Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

Velkommen til den metakognitive podcast, der handler om metakognitiv psykologi,

metakognitiv terapi og mindfulness. 

Det her Det er den metakognitive podcast jeg hedder kim

Oechsle og jeg er til daglig metakognitiv terapeut, men jeg

arbejder også med kroniske smerter. 

Jeg opdagede, at der er rigtigt stort fællesskab mellem de

2 metoder jeg arbejder med, og Det er præcis det

den her episode den handler om, så Jeg har været

så heldig, at Der er en person, der har henvendt

sig. Der hedder ida, som du skal møde om lidt. 

Ida. 

Har kroniske smerter og samtidig så har hun også en

masse overtænkning og bekymringer, og Det er præcis det, som

som Vi skal arbejde med, som vi kombinerer altså 2

metoder i den her episode her. 

Jeg kan fortælle dig, at ida hun er ude at

rejse, og derfor er det lidt specielt. Hun sidder på

en en båd lige nu. 

Men. 

Netop det at hun så har kroniske smerter har gjort,

at hendes rejse er blevet helt anderledes end end hun

havde planlagt, og Det er derfor hun har kontaktet mig.

Så Vi er altså over det glade internet, der har

vi holdt den her session. 

Og jeg prøver jo så at at se. Hvad for

en metode skal vi arbejde mest med? Der er ligesom

tankerne, og så er der de kroniske smerter. 

Men nu kan du høre, hvordan vi arbejder med med

det hele i den her episode, og Det er altså

hele idaas første session sammen med mig. 

Ja velkommen til ida det her. Det er en en

podcast Der er lidt speciel for ida hun er er ude at sejle. 

Og hun har kontaktet mig, og nu skal vi prøve

at bruge forskellige aspekter af den her podcast til at

se, om vi kan hjælpe ida med med det. Så velkommen til ida. 

Mange tak. 

Lige først kan du give bare dem et par sætninger

det her. Hvad er det Vi skal arbejde med og

så bagefter så går vi lidt mere i dybden med med din. 

De nuværende situationer, de ydre ting. 

Så allerførst, hvad er det, Vi skal arbejde med? 

Det, jeg forestiller mig, Vi skal arbejde med Det er. 

Sådan hele mit tankemønster i forhold til. 

Mine smerter fordi Jeg har igennem de sidste 5 måneder. 

Mærket. 

At have nogle smerter, som jeg også fornemmer bliver forstærket,

når jeg tænker meget på dem. 

Ja. 

Og hvad er det du sagde jo du var ude

at sejle i øjeblikket hvad? Hvad er omstændighederne for de her smerter her? 

Altså ja Jeg er ude at sejle med min kæreste

vi Vi er i caribien lige nu. 

Jamen, omstændighederne er jo anderledes, fordi jeg bor på en båd. 

Så. 

Jeg bevæger mig jo på en 2 måde, end jeg

ville gøre, hvis jeg var derhjemme. 

Men ja, jeg mærker tit at. 

At smerterne har forbindelse til Sådan forskellige situationer og forskellige

settings, Sådan i forhold til hvor jeg befinder mig henne,

både på båden, men også hvis vi tager på land. 

Ja. 

Så Der er situationer, der kan forværre smerterne, og Der

er bevægelser bestemte steder, når du er i gang med noget på båden. 

Men så sagde du også Der er også nogle tanker

eller nogle der der kan forværre det. 

Og det gør jeg. 

Jo Jeg har haft. 

Det, Jeg har haft allerstørste problemer med. Det har været. 

For eksempel at skulle bukke mig ned og samle noget op fra gulvet. 

Eller sidde ned. 

Ja i en helt almindelig situation, hvor man bare sidder

på en stol. Eller hvis jeg sidder nede i Vores

salon i en sofa eller oppe i Vores cockpit, så

får jeg ekstremt ondt i min læn. 

Og nogle gange oplever jeg at have strålinger ned i mine ben. 

Og så kan jeg mærke, når jeg for eksempel skal

bukke mig ned og samle nødder og gulvet, så så

når jeg altid at tænke inden jeg skal bukke mig

ned, at det her, det kommer til at gøre ondt,

og så gør det også ondt. 

Så jeg føler, at i visse situationer, Jeg er meget

Sådan styret af tankerne. 

Så det du det du beskriver her. Vi har jo

selvfølgelig afklaret lidt på forhånd det du beskriver her. Det

er jo netop nogle af de ting, som vi kan

snakke om, når vi når vi takker om den type

smerter jeg arbejder med. Altså det der hedder neuroplastiske smerter,

så det du har fortalt mig i det. Det er

at du er blevet undersøgt af lære. 

Ja ja Det er jeg. 

Du har du er blevet understud du blev var hjemme

II Danmark og blev undersøgt. Eller hvordan var det? 

Ja jeg for 5 måneder siden der oplevede jeg. 

At der Sådan over 3 måneder af mine smerter var

blevet værre og værre. 

Og så vågnede jeg en morgen og kunne ikke komme

ud af min seng og stå på mine ben, fordi

jeg havde så mange smerter. 

Så jeg tog selvfølgelig kontakt til mine forsikring som. 

Som sendte mig hjem til Danmark, så jeg kunne blive

set af det danske sundhedsvæsen. Men først var jeg på

sygehuset herude i caribien. 

De tog nogle scanninger af mig, og ja undersøgte min ryg. 

Og så kom jeg så hjem bagefter til det danske

sundhedsvæsen, så de ligesom kunne vurdere mig, fordi Det var

det, forsikringen mente var bedst. 

Og de fandt ikke noget fysisk. 

De fandt en lille udpostning. 

Som er en mild grad af en diskusprolaps, men Det

var ikke noget de danske læger mente. 

Havde så skarp forbindelse til mine smerter. Det var i

hvert fald ikke noget, de ville gøre noget ved. 

Nej og og. 

Diskusprolaps er jo netop en Sådan lidt noget mystisk noget

med at man kan godt have diskusprolaps uden at have

smerter. Man kan også have kraftige smerter uden at Der

er noget særligt II ryggen eller intet galt og Det

er det Det er der vi kan begynde at snakke

om at det måske er neuroplastiske smerter. 

Så Det er jo vigtigt for mig at at at

Det er afklaret på forhånd. 

Så har du gået til noget andet smerteterapi, som minder

lidt om det her PRT som jeg arbejder med var det rigtigt. 

Ja. 

Hvad har du lært om om om dine smerter der

bruger de også ordet neuroplastiske smerter? 

Ja det gør de. Og der lærte jeg at. 

At jeg godt ved hjælp af træning og ved at

få mere selvtillid til min krop. Faktisk kan undgå at have smerter. 

Så vi lavede nogle styrke øvelser, hvor jeg skulle dødløfte

og med en vægtstanglegemer forover hele vejen ned til gulvet. 

Og hvem? 

