fordi Det er jo altså en animationsfilm hvor man

kan lave alt muligt og Det er vildt flot grafisk

så i inderst indefilmen der handler det om Vores indre følelsesliv. 

Så Det er Sådan II inderst inde filmene altså at

vi styres af følelser at Vi har nogle grundfølelser, som

er altså er små personer indeni os. 

Som styrer, og de har det her sjove kontrolpanel. Det

vil sige, at når en eller 2 følelse ligesom overtager

styringen, så overtager den følelse også kontrolpanelet. Og så reagerer

man ud fra den følelse, og nogle gange så finder

de ud af II fællesskab om hvad for nogle følelser

der skal aktiveres, og så bliver det Sådan en blanding,

så de har det her kæmpe kontrolpanel. 

Der kan styre alt muligt lige fra tårer til hvordan man knytter hænderne. 

Og Det er jo en et vildt sjovt præmis, fordi

Jeg tror mange af os oplever faktisk lidt, at man

nogle gange bliver styret af de her følelser indvendigt. Så

så i en film Der er det jo super super

sjovt og inderst inde et var virkelig også en succes

og og jeg var selv inde og se den med

mine børn det Det var rigtig, rigtig godt. Jeg synes

jo også at man kan se den slags film som

voksen og jeg ved jeg kender faktisk rigtig mange voksne

som har været inde og se den. 

Uden uden børn så netop fordi hvis man er lidt

psykologisk interesseret, så er det faktisk den virkelig. 

Sjov idé. 

I toeren Der er rile, så blevet teenager. 

Og det kommer der selvfølgelig noget rigtig sjovt ud af,

så riley. Hun er er spiller ishockey og hun skal

på en ishockey camp, og det kommer der en del

konflikter ud af, fordi hun skal til at at agere

sammen med nogle af de andre som. 

Som skal være på den her camp også, og det

der så sker lige inden den her camp hun tager

til i weekenden. Det er jo så at inden i

willy der hvor alle de her følelser de er, der

kommer der nye følelser til. 

Hidtil i etteren der har vi haft Sådan hovedpersonen inde

i riley. Det er hendes glæde. Det vil altså sige

følelsen glæde, og Det er lidt Sådan hende der der

tager styringen i barnet. Og Det er jo måske en

meget sjov idé, men Der er også vrede. Det er

Sådan en lille rød firkantet figur Sådan mandetype der bare

reagerer hårdt og brutalt og råber og skriger og overtager styringen nogle gange. 

Så er der afsky som er Sådan en en damefigur,

som så er meget af Sådan en gallegrøn afskyfarve. 

Og så er der frygt, som altså er decideret frygt

for alt muligt der kunne ske, og det dækker selvfølgelig

også akutte bekymringer lige præcis nu her, så den i

etteren særligt Der er frygt også Sådan en der der

bekymrer sig. Og åh nej. Hvad kan der ske? 

Og så har vi også tristhed, som er en en

blå madam, som virkelig kan sprøjte nogle tårer ud og

i etteren Der er det der har hun en stor

rolle, så vidt jeg husker. 

Til at virkelig blive ked af det. 

Så de her 5 grundfølelser. De er altså i starten

af filmen, som det plejer at være, som vi kender det fra etteren. 

Og så rammer pludselig puberteten. 

Der er simpelthen en stor rød alarmknap der pludselig begynder

at at dytte og blinke, og nu kommer puberteten bare

rullende, og det betyder så en større ombygning af teenagerens

indre, og det synes Jeg er vildt sjovt portrætteret, fordi

det ender bare i rod og kaos inde i det

her følelsescenter, så Der er Der er virkelig rodet og

og og og kaos inde i.

Der hvor de bor de her. Følelser her. 

Og det sker ligesom Vejle. Hun skal på den her

ishockey camp. Det er virkelig en en sjov scene, synes jeg. 

Og så kommer der så også nogle flere grundfølelser til,

fordi i puberteten pludselig så dukker der. 

En helt ny karakter op som er Sådan grundstyringen II toeren nemlig angst. 

Og angst den havde lige lidt svært ved at forstå

først fordi Det er Sådan en en orange lille mobbet

agtig figur med med stort krøllet garnagtigt hår og jeg

Sådan kunne ikke lige relatere det til angst, men det

giver mere og mere mening II løbet af filmen. Den kommer an på. 

Og så en 2 teenage eller pubertetsfølelse. Det er flovhed,

og det tror jeg alle vi allesammen kan relatere til

det her. Pludselig så forstår man. 

Så salt i nogle sammenhænge, og så bliver man bare

lov og ved ikke hvad man skal sige så så

flovhed II tegnefilmen her. Den er altså illustreret ved Sådan

en kæmpestor teenagedreng buttet teenagedreng som som altså af pink

går i Sådan en pink jogging dragt og har kæmpestore

røde kinder og så gemmer sig inde i hætten. 

