Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

Velkommen til den metakognitive podcast.
Der handler om metakognitiv psykologi.
Metakognitiv terapi og mindfulness.
Velkommen tilbage til den metakognitive podcast.
Den her episode handler om positive metakognition.
Hvad pokker er det?
Det er et frygteligt ord, men kort sagt, så kan man
sige, det handler om de gode grunde til, at man
gør, som man gør med sine tanker i metakognitiv terapi,
der handler det udelukkende om, hvordan vi tænker.
Men helt generelt, så har vi jo alle sammen gode grunde
til at gøre, som vi vi gør, hvis man for
eksempel hver morgen starter med at spise morgenmad, så gør
man det nok fordi man er sulten og forventer man.
Man senere har brug for den energi, man får ud af morgenmaden.
Det kan også være, man finder ud af, hvis man spiser
morgenmad, så får man det dårligt, fordi man slet ikke
er sulten om morgenen, og man får faktisk kvalme overspiser om morgenen.
Det kunne være nogle gode grunde til at enten at spise
morgenmad eller ikke spise morgenmad.
Det kan være man har fundet ud af, at man skal
børste tænder med en elektrisk tandbørste, eller at man har
fundet ud af, at Det er, at man sagtens kan
klare sig med en almindelig tandbørste.
Der er gode grunde til, at vi vælger at gøre som vi gør.
På baggrund af Vores erfaringer.
Der er også gode grunde til, at vi tænker, som vi
gør, at vi bruger Vores hjerne til at analysere eller
tænke frem i tiden og tænke på, hvad kan.
Hvad kunne der komme til at ske?
Og Det er selvfølgelig primært det, vi arbejder med i metakognitiv terapi.
Det er, hvordan vi tænker, og specielt når folk, de kommer
til mig og andre metakognitive terapeuter, så handler det jo
om, at Der er gået noget galt med, hvordan man
tænker, og at Det er faktisk har givet nogle problemer
som stress eller angst eller depression.
Typisk.
Og Det kan have mange forskellige variationer, men Der er ligesom
nogle grundlæggende mønstre i, at man tit tænker, og Det
har en eller anden form for konsekvens.
Men hvorfor er man havnet der?
Det er selvfølgelig fordi man har oprindeligt haft nogle ideer om,
at Det er Det er nyttigt at tænke på den
her måde her.
Så lad mig give nogle eksempler.
Man kan for eksempel bekymre sig rigtig meget om, hvad der
kommer til at ske, så det kunne være, man tænker
rigtig meget over, hvad der kunne ske med ens egne
børn for eksempel.
Det kan være, at børnene enten er syge eller har diagnoser
eller bare har udfordringer i skolen eller i livet, og
man tænker rigtig meget over det.
Hvad nu hvis det fortsætter?
Hvad nu hvis det aldrig går væk?
Hvad nu, hvis vi kigger i nogle år frem i tiden?
Hvordan vil mit barn så klare sig?
Hvordan vil jeg kunne klare, at mit barn har det Sådan?
Hvad nu hvis det bliver meget værre?
Det alle sammen bekymringer, som handler om et eller andet ude i fremtiden.
Det kunne være i det her tilfælde ens eget barn.
Det kunne selvfølgelig også godt handle om en selv.
Bekymringerne er fornuftig nok.
Så den positive metakognition her.
Den positive overbevisning om, at Det er nyttigt at bekymre sig
er selvfølgelig, at man forventer på en eller anden måde at måske.
At, hvis jeg bekymrer mig, så kan jeg undgå, at det
går så galt.
Det kunne være en en overbevisning, som gør, at jeg jeg
jeg bliver ved med at bekymre mig, fordi jeg regner
med, at det hjælper mig til at forberede mig på
den her fremtid, der kunne ske.
Jeg vandt typisk positiv metakognition.
Jeg forventer, at Det er nyttigt, at jeg bekymrer mig.
I terapien, så vil vi så ikke nødvendigvis sige, jamen bare
holde op med at bekymre dig.
Det skal du aldrig tænke på, og det ville jo fuldstændig
vanvittigt at fortælle nogen det.