Gentagelser af de her øvelser her, der oplevede jeg faktisk,

at jeg lige pludselig godt kunne bukke mig ned og

samle noget op fra gulvet, uden det gjorde ondt. 

Ja. 

Super fint og så er du tilbage på båden. 

Og hvor længe er det så, at hvornår de begynder

at vende tilbage de her? 

Smerter her for du var Det er bare reduceret, ikke også. 

Det var meget reduceret, og da jeg kom tilbage, havde

jeg faktisk slet ikke nogen smerter. 

Så indenfor de sidste 14 dage 3 uger begynder jeg

Sådan at mærke at. 

Der kommer Sådan lidt irritation i mine ryg, når jeg

for eksempel har siddet ned i lang tid, eller. 

Ja også når jeg bukker mig ned. 

Og så kan jeg bare mærke, at Jeg er super hurtigt. 

Begynder at overtænke, så nu kommer det hele tilbage, og

nu får jeg bare mega ondt igen, og det forstærker

mine smerter helt vildt meget. Og Jeg kan virkelig mærke

inden for de sidste. 

14 dage at at det Sådan begynder at komme retur

det jeg havde før. 

Ja. 

Det synes Jeg er så glad for at du har

henvendt dig i det, fordi Det er jo præcis der

hvor vi kan lave en kombi. Er det metakognitive som

den her podcast primært handler om, men også det her med smerte. 

Behandling ud fra den her tankegang om, at den type

kroniske smerter, som du selv siger Der er Der er

en eller 2 form for forbindelse mellem mellem tanker og

følelser og så smerterne. 

Og Det er jo vigtigt. Det ved du allerede, men

nu siger jeg det lige for lytternes skyld. Det er

vigtigt at vide at. 

Det er rigtige smerter. Vi snakker om det her. Det

er ikke Sådan nogen. 

Smerter du forestiller dig, Det er ægte smerter vi snakker

om, og Det er jeg sikker på. Det gør rigtig ondt. 

Det er ikke noget du gør med vilje. Det er

ikke noget der afhænger af, at du skal tænke positivt

eller eller noget som helst. Men det handler om, at

Vores hjerner har en nogle indbyggede mekanismer, der sørger for

at smerter normalt opfattes som en trussel, Der er noget

galt, og at det så gør at. 

Når smerter bliver kroniske på den her måde her. 

Så er det som om det der alarmsystem altså ikke

rigtig fungerer længere, fordi hjernen forsøger at stoppe dig for

eksempel i nogle bestemte bevægelser. 

Fordi den den på en måde har en opfattelse af,

at Der er noget galt nu. Pas nu på den ryg ida. 

Du skal ikke gøre det her, og så bliver der

faktisk skabt en en smerte af hjernen. Og Det er

som sagt en helt fuldstændig ægte smerte, så Der er

ikke noget. Der er ikke noget tænkt i det overhovedet. 

Ikke desto mindre PRT går ud på at træne det

væk, og Det er lidt af det a la det

du har lavet her, så i min måde at sige

det på det her med at at lave nogle bestemte

bevægelser som normalt udløser smerterne. Det er Sådan nogle triggerbevægelser. 

Altså Der er noget som din hjerne ligesom er på

vagt over for Det kan være det du sagde med

at bøje, bøje dig ned og samle noget op eller sidde for længe. 

Og at Vores kære hjerner, de holder øje med alt

muligt for os, uden at det behøver at tænke over

det. Det er dejligt. 

Men men Det kan godt være at det så bliver

tricket. Nå nej pas nu på ligesom jeg. Jeg er

sikker på de fleste der har prøvet at at skære

sig i fingeren for eksempel, så får man faktisk i

nogle dage en instinktiv fornemmelse af at man skal man

skal holde lidt varsom på ting. 

Så det. Det kommer ret hurtigt at man man bliver

mere opmærksom på det. Hov pas nu på og og

Det er den der på vagthed. Vi skal og træne

lidt væk, men samtidig så er der også som du siger tanker det. 

Hver, hvis vi prøver at bevæge os en lille smule

op fra det meget? 

De dybe plan Sådan nogle mere af de mere bevidste

tanker du har omkring det. 

Nu er det så kommet tilbage til sidst 14 dage

3 uger hvad hvad tænker du om om om alt

det din situation og alt det? 

Altså. 

Jeg tænker tit over at. 

For eksempel når jeg sætter mig ned på en stol,

at det giver ikke nogen mening, at jeg skal have

ondt, for Jeg har ikke lavet noget. 

Som fysisk har ødelagt min ryg. 

Og og selvfølgelig bliver jeg bekymret, fordi jeg sejler, og

Det er et andet miljø og bevægelse i og. 

Hvad tingene bevæger sig hele tiden, og Vi skal også

ud at sejle længere distancer, så Sådan nogle ting bekymrer mig også. 

Hvordan bekymrer det? 

Dig og så kan jeg også mærke at jamen det bekymrer mig at. 

At. 

Jeg kan mærke jeg bliver i dårligt humør og jeg

bliver i dårligt udgave af mig selv når Jeg har

de her rygsmerter, fordi jeg ikke føler at Jeg kan

deltage i det samme. 

Som Jeg vil kun. 

Uden mine rygsmerter, og det begrænser mig. 

Ja. 

Blive en lille smule udfordret af, at Der er en lille smule. 

Afstand mellem os og Vores. 

Vi snakker lidt forbi hinanden eller ind over hinanden. Det

må du undskylde endda. 

Det er nok fordi vi sidder i hver sin del af verden. 

Det tror jeg. 

De bekymringstanker. Hvad handler de om? 

Jamen, det handler om at. 

At Jeg er bange for jamen det ved jeg ikke

det. Det er slet ikke så konkret tror jeg ikke

jeg. Jeg bliver bare bekymret for at. 

At jeg skal leve et liv herude, som jo er

min store drøm at sejle rundt, som så lige pludselig

skal blevet ødelagt af, at jeg bliver overtaget af de

her tanker om at have så ondt hele tiden. 

Så jeg ligesom ikke kan være i nuet. 

Ja. 

Så er det bekymringer om at have tankerne om smerterne. 

Nej, Det er lige så meget bekymringen om smerterne. Men

ja måske nok begge dele fordi at. 

Ja, jeg bekymrer mig også om smerterne. Jeg ved godt at. 

Eller Jeg er i hvert fald rimelig bevidst om, at

Der er jo ikke på den måde noget i stykker

i min ryg, fordi Jeg har ikke lavet noget fysisk som. 

Som har sat sig i min ryg eller gjort at

den er på den måde i stykker, så. 

Jeg er overbevist af hvert fald mig selv om, at

jeg stadigvæk har en stærk ryk, og jeg godt kan

leve det liv, jeg gerne vil. Men jeg bliver begrænset

af, at Jeg har de her tanker, som bliver enormt

forstærket, når jeg først mærker de har smerter. 