Simpelthen så Det er virkelig et godt billede på hvad

flovhed er en klodset. 

Flovhed der næsten ikke ved, hvad han skal gøre af

sig selv og bare gemmer sig så godt han kan

inde i den her hætte her. Det kan jeg i

hvert fald godt huske fra min teenagetid. Den her flove

fornemmelse både over for voksne, men også for over for

andre unge på det tidspunkt der så Det er rigtig

godt illustreret og den sidste grundfølelse der så dukker op

her i puberteten. Det er. 

Er kedsomhed, og som er Sådan en fransk figur. 

Som altså virkelig er doven og bare ligger på på

sofaen det meste af tiden og kan styre det der

kontrolpanel fra en app og Sådan virkelig ikke orker noget

som helst og ikke orker at rejse sig. 

Så Det er det blev til til 8 grundfølelser som

nu styrer willy når man kigger på de her grundfølelser

med metakognitive briller, så så er der ikke rigtig noget.

Altså Der er ikke nogen grundfølelser II metakognitive terapi eller

den her model Vi skal tænke på at de fleste

psykologiske retninger har jo en eller 2 form for forståelse

af hvordan vi mennesker vi fungerer en eller 2 forsimplet

model for hvordan vi fungerer. 

Og der findes rigtig mange forskellige forståelser og modeller inden

for alt muligt. Både Vores tanker og følelser og. 

Freud han snakkede om om Vores fortrængte minder og Vores

indre egoer og alt muligt forskelligt, og der alle de

her modeller er jo lidt ligesom II fysik, at man

forsøger at forklare noget ud fra en en forenklet model. 

Men modeller er ikke det samme som virkeligheden, så det

skal man jo altid huske på. Men altså modellerne II

inderst indefilmene er baseret på nogle af de psykologiske modeller,

hvor man snakker om, at Vi har nogle grundfølelser. 

Og Det er det, Der er flere psykologiske retninger eller

eller teorier bag, altså poul egman har blandt andet også

så en der hedder plotic, som som har forskellige Sådan

grundfølelser, så Det er Det er inderst indefinden helt klart

inspireret af at have Sådan nogle grundfølelser. 

Der er også II moderne følelsesforskning, der der taler specielt

lige så felt, men Berit om at at der nok

ikke er Sådan nogle grundfølelser i virkeligheden. Vi kan godt

vi kan godt snakke om dem. Særligt poul echmann siger,

Der er de her grundfølelser, og vi kan måle dem,

og vi kan. Vi kan registrere, at de er i

alle kulturer over hele jordkloden. 

Og Det er i så feltmand Berit har Sådan II nyere tid forsket i.

Og Sådan demonteret lidt den argumentation og sagt at at

følelser Det er noget vi lærer undervejs. Det er noget

vi lærer under Vores opvækst, og så begynder vi at

kalde en en bestemt indre stemning for for en følelse. 

Og det alt det her. Det forholder metakognitiv terapi sig

slet ikke til, altså metakognitiv terapi tager jo også en

forenklet model af, hvordan vi mennesker fungerer. 

Og der snakker vi meget om metakognitioner, så det vil

jeg. Det vil jeg snakke lidt mere om senere, men

men selve den her følelses del og det at Vi

er styret af følelser er ikke en del af af

den måde vi vi modellerer Vores indre på II metakognitiv

terapi og den her. 

Metakognitiv måde at at forstå os mennesker på, men derfor

kan man jo sagtens relatere til det, og Det er

jo det Jeg synes er helt vildt sjovt. 

I inderst inde så altså II toeren der kommer den

her pludselige omvæltning hvor der kommer de her 3 nye

stemninger eller følelser ind, som nu også begynder at at styre rilly. 

Og netop når vi snakker metakognitive model, så er er

den her nye følelse angst. 

Den giver rigtig meget mening, for som sagt så havde

jeg lidt ved at svært ved at forstå lige hvad

hvad angst rollen er, fordi jeg jo typisk arbejder med

angsten, når Det er er blevet til angstanfald og angstlighed

og og Sådan noget men men det gav mere mening

med at at angst er netop et spektrum her III filmen. 

Så Det er. Det er Sådan en. 

En slags styring af at hvad nu hvis der sker

alt muligt, så Det er Sådan en slags videreudvikling af

de her bekymringer, som frygt havde II etteren, så de

her. Hvad nu hvis der kunne ske et det her

eller hvad nu? Hvis hvis der kunne ske noget andet,

og det må vi hellere håndtere. 

Og så begynder vi at bevæge os rigtig, rigtig meget

ind i den metakognitomæne, fordi det netop bekymringer den her

slags. Hvad nu hvis tanker som vi arbejder rigtig rigtig

meget med i metakognitiv terapi? 

Fordi og det giver jo mening, at netop fordi Vores

indre det handler rigtig meget om at beskytte os selv

mod alt muligt der kunne ske med os, så forsøger

Vores hjerner jo at at fremskrive hvad hvad hvad kunne

der ske her senere i dag eller i morgen eller næste år? 

