Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

Velkommen til den metakognitive podcast.
Der handler om metakognitiv psykologi.
Metakognitiv terapi og mindfulness.
Velkommen tilbage til den metakognitive podcast og 1000 tak fordi du lytter med.
Som du sikkert kan høre, så er jeg begejstret for metakognitiv
terapi og psykologien bagved, og jeg håber også, at Jeg
kan gøre dig med interesseret i det.
Men også selvfølgelig at du kan bruge det til noget, så
hvis du kan bruge det for dig selv, eller at
du kan bruge det når du hjælper andre, så vil
det være helt fantastisk, hvis du kan blive inspireret af
nogle af de her ideer.
Metakognitiv terapi bygger på nogle gamle principper, men er ligesom kondenseret
ned i nogle rigtige praktiske måder at arbejde på, som
gør det ret fokuseret.
Og Det er jeg selv ret begejstret for, så vi vi
går lige til til benet med mange ting.
Og trigger er en af de dele, som vi arbejder meget
med i metakognitiv terapi, og Det er det, episoden i
dag skal handle om.
Altså trigger og særligt trigger tanker.
Det vil du høre metakognitiv terapeut som mig sige en del,
fordi trigger tanker er ret vigtige for at forstå, hvad
Det er, der sker tit, når man får forskellige problemer som stress.
Især også angst, men også depression faktisk.
Der handler det rigtig meget om, hvordan vi håndterer trigger og trigger tanker.
Så hvad er trigger og trigger tanker egentlig?
Det er også noget du kan høre i kognitiv psykolog psykologi
i det hele taget.
Ikke kun i metakognitiv, og det vender vi lidt tilbage til
hvad hvad teorien egentlig er, men lad os starte helt lavpraktisk.
Jeg skal nok lade være med at gøre det alt for
tørt og teoretisk det her.
Vi skal forstå det.
Så på en måde så er det til at anvende en
praktisk anvendelse af af hvad trigger egentlig er.
Men altså hvis man nu var en en lille organisme der
svømmede rundt i havet, bare havde noget input der bestod
af om temperaturen var okay eller om man svømmede forbi
nogle nogle stoffer i vandet som bare skulle spises eller
skulle undgås, så kommer der et eller andet input ind til den her organisme her.
Og så reagerer organismen på det.
Sådan er er det for alle dyr.
At vi får noget input Vores sanser registrerer noget, og vi
reagerer på det.
Og vi mennesker er jo så lidt klogere end det, så
Vi har også en tankevirksomhed, som er en del af
det, og Det er baggrunden for den, den traditionelle måde,
man har arbejdet med trigger i kognitiv psykologi, hvor det
kaldes ABC modellen, altså a, der sker et eller andet.
Og se Det er hvordan man nu reagerer, men imellem a
og c der ligger b og b det står på
engelsk for believes altså overbevisninger.
Så så overbevisningerne.
Det er så det som egentlig gør, hvordan vi mennesker, vi
håndterer det, der nu sker i Vores liv, så er
vi altså helt nede på på enkelt input niveau.
Men Det er også, hvad der sker i Vores liv.
Det kunne være man bliver fyret fra arbejde, eller at man
kommer i tanke om, at man skal købe noget bestemt i Føtex.
Alle de her enkelte begivenheder, der sker udefra, det håndterer vi
ved hjælp af Vores overbevisninger, så hvis man ved, at
jeg aldrig går i, aldrig går med sokker i min
sandaler, så er det en overbevisning man har, hvis man
ved, at man er grim eller meget dum, så så er det en overbevisning, man har, og i den kognitive psykologi, der vil man arbejde på at at se, hvis de her overbevisninger giver problemer, så vil man prøve at arbejde på at ændre.
Selve overbevisningen.
Så det vil sige, at hvis man nu mener, at man
er den grimmeste person II verden, så ville en kognitiv
psykolog arbejde ud fra at.