Og så er det, at jeg sætter begrænsning. 

For mig selv, fordi Jeg er bange for at forværre dem. 

Og hvad vil det sige at du passer på nogle

bestemte bevægelser eller eller hvordan sætter du begrænsninger? 

Ja, så for eksempel så kan jeg lade være med

at lave nogle bestemte ting, eller? 

Flytter mig meget Sådan i situationer. Vi så kan mærke det gør ondt. 

Jeg har også oplevet at lade være med at tage

med ud at spise, fordi jeg vidste at jeg skulle

sidde på en stol i længere tid. 

Eller jeg ville kiteurferes heroppe på båden, så før Det

har jeg ikke så ikke lige prøvet endnu, fordi nu

ligger vi meget stille, men før det her der oplevede

jeg også at sige nej til Sådan nogle ting, fordi

jeg vidste at det ville komme til at gøre ondt. 

Så så jeg siger nej til mange ting, fordi jeg

på forhånd tænker det her, Det kan jeg ikke. Det

kommer til at gøre ondt, så på den måde begrænser

jeg mig selv i, at Jeg har gjort noget af

det, jeg elsker allermest. 

Ja. 

Og hele formålet med turen tænker jeg netop de oplevelser der. 

Ja. 

Og Det er jo ikke meningen. 

Det Jeg har prøvet at at at skrive ned her

på mit papir. Det er. 

Altså Det er nogle tanker der handler om. Skal jeg

leve et liv med de her smerter og med de

her tanker om smerter i stedet for at være i nuet? 

Det er. 

Skal jeg have bekymringer over? 

Smerterne i sig selv. 

Og skal jeg have bekymringer over, at Jeg har tanker om de smerter? 

Ja. 

Og så sagde du også at du du godt ved

og du siger til dig selv. Jeg har en stærk

ryg, og Der er ikke noget galt. 

Ja. 

Men Det er svært. 

Og stole på når man får ondt, hver gang man

gør noget med sin ryg. 

Ja. 

Så. 

Er det rigtigt forstået at den her? 

Jeg har en stærk rygter og ikke noget galt. 

På en måde er en slags indre diskussion med dig

selv, men det gør jo ondt i nogle bestemte situationer.

Jamen Jeg har en stærk ryg, det ved jeg, men

det gør jo ondt. Er det Sådan en slags? 

Frem og tilbage debat. 

Ja altså, jeg fortæller i hvert fald mig selv, at

selvfølgelig kan jeg godt bukke mig ned og samle noget

op fra gulvet. Altså Det kan være en kuglepen eller? 

Et tabt stykke papir eller et eller andet. Selvfølgelig kan

min ryg godt bære en kuglepen op fra gulvet, så

det bliver Sådan lidt en en kamp med mit hoved om. 

Jeg ved det kommer til at gøre ondt, men så

prøver jeg at sige til mig selv. Selvfølgelig kan du

godt det her uden det gør ondt. 

Og så oftest eller så så er det jo så

nu at jeg begynder at at gøre nogle ting, hvor

jeg så bliver bekræftet i jamen det gør ondt og

så mister man lidt tilliden til sin ryk igen. 

Ja sådi jeg ved det kommer til at gøre ondt,

men jeg ved det på den måde også at det ikke. 

Gør er det? 

Ja eller det burde det i hvert fald ikke. 

Har ja. 

Så så noget af det jeg jeg plejer at at

lave i det her den her podcast. Det er jo

at prøve at tegne op. 

Hvad som sker så du kan se det ida og

dem der ser med på youtube kan se det. Men

ellers så vil jeg læse op til dem der bare lytter. 

Ja. 

Så. 

Her kan du se. 

De tanker Jeg har skrevet ned her i første omgang. 

Det giver ikke mening. Jeg har ondt. 

Jeg er en dårlig udgave af mig selv. 

Skal jeg leve et liv med tanker om smerter eller

smerter i stedet for at være i nuet? 

Skal have bekymringer over de smerter eller bekymringer over, at

Jeg har tanker om de smerter hele tiden. 

Og så var der den der frem og tilbage diskussion

på den ene side. Jeg har en stærk ryg, og

Der er ikke noget galt. 

På den 2 side, men Det er svært at stole

på når Jeg har smerter hele tiden på den ene side. 

Jeg jeg ved det kommer til at gøre ondt på

den 2 side, men det burde det egentlig ikke. 

Ja. 

Og hvis jeg forstår det rigtigt, så er det her

jo noget der sker en stor del af af døgnet for dig. 

Ja Det er rigtigt. Det sker mange gange i løbet af et døgn. 

Ja. 

Og jeg plejer at at kalde det her mønster her. 

Snakker du talt om? 

Tankemønstre det her mønster hermed at tanker de. 

De bliver ved med at gentage sig. Det kalder jeg for hamsterhjulet. 

Ja. 

Så Jeg har tegnet en cirkel rundt om alle de her mange tanker. 

Og. 

Det her er de gentager sig hvor mange, hvis man

nu skulle sige i procent, hvor mange procent i løbet

af din vågne tid ida der går med at befinde dig inde? 

I det her mønster her. 

Hvad vil du så sige er det? Jeg fornemmer det mere end 20%. 

Ja Det er det også. 

Det er hver gang jeg sætter mig ned, eller hver

gang jeg altså nærmest hver gang jeg bevæger mig, så er det. 

Jo ja det ved jeg ikke. Det er også nok

også over halvdelen, altså nok mere end jeg egentlig selv tror. 

Måske 60%. 

Og, Der er jo ikke noget fast tal for hvornår

Det er godt, men Det er i hvert fald for

meget. Kan vi konstatere med 60% nu her og en

af tingene Vi har konstateret Det er, at når de

her hamsterhjulstanker, de fylder så meget, så har de også

en tendens til at påvirke dit humør. 

Så der kommer dårligt humør. Det har en tendens til

at påvirke din adfærd, så du undgår situationer for at

undgå smerterne. Du siger nej til for eksempel surf. 

Og du begrænser dig selv i nogle andre ting, sagde du? 

Og en af de ting som PRT jo så også

siger Det er at det her fokus og Det har

jeg gjort lidt plads til heroppe, at der også er en opmærksomhed. 

På kroppen. 

Som du siger, hver gang du bevæger dig. 

Så er der Sådan en en hyper opmærksomhed på bevægelser

og på hvad kommer der til at ske nu, som

du selv sagde, jeg sætter mig ned, og det kommer

til at gøre ondt. 

Ja. 

Jeg føler i hvert fald meget, at jeg Sådan er

i alarmberedskab hele tiden eller oftest. 

Så så Det er faktisk en af de ting, Der

er for en form for alarmberedskab herovre. 

Som er meget kropsligt. 

Så Der er faktisk Sådan en. 

En form for overvågning. 

Det er robben og samtidig også en påvirkning af kroppen.