Og II inderst inde 2 Der er det altså angst

som en følelse. Den her urolighed indvendig, som er Sådan

en orange figur med med helt vildt hår som Sådan

meget nervøst siger til de andre. Jamen vi bliver nødt

til at tage højde for det her. Vi bliver nødt

til lige at tænke det her igennem og angst overtager

willy mere og mere og mere. 

Altså normalt så samarbejder de her følelser, men indimellem så

er der jo så altså en følelse der overtager. 

Og glæde. Hun forsøger virkelig at sprede glæde og vende

tilbage til at ryge skal være glad. Det er hendes

formål og vrede er Sådan en også en meget konstruktiv

følelse, når når der skal reageres på et eller andet

og så kommer vrede og overtager og virkelig får følelserne ud. 

Og det samme med tristhed. Så når Der er noget

at være ked af jamen så er det tristhed der overtager. 

Og altså nu kommer vejly den situation at hun oplever

og her kommer altså flere spoillere hun får at vide

af sine bedste venner, at de ikke længere skal gå

på den samme skole. 

Og det får hun at vide, ligesom de tager afsted

på den her ishockey camp. Det vil sige, at der

begynder at starte en hel masse bekymringer. Det er angst,

der styrer alle de her ting. 

For jamen så kommer hun til og miste de her 2 bedste venner. 

Og så møder de op på den her ishockey camp,

hvor der bare er helt fantastiske. Nye sjove mennesker som

roiley jo gerne vil være venner med, og så begynder

der netop i teenageren her at opstå en masse indre

konflikter, fordi hun vil på den ene side jo gerne

være sammen med sine gamle venner. Men hun vil også

gerne indgå i nogle nye fællesskaber. 

Og angst overtager mere og mere og mere af kontrollen fordi. 

Nu begynder Vejle jo så at se nogle dynamikker i,

at hun må hellere hægte sig på de her populære piger på ishockeystolen. 

Og angst overtager så meget, at den begynder at lave

nogle ændringer indeni riley og Der er nogle vildt sjove

billeder og metaforer for hvordan vi mennesker. 

Fungerer som vi stadigvæk også kan kan relatere os til

II den metakognitive model, fordi en af de Sådan grundstrukturer,

som som Vi har i toeren her. Det er selvopfattelsen

altså at vi mennesker har en eller 2 form for

opfattelse af vor Vores, hvem Vi er, hvordan vi plejer

at være Sådan grundstemninger og grundoverbevisninger i virkeligheden. 

Så Det er Sådan nogle af de her ideer fra

fra kognitiv psykolog, så er psykologi som handler om, at

vi vi samler op på det Vi har oplevet, og

så får vi nogle overbevisninger om altså hvordan verden hænger sammen. 

Hvordan er verden et farligt sted? Er det et trygt sted? 

Og hvordan er mit mine relationer til verden? Hvordan forholder

jeg mig til til verden, og hvordan er jeg egentlig

dybt dybt inde? Så Der er Sådan nogle kerneantagelser, som

man snakker om II kognitiv psykologi og nogle nogle regler

for hvordan man så reagerer og lever sit liv og

det. Det er jo Sådan noget af det, som som

også kommer med ind i inderst inde 2. 

Hvor hvor det bliver tydeligt, at Der er Sådan nogle

grundstrukturer og Det er Det er rigtig godt lavet, fordi

i inderst inde Der er er minder så noget som

Sådan nogle små kugler, Sådan nogle små glaskugler som alle

de her forskellige minder som Vi har oplevet og de

bliver gemt i forskellige lagre rundt omkring i Vores hukommelse. 

Men Der er også et helt nyt særligt sted i

inderst n 2 og Det er så. 

Et Sådan helligt sted, hvor de tager nogen af de

vigtigste minder ned putter dem med Sådan en lille sø

og så så glider de ud i den her sø

og så pludselig så danner de her minder altså Sådan

et rigtig, rigtig smukt tårn af af hvad hedder det

Sådan nogle små tråde eller søjler som tilsammen danner selvopfattelsen? 

Og det synes jeg faktisk er en en rigtig smuk

og og nyttig metafor for at Vores selvopfattelse selvfølgelig er

bygget af mange forskellige minder og. 

Her II inderst inde 2 i starten Der er det

altså den her barnlige model, den her selvopfattelse som reile

har fået gennem sin barndom, som som siger grundlæggende. Jamen

Jeg er et godt menneske, så Der er Sådan en

grundstemning en selvopfattelse som. 

Som opsummeres i den her ja et godt menneske og

det bestemmer så Det er en del af det der

bestemmer hvordan hun agerer og reagerer og oplever sig selv

i forhold til andre. Og Det er Sådan den hun

møder ind med til den her ishockey camp, at hun

er et godt menneske og hun vil gerne være venner

med de gamle venner. Hun vil også gerne venner, være

venner med de nye, men hun har den her grundlæggende

struktur, som gør at hun opfører sig. 