Jeg bekymrer mig rigtig meget det.
Det er helt naturligt, at vi gør det.
Men Vi skal se på, om Det er nødvendigt at bekymre
sig så meget, altså bekymrer sig hele tiden, hvad der
egentlig kommer ud af det for tit, så vil man
så opdage, når man Sådan går lidt i meta mode
og og ser på.
Jamen når jeg nu bekymrer mig.
Om morgenen om.
Formiddagen til frokost om eftermiddagen jeg bekymrer mig om aftenen.
Jeg bekymrer mig dig ind, og når jeg skal falde i
søvn om aftenen.
Jeg vågner og bekymrer mig.
Og så kører det igen forfra næste dag.
Jamen, er der noget tidspunkt, hvor man nærmest ikke bekymrer sig?
Nåh okay, hvad hjælper det så og bekymrer sig hele tiden for eksempel.
Jamen.
Det gør faktisk at jeg får det dårligt, fordi jeg jo
lever mig ind i hvad der kommer til at ske.
Så den positive overbevisning om, at det nyttigt at bekymre mig.
Er gør måske, at jeg bliver ved med at gøre det
hele tiden, og Det er faktisk det, der gør, at
jeg måske får angst, eller at jeg bliver deprimeret, trist og modløs.
Det samme kunne man sige.
Om noget i fortiden?
En positiv overbevisning om at jeg skal hele tiden tænke på
et eller andet, Der er sket II min fortid.
Det kunne være, at jeg ikke kan rigtig kan forstå hvorfor
min kolleger ikke kan lide mig for eksempel.
Og så for for at forstå det, så tænker jeg tilbage
på nogle af de ting, Der er sket tidligere.
En eller anden diskussion Vi har haft i kantinen eller en
konflikt, Vi har haft tidligere.
Hvad tænker tilbage?
Jamen, hvad var det egentlig, der blev sagt?
Hvad sagde jeg?
Hvad sagde de andre?
Hvad?
Hvordan var det?
De opfattede?
Har jeg virkelig forstået situationen rigtigt?
Og den her måde at tænke tilbage i tid på kalder
vi typisk for grublerier, altså at man ligesom henter fortiden
frem og tænker over det.
Og igen, Vi skal da lære af Vores fejl.
Der er ikke noget galt i at spekulere over.
Gad vide om jeg kunne have gjort noget anderledes?
Igen så kan være den den overbevisning der gør, at jeg
gør det rigtig meget værre, at jeg ender egentlig med
at finde frem til at forstå min fortid.
Så hvis jeg bliver ved med at tænke over, specielt hvad
der skete for et halvt år siden i kantinen.
Bliver ved med at tænke over det og blev ved med
at tænke over det og blive ved med at tænke.
Så forventer jeg jo, når jeg bliver ved, at jeg på
et tidspunkt forstår aha.
Nu ved jeg.
Præcis hvad de andre mener om mig.
Nu ved jeg.
Hvad jeg skal mene om dem nu ved jeg måske et
eller andet Jeg kan bruge i fremtiden, så jeg forventer
egentlig, at der kommer noget godt ud af det af
den her gruppen.
Men.
Den her positive overbevisning den her metakognition om, at Det er
nyttigt at blive ved med at gruble over fortiden, viser
sig måske faktisk at have gjort, at man er deprimeret,
fordi man har Sådan set grublet og grublet og grublet
og grublet i et halvt år og noget hvis man spurgte de samme mennesker, der var til stede i kantinen den dag, så vil de sige nå gud, Det har jeg fuldstændig glemt.
Men man har selv brugt et halvt år på grubler over det.
Og imens fået det dårligere og dårligere ofte.
Det vil igen typisk være det, man man kommer i terapi for.
Det er, at at man har det skidt på en eller anden måde.
Og i metakognitiv terapi, der vil se, vi vil se på,
om Det er tænkningen, der bidrager til, at man får
det skidt, at man får mange triste følelser ud af det.
Så som udgangspunkt, så er der jo ikke noget galt i
at at tænke.