Det er det der, Det er det, der gør det

trick i det her, at din hjerne Sådan set forsøger

at at holde smerterne på afstand, men samtidig så ender

den med at påvirke smerterne også, og Det er det,

som PRT arbejder med, men Der er stort. Det er

meget det samme vi arbejder med i metakognitiv terapi, at

der denne her hyper opmærksomhed faktisk tit gør noget. 

Det kan også give følelser. 

Eller påvirker kroppen ved i Sådan stressende måde? 

Så lige nu her. Der sidder du jo ned. Har

du smerter som du sidder lige nu? 

Ja og jeg sidder også hele tiden Sådan og bevæger

min min ryg op og ned. 

Så Det er faktisk en trigger situation at sidde ned. 

Ja. 

Nok en af de værste. 

Så lad os prøve at lave Sådan en. 

En somatisk boring som det hedder at du. 

Du ved godt. 

Med din kloge hjerne. 

At du ikke kommer til og skade din ryg af at sidde der. 

Er det rigtigt? 

Jeg kan jo sagtens sidde her i Danmark og påstå

det. Men er det også noget du? 

Der er en del af dig. Ja. 

Det er jeg selv meget overbevist om. 

Ja. 

Lige før der sagde jeg til dig læg mærke til,

om der kommer Sådan en en indre boksekamp i dig,

som handler om på den ene side på den 2

side på den ene side på den 2 side. 

Vi vil gerne undgå. 

At der opstår Sådan en. 

En indre kamp fordi Det er bare en del af

hamsterhjulet, at det så snurrer endnu hurtigere og egentlig påvirker dig negativt. 

Ja. 

Så du ved for eksempel, at du i caribien. 

Sidder du og siger Jeg er i caribien. Jeg kan

caribien, jeg caribien hele tiden. 

Nej. 

Så noget af det vi ved. Det behøver vi ikke at gentage. 

Netop fordi vi ved det. 

Ja. 

Vi vil gerne undgå at overaktivere din. 

Hyperaktiveret hjerne, så det vil sige, at den her indre boksekamp dialog her. 

Den vil vi gerne prøve at minimere, så så godt

som du nu kan. 

Så Jeg vil Jeg vil gentage det bare lige et

par gange, men det skal ikke være Sådan en. Husk

nu at det ikke gør noget. Husk nu det ikke

gør noget, men mere Sådan en grundlæggende viden. 

Det er den ene ting den 2 ting er at du. 

Tillader dig selv og mærke. 

Din krop, så hvis du tager tager den ene hånd

frem og bare holder den Sådan opad. Du spreder fingrene. 

Så kan du. 

Jo mærke at det bliver lidt køligere, når man Sådan

spreder fingrene og holder den op. Kommer lidt mindre blod

op til til hånden også, så den bliver som regel

også en lille smule køligere end før. 

Og så bare mærk den fornemmelse i hånden uden holdninger

til den uden noget. 

Bare mærke du kan mærke tommelfingeren. 

For sig selv. 

Mærk pegefingeren. 

Og sig selv. 

Langfingeren. 

Ringfingeren. 

Lilfingeren på sig selv. 

Så flyt fokus til selve håndfladen. 

Og Der er også Sådan ligesom 3 forskellige sektioner, der

den øverste del af håndfladen du kan mærke lige under fingrene. 

Der er den mellemste Sådan centrum af håndfladen. 

Og så er der den del Der er nede omkring tommelfingerens rod. 

Så er der også. 

Hånd ryggen på den 2 side af hånden. Kan jeg mærke. 

Godt så må du godt tage hånden ned. 

Kan du kan du flytte opmærksomheden rundt de her forskellige steder her. 

Ja Det var meget nemt faktisk når du Sådan sagde det. 

Fordi. 

Hvordan var din din indre stemning, mens vi gjorde det her? 

Den var meget rolig og dejlig. 

Rolig og dejlig godt. 

Vi gør jo ikke det her for at aflede opmærksomheden,

så Det er ikke Det er ikke Det er ikke

et smertereduktionssystem det her. Det er ikke for at komme

af med smerterne, men nogle gange så oplever man at

det at flytte opmærksomheden, det faktisk gør, at smerterne af

sig selv forsvinder imens. Og det ved jeg ikke om

du oplevede nu her. Det var ikke. 

Nødvendigvis det der var formålet. 

Men jeg. Jeg tror ikke lige jeg lagde mærke til

smerterne i ryggen på samme måde, fordi vi lige lavede den der øvelse. 

Nej, Det er ikke meget interessant. 

Jo. 

Og man kan jo sige. 

Er smerterne der, hvis man ikke lægger mærke til dem. 

Nej. 

Så. 

Eller. 

Den. 

Jamen er de der hvis du ikke lægger mærke til dem. 

Altså nej. 

Jeg er sikker på at. 

Din telefon er, der selvom du ikke lægger mærke til

den. Jeg er her, selvom du ikke lægger mærke til mig. 

Vi har vi 2 har eksisteret uden at kende hinanden. 

Før så på den måde er tingene der, men en

personligt oplevet subjektiv sansning. 

Som man ikke er opmærksom på. 

Det er lidt noget andet, ikke? 

Men Det er ekstremt vigtigt at vide, at vi gør

ikke det her direkte for at påvirke smerterne. 

Fordi du har jo netop i lang tid gået og

sagt til dig selv de smerter Jeg er her ikke

af nogen grund. Jeg kan sagtens bevæge mig. 

Og Der er Sådan instinktive, hvor nu de smerter til

at holde op i det. 

Ja og Det er det der holder gang i alarmsystemet. 

Ja. 

Det vil sige, at alle de her øvelser som vi

2 laver lige nu, ida som hedder somatisk sporing det handler om. 

At, hvis smerterne forsvinder ud af opmærksomheden. 

Så er det bare en gave. Det er super fedt. 

Men hvis vi begynder at sige, åh nu smerterne væk. 

Så vil det tit give det modsatte resultat, fordi du

flytter fokus til at mærke efter om de er væk. 

Ja. 

Kan du genkende det? 

Ja meget Jeg har. Ja Det kan jeg virkelig godt

fordi nogle gange så kan jeg godt komme til at

sætte mig ned. Det lyder jo meget skørt, men så

kan jeg godt sidde ned i noget tid faktisk og

så lige pludselig komme i tanke om hov nu er

der faktisk siddet her uden at Det har gjort ondt,

og så begynder det at gøre ondt. 

Jamen, så ved du præcis ved at snakke om. 

Så de var ude af din opmærksomhed, og så kommer

de tilbage i opmærksomheden i det øjeblik samtidig med et

ønske om, at de ikke må være der. 

Så nu 2 skal vi prøve at lave en en

det omvendte af det og hvad pokker er det omvendte

af det? Det er at du godt må mærke det,

men at du gør dit bedste ida for ikke at stritte imod. 