At jamen Det er måske ikke rigtigt.
Måske er der nogen Der er grimmere eller så grim er
du dig i virkeligheden ikke, så selve opvisningen er det
der giver problemet, så så giver det umiddelbart også mening,
at så må man ændre og overbevisningen så ABC modellen
er altså at vi reagerer på en trigger ud fra de overbevisninger Vi har, og så kommer der en eller anden form for reaktion.
Det kan være Vores følelser bliver aktiveret på en bestemt måde,
og Det kan også være Vores adfærd er på en
bestemt måde, som man.
Undgår nogle bestemte ting, for eksempel.
Jeg håber det giver mening ABC Det er Sådan den den
traditionelle måde at opdele verden på, altså vi mennesker.
Vi tænker over, hvad Det er vi gør.
I den metakognitive psykologi, der har vi rigtig meget fokus på,
ikke bare hvad vi tænker, men måske mere.
Hvad vi tænker om det, vi tænker.
Tak på en anden måde Vores holdninger, Vores erfaringer, Vores viden
om Vores egne tanker.
Jeg håber du kan følge mig, men jeg prøver at give nogle eksempler.
Hvis man nu har en trigger, som for eksempel er, at
en fornærmer en en person siger, hvor er du grim?
Så er den umiddelbare reaktion måske at man bliver ked af
det, og så er den ikke længere.
Det kan være en måde at reagere på, og hvis vi
snakker om den almindelige kognitive psykologi, så vil opvisningen måske være.
Det har vedkommende ikke ret i, eller Det har vedkommende ret
i, og så reagerer man ud fra det.
I den metakognitive psykologi, Der er det her så en ekstern
trigger, så her vil det være jeg får den samme fornemmelse.
Jeg reagerer, men jeg reagerer, fordi Jeg har en metakognition.
Jeg har en holdning til, hvad det betyder, at Jeg har.
Jeg tænker det her, at Der er en, der har sagt,
Jeg er grim.
Så min holdning til den tanke er det, der afgør.
Hvad det næste der sker er.
Jeg kan have den tanke, at nogen har fornærmet sagt mig
sagt at Jeg er meget grim, og så kan jeg
selvfølgelig have en overbevisning, om Det er rigtigt eller forkert.
Men Det er lige så meget hvad?
Hvad er min holdning til, at nu tænker jeg på det igen.
Vil jeg tænke på det igen og igen vil jeg overveje,
om Det er rigtigt, om Det er forkert, og om
jeg skulle ændre på mit udseende for ikke at blive
så grim som det jeg tænker hele tiden.
Det er de metakognition, Det er den holdning til, hvad jeg
skal gøre med tanken, så en metakognitiv psykologi, der snakker
vi altså om, at Det er tankerne ikke selve det,
at Der er blevet sagt.
Men tankerne om det, og hvad jeg gør ved det med
den tanke, når den dukker op.
Det kan være personen har sagt det en gang.
Og hvor mange gange begynder jeg så at genspille den her
trigger sætning, som Der er blevet sagt?
Hvor mange gange gennemspiller jeg det i mit hoved?
Så nærmer vi os det der hedder cash, altså den her
kognitive opmærksomhed syndrom, som handler om, at Vi skal tænke
de samme tanker igen og igen og igen.
Så hvis nu Der er en der har sagt det til
mig og tanken dukker op nå nej, der var også
en der sagde til mig i dag, at Jeg er så grim.
Hvis tanken dukker op, så kan det være at Jeg har den holdning.
Jamen, så må jeg jo hellere tænke mere over, om Det er rigtigt.
Jeg må hellere tænke mere over, hvorfor personen sagde det.
Jeg må hellere tænke mere over, om jeg skal gøre noget
ved mit udseende og på den måde der går det
fra, at Det er en trigger tanke til, at jeg
begynder at behandle den trigger tanke med flere tanker, så
min overbevisning om at jeg skal reagere på en bestemt måde på den her tanke der dukker op.