Efter de værdier, som hun nu engang har. 

Og Det er netop de her værdier her, som som

altså er samlet til det her selvopfattelsestårn, og det synes

Jeg er virkelig, virkelig smuk model. 

Det er Sådan fra den kognitive psykologi, og Det er

heller ikke noget, man man arbejder direkte med i metakognitiv

psykologi, fordi i det metakognitive Der er det jo altså.

Der er man ligesom forenklet tingene og sagt, vi behøver

faktisk ikke at at arbejde med de her overbevisninger. Vi

behøver ikke at arbejde. 

Med med værdierne, fordi sindet er selvregulerende, så det vigtigste

i metakognitiv terapi. Det er netop at man man arbejder

med. Hvad er det Der er er i ubalance i øjeblikket? 

Og den ubalance man har i metakognitiv terapi. Det er

jo så altså det at man man overtænker det, at

man man virkelig tænker altså bekymrer sig rigtig meget om

fremtiden. De her hvad nu hvis tanker hvad? Hvad kunne

der ske og man forestiller sig levende hvordan? 

Tingene kunne gå galt, og derfor bekymrer man sig og

det metakognitive i Det er jo så, at Der er

et formål med det at gøre det, så det det

kalder man de positive metak altså det der har et

et nyttigt formål. Der er en nytteværdi ved og bekymre

sig, og Det er der jo altså. Det ville være

dumt aldrig at bekymre sig men men Det kan så

komme i ubalance, så man overbekymrer sig og overtænker alt. 

Så Det er den ene metakognition, og den er faktisk

rigtig rigtig godt repræsenteret i inderst inde 2 fordi Det

er det som den her angstfølelse den begynder at overtage,

og Det er faktisk virkelig, virkelig godt. Altså Jeg kan

varmt anbefale inderst inde. 2 i kan nok høre min

begejstring fordi det der sker er og her er altså

endnu en spøjler, men Det er stadigvæk. 

Måske har du stadigvæk lyst til at se filmen, selvom jeg sprøjler det. 

Det der sker, er at angst overtager simpelthen fantasifabrikken, så

Der er Sådan et et sted, hvor hvor fantasien den

har frit løb, hvor hvor der blev simpelthen dannet alle

mulige sjove forskellige tanker og ideer. Og det Det har

jo hidtil været den her barnlige fantasi, som især glade

har styret og lige pludselig så så. 

Så angst simpelthen for at skubbe de andre følelser væk,

så de slet ikke. 

Har adgang til kontrolpalene kan Pernille længere, så det bliver

kun angst. Og altså det bliver de nye følelser, angst

og kedsomhed og og flovhed der ligesom overtager kontrolpanelet, og

Det er lige præcis den ubalance, der så sker i

rivis sind, som vi godt kan relatere til med med

de metakognitive briller på så ubalancen er altså nu, at

nu er det virkelig vigtigt at overtænke og overbekymre sig. 

Og Det er det angst sørger for så angstfiguren, der

begynder simpelthen at at at kid eller at at Heidi

den her fantasifabrik og det jeg kunne ikke lade være

med at grine, da de så siger at at. 

De de andre følelser de opdager jamen angst bruger jo

hendes egen fantasi imod hende. 

Og det synes jeg simpelthen var Sådan en god vending

at bekymringer det bruger Vores egen fantasi og forestillingsevne imod os. 

Og Det er selvfølgelig de her positive. Der er en

positiv hensigt, fordi vi gerne vil beskytte os, og Det

er det, som som angst gerne vil. Hun prøver også at argumentere. 

For overfor de andre. Jeg ved faktisk ikke om Det

er en Det er en han eller hun angst men,

men Det er i hvert fald en figur, så angst

prøver Sådan at argumentere overfor de andre. Jamen kan i

ikke godt se, at vi bliver nødt til at bekymre

os? Vi bliver nødt til at tage højde for det der kunne ske. 

Og Det er jo Sådan noget som at at vejly

hun mister alle sine venner at hun dør ensom på en bænk. 

Ensom og forladt, og Det er Sådan et godt billede

på, hvad Vores hjerner kan finde på, når de overtænker.

Det starter med bare at være en weekend, så bliver

det der til at hun mister sine 2 bedste venner

og så mister hun i sin fantasi. Altså mister hun

også de nye venner. 

Hun mister evnen til at spille ishockey, fordi hun bliver

smidt af holdet, og så kommer hun aldrig nogensinde spille

ishockey mere. Og hvis hun ikke kan spille ishockey, jamen,

så kan hun ikke overhovedet fungere. Og så vil hun

ende ensom på en bænk. 