Så du må godt lukke øjnene fordi så gør det

da en lille smule nemmere at koncentrere dig, så start

med at mærke den der hånd der igen. Du behøver

ikke at tage den op opad, men bare mærk hånden

der. Du behøver ikke tage den op, men bare hvor

den nu er, selvom uanset hvor den er så klog mærk håndens fingre. 

Lige løb dem alle 5 igennem de 5 fingre. 

Og mærker hånden i det hele taget. Den er der

endnu. Den er vendt tilbage i din opmærksomhed. 

Og nu. 

Vil bede dig om og lige så forsigtigt og bevæge

dig derned II ryggen er det i lænden, at du har smerterne. 

Ja Det er noget jeg. 

Så find ud af hvor stort det område er, hvor smerterne er. 

Og lige nu der kommer det her hvor du? 

Bemærker det. 

Men på en måde hvor du? 

Ikke stritter imod rigtig, men mere. 

Er det et analytisk eller observerende lidt mere nysgerrigt interesseret

i, hvad der egentlig er dernede i landet? 

Og Det er så her. 

Vi kan bruge den her grundlæggende dybe viden. 

Du behøver ikke at sige det til dig selv, men du ved. 

At, der ikke er noget galt med den ven. 

Ligesom du ved. 

Hvad er dit rigtige navn er vi kalder dig ida her. 

Du ved hvor du er henne? 

Tæller af dig selv ida lige nu og bare og. 

Bemærke området. 

Uden at gøre noget som helst ved det andet end at observere det. 

Gør dit bedste for og. 

Vær rolig, ligesom da du bemærke din hånd. 

Der er en eller 2. 

Rolighed. 

Tryghed. 

I at vide. 

At det eneste du gør lige nu er at du flytter din opmærksomhed. 

Kan lige skifte din opmærksomhed tilbage til hånden nu. 

Bare lige mærke håndens fingre, håndfladen og hånd ryggen igen. 

Så mens du er i hånden og bemærker den. 

Så vend tilbage til ryggen igen, lænden og mærk. 

Den der. 

Hvad lægger du mærke til i lænden lige nu? Er det. 

Et bredt område et smalt område. 

Har det ændret sig af det samme som. 

Det er jamen Det er et forholdsvis bredt område og

altså det sidder nede i lænden, men det går hele

vejen Sådan ud til mine hofter. 

Og også engang imellem Sådan noget med mine bander. 

Er der et sted i det område, hvor Det er mindre intenst. 

Altså Der er det Sådan ude i ydre kanten, eller

hvad skal man sige det det det Der er mest

intenst. Det er Sådan inde i mit. 

Så hvis du. 

Bevæger dig Sådan lidt ude i periferien af det hele

ude i yderområderne. Bare lige ligesom da du gik alle fingrene igennem før. 

Så du vælger nogle bestemte områder ud derude i yderområderne?

Det er der du. 

Mærker noget. 

Bemærker. 

Igen, du behøver ikke at sige til dig selv, men

Vi har en grundlæggende viden om, at du er blevet

undersøgt, og at den land dine baller din ryg alle

dele er helt OK. 

Det er en misforståelse, du kan være helt. 

Tryk. 

Det eneste du gør lige nu ved Det er at

lade din opmærksomhed være her. 

Bare lige nu en ro. 

Og hvis du tjekker ind i hele området nu læn

og baller og det hele lige nu. 

Hvordan er det lige nu? 

Altså det gør ondt. 

Ja. 

Og du er velkommen til at bevæge dig, hvis det gør for ondt. 

Ja. 

Altså Jeg synes det gør mere ondt når jeg Sådan

har fokusset på det du. 

Må godt gå ud af øvelsen, og Det er jo

præcis det, som er udfordringen ved at. 

Når man gør det, når Det er for intenst, og

opmærksomheden bliver for intenst, så er det præcis som du selv har oplevet. 

At så stiger. 

Smerten altså hvis det det selve den her vagtsomhed i

hjernen Der er det egentlig problem. 

Ja. 

Hvis du lagde mærke til det, så prøvede jeg at

tale langsomt tale til tryghed og ro. 

Og vi prøver at få det? 

Så afdæmpes som muligt. 

Men Det er klart nu prøver du det her for

første gang, at så er der en intensitet, en spænding

og noget uro omkring det. 

Og hver gang man laver det her som er det

sporing, så skal det ikke være for at reducere smerten. 

En god måde at tænke på det på er at

det du i virkeligheden arbejder på og reducerer Det er hjernens vagtsomhed. 

Ja. 

Fordi når din hjerne holder op med at være vagtsom

og overfor din krop, så holder den også op med at skabe smerten. 

Ja så. 

Det er meget indirekte i virkeligheden, men vi 2 sidder

selvfølgelig begge 2 og ønsker wauw det kunne være fedt,

hvis de der smerter de forsvandt. 

Ja Det er. 

Dejligt. 

Det, men hvis Det var så enkelt, at man bare

lige kunne gøre det lige som nu og her, så

ville du selv have fundet ud af det, tror jeg. 

Ja. 

Så Det er derfor at man skal man skal arbejde

med de her somatiske sporinger lige og vænne sig til det. 

Og det betyder, at når du bevæger dig rundt på

skibet, så skal du bare udføre dine normale arbejdsopgaver. 

En gang imellem så så gør det på den her måde. 

Med somatisk sporing når du skal udføre en eller 2

bevægelse, men også når du sidder stille. 

Du sagde til mig før for eksempel at. 

Du tænker det her. Det kommer til at gøre ondt. 

Ja. 

Og. 

Det modsatte af det. 

Det er jo ikke. 

Det bliver bare mega fedt det her. 

Men. 

Det er at du så godt som muligt. 

Er villig til, at det gør ondt. 

Men du er kun billig til det, fordi du ved,

at det ikke er farligt. 

Ja. 

Nu siger du, at i surfer for eksempel? 

Jeg har aldrig prøvet at surfe, men jeg antager at

noget af det man laver når man surfer det gør også ondt. 

Det kan det i hvert fald gøre, men altså man

bruger jo sin krop meget, så på den måde er

det jo ja. Det kan i hvert fald faktisk være. 

Der er nogle af de aktiviteter, du nyder at gøre, som indebærer smerte. 

Ja. 

Og Det er lidt den holdning til det du skal

bruge som er det sporing. 

At du er villig til og opleve den smerte, som

jo kommer på grund af en misforståelse. 

Som en del af din træning. 

Det som du er villig til, at der opstår noget

smerte når du surfer eller i øvrigt bruger din krop. 

Fordi Det er en del af gamet. 

Ja. 

Giver det mening? 

Ja altså så Det er den måde man træner hjernen

til og acceptere at smerten er der eller. 

Altså hvis man hvis man fra starten af siger Jeg

har ikke lyst til at få den smerte som kan

opstå når jeg surfer står på skateboard løber en tur. 

