Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

 Velkommen til den metakognitive podcast.

Der handler om metakognitiv psykologi.

Metakognitiv terapi og mindfulness.

Velkommen tilbage til den metakognitive podcast i den her episode. Der handler det om mindfulness.

Vi starter bagfra med hvad mindfulness er i dag, og så fortæller jeg lidt om baggrunden for mindfulness.

Og i denne her episode. Der handler det udelukkende om mindfulness som Sådan, hvad Det er, og i næste episode der vil jeg relatere det til metakognitiv terapi.

Så du har sikkert hørt om mindfulness? Det har været et begreb i de sidste årtier, Sådan cirka fra 19. Halvfjerdserne er det blevet et et begreb, Der er blevet mere og mere kendt i den vestlige verden.

Så den moderne mindfulness nu her. Det er noget vi går til på aftenskole. Det er.

Det er noget, vi lærer i løbet af nogle få uger og noget man så kan bruge i sit liv.

Jeg underviser selv i mindfulness.

Og det typisk det typiske kursus i mindfulness er 8 uger, hvor man lærer nogle meditationer.

Og nogle metoder at bruge sine opmærksomhed på og sine tanker på.

Som så giver nogle fordele.

Og man har undersøgt mindfulness Sådan II de seneste årtier og fundet ud af, at når man i løbet af de her få uger.

Lærer de her metoder at bruge sit sit sind på sin hjerne på, så kan man faktisk få nogle fordele i form af, at man bedre kan regulere sine følelser, men bedre kan koncentrere sig, at man nemmere kan tage håndtere forskellige udfordringer.

Som tanker ofte giver Det er jo det, det tit handler om her i den metakognitive podcast.

Og at man generelt bliver lidt mere robust over for livets forandringer, altså kriser og udfordringer.

Helt konkret, så kan man også se, at mindfulness faktisk giver nogle biologiske forandringer som for eksempel sænkede blodtryk og også sænkning af nogle af de her.

Isol og andre Sådan nogle stresshormoner, så Der er rigtig mange gode ting ved at dyrke mindfulness, og man kan altså se effekten allerede efter få uger, hvor man dyrker mindfulness meditationer. Og hvis vi kigger på hvor min.

Husene står i dag, så har psykologien og psykoterapien i det hele taget kigget rigtig meget på, hvad Det er egentlig er, der foregår i mindfulness.

Så det at man laver de her meditationer. Det kommer vi nærmere ind på, hvad det, hvad det egentlig rummer. Det har inspireret psykologien rigtig meget, blandt andet til metakognitiv terapi, men også til act og noget der hedder dialektisk adfærdsterapi.

DBT på engelsk.

Det kan vi snakke om i næste episode.

Mindfulness meditationer Det er en bestemt måde at meditere på. Som primært er det der hedder åben opmærksomhed. Det er primært det, man kan kalde det.

Det er den mest aktive ingrediens i det, der hedder mindfulness meditationer. Det er at man er åben over for det, man oplever lige nu.

Den anden del Det er det, der hedder fokuseret opmærksomhed. Det er, at man koncentrerer sig på noget.

Det kan være hvad som helst, og det kommer jeg ind på nu, fordi når man laver med et station, og så skal man bruge begge slags opmærksomhed og begge måder at bruge sin hjerne på.

For at forstå hvad det egentlig er det her. Det er den den psykologiske måde at forstå, hvad meditationerne egentlig er. Så skal vi lige se lidt på hvad.

Opmærksomhed er.

Vi har forskellige måder at bruge Vores opmærksomhed på. Vi kan fokusere på noget. Det er helt oplagte er, når man skal lytte efter noget, så kan man godt lytte efter noget midt i noget larm.

Så kan man godt høre en stemme, for man kan godt fokusere på en stemme midt under en fest for eksempel eller i trafik, så kan man sagtens skelne mellem det, man gerne vil lytte til og så andre ting. Det samme sker, når man lytter til musik. Der lytter du også ofte efter forsangeren.

Og så hvis man lytter efter, så kan man også høre de andre instrumenter bagved.

Jeg er selv vant til at lytte rigtig meget til instrumenterne, så jeg hører rigtig meget for eksempel trommerne eller basten eller guitaren eller klaveret.

Og Det er Sådan lytte efter noget bestemt i musik eller i andre sammenhænge er der bruger vi en særlig egenskab ved Vores opmærksomhed, hvor vi selektivt vælger noget ud og og lytter efter det. Det samme kan vi give gøre, når vi ser på ting, vi kan. Vi kan kigge fokuseret på noget en eller anden detalje, eller vi kan Sådan mere generelt bare kigge ud på et landskab og få det fornemme mange, mange ting på en gang.