Og for at Jeg har jo en hjerne der der

godt kan lide at overtænke, og det ved jeg at

Der er en del andre der også kan nogle af

dem opsvømmer er som klienter, så Sådan en overtænkende hjerne

kan jo lynhurtigt komme helt ud på overdrevet, og Det

er virkelig, virkelig godt illustreret i inderst inde. 2 når

der sidder Sådan en hel flok af tegnere der får

at vide nu skal i bare overbekymre. I skal bare

komme op med ideer til hvad der kunne gå galt. 

Hendes egen fantasi blev brugt imod hende her, fordi angst

overtager simpelthen kontrollen og siger til fantasien. Prøv virkelig at

tænke igennem alt det der kan gå galt og heldigvis

så begynder så at komme lidt balance fordi glæde og

de andre følelser kommer tilbage. 

Og begynder at at forestille sig andre ting, og så

begynder der at komme mere balance i det. 

I metakognitive psykologi, der vil man ikke direkte sige, Vi

skal til at at med vilje tænke mere positivt eller

tænke mere realistisk. Det er mere Sådan den gamle var.

Jeg var lige ved at sige den gammeldags måde at

tænke på. Det er i hvert fald den kognitive psykologis

ide, at Vi skal prøve at bruge Vores fantasi til

at tænke på noget mere positivt eller mere realistisk. 

I ser det her med at med vilje at sige

jamen realistisk set, så vil det ske Sådan og Sådan

og Sådan, så man ligesom afmonterer de her overdrevne tanker.

Det vil man ikke gøre i metakognitiv terapi. Der handler

det kun om at stoppe den her overbekymringsproces, og der

synes jeg godt man kan bruge noget af det som

sker II inderst inde 2 netop at at der simpelthen

det bliver stoppet den her angstproces. 

Bliver stoppet i og overbekymre sig, og Det er det

der sker. Så vil fantasien helt naturligt vende tilbage til

balance, og det, der sker i filmen, er meget smukt,

fordi når når der begynder at komme balance igen, roilly,

hun ligger og kan simpelthen ikke sove, fordi hun overtænker

overbekymre sig om hvad der kommer til at ske og

hun kan ikke sove og vil ligger og venner og

drejer sig, men da balancen kommer tilbage. 

Hvad sker der så? Jamen hun falder i søvn. 

Og det synes jeg, at et smukt billede på at sindet selvregulerer der. 

Der er jo også den her oplevelse. De andre metakognitioner.

Vi arbejder med det at at man simpelthen ikke kan

stoppe sine tanker at at det føles nogle gange som

om at at hjernen bare kører derud af, og at

Det er umuligt at stoppe det. Og det synes jeg.

Man kan jo på mange måder sige, at de her

figurer som inderst inde 2 og etteren arbejder med altså

meget af det de når de snakker sammen og. 

De har en agenda. 

Glæde vil gerne sørge for at at wile får mere

glæde og vrede. Vil gerne have vreden ud og tristheden

vil gerne Sådan dvæle ved alt det Der er trist og forfærdeligt. 

Så så de her interne snakke de har hvor de

koordinerer. Hvad er det for nogle følelser og stemninger Vi

skal lave hos Vejle lige nu? Det minder jo rigtig

meget og om Sådan Vores funktionelle brug af af af

følelser og Vores funktionelle brug af tanker også så på

på mange måder, så er det jo de her metakognitioner,

som vi alle sammen har. Altså metakognitioner er bare de

erfaringer Vi har for. 

Hvordan vi hvordan Vores tanker? 

Er og Vores følelser i øvrigt også. 

Det er Vores viden om, hvordan vi selv fungerer, og

hvad Vores følelser Det er. Og som sagt så er

det jo altså, Det er jo meget noget, Vi har

lært ifølge den her teori om, og som lisa faldmans

beritz snakker om, så er det noget, Vi har lært

at at være i, og Vi har ved, hvordan vi

selv fungerer. Så Det er også en viden om, hvordan Det er. 

Og så er det også Vores hensigter, altså Vores formål

med at at gøre forskellige ting, så alle de her

forskellige metakognitioner erfaringer og er noget af det som som

altså findes i alle former for for kognitiv psykologi. Men

i metakognitiv psykologi, der tager man særligt fat i nogle

bestemte metakognitioner, og Det er altså så det med, at

tankerne ikke kan styres. 

Eller at tankerne har et særligt positivt formål. Jeg bliver

nødt til at bekymre mig. 

Eller at tankerne er altså, at de kan gøre noget

ved en, at man simpelthen bliver overmandet af tankerne og

det at tænke en tanke, det faktisk kan skade en. 

Det er også en negativ metakognition, der vil noget. Altså

hvis tænk hvis jeg tænker at det går galt og

så tænk hvis jeg tænker så meget, så jeg bliver

vanvittig af det. Det Det er en af de forståelser

den den erfaring eller viden man kan have eller. 

Man kan også kalde det en overbevisning om Det er

en overbevisning om, at hvis jeg tænker Sådan her, så

er det farligt for mig. 