Træner vægte, hvis man fra starten ikke er villig til

at have den smerte som kommer, så kommer man aldrig i gang. 

Nej. 

Men, Der er nogle sammenhænge, hvor vi faktisk tolererer en

form for ubehag som en del af oplevelsen. 

Og det mindset kan vi godt bruge, når Vi har somatisk sporing. 

Men Det er ikke det samme som udholdenhed. 

Det ikke det samme som at du skal være sej

eller hård eller bare kæmpe der igennem smerter det noget

helt andet. Det er mere Sådan en. Jamen det betyder ikke noget. 

Ja. 

Det betyder ikke noget, at der kommer. 

En smerte. 

Kan du huske da du da du? 

Var lidt mere ligeglad med er der? 

Præcis. Kan du huske da du startede med de her

øvelser du skulle? Du skulle lære nogle træningsøvelser med løfteting

og alt Sådan noget og så lige så stille og roligt. 

Så forsvandt smerterne af sig selv. 

Ja hvad? 

Var dit mindset da du da du begyndte at lave

de de øvelser i sin tid. Fik du noget instruktion i det? 

Jamen jeg var meget modvillig, altså fordi at jeg vidste

jo det ville komme til at gøre ondt, så jeg

havde jo ikke lyst til at skulle løfte alle de

der kilo fordi at jeg vidste jo at det ville

komme til at gøre vanvittigt ondt i min ryg. 

Men jeg blev så også guidet til at. 

At jeg godt kunne altså jeg skulle stole på min

ryg, fordi den var stærk nok til at bære de

her kiloer. Det fandt jeg jo så. 

Ud af efterhånden, at jeg faktisk var, og så var

det jo mega fedt, så var det jo bare en

kæmpe sejr lige pludselig at kunne det. 

Ja. 

Og. 

Fuldstændig samme princip kan du bruge i din hverdag på

båden til at at tage nogle små bitte bitte øvelser. 

Bare du bukker dig ned, bare du bevæger dig bare.

Du sidder alle de her små ting på samme måde,

så sige jamen jeg stoler på min ryg. 

Eller den her viden om? 

At du. 

Kan stole på din ryg, har der? 

Du har en viden om at. 

Din ryg kommer ikke til at knække eller falde af,

eller der kommer ikke til at ske noget som helst. 

Selvom Det er ubehageligt. 

Det er ekstremt vigtigt at at det gør ikke noget

af ubehaget. Kommer du, som du selv sagde, er ligeglad med det. 

Ja altså når jeg laver nogle øvelser, så har jeg

virkelig prøvet at tænke Sådan. OK nu laver jeg. 

Og så er det OK at det gør ondt, men

Jeg kan godt mærke at jeg nogle gange bliver begrænset

i at det går for ondt, og så bliver jeg

nødt til at stoppe med at lave den bevægelse, fordi jeg simpelthen. 

Ikke kan, og Det er en god pointe at du skal ikke. 

Udfordre det til mere end den der tolerancegrænse hvor? 

Må du begynde og holde ud i det. Du skal

endelig ikke holde ud. 

Fordi så så er det jo bare din hjerne. Den

har et instinkt der fortæller dig at du hver i

færd med at gøre noget virkelig dumt og farligt. 

Ja. 

Så i det øjeblik, at du begynder at pirre den

på den måde, så vil den jo skabe flere smerter.

Det giver god mening. 

Så tænk på det. 

At. 

At Vores smertesystem er beregnet til at stoppe i at

stoppe os, når Der er sket en fysisk skade. 

Så er smerten beregnet til at at smerten kommer, så

vi ikke forværrer smerten. 

Vi stopper os selv fordi det gør ondt. 

Og så. 

Bliver bruddet eller såret, eller hvad der nu er galt.

Det bliver ikke værre, så kan kroppen hele. 

Og det vil sige, hvis man begynder og udfordre sin

egen hjerne på den her måde og siger, jeg skal

kæmpe mig igennem og lave de her øvelser alligevel, så

er det lige præcis der, hvor du trigger alarm. 

Situationen, så Det er en god ide at træne med

de små ting først og så øge. 

Lige så stille og øge det og også som jeg

sagde før at du når du laver den her somatiske sporing, at du. 

Du bemærker måske de steder, Der er knap så ømme

eller knap så voldsomme i første omgang, og så kan

du skifte lidt frem og tilbage, som jeg gjorde med hånden og lænden. 

Eller andre steder i kort? 

Men du var jo god til med det samme at

kaste dig ud i at mærke din hånd alle fingrene

og Sådan noget, så så den her opmærksomhed. 

Det er præcis den du kan bruge til og flytte dit fokus rundt. 

Ja, så træningen består i og en gang imellem i

løbet af dagen og sætte sig ned og lave den

her fokus træning hvor man. 

Både fjerner fokus, men også fokusere på der, hvor det

gør ondt. Har jeg forstået Det er? 

Rigtigt og hvad vil du ellers sige der du har

lagt mærke til at principper for som er etisk sporing? 

Jamen, at jeg godt kan fjerne fokus. 

Og. 

Få det til at komme mindre ondt i min ryg,

når jeg for eksempel fokuserer på min hånd. 

Og det fortæller også rigtig meget om, at det. 

Med meget, meget stor sandsynlighed er neuroplastiske smerter. 

Ja. 

Men Det er jeg også ret overbevist om. Det er

i den forstand, at jeg ofte. 

Tager mig selv i også at lave nogle af de

der øvelser, for eksempel også at bukke mig ned uden

det gør ondt. Og så bagefter var jeg tænker jeg

Sådan gud det gjorde slet ikke ondt. 

Så så Jeg kan jo også godt nogle gange komme

til at lave dem uden det gør ondt, fordi jeg

ikke når at tænke over det. 

Det er da en filt. God pointe. 

Så der har de der har dit hoved formatet været

fyldt med noget andet og din hjernes opmærksomhed har været

på noget Der er vigtigere og så glemte den lige

at holde øje med. Hov Det var den der bevægelse

jeg ikke måtte lave. 

Ligesom man kender det fra, at hvis man havde et

et sår på fingeren og det meste af tiden, der

holder man øje med hver gang man tager fat i

noget passende på pyt nu på og så lige pludselig

så opdager man at man tager fat i noget uden

at tænke over det, fordi man ens hoved var et andet sted. 

Ja så. 

Det er rigtig rigtig fedt at du har de oplevelser.

Dem skal du bare samle på. 

Fordi Det er Sådan nogle små øjeblikke af nå Det

er OK. Det er OK at bevæge kroppen på den

her måde, så tænk på det at du du du

træner din egen hjerne. Det er der derfor det hedder

paint repræsenting din hjerne skal bearbejde din sansning på en 2 måde. 

Hver gang du har de her små aha øjeblikke OK? 

Det var ikke så slemt og nogle gange når du

lærer som er sporing, så vil du opdage at smerterne

de ændrer sig og nogle gange vil de forsvinde helt,

og andre gange vil de bare dæmpes. 