Der er ikke noget galt i at tænke negative tanker.
Det er kun et spørgsmål om, at vi ikke skal gøre
det hele tiden, men tit det der snyder en er,
at man oplever det faktisk som om, at man ikke
kan lade være.
Og Det er de positive overbevisninger.
Det er de her positive metakognition, der på en måde snyder en selv.
Man snyder sig til at sige, jamen, Jeg kan jo ikke
lade være, at Det er en, Det er jo nyttigt.
Så vi arbejder jo også nogle gange eller rigtig tit faktisk
i metakognitiv terapi med.
Og jamen, når hvis du siger, at du ikke kan lade
være med de her tanker her, hvordan, hvordan foregår din
din måde at tænke på?
Jamen de her tanker, de er der bare, og så kan
man tage fat i de her.
Det hedder negative metakognition, altså det at man man virkelig oplever.
Jeg kan ikke lade være, så Det kan.
Det er en helt afdeling for sig, det arbejder vi også
rigtig meget med.
Men nogle gange, så bliver man faktisk snydt af de her
positive metakognition her, fordi.
Det virker som om at man ikke kan lade være, men
i bagved det der ligger der en eller anden strategi,
som man vælger helt med vilje, fordi man regner med,
at der kommer noget godt ud af det.
Når man har stress, så vil man typisk være i en
eller anden form for belastet periode, altså et pres, der
kommer udefra eller i en eller anden en en ens
liv og for ligesom at ruste sig til den belastning
og det pres, så forsøger man at løse de problemer, man nu er i. Det kunne vi helt konkret være, at man for eksempel står overfor, at Der er nedskæringer på på arbejdspladsen og så.
Så tænker man åh nej, bare det ikke bliver mig.
Og jeg må også hellere sørge for, at jeg yder mit
bedste på arbejde.
Men hvordan kan jeg hvad, hvad nu, hvad hvad skete der
i går yderligere mit bedste der og hvad tænker chefen om mig?
Nu er jeg nu i kridthuset eller er på vej ud
til at blive fyret og hvad sker der hvis jeg bliver fyret?
Åh nej så bliver jeg, så kan jeg jo ikke få
løn og så så mister jeg.
Også min min gode indtægter, så skal jeg til at finde
et nyt job.
Og hvad ved min familie ikke sige?
Alle de her mange tanker er jo helt naturlige.
Det er jo nogle der opstår hvis man er i en
belastet situation, men de kan faktisk ende med at give
stress, fordi man bliver ved med at tænke dem igen
og igen og igen.
Det er det, som jeg plejer at kalde hamsterhjulet, at man
bliver ved med at tænke de samme tanker igen og
igen og igen.
Og det gør man jo, fordi man har positiv metakognition.
Man har forventning om, at Jeg kan tænke mig ud af
det her problem, så hvis jeg bare bliver ved med
at tænke over.
At jeg skal undgå at blive fyret, og jeg skal bare
sørge for, at jeg forbereder mig på i morgen.
De positive overbevisninger man vil have i Sådan en sammenhæng vil
typisk være noget med, at jamen jeg skal jo.
Jeg skal da forberede mig på min fremtid.
Jeg jeg skal da tænke på hvordan jeg bliver bedst bliver
bedst udfører mit arbejde.
Jeg skal da forberede mig på hvad?
Hvad min chef vil sige om om i næste uge eller
i næste måned.
Og jeg skal da tænke på, at jeg ikke bliver fyret, så.
Igen, ja, selvfølgelig skal man det.
Man skal man gøre det hele tiden.
Det er, Det er måske mere.
Det vil man vil se på, at at det nyttigt i sidste ende.
Det virker umiddelbart nyttigt.
Og det, Der er noget af det, vi kan prøve at snakke om.
Er det faktisk det, der giver stressen, fordi så har vi.
En en træls negativ konsekvens af det, man troede var noget
positivt, at man faktisk tænker og tænker og tænker og
tænker og tænker og tænker.
Så de positive meta konklusioner er på en måde den lille
fortælling man giver til sig selv om at man man
gør noget fornuftigt med sine tanker.