Det kan også være en overbevisning, der handler om, hvis

jeg tænker det her, jamen, så kommer det til at

ske, og Det er meget af det, som som som

egentlig tager styring med Vores bekymringer engang imellem. Hvis du

tænker over det, at når vi bekymrer os. 

For noget der kan ske det kunne være fra fra

inderst inde 2. Hun bekymrer sig for at hun ikke kommer på ishockeyholdet. 

Så tænker hun på jamen, så bliver jeg jo nødt

til og sørge for at Jeg er god til ishockey. 

For at komme på på holdet, så hun træner helt

vildt meget og hun ligger og tænker på hvordan hun

skal gøre og hvad for nogle planer hun kan lægge

for at komme på på holdet og blive super god

til at spille ishockey og hun ligger virkelig og planlægger

og tænker alle de her ting og hun bliver samtidig.

Hun kan ikke sove. Hun bliver også samtidig. 

Berørt af det. 

Ligger og vender og drejer sig, fordi hendes følelser bliver aktiveret af det. 

Og den negative metakognition er jo ikke at at man

man får følelser Det er. Det er meget naturligt at

det sker, men at Det er decideret skadeligt, eller at

det bliver at det bliver virkeligt. Så når man bekymrer

sig, så tror man på en måde, at fordi man

bekymrer sig om det, jamen så virker det mere realistisk.

Det virker som om det her. Det kan godt ske. 

Og så glemmer man på mange måder, at det bare

er en tanke, så metakognitionen er her at fordi jeg

tænker det, og Jeg kan samtidig mærke følelser, så virker

det altså som om jamen det her. Det bliver jeg

nødt til at tage højde for, og Det er præcis

det Der er så godt illustreret med med den der

angstfølelse eller denne her styring, der simpelthen bliver mere og

mere optaget af at Vi skal. Vi skal tage højde

for dette det her. 

Så angst overtager så meget, at den figur simpelthen fjerner

den her grundlæggende selvopfattelse. Det her overbevisning om, hvad Det

er Vejle hun er bygget op af værdier og kerneantagelser. 

Og så sker der noget nyt, der bliver dannet en

ny form for selvopfattelse, og Det er altså virkelig smukt,

og Det er virkelig en spoiler. Men her kommer den

alligevel for den kerneopfattelse hun tidligere havde. Det var, at

Jeg er et godt menneske. Den bliver nu opsummeret en

forfærdelig tanke, der siger jeg ikke god nok. 

Så hendes selvopfattelse, når man ligesom rører ved den og

den grundstemningen. Det der kommer ud. Resultatet af alle de

her forskellige minder, der nu er blevet til hendes værdier.

Det er altså den her forfærdelige grundtanke, jeg ikke god nok. 

Og Det er jo en tanke som rigtig, rigtig mange

mennesker her på planeten har. 

Jeg har den ind imellem. Jeg tror at altså min

egen forståelse af at at stort set alle mennesker har

den her tanke engang imellem. 

Og i filmen her og i kognitiv psykologi, der vil

man så arbejde for at ændre den her overbevisning. 

Men i den metakognitive model, der har vi arbejder vi

så ikke med at Vi skal ændre på Sådan nogle grundlæggende selvopfattelser. 

Men mere se det som en tanke, der kan opstå engang imellem. 

Så det her tårn som er opbygget inde i Vejle.

Det passer ikke rigtig med den metakognitive model, for der

vil man der vil man bare sige, at Det er

en blandt mange forskellige stemninger, som kommer og går. 

Det er en blandt mange forskellige tanker, som man kan

have. Jeg er ikke god nok eller jeg. Jeg er

god nok eller Jeg er klog eller Jeg er smuk

eller Jeg er dum eller Jeg er. 

Vild med med golf eller Jeg er bange for edderkopper

alle de her mange forskellige tanker. Vi kan er jo

alle sammen noget Der er det Der er, så man

kan sige det der adskiller den metakognitive model allermest fra

inderst inde 2 Det er at der skulle være Sådan

et selvopfattelsestårn, som er er grundlæggende, men ikke desto mindre

når jeg laver metakognitive terapi med folk, så er det tit faktisk en. 

Nogle af de her tanker, som vi vi finder frem

til og rigtig mange, siger den her tanke. Når Vi

har snakket om forskellige ting, jamen så kommer den her tanke også op. 

Men i metakognitiv terapi vil man sige nå den tanke

har du altså også. 

Og hvad er grunden til at du dvæler ved den?

Fordi inde i Vejle der vil tristhed jo så dvæle

ved den her tanke og angst ville dvæle ved den

her tanke og angst begynde at agere på det, fordi

når angst så virkelig har den her grundstemning der siger

Jeg er ikke god nok, så må der jo ske

noget. Hun må jo sørge for willy og blive god

nok til ishockey, så hun er god nok til de

her nye venner, så hun er god nok. 

Til livet i det hele taget, og så begynder det

virkelig og gå gå galt, fordi nu er der ikke.