Men Det er Det er fordi din hjernes vagtsomhed holder op. 

Og så synes den ikke Der er nogen grund til

at skabe smerter længere. 

Ja. 

De her tanker, Der er Sådan mere er. 

Om hele situationen, og Det er en dårlig udgave af

mig selv skrev jeg også på mit papir her. 

Det var Sådan 1 1 5 og halv nej 60%

af af din tid. 

Der er vi med tilbage i den den mere bevidste

del af hvad der foregår, og det tænker jeg, den

måske også kunne være en en ting. 

Da du fokuserede på din hånd? 

Var der så tanker fra hamsterhjulet imens. 

Nej. 

Fordi det en 2 god pointe med at opmærksomheden, så

nu har vi brugt opmærksomheden i kroppen. Ikke også. 

Mit opmærksomheden over for hvad foregår der i mit hoved?

Det kunne også være et helt andet sted. Det kunne

være i din hånd. Det kunne være i den fantastiske

udsigt, som du har garanteret for båden. I hvert fald

når Vi er ude at sejle. 

Eller alt muligt andet. 

Der snakker vi om om at være i indre fokus, som er. 

Inde i tankerne, hvor jeg tænker på åh nej, hvordan

bliver de her smerter fremover hvor? Hvorfor tænker jeg så

meget på det? Hvorfor kan jeg ikke få de smerter

væk? Hvordan kommer det til at betyde? Jeg er i

en dårlig udgave af mig selv alle de her. 

Hamsahjulstanker det indre fokus Det er mig, Der er i centrum der. 

Men det ydre fokus. 

Der er du mere eller mindre forsvundet? 

Det var en hånd du kiggede på. Det kunne have

været. Det kunne have været noget på skibet eller det

kunne have været ud af vinduet. 

Og Der er du ikke Der er du ikke i

det der tankefokus længere. 

Nej så en 2 ting du kan gøre. 

Her i den kommende tid. Det er jo at blive

en lille smule mere opmærksom på hov. 

Nu er jeg da vist inde i det der hamsterhjulstanker igen. 

Og så hjælp dig selv ud med et fokusskift. 

Ja. 

Hvad siger du til det? Lyder det. 

Det lyder meget fornuftigt og ja det vil jeg helt sikkert prøve. 

Lyder det realistisk? 

Ja det synes. 

Synes jeg altså. Jeg tror bare Jeg har prøvet det

Sådan en gang imellem, hvis jeg Sådan kommer virkelig ind

i en negativ spiral og prøve at tænke på noget

andet, men Jeg tror det vil altså både tankens kraft,

men også at flytte mig fra Sådan. Selve den situation

jeg står i vil hjælpe mig altså Sådan aktivt at

gøre noget andet. Eller hvad skal man sige hvis? 

Hvis det ligesom kunne fjerne fokus fra, at det lige

præcis var en situation, hvor jeg fik ondt i ryggen,

så kunne jeg gøre noget andet. 

Ja. 

Hvis vi nu tænker på at du står og du

hygger dig med med kæresten i er et eller andet

dejligt sted, fantastisk udsigt eller i oplever noget fantastisk. 

Og du er egentlig et ydre fokus, og så pludselig

så kommer der en tanke. 

Hvornår stepper jeg af med det her smertehelvede her. 

Hvad? Hvad? 

Hvad sker der efter det, tror du? 

Hvad? Hvad vil det rigtige eller bedste at gøre her være? 

Nå undskyld kim. 

Nå. 

Hvad tænker du vil være det bedste? 

Nej men du faldt bare lige lidt ud. 

I den situation, det prøver de gentager jeg det bare

for en sikkerheds skyld. Hvis du nu stod et dejligt

sted. Du er egentlig i ydre fokus, og så kommer

der pludselig en tanke der siger. 

Hvor længe skal jeg leve med det her smertehelvede? 

Hvad? Hvad er det næste? 

Der kunne ske efter det hvad hvad ville være? 

Fungerer bedst, tror du? 

Jamen det ville nok være at flytte mig fra den

situation jeg var i eller prøve at starte en samtale,

som handlede om noget helt andet, eller altså på den

måde komme til at tænke på noget helt andet. Fordi

ja, det ville jo helt sikkert fjerne fokus fra mine dårlige tanker. 

Det er. 

Vil prøve at bede dig om at eksperimentere med Det

er kan du huske du sagde på et tidspunkt som

pointe, da vi snakkede om smerter. 

At det handler med at være ligeglad med smerterne. 

Ja. 

Hvad nu hvis du i stedet for var ligeglad? 

Med den tanke dukkede op. 

Ja hvordan er man ligeglad? 

Det ved jeg ikke. Hvor er der ikke nogen ting

du er ligeglad med. 

Jo. 

Hvis nu jeg interesserer mig ikke særlig meget for fodbold

for eksempel, så hvis folk de kommer til mig og

siger, har du hørt hvem der spiller i aften? 

Så er jeg pænt ligeglad, hvis jeg går forbi på

nogen på gaden der snakker om en eller 2 fodboldkamp

de skal hjem og se, så er jeg pænt ligeglad,

så Det er ikke noget der bliver hængende hos mig.

Jeg spekulerer ikke videre over hov jeg skal også hjem

og se den kamp hov jeg skal eller ej. Jeg

gik glip af den kamp i går eller noget, Der

er ikke noget hos mig der bliver hængende på noget

måde. Jeg er ligeglad det samme, Det kan man have

hvis man ikke interesserer sig for biler eller frimærker. 

Så Jeg er sikker på at Der er noget du er ligeglad med. 

Og Det er lidt det jeg mener. 

Hvad du mener? 

Du forholder dig på en ligeglad måde til at din

hjerne kommer med en fuldstændig irrelevant kommentar til dig. 

Som du ved ikke, har nogen som helst. 

Gavn funktion. Det fortæller dig intet. 

Ja. 

Ja det giver mere mening nu når du lige kommer med nogle eksempler. 

Det vil jeg prøve. 

Fordi så har du bare. 

Jeg forestiller mig. Det er svært i starten. 

Ja, fordi det svarer jo til at at du du

Sådan lige skal skal påtage dig at være ligeglad. 

Ja. 

Men det. 

Det er jo det her med at at nogle gange

hvis du første gang hører et eller andet. 

Vigtigt. 

Så kan det godt være man lige studser studser over

det og er opmærksom på et eller andet supervigtigt. Men

2 gang du hører den samme kommentar, selvom Det er

den samme kommentar om noget Der er vigtigt, så er

det allerede 2 gang ikke nær så vigtigt. Jamen jeg ved det godt. 

3 gang du hørte, så begynder det at blive småirriterende

og høre den samme kommentar. 