Det er metakognition erne, og Det er det, som er vigtigt
at arbejde med, fordi det kunne også være, at jeg havde.
Der var en, der havde sagt, Det var grim.
Så senere, og så blev jeg fornærmet eller ked af det over det.
Det er en trigger og en trigger tanke.
Det er okay.
Som aftenen, så kommer jeg til at tænke på det igen.
Så kommer der lige en tanke, og Der er også en
der sagde, jeg var meget grim.
Men jeg kunne også reagere på en anden måde.
Ikke ved at gøre noget.
Det er simpelthen nå der var en der sagde det her
og så ikke gøre mere.
Det kan godt være jeg lige kortvarigt bliver ked af det
over en der sagde det, men jeg gør ikke mere
efter det, så jeg ender ikke i den her kasse
den her gentagne måde at tænke på det igen og
igen og igen og igen.
Så Det er 2 forskellige måder at reagere på den samme
tanke der dukker op.
Så husk i den kognitive psykologi der der vil vi altid
tænke på tanker både i metakognitiv og kognitiv.
Det er altid tankerne om det vi arbejder med.
Men i metakognitiv Der er det især, hvordan vi håndterer de
tanker, der nu dukker op.
Vi arbejder med.
Og selve tanken.
Er jeg tyk af grim er jeg blå, er jeg smuk
er Jeg er jeg rig.
Skal jeg flytte fra mit hus?
Skal jeg skifte job skal jeg?
Ændrer mit liv på andre måder alle de her tanker, der
dukker op, er tanker, som jeg forholder mig til på
et metakognitivt plan og nogle af de tanker, der dukker
op vil være trigger for mig.
De fleste tanker, de er gudskelov helt, helt neutrale og og
får ikke min min følelser til at reagere.
Men nogle af de tanker der dukker op kan godt være trigger tanker.
Det vil sige, at de giver måske en eller anden instinktiv følelse.
Det kan være jeg bliver vred ked af det eller andet.
Og men Det kan også være at at jeg reagerer på
en anden måde.
Det er en trigger, som som jeg så gør et eller andet ved.
Og triggeren er så lige præcis det, som man normalt oplever
som noget, der kommer udefra.
Så det kunne være personen der siger det.
Der er en person, der på et tidspunkt har sagt det,
og Det er trigger situationen.
Men trigger tanken.
Det er så hver gang jeg tænker på det.
Jeg tænker selvfølgelig i det øjeblik jeg hører det.
Men jeg tænker også over det måske om aftenen eller næste
dag eller året efter.
Og Det er alt sammen kun trigger tanker, så Det er
altså ikke selve triggeren.
Men Det er de tanker, der dukker op i mit eget
hoved, og nu begynder det at blive interessant, fordi det
behøver ikke være en rigtig situation.
Det behøver ikke at være, at Der er nogen der har sagt det.
Det kan bare være en tanke jeg selv får.
Så en eller anden dag, så får jeg en trigger tanke.
Den kommer bare ud af det blå.
Det er bare noget, der dukker op op som en tanke
hos mig og den trigger tanke kan jeg jo også
forholde mig til, også selvom det kun er mig selv,
der har skabt den.
Så Sådan en trigger tank er jo igen afhængig af hvordan
er mine metakognition på Sådan en tracker?
Tanke skal jeg tænke videre over.
Det er det vigtigt, at når tanken dukker op, så skal
jeg tænke over det problem, som som tanken er den
trigger som bliver udløst.
Er min holdning er, at jeg skal forstå, hvorfor Jeg har
fået den tanke er min holdning, at jeg må hellere
sørge for, at den tanke ikke kommer igen.
Er min holdning, at den her tanke den skal skal jeg ændre på.
Jeg må jeg skal ændre på tanken for at overbevise mig
selv om, at det ikke er rigtigt.