Hun er ikke længere sig selv. Hun er styret af

angst, og Det er rigtig godt illustreret med at angst

simpelthen overtager kontrolpanelet og skubber alle de andre væk, og

så går det helt an og opfører sig slet ikke

som hun plejer, altså opfører sig på slet ikke efter

sine værdier. Hun reagerer alt for voldsomt og. 

Så sidder hun så på bænken efter det. 

Og får et angstanfald, og Det er virkelig, virkelig godt. Illustrerer. 

I nu arbejder jeg rigtig meget med angst og normalt

så snakker vi jo om, at Der er Sådan et

et nogle gentagne tanker og det kalder man metakognitiv psykologi

for cas kognitivt attental centrum. Jeg kalder det bare for

hamsterhjul. Det er altså en nogle cirkulære tanker der kommer

igen og igen og igen. Men angst Det er netop

når de her tanker de spinder rigtig hurtigt og følelserne

spinder rigtig hurtigt. Og opmærksomheden spinder rigtig hurtigt på selve. 

Oplevelsen af at have angst, hvor hjertet hamrer man sveder

alle de her ting. 

Her og Det er virkelig smukt illustreret II inderst inde

2 fordi angst står ved kontrolpanet. Der opstår bare Sådan

en hvirvelstorm rundt om kontrolpanelet, så Der er ingen andre

af de andre følelser der kan komme ind til kontrolpanelet

og inde i den her hvirvelstorm der står angst bare

fuldstændig fast og styrer fuldstændig som fastlåst på kontrolpanelet styrer,

men har ikke længere nogen. 

Agenda Det er bare en angst. 

Stemning. 

Og det viser rigtig godt, hvad angst egentlig er, at

der bliver hjernen. Jo altså alle de kloge dele af

hjernen bliver koblet fra. Det handler kun om panik panik

panik så II filmen der får wiley altså det her panikanfald. 

Indtil igen en spoiler der selvfølgelig kommer et skift, fordi

den her angst spiral den her cirkel af af panik

opmærksomhed, den blev brudt. 

Og når den bliver brudt, så hvirvler det faktisk videre

et stykke tid. Og Det er også meget smukt illustreret

i filmen, der går lidt tid inden den her hvirvelvind

den holder op, men lige så stille og roligt. 

Så vender det tilbage til normalen. 

Hjertet slår normalt, vejrtrækning blandt almindelig, men holder op med

at svede alle de her symptomer på angst. De fordamper

igen, og Det er præcis det, som er som sker

under angst. At den her opmærksomhed på nu får jeg

angst, og der kommer tanker om, at Jeg er ved

at dø nu eller lignende, som holder det ved lige

og selve hjernens opmærksomhed på oplevelsen af angst gør, at

det bliver til Sådan en indre violven. Det er virkelig, virkelig flot. 

Illustreret inderst inde 2. 

Men med metakognitive briller, så vil man så sige hæve

sig op og sige, jamen Det er ikke de enkelte

følelser eller lignende, der styrer det, men Det er altså.

Det er de her overordnede styringer formål. De positive metakognitioner

oplevelsen af, om man kan styre det og så hvor

meget magt de får de her. Og Det er igen

den her fantasier og og indlevelsesevne. 

Der styrer. 

Hvor hvor realistiske de virker de her forskellige tanker Vi har. 

Alt sammen blev ændret, begynder at arbejde med bevidstheden, og

det synes Jeg er super fedt, også fordi en af

de mange ting de har bygget ind i historien er,

at de på et tidspunkt skal flytte sig rundt. II

vejles sind, og det gør de ved hjælp af at flyde på bevidsthedsstrømmen. 

Og jeg arbejder rigtig meget med med bevidsthed som en

del af metakognitiv terapi. Altså. Det handler om at blive

mere bevidst om Vores metakognitioner mere bevidst om Vores tanker. 

Mere bevidst for at kunne tage styring og tage valg,

så det at de har illustreret bevidsthedsstrømmen som den her

strøm, altså en flod fyldt med forskellige tilfældige tanker på

et tidspunkt. Så tænker reilly på pizza, og så er

det lige det øjeblik hvor de står og skal flyde

i bevidsthedsstrømmen. Og så står de og kigger hov der

flyder et kæmpe stort stykke pizza, og så hopper de

op på det stykke. 

Hun sidder også på et tidspunkt og undrer sig over

hvad hvad, hvad noget smager af og så. 

Tænker hun på alt muligt papkasser og og. 

Hvad hedder det broccoli og så i bevidsthedsstrømmen ved siden

af pizzaen, der flyder også papkasser og broccoli, så Det

er et virkelig godt illustreret at at bevidsthedsstrømmen af tanker

er jo bare tilfældige tanker, der dukker op. Og Det

er igen som sagt meget metakognitivt at tænke på den

måde, og det vil jeg mere sige. Er de her

mange forskellige tanker vi kan have? Jeg er ikke god nok. 