Og.
Al metakognitiv terapi handler om at forstå hinanden, at jeg som
metakognitiv terapeut spørger, jamen, hvad er det egentlig, der foregår?
Hvad sker der med dine tanker?
Hvad tænker du på og hvornår og hvor meget?
Så der sker en eller anden form for.
Analyse i fællesskab, hvor vi forstår, hvordan mekanismerne er, og vi forstår hvordan.
Klienten tænker.
Og så sker der jo når man er klient, så begynder
man at at se på det på en lidt anden
måde at forstå.
Nå ja, nu kan jeg da egentlig godt se, at jeg
bruger for eksempel hele min dag på at bekymre mig,
eller jeg bruger, eller Jeg har brugt et år på
at gruble over et eller andet der skete for et år siden.
Og Det er jo faktisk en bevidstgørelse, at man.
Men tit har fået nogle vaner.
Og rigtig mange vaner.
Nu snakker vi om om morgenmads starten.
Det kan jo være man har fået en vane med at
man spiser en bestemt morgenmad.
Til morgenmad, og der har man bare gjort i mange, mange,
mange år, og man tænker til sidst ikke længere over,
at man gør som man gør, indtil der en dag
kommer ind en der kommer og siger, jamen, du kan
også spise noget andet til morgenmad.
Det er faktisk sundere eller billigere eller noget andet, og så
gør man det i stedet for.
Og Det er jo også en simpel form for bevidstgørelse.
Et andet perspektiv.
Nå ja, det kunne jeg da egentlig også gøre, og på
den måde, der kan man jo mange sammenhænge opleve at
bare ved få simple ting, så bliver man pludselig klar
over, hvad man gør, og Der er alt er alternativer.
Så den bevidstgørelse af, Der er alternativer til, hvordan jeg tænker.
Er faktisk tit det som metakognitiv terapi starter med.
Jamen lad os se på hvordan du tænker nu lad os
se på hvad det betyder.
Og virker det for dig de her positive overbevisninger du har
om at du gør som du gør.
Virker det.
Og så vil man nok finde ud af nogle af dem
de her tanke strategier.
Den er måde man tænker på.
I sidste ende så bidrager det måske faktisk til at gøre
problemerne større, så hvis man bekymrer sig.
Hele tiden om noget der kan ske, så kan man i
nogle tilfælde faktisk opleve en form for nervøsitet uro og
endda angst over noget, der sker i fremtiden.
Og selvom det ikke er sket endnu, og selvom det måske
aldrig kommer til at ske.
Så den her tænkning på fremtiden, som man gør rigtig meget
og meget intenst.
Påvirker faktisk ens krop og nervesystem.
Det kan det gøre til, at man faktisk oplever angst.
Og det.
Bogstav metakognition den overbevisning om, at Det er nødvendigt.
Ender faktisk med at bidrage til, at man føler angst fordi.
Kroppen følger med, og man gør det hele tiden.
Og ved at se på jamen er det en del af
din angst, at du tænker på det hele tiden, så
vil man kunne sige nå men det hvis kan jeg
begynde at ændre på det, men det skal man jo
selvfølgelig være overbevist om, at det det kunne måske er er noget der kunne hjælpe.
Hvis man tænker rigtig meget over noget, Der er sket i
fortiden og grubler og virkelig forsøger at forstå og sidder
med en en trist, måske endda depressiv tilstand nu og
at ens jernmænd er på overarbejde på at samle op
på noget, Der er sket i fortiden.
Og samtidig måske jeg så forarbejde med åh nej, men jeg,
hvordan kommer jeg ud af den depression er?
Jeg ved at blive rigtig skør.
Nogle af de her tanker om sig selv.
Og hvad der sker, kan man også have rigtig meget.
Igen ud fra en positiv overbevisning om, at det skal da
forstå mig selv.
Jeg skal reflektere over hvor jeg, hvorfor Jeg er er endt her.
Og i sidste ende, så kan det det her tænke den her tænkning.
Som nu kører i ring med det samme tanker.
Den kan faktisk gøre, at det enten giver angst eller depression.