For eksempel så kunne jeg begynde at diskutere med mig selv
om, om Jeg er grim eller eller smuk eller midt imellem.
Og sige nå men Der er jo beviser for det ene
og det andet, og jeg kunne have en lang snak
med mig selv, udelukkende fordi jeg havde fået den ene trigger tanke.
Og du kan sikkert høre det igen.
Det er det mønster, vi kigger efter i metakognitiv terapi.
Det er kasse, det vil sige opmærksomheds syndromet.
Jeg kalder det hver gang for hamsterhjulet, fordi Det er Sådan
et et godt ord for at ens tanker, de går i ring.
Det er super anstrengende, og man har tit også lyst til
at være i hamsterhjulet, fordi det føles godt at tænke
over sine problemer.
Det føles lidt som om man kommer nærmere ved at tænke
mere over sine problemer.
Men hvis man er i et hamsterhjul, så kommer man aldrig nærmere.
Så bliver man det samme sted, så på mange måder er
hamsterhjulet en god metafor for at være kast det egentlig
er, og det bruger jeg med alle mine klienter.
Så kast hamsterhjul uanset hvad Det er, når ankerne kører i ring.
Det er de samme tanker, man bliver ved med at tænke
over, og Det er en måde at reagere på trigger tanker.
Der kan jo være mange trigger situationer, vi kan komme ud for.
En fornærmelse.
En kollega der ikke hilser om morgenen, en chef som kommer
med en sur kommentar eller en chef der har indkaldt
en til et møde på mandag.
Det kan være trigger situationer, hvis man ikke har været til
mødet endnu, så kan det allerhøjest være en trigger tanke
om det møde Der er der kommer på mandag.
Det kan også være, at man tænker over noget, Der er sket.
Noget, Der er sagt tidligere eller andre har gjort tidligere, og
man tænker tilbage, og Det er jo egentlig sket, men
en trigger situation kunne være, at man for eksempel kigger
i sin kalender, og så ser man den dato, hvor
der skete et eller andet ubehageligt i fortiden.
Det vil være trigger situationen.
Men man oplever det selvfølgelig gennem en trigger tanke.
Og Det kan også være at den trigger tanke kommer helt
fuldstændig uden varsel ud i det blå.
Man sidder egentlig og laver noget helt andet og bum, så
kommer trigger tanken om noget ubehageligt.
Man oplevede sidste år.
Så hvordan gør man?
Hvad gør man så?
Igen, man kan tage fat i tanken og forsøge at forstå,
hvorfor det skete deres sidste år.
Man kunne også tænke på, hvad kommer der til at ske
på mødet på mandag med min chef?
Og måske dukker der flere op den her.
Det her møde med chefen er det i virkeligheden, fordi Der
er vist også noget med nogle nedskæringer i firmaet.
Vanvids Det er mig, der bliver fyret.
Åh nej, hvis jeg bliver fyret.
Så kan jeg jo ikke bo her i mit hus, hvis
jeg ikke kan bo her i mit hus.
Så bliver jeg måske skilt, fordi Det er alt for hårdt.
Vi kan ikke forsørge børnene.
Vi kan ikke forsørge familien.
Jeg kan ikke holde ud og og bo alene.
Alle de her tanker kan blive en enormt lang historie, som
tit kan blive digtet på meget, meget kort tid og
man sidder stadigvæk og kigger på e mailen fra chefen
om at man skal til møde på mandag og Det
er bare tanker.
Det er bare trigger tanker der dukker op.
Så i de kommende dage.
Der kunne jeg opleve stress op til mødet på mandag.
Hvis min hjerne blev ved med at fokusere på alle de
her tanker og trigger tanker og behandle dem alle sammen
inde i kassen inde i mit hamsterhjul, så jeg faktisk
møder op til det her møde fyldt med med stressende
energi, fordi Jeg har en forventning om, hvad der kommer til at ske udelukkende på grund af mine tænkning.
Jeg kunne også have nogle andre holdninger, en anden måde at
respondere på de her.