Så det gør vi rigtig meget i det her med at skifte opmærksomheden fokuseret ind på detaljer eller mere bredt ud. Og så kan vi selvfølgelig også skifte Vores opmærksomhed undervejs, så vi skifter opmærksomheden mellem forskellige ting, som vi synes er interessante. Vi vælger at fokusere og flytte Vores opmærksomhed hen på noget.

Og Det er Sådan set det man bruger i mindfulness meditationer. Det er det at bruge forskellige måder om meditere på eller fokusere på, man gør med forskelligt formål.

Så hvis vi starter med den fokuserede opmærksomhed, så betyder det, at man altså stiller skarpt på noget, man interesserer sig for.

Det kunne være at jeg for eksempel vælger at kigge på et eller andet, bestemt så en en visuel meditation kunne være at at kigge på en plet på væggen eller 1 3.

Eller bare et enkelt blad?

Det kunne også være jeg sad og stirrede på et stearinlys.

Det ville være en visuel meditation, hvor jeg simpelthen sær på et eller andet koncentreret og holder mit fokus. Det der det den fokuserede opmærksomhed, kommer ind.

Så var det at træne den her evne her gør jo at man træner sit sind sin hjerne til at holde sin opmærksomhed. Det er jo en evne vi tit bruger, når Vi er på job, eller hvis man er ikke i skole, så har man brug for den evne til at koncentrere sig.

Når man mediterer, så skal det ikke være anstrengende. Det er måske en af de vigtigste ting i fokuseret opmærksomhed, at man ofte sidder og og hårdt og koncentrerer sig, og det gør man ikke under meditationer. Der skal det være let, og Det er måske den største forskel til det, vi normalt ville kalde koncentration og så det, man kalder fokuseret opmærksomhed i meditation.

Den anden type opmærksomhed. Det er så den her åbne opmærksomhed, at man lader sit sind ligesom opdage forskellige ting og opdager at de forsvinder og dukker op, forsvinder og dukker op igen.

Et godt eksempel på det kunne være, at hvis jeg sidder og stirrer ud i luften på et landskab, så dukker der skyer op, og Jeg kan kigge på de her skyer her. De glider Sådan hen over himlen, og de forsvinder igen, så Det er meget, meget kort fortalt. Hvad åben opmærksomhed går ud på, men det kunne også være det der foregår i mit eget sind.

Så her der kunne jeg lægge mærke til tanker, mine tanker de kommer og går fuldstændig ligesom skyerne.

Så det her. Det er grundlagene eller de basale ingredienser II mindfulness fordi en kombination af fokuseret opmærksomhed er åben opmærksomhed.

En af de største misforståelser, når man ser folk misforstår mediterer Det er man tror, at de tømmer deres hoved for tanker.

Så Det er fordi Jeg er jo selv underviser i mindfulness, der gør jeg meget ud af, når når vi starter på holdene og fortælle, at Det er altså ikke derfor vi sidder og mediterer. Det er ikke formålet, at man skal tømme sit hoved for tanker.

Eller stoppe tanker.

Men Det er måske det man tror, når man især på en en der sidder og mediterer med lukkede øjne og måske sidder på en bestemt måde.

Det ser meget fredfyldt ud, og så tænker man nå men Der er jo nok helt stille i det hoved der sidder meditere der, men det behøver da ikke være.

Det er lige præcis der, hvor den åbner opmærksomhed, kommer ind i billedet, at Det kan godt være, at det Center mediterer i virkeligheden oplever en masse tanker, eller bare at der kommer og går nogle tanker II ny og næ. Men Det er ikke meningen, at der skal være helt stille og tomt.

I hvert fald ikke i mindfulness meditationer.

Men alligevel, så har man jo forsøgt gennem årene og og køle sindet og ligesom at fokusere sindet væk fra det, der kunne forstyrre. Og Det er derfor, at man har udviklet den her fokuserede opmærksomhed.

Så Det er 2 forskellige måder at meditere på, og begge dele bliver brugt i mindfulness, men Jeg tror Det er derfor, at misforståelsen er opstået, fordi den fokuserede opmærksomhed handler mere om at stille skarpt på noget.

Og blive ved med at fokusere på en bestemt ting ideelt set så er fokuseret og opmærksomhed. Kun den ene ting du fokuserer på og intet andet.

Og så begynder det jo at være det her med, at man for eksempel hvis man stirrer ud i luften, kigger på et blad.

Så skal man ikke samtidig tænke imens man skal ikke samtidig høre lyde. Man skal ikke samtidig mærke sin krop, og der bliver det rigtig rigtig svært, fordi Vores hjerne er jo netop modtager enormt mange informationer hele tiden.