Eller stress?
Så som meta count kognitiv terapeut vil jo aldrig nogen kommer
siden komme og sige, nu ved jeg lige præcis hvordan
du skal tænke, fordi Jeg vil ikke bruge selv bryde
mig om at andre fortalte mig hvad jeg skulle gøre.
Altså jeg ved da bedst selv hvordan jeg styrer mit liv.
Så terapien går jo ikke ud på at være klogere end
nogen som helst.
Der er ingen metakognitive terapeuter, Der er der påstår, at de
er klogere på livet.
Vi forsøger at finde ud af, hvad for nogle tankemønstre er der.
Og så finde ud af, om det virker eller ej.
Bag den metakognitive måde at arbejde på ligger selvfølgelig nogle ideer om.
Hvad er det, der forårsager stress, angst og depression?
Og tit, så vil det være den her.
Meget massive tænkning, der gør det.
Inden, fordi man ikke kan lade være, eller fordi man simpelthen
bruger de her positive overbevisninger om.
Det skal jeg da gøre fordi hvad ville ellers ske, hvis
jeg ikke gjorde det?
Og det.
Det er ofte nyttigt at se på dem.
Og det vil ofte være en del af den her måde.
Den bevidstgørelse, der finder sted, når man tager nogle gode eksempler.
Jamen, hvad sker der i denne situation, den situation, den situation,
hvad vil der se ske, hvis du gør noget andet?
Tit, som vil man som klient opleve okay, enten fordi man
man tænker over det, eller fordi man man faktisk går
ud og prøver det.
Så man opdagede hov.
Det gjorde faktisk mit liv nemmere.
Og Det er selvfølgelig i sidste ende.
Det er da og alle Vores overbevisninger stammer fra erfaringer.
Så hvis man begynder at gøre sig nogle erfaringer fra for
at det faktisk er en bedre strategi.
Så vil man også ændre sin positive overbevisning om, hvilke strategier
Der er nyttige for en.
Og metakognitiv terapi.
Tager udgangspunkt i, at det faktisk ofte er nok at ændre
på de her ting.
Det er nok at ændre tanke strategier til at få det godt igen.
Og det betyder altså i modsætning til andre terapiformer, at vi
behøver ikke snakke om.
At du skal tænke anderledes om dig selv.
Du behøver ikke tænke anderledes om andre mennesker.
Der er Sådan set ikke ret mange af de ting du tænker på.
Du behøver at ændre.
Det er kun spørgsmål om.
Hvor meget er du i negative tanker?
Hvor meget er du i det her hamsterhjul, som jeg kalder
det kasse hedder det i andre sammenhænge kognitive attention centrum,
hvor man altså overtænker og tænker det samme tanker.
Så Det er tit det man faktisk får ændret på, og
det ofte nok at ændre det.
Og Det er anderledes end andre former for terapi.
Hvor de positive metakognition er måske spiller en et puds både
som klient og som terapeut fordi.
Hvorfor bliver man ved med at gøre det og det?
Det gør man jo, fordi man som oftest har en god
grund til det.
Så derfor er det rigtig fornuftigt at se på, hvad for
nogle positive overbevisninger man har.
Nu nogle af dem er jo fine og nogle af dem
viser sig, når man bliver mere bevidst om sine tankeprocesser.
Faktisk at gøre tingene værre.
Og Det er udgangene udgangspunktet for at arbejde med metakognitiv.
Tankeprocesser og de positive metakognition, når vi arbejder med metakognitiv terapi.
Jeg håber, at den her gennemgang af, hvad positive metakognition er,
altså de overbevisninger.
Der gør, at vi vælger Vores tanke strategier.
Jeg håber Det var nyttigt at høre om, hvad det egentlig er.
Måske for dig selv.
Måske arbejder du med andre, så overvej.
Hvad er fordelene og ulemperne ved de tanker strategier du har?
Tak fordi du lyttede med.
Du lytter til den metakognitive podcast.
Husk at dele med andre der kunne være interesserede i at
høre om Mette kognitive psykologi, terapi og mindfulness.