Jeg kunne vælge at sige nå, Det var da en imponerende
lang historie med en hjerne.
Fik digtet der om at blive skilt og flytte fra huset.
Og hvad så?
Og så kunne jeg vende tilbage til noget andet.
Det vil sige jeg skifter en i mit fokus væk fra
den her lange historie den her.
Lille historie, der blev digtet.
Og eller er det egentlig passerer videre?
Det kunne også være at jeg var så heldig at det
bare er nok.
Jeg hører trigger tanken.
Åh nej, hvad kommer der til at ske på mødet på mandag?
Og så gør jeg ikke mere ved det uden Der er nogen historie.
Men uanset hvad så vil det være det jeg gør efter
trigger tankerne og efter er det opdager at min hjerne
kører lidt i trigger mode.
Det vil være det der sker efter når jeg bliver bevidst om det.
Det er det vi arbejder med i det metakognitive som meta
niveauet er lige præcis den bevidsthed, vi mennesker gudskelov også
er blevet udstyret med.
Vi har også evnen til at lægge mærke til, hvad vi tænker.
Så Vi er også fokuseret på Vores tanker.
Og det meste af tiden, der tænker vi.
Det meste af tiden reagerer vi uden at.
Tænke så meget over det, men indimellem så er vi også
bevidste om, hvad vi tænker, og Det er her, vi vælger.
Hvad vi gør det her meta niveau i det styrer, hvad
er det næste jeg skal nu?
Og hele den metakognitive proces.
Den.
At den vi prøver at bearbejde, når vi arbejder metakognitivt, at
man egentlig bliver lidt mere klar over når ens hjerne,
hvad hvad ens hjerne gør, men også at man bliver
mere klar over, hvilke strategier man egentlig allerede gør med sine tanker.
Netop fordi trigger tanker tit medfører en følelse.
Det kan være en følelse af af frygt, hvis man har
frygter det her møde med chefen.
Det kan være en følelse af frygt, hvis man for eksempel
ved, at man skal.
I handle ind og og faktisk har angst ved at handle
ind, så kan den her frygt gøre.
Und nej jeg bare, at der ikke er mange mennesker nede
i supermarkedet, og så bliver man hjemme, indtil man tænker
ej, nu er der ikke så mange, så tricker tanken
vil her være?
Åh nej, Der er sikkert masser af mennesker nede i supermarkedet.
Så det næste der det, det skaber en følelse, og Det
er følelsen, der gør at at trigger tanker tit opleves,
som om de er mere vigtige end andre tanker.
Man får jo sindssygt mange forskellige tanker inde i hovedet, jo
mere bevidst du bliver, jo mere vil du opdage, at
der virkelig er mange tanker, og at de fleste de
får lov til at flyve videre uden at du gør noget.
Men trigger tanker har tit den der egenskab med at de
lige giver en lille mavepumper en lille reaktion.
Eller en stor reaktion, og Det er det, der gør, at
man oplever dem som noget, Der er vigtigere end andet,
og derfor har man en tendens til at at håndtere
de her tricks tanker anderledes.
Og det man jo tit ikke selv klar over.
Og der findes forskellige strategier ikke?
Altså den ene har jeg nævnt Det er at man tænker
videre over det i kasse og hamsterhjul.
Den anden er at man simpelthen prøver at undgå at få
tanken, så man.
Udtænke en strategi ej det.
Det er simpelthen for ubehageligt at tænke på det her, så
det vil jeg ikke tænke på.
Og hvis den tanke kommer igen, så vil jeg gøre alt
for ikke at tænke på det.
Så det kunne for eksempel være, at man man lægger mærke
til, hvordan ens krop har det.
Så hvis man de fleste af os kender nok det her
med, at når man sidder og læser om forskellige symptomer på sygdommen.
Så synes man nogle gange man har nogle af de symptomer
og så så kan jeg da godt køre nogle tanker
om, om det kunne være rigtigt.