Og der begynder det at ligne det her med at tømme sit hoved for tanker eller tømme sit hoved for andre indtryk.

Og Det er måske derfor man ofte tænker, at meditation udelukkende handler om, om det med at tømme sit hoved eller udelukkende handler om at fokusere på noget.

Og Det er også rigtigt at den evne har man brug for, når man mediterer også når man laver åben opmærksomhed.

For hvis man.

Oplever, at der dukker tanker op.

Eller sanseindtryk dukker op.

Så kan det jo hurtigt blive forvirrende og.

Fuldstændig overrumplende en med indtryk, så derfor har man brug for den her evne til at kunne sortere i det.

Og Det er lige præcis derfor, at man under mindfulness meditationer.

Både bruger fokuseret opmærksomhed og åben opmærksomhed.

Hvis vi går lidt tilbage i tiden.

Så er mindfulness det vi bruger i dag den moderne mindfulness, altså noget Der er opstået cirka fra 19 halvfjerdserne og frem.

Det er især IUSA, at mind den moderne mindfulness er opstået, fordi der har været nogle folk, der har været i østen, særligt i Indien, i det, der hedder Myanmar, som er så tidligere hed burma i Thailand.

Til dels også i Japan og Kina Det er der, mindfulness er opstået førhen.

Men Der er altså nogle der har været munke i østen og oplevet hvad det vil sige at være munk i de her buddhistiske templer, fordi det vi kalder mindfulness i dag, stammer fra buddhismen.

Så buddhismen er jo en tradition et sæt af regler etik og alt muligt andet.

Det er på en måde en religion og på en måde en filosofi, for Der er ikke nogen gud i buddhismen.

Men den moderne mindfulness har taget mange af ideerne fra buddhismen eller i hvert fald fra buddhistiske meditationer, og Det er det, vi kender som mindfulness i dag.

Så vi prøver at spole baglæns lige nu, altså halvfjerdserne og frem.

Der var nogle eller i jo cirka halvfjerdserne frem. Der var nogle nogle centre i USA især hvor altså de her folk der havde været i østen. De prøvede at indføre en vestlig udgave af de her meditationer og samtidig også indfører en vestlig udgave af buddhisme.

Og det gav inspiration til en masse mennesker, der har videreudviklet på det, og blandt andet er der nogle folk IUSA, der der stiftede nogle centre, som som handlede om det her buddhisme, blandt andet en en psykolog, der hedder jack corfield, som selv var buddhistisk munk og som senere studerede psykologi. Han har især kombineret den her vestlige psykologi med buddhistisk psykologi og buddhistisk tænkning.

Så han har altså stået for en moderne sammensmeltning af Vores etiske værdier og med den her de buddhistiske værdier. Og Det er det han, han har undervist i, og Jeg kan varmt anbefale at dykke ned i nogle af hans bøger, fordi han sammenligner den måde, vi forstår moderne.

Psykologi, den her kognitive videnskab med den buddhistiske måde at se verden på.

Det er stadigvæk meget buddhistisk tænkning. Det er corfield, han står for.

En af dem, der var forbi jack cornwell institutter og centre for mindfulness, var john kabat zinn i halvfjerdserne. Han blev inspireret af blandt andet sine oplevelser, der til at at lave en endnu mere strømlinet udgave af mindfulness, som blev kaldt.

Mindfulnessbaseret stressreduktion MBSR.

Og Det er faktisk det, der har inspireret den moderne psykologi allermest fordi john kabat sendes måde at fortolke mindfulness på, og de her meditationer var var forholdsvis velbeskrevet og en et den her det her den her 8 ugers Det er 8 ugers kursus det starter.

Fordi han fik strømlinet. Det så meget at han kunne han kunne på 8 uger eller 8 moduler der kunne handle, give folk en en rejse eller et sæt guidelines til at opleve de her psykologiske fordele, som vi nu har forsket i og fundet ud af at at det Det kan noget.

Så MS er er nok det i den mest udbredte form for mindfulness II Vesten i dag. I hvert fald når man ser det fra psykologiens side.

Og Det har betydet rigtig meget. Blandt andet har man også brugt MBR videreudviklet på nogle ide de ideer i det, der hedder mindfulness baseret kognitiv terapi, som blev udviklet direkte for at forebygge depressioner.

Fordi Det er desværre en kendsgerning, at selvom vi i dag har rigtig mange gode måder at bearbejde depressioner på, så er hvis man først har haft en depression og bare for medicin eller bare for elektrochok eller lignende ting, så er der rigtig rigtig stor for tilbagefald. Rigtig stor risiko for at man vender tilbage til depression igen senere, så det bliver noget man man oplever igen og igen og igen.