Ja og 4 gang, så indsætter du at vedkommende, så

bliver vi ved med at gentage det samme af komplet

idiot. Du behøver ikke lytte til det længere. Du kan være ligeglad. 

Og Det er lidt det vi kan sige her OK

din hjerne den minder dig om noget banalt. 

Jeg er et smertehelvede lige nu, og jeg prøver at

komme ud af det. 

Tak jern mand jeg ved det godt. Jeg er pænt

ligeglad med denne her kommentar her. 

Ja. 

Og Det er ikke en diskussion mere med din egen

hjerne ude i det her. Det er mere at være

ligeglad at vende tilbage til at kigge ud af vinduet.

Hygge dig med din kæreste, surfe eller hvad du nu

ellers laver. Det er ikke en indre diskussion. 

Nej. 

Det er mere hamsteret. Vi gider ikke mere hamsterhjul. 

Nej. 

Det bliver du til den måde. 

Det vil jeg helt sikkert prøve. 

Hvad siger du til til hvis du skal prøve at

opsummere hvad det handler om? 

Fordi Der er jo nogle fællestræk både med smerter og med tanker. 

Ja, så handler det om at acceptere eller ikke acceptere

at man ligesom sige OK de er der, men lad

være med at give dem fokus. 

Og så ja Jeg er ligeglad med dem og prøver

at komme tilbage til det man faktisk var i gang

med uden at lade sig påvirke af at det gør ondt fordi. 

Det gør det bare. 

Det var meget, meget, meget smukt det der. Det kunne

man have skrevet i en. 

En bog om metakognitiv terapi. Det kunne man have skrevet

en bog om PRT. Det synes Jeg er meget, meget fint formålet. 

Fedt. 

Jeg tænker ida, at Vi skal mødes igen til 1.

1 en episode mere af podcasten her. 

Ja. 

Er der noget Sådan lige her på falderebet du lige

vil vil spørge om høre end vi afslutter. 

Næ men nu her imens Vi har siddet og snakket

de sidste 5 10 minutter, der har min ryg ikke gjort ondt. 

Så et et bud er, at dit fokus har været

på noget andet, så. 

Ja præcis. 

Det er mega godt. 

Ja og alle de øjeblikke. Det er Sådan nogle små lækre. Aha øjeblikke. 

Belønninger til dig selv og læringer for din egen hjerne,

så Det er en god idé at standse op ved

de her ar, som du lige præcis gør nu her. 

Lækkert. Der er ikke noget galt med den ryg. 

Endnu et bevis. 

For du har siddet samme sted. 

Som du gjorde før? 

Så Det kan ikke være stolen eller sædet. Det kan ikke være ryggen. 

Det Det har må have rigtig meget med opmærksomheden og vagtsomheden at gøre. 

Ja helt sikkert Det er der ikke. 

Nogen tvivl om en lækker konstatering. 

Så jeg tænker vi 2 vi mødes bare til en

senere episode, så Jeg vil sige 1000 tak for for

deltagelsen i det Det var Det var super relevant. 

For den her. 

Podcast. 

Se på Der er andre der får gavn af det

og jeg jeg håber at du også får gavn af det. 

Vi ses i.

Interakt det håber jeg også. 

Ja. 

Hej så længe. 

Ja så forlader vi ida igen. Hun kan fortsætte sin rejse. 

Det er jo spændende for mig og få lov til

og arbejde med med ida, fordi hun er i den

her helt særlige situation. 

Hvor hun altså havde planlagt at hun skulle på den

her rejse, men Det er blevet helt anderledes end hun

havde regnet med. Hun har været hjemme i Danmark. Arbejdet

med andre, der arbejder indenfor smerter og nu altså oplevet. 

Mens hun var. 

Afsted så pludselig så stak tankerne af. 

Og smerterne kom tilbage og lige præcis den kombination af

at smerter skaber tanker, tanker skaber smerter. Det er der,

hvor både metakognitiv terapi og PRT har et rigtig godt

parløb, og nu håber jeg jo på at ida hun

kan bruge de her ting, som Vi har lavet sammen. 

Så Jeg har sendt hende videre på rejsen, og så

skal hun selvfølgelig selv lave arbejdet nu her, men Jeg

synes hun var vildt god til at opsummere nogle af

pointerne på en smuk måde i denne her episode her,

der repræsenterer jeg jo rigtig meget af PRT metoden for

ida, men selvfølgelig også for dig, kære lytter fordi. 

Det handler om at få den måde at forstå smerterne,

altså kroniske smerter på. 

Så i den her episode der har jeg snakket rigtig

meget og ligesom forsøgt at formidle den måde at at forstå tingene på. 

Men det næste fase her er jo så at ida

hun implementerer det og og gør det det vil sige.

Hun skal lave det her somatiske sporing og hun skal

forhåbentlig også få en lidt andet forhold til de her bekymringstanker. 

Som jeg håber vi lige var var omkring os. Vi

tegnede det her hamsterhjul op. 

Og at at hele den måde at at se tingene

på, forstå tingene på at Det er er hun med

på, men den måde hun opsummerede det her til sidst,

som jeg sagde, Det var som om Det var taget

ud af en en bog om om både p og

t og metakognitiv terapi, så Jeg er sikker på at

at ida hun kører med det, men det vil vi

vende tilbage til i en senere episode, så du kan glæde dig til. 

At høre mere om, hvordan det så er gået, når

hun har arbejdet med det i et stykke tid. 

Nu må vi se, hvad der sker. 

1000 tak fordi du har lyttet med det her er

jo den metakognitive podcast. Jeg hedder Kim Oechsle Jeg er

metakognitiv terapeut til daglig og arbejder både med stress og

angst og depressioner og alle de klassiske Sådan psykoterapeutiske ting.

Men så arbejder jeg så også med med kroniske smerter.

Og som sagt så er det nogle gange så går

tingene hånd i hånd, hvis du selv kunne tænke dig

at være med her i podcasten som klient eller fordi du. 

Du selv måske er ekspert på et eller andet eller

bare brænder for et et emne der har der kunne

have med medie kognitiv terapi at gøre. Så er du

meget velkommen til at kontakte mig, hvis du deltager selv

som som klient, altså en der har et problem, så

kan vi anonymisere dig, så vi kan bare give dig

et helt andet navn. Sådan er det for de fleste der deltager her. 

Så Jeg vil bare sige 1000 tak for at du

lytter med og selvfølgelig hvis du vil være så sød

at like og dele og gøre alt hvad du kan

for at udbrede kendskabet til den metakognitive podcast, så kan

jeg også blive ved med det, så det håber jeg

du vil du vil hjælpe med til. 

Og i øvrigt fortælle til andre, som du synes der

kunne have gavn af at lytte til den her podcast

1000 tak fordi du lyttede med hele vejen. 

Du lytter til den metakognitive podcast. Husk at dele med

andre, der kunne være interesserede i at. 

Høre om metakognitiv psykologi, terapi og mindfulness.