Har jeg virkelig den her sygdom her?
Og Det er vist et helt almindeligt fænomen blandt medicinstuderende, fordi
man selvfølgelig læser om symptomer, og så overvejer nogle gange
om Det er rigtigt, så det også et godt eksempel
på trigger tanker, der dukker op, og Det er igen.
Afgørende, hvordan man håndterer, når trigger tanken dukker op.
Og vi kan alle sammen få dem, vi får dem alle
sammen hele tiden, forskellige tricks og tanker.
Men hvis det nu er noget med nogle symptomer i ens
krop, det man læser om det og får en trigger
tanke, siger hov Det har jeg da faktisk også det
her symptom her.
Så kan man jo måske tænke ej det.
Det er for ubehageligt at tænke.
Det må jeg ikke tænke på igen, men hvad sker der
så i ens hjerne ens hjerne registrerer, at det her
må man må i ikke tænke på.
Det vil sige, Der er nødt til at være nogen noget
i hjernen, der husker hvad Det er, man ikke må tænke på.
Det vil sige hjernen husker den tanke, man ikke må tænke på.
Og så er den der jo.
Så er den der allerede, og den vil dukke op igen,
måske lidt mere end før faktisk.
Og så reagerer man måske endnu mere kraftigt, fordi man har
besluttet sig for, at man ikke vil tænke på det der.
Og så har vi balladen.
Den kommer endnu tidligere, og hver gang man reagerer, så reagerer
man måske lidt kraftigere.
Og så har vi tanker, der bliver meget insisterende, og den
her det her forsøg på at undgå dem bliver tit
et problem faktisk i sig selv.
Vi snakker rigtig meget om fokus i metakognitiv terapi, så der
kommer altså meget fokus på, når trigger tanken kommer og
så håndterer vi den på forskellig måde.
Og tit så sker der jo netop det, at det her
fokus som breder sig til andre ting.
Hvorfor har jeg den her tanke her?
Er Der er det rigtigt, så skal man måske til at
afgøre, om Det er rigtigt eller forkert.
Og så har vi balladen igen med at diskutere med sig
selv om det kunne, om der kunne være noget om snakken.
Det vil vi meget gerne undgå i den metakognitive psykologi, så
al den her selvst nak hvor man diskuterer.
Det putter vi ind II kassen ind i hamsterhjulet og positive
tanker som siger jamen Det er det skal nok gå.
Det passer ikke, som jo også er en strategi overfor ens trigger tanker.
Men for at trigger tanker, så tænker man ej nej, nej
det det, det kommer ikke til at passe det.
Det er nok, Det er nok ikke rigtigt, men Det er
stadigvæk at man forsøger at håndtere tanken.
Man forsøger at gøre noget med noget der bare en tanke.
Og Det er faktisk det, Der er det aller, allermest kritiske
i metakognitiv terapi, at det starter som en tanke, og
i og med Det er en tanke.
Så behøver man ikke at gøre noget.
Alle tanker dukker op.
Af sig selv, alle tanker forsvinder.
Af sig selv.
Og selvom der dukker en ubehagelig tanke op.
18 faktisk ikke anderledes end andre tanker.
Behagelige, ubehagelige, neutrale tanker.
Det er alle sammen bare tanker.
Og det der der snyder os nogle gange os mennesker.
Det er, at de her tanker opleves, som om Det er
mere end tanker.
Og Det er også en del af metakognition.
Hvad sker der, når Jeg har den her tanke?
Her er det egentlig skadeligt for mig at have den her tanke her.
Den må jeg da hellere forsøge at undgå at få sig.
Det at have tanken kan forhindre mig i noget, hvis jeg
får tanken om at Der er mange mennesker nede i
supermarkedet og bliver hjemme.
Så er det også en holdning.
En metakognition over for den tanke, at fordi jeg tænker det.