Gad vide om jeg skal have pizza. Det er forskellige

tanker der kan dukke op og det går først galt,

hvis vi fokuserer for meget på nogle tanker, så de

bliver gentagne, fordi så begynder de at at tage for

meget magt over Vores indre og så kommer den her indre ubalance. 

Så med metakognitive briller, så er der jo rigtig mange

ideer i inderst inde 2 som som giver mening. Man

vil ikke sige at man er følelsesdreven i metakognitiv terapi,

men drevet af forskellige strategier måder vi gør ting på med Vores tanker. 

Det betyder, hvordan vi føler det, og at med også

opfattelsen af, hvad der foregår inden jeg selv. Det er

også en del af det, det metakognitive, men det der

man primært skal arbejde med i terapi. 

Det er altså ikke at ændre overbevisningerne, som det sker.

Der er ikke nogen selvopfattelse man skal ændre på eller

tænke anderledes om. Det handler kun om det overordnede at

genoprette balancen, når man finder ud af. Hvis jeg ikke

overbekymrer mig, hvis jeg ikke overtænker, hvis jeg flytter min

opmærksomhed væk fra de her bekymringstanker eller grublerier, som handler om fortiden. 

Hvis jeg flytter min opmærksomhed væk fra mine egne indre symptomer altså. 

Følelsessymptomer eller kropslige symptomer som som sved og hjertebanken. Hvis

jeg flytter opmærksomheden væk og ud på virkeligheden. 

Så sker der noget, så er sindet selvregulerende. 

Og Det er faktisk også smukt illustreret inderst inde 2

at hun vender mere og mere tilbage til sidst så

spiller hun inde i ishockeykamp og så sker der noget

helt magisk og her hvor min datter faktisk hurtigere end

mig til at forstå hvad Det var der foregik, fordi

hun vender sit fokus ud af og spiller en ishockeykamp.

Og så sker der det fantastisk at indeni hende pludselig

så er det så er der Sådan en strøm hen

til kontrolpanelet og så siger de andre følelser. 

Hun kalder på dig glæde, og så er det. Og

Det er jo her min datter var hurtigere end mig

til at forstå det. Nu er det altså riley som

bevidsthed willy, som som konditioner det rys indre styring, der nu vælger. 

At vælge glæde som følelse. 

Så nu er billedet vendt det ikke følelser der styrer

kontrolpanelet, men wiley som bevidsthed der siger Jeg vil gerne

føle glæde nu. Det synes jeg var godt set af

min datter, så hun skal krediteres for at hun forstod

den sammenhæng meget hurtigere end jeg gjorde. Og Det er

præcis det, jeg også arbejder for, at når vi hæver

os op i det metakognitive lag, så begynder vi at

få styring med tingene. 

Vi begynder at kunne tage valg. 

På en meget mere hensigtsmæssig måde, end når Vi er

styret af tanker, der overbekymrer os eller følelser eller symptomer,

der tager magten fra os. Så Det er præcis det

at blive mere bevidst og dermed at kunne vælge nogle

andre strategier. Både hvordan man er udvendig og indvendig, hvor

ens fokus og opmærksomhed er så. 

Set med det metakognitive briller på, der synes jeg, Der

er rigtig meget guf i inderst inde 2. 

Og Jeg kan bare anbefale den den er. Det er

både en god film bare som film, men den siger

også rigtig meget om os mennesker og hvordan vi håndterer

tingene. Og Jeg er sikker på at alle der ser

dem kan relatere de forskellige ting som kedsomhed og sarkasme og. 

Følelser, der stikker af, at man overreagerer på det mindste

alle de her ting, kan vi sagtens huske fra. Dengang

vi var teenagere. Måske ser vi der i Vores egne børn. 

Og måske kan vi endda stadigvæk, selvom vi voksne også

godt engang imellem får den indre teenager frem. Så inderst

inde 2 kan jeg varmt anbefale uanset ens egen alder.

Det er en fantastisk film. 

1000 tak fordi du lyttede med i den metakognitive podcast

i dag. Jeg håber at også det her lidt anderledes

afsnit som var en filmanmeldelse var var værd at høre

på. Du må meget gerne sprede budskabet om den metakognitive

podcast, fordi Jeg er selv begejstret for metoden og vil

gerne se den anvendte i alle mulige sammenhænge ikke kun

i terapi. Hvis du har lyst til at deltage i

podcasten med et eller andet du brænder for. 

Eller du vil prøve at optræde som som klient, hvor

du altså får metakognitiv terapi. 

Så er du meget velkommen til at kontakte mig, men

ellers så håber jeg bare du vil sende budskabet om

det metakognitive podcast videre til alle. Du tænker der kunne

være interesserede 1000 tak fordi du lyttede med. 

Du lytter til den metakognitive podcast. Husk at dele med

andre, der kunne være interesserede i at høre om metakognitiv

psykologi, terapi og mindfulness.