Så må jeg hellere blive hjemme, fordi jeg tænker det, så
virker det næsten som om der nok er større sandsynlighed
for at Der er mange mennesker nede i supermarkedet.
Og Det er en tanke der trigger en følelse og de
næste tanker der kommer efter, vil formentlig også trigge yderligere
ting, som måske ender i en følelse af af frygt.
Altså angst for overhovedet at komme ud af døren.
Så trigger tanker på den her måde er.
Tanker med strøm på tanker som virker som mere end tanker.
Så kan der være en trigger tanke, som jeg meget gerne
vil tænke videre over.
Den må jo være vigtig, fordi den dukker op.
Det kunne for eksempel være mødet med chefen på mandag, så
jeg sidder egentlig og hygger mig fredag aften med med
et glas rødvin foran fjernsynet og bare skal holde weekend.
Og så kommer tanken åh nej, Jeg har det møde på mandag.
Jeg må hellere.
Jeg må hellere forberede mig.
Jeg må hellere.
Tænk igennem hvad han kommer til at snakke om min chef.
Jeg må hellere tænke igennem og huske alt det gode Jeg
har lavet sidste år.
Hvad siger hvad hvis han siger det, så skal jeg sige
Sådan her, hvad hvis?
Han, nu siger jeg skal fyres.
Hvad gør jeg så?
Og lige pludselig så er fredag aften gået og det meste
af lørdagen går også fordi jeg fik en trigger tanke.
Og Det er et godt eksempel på, at når man nogle
gange har en.
Et ønske om at tænke videre over en trigger tanke, fordi
det føles rigtigt.
Tanken må jo være vigtig, når den nu kommer fredag aften.
Og det giver mening, at jeg hellere må reagere på tanken
ved at tænke videre over den.
Det har jeg et ønske om, at jeg må hellere forberede
mig på, hvad der kommer til at ske, og det
må jeg hellere gøre resten af fredag aften og det
meste af lørdagen for at være ordentligt forberedt.
Og her skal vi jo tænke på, at selvfølgelig skal vi
også gøre det en gang imellem.
Selvfølgelig skal vi også reagere på Vores tanker.
Vi skal ikke være viljeløse zombier, der bare render rundt og
ikke reagerer på på det, der sker i Vores omverden
eller det, vi selv kommer i tanke om.
I metakognitiv terapi handler det kun om om det for det
første er et problem.
Og hvor meget det fylder.
Så hvis jeg nu havde et møde på mandag med min
chef, så kunne det give rigtig god mening, at jeg
forberedte mig på det møde og lige tænke igennem, hvad
skal jeg sige?
Og Det er så det, og så har jeg brugt en
halv time på det eller 2 timer.
Men hvis Jeg har brugt hele weekenden eller hele ugen, og
Jeg er ikke sover godt om natten og jeg bliver
vred på chefen.
Jeg bliver ked af det over jeg bliver fyret.
Så har jeg jo skabt et problem ud fra mine tanker,
så kan det være jeg møder op til mødet på
mandag og så siger chefen, jamen, vi vil bare høre
Der er jo Der er jo en trivselsundersøgelse.
Vi vil egentlig høre hvordan du har det.
Og nu skal vi lige have Vores Vores snak.
Så alle de her spændinger og ting, som jeg havde bygget
op måske op til mødet var rent tankespind.
Det var en ren historie.
Min hjerne fik digtet, og måske har jeg lagt mig lidt
Løkke, fordi det føltes rigtigt og forberede mig på de
tricks det startede med.
Så derfor er trigger tanker.
Vigtige i metakognitiv terapi trigger situationer Det har vi meget masser
af ude i verden, der trigger situationer, som som får
os til at reagere, og Vi har også trigger tanker.
Det er helt naturligt, at der dukker også ubehagelige tanker op,
som vi reagerer på.
Men hvad sker der efter det?
Det er altid det valg, vi tager efter trigger tankerne, Der
er det vigtige.
Vælger vi at undgå tankerne, vælger vi at prøve at distrahere
os selv fra at få tanken igen.
Det er en form for undertrykkelse og undgåelse.
Begynder vi at have holdninger til, om de tanker er farlige at have.
Eller lader vi dem skal vi tænke videre over tracker tanken,
fordi den er dukket op.
Det ser de ting, man koncentrerer sig om i metakognitiv terapi.
Og nogle af de trigger tanker kan jo også netop blive
værre og værre, fordi man forsøger at undgå dem, og
så kan det gå hen og blive til decideret tvangstanker,
hvor man virkelig forsøger at undgå at have dem.
Og det kunne jeg snakke om i en hel episode om
tanke, undertrykkelse og tanke undgåelse bare lige hør nu her,
at Det er en af de strategier, som vi mennesker vælger.
En af de strategier, som tit giver bagslag.
Og en der tit er en øjenåbner for rigtig mange, når
vi laver metakognitiv terapi.
Det er, at man reagerer på på trigger tanke med undgåelse.
Når vi nu snakker om trick og tanker, så handler det
altså ikke om, at du aldrig skal gøre noget ved tvinger tankerne.
Men det handler især om, hvor meget der reagerer du på trigger tankerne.
Det skal være på et niveau, hvor det ikke er et problem.
Det er tit den balance, man er tippet ud af, når
man møder op til terapi og i metakognitiv terapi.
Der er det den balance, vi forsøger at genskabe, så Sådan
som man plejer at gøre og måske.
Måske endnu bedre strategier, end man plejer at gøre, hvis man
har haft det i mange, mange år.
Men den balance der vender man vender tilbage til, når man
har en et balanceret forhold til at der dukker trigger tanker op.
Og at man.
Mens de kommer går da klar over at Det er tanker, og derfor.
Reagerer på dem som tanker.
Når tanker opleves som tanker.
Og når man begynder at få det i forhold til trigger tanker.
Så reagerer man på en meget mere balanceret måde.
Og den indsigt får man tit i snakken, men man får
også tit nogle øvelser både i sessionen og derhjemme, som
som giver nogle oplevelser med det, som man oplever, hvordan
det egentlig føles, når man får et andet forhold til sine tanker.
Så i en metakognitiv session, Der er der, oplever man nogle
af de her øvelser og får ligesom en.
En aha oplevelse med når i det Sådan kan det også
være, og så kan man tage det med hjem og
nogle gange så skal man også træne det, så man
bliver bedre til at håndtere de her triggere på en
en mere balanceret måde.
Så Det er måden man opfatter trigger tanker på i metakognitiv
terapi, og Det er måden, man arbejder med med tricks og tanker.
Og især at man arbejder med om det nu er nogle
strategier, Der er hensigtsmæssige.
Og som som vender tilbage til en naturlig balance overfor de
tanker, der dukker op.
Ja jeg håber at den her episode om trigger tanker har
givet dig indsigt og forståelse for hvordan tanker fungerer.
Hvad trigger tanker er den her forskel mellem trigger i virkeligheden
og trigger tank tanken om virkeligheden?
Det hvordan en tanke kan opleves som mere end en tanke,
og at Der er strategier, som er, hvordan man håndterer,
hvad man gør eller ikke gør overfor de tanker, der dukker op.
Det er det, Der er fokus på i metakognitiv terapi.
Jeg vil sige tak fordi du lyttede med til endnu en
episode af den metakognitive podcast.
Og hvis du synes at jeg skal blive ved og du
har nogle ideer til hvad der kunne komme med i
podcasten, så skriv endelig til mig.
Og selvfølgelig spred ordet til andre, der kunne tænke sig at
være interesseret i at høre den metakognitive podcast.
Du lytter til den metakognitive podcast.
Husk at dele med andre der kunne være interesseret i at
høre om metakognitiv, psykologi, terapi og mindfulness.