Så dem, der udviklede mindfulness baseret kognitiv terapi. De havde set det her mønster, at man altså ligesom ikke kommer ud af sin psykologiske mønstre, og så var de blevet inspireret af mindfulness blandt andet RMBR, men også mindfulness i dialektisk adfærdsterapi.

Som også er en kognitiv terapiform som har inspireret er blevet rigtig meget inspireret af mindfulness og nogle begreber derfra.

Så MBCT er så mindfulness baseret kognitiv terapi udviklet på nogle af de her ideer om at fra mindfulness.

Og har simpelthen lavet et system, som gør at man lærer nogle nye tankemønstre, som man ikke så nemt falder tilbage i depression.

Og Det er også det der man man gør i.

I metakognitiv terapi, men det tager vi i næste episode.

Så de her ideer i psykologien er altså direkte inspireret af oplevelser fra fra buddhistiske meditationer. Og hvis vi spoler baglæns fra halvfjerdserne tilbage i 1900 tallet, så skete der nemlig et skift igen II Vesten.

For oprindeligt, så var buddhismen noget, der udelukkende var til for munke.

Som man blev munk man fra sig sagde alle sine værdier. Det man ejede. Man flyttede i et munke kloster og måtte ikke få løn, eller man måtte ikke tilegne sig noget som helst ens.

Man spiste kun ét måltid om dagen. Man måtte kun få mad som som almisser. Det vil sige.

Man tækkede og ventede på, at der var nogen der gav en mad.

Så oprindeligt altså for 2 1 halvt 1000 år siden var det udelukkende munke, der dyrkede mindfulness.

Som en livsstil og lavet mindfulness meditationer, men.

Vi spoler baglæns nu og altså i 1900 tallet, der ændrede det sig fordi der var nogle nogle lærde munke.

Som ville udbrede det her til lægfolk altså at man også kan bruge mindfulness meditationer, buddhistiske meditationer, selvom man ikke var munk.

Så Det var især en munk der hedder lady seydoux og en anden discipel i cirka samme periode lidt senere der hed så.

Som udbredte det at at lave meditationer, selvom man ikke var munk. Det vil sige gør det i hverdagen, så de ændrede Sådan lidt synet på at Det var. Man behøvede ikke at have det såmænd 100 procents livsstil, men man kunne godt leve et et normalt liv, men stadigvæk få udbytte af at lave de her meditationer, og man behøvede heller ikke at vie sit liv til at meditere konstant, men at man fik det ind i hverdagen, så man brugte det lidt anderledes.

Så Det er jo lidt nogle nye idéer, og Det er det, der ledte frem til de her centre i især IIUSA, hvor hvor man altså dyrkede det mere eller mindre intenst og man gik måske på et kursus eller var var til stede i nogle måneder, og så tog man tilbage og levede sit liv videre med det man nu havde lært.

Så.

I 1900 tallet. Der ændrede det sig altså med, at der opstår nogle nye ting, og Det er jo faktisk også her, at man lagde mere og mere vægt på de her åben opmærksomheds meditationer.

Fordi tidligere der har man fokuseret rigtig meget på fokuseret opmærksomhed. Altså at det skulle man tage i nogle trin først, så man skulle lære fokuserede opmærksomhed, inden man gik videre.

Og hvis vi så.

Zola baglæns så er fokuseret opmærksomhed. Det er en særlig meditationsform, der hedder eller samantha eller ved ikke hvordan det skal udtales.

Det er altså at det at man fokuserer på en en særlig ting, som jeg sagde det kunne være et blad. Det kunne være noget man ser på eller en lyd. Det kunne være en kropslig oplevelse man kunne fokusere på sin sin næse sine øjenbryn eller en anden kropsdel, og man har også fokuseret rigtig, rigtig meget på vejrtrækningen, og det gør man faktisk stadigvæk.

Så MBR er stadigvæk noget, hvor du starter med at fokusere på din vejrtrækning. Vejrtrækning.

For ligesom at have et Anker et sted, man kan fokusere og vende tilbage til. Så nu dykker vi lidt ned i den fokuserede opmærksomhed, som altså er er en meget skarp.

Op ensidige måde at meditere på, som tidligere blev betragtet som en måde at at starte med at lære at træne sin hjerne, og Det er altså stadigvæk den måde MSR og dermed også MCT. De andre måder at meditere på de de gør.

Så det kunne for eksempel være vejrtrækning.

Og Det er især det, som man anvender, fordi den jo altid er til stede. Den ændrer sig lidt hele tiden vejrtrækningen og man har den altid med sig også at den den. Den er ligesom et symbol for at man er i live, så Der er rigtig mange gode ting ved vejrtrækningen ved at fokusere på den.

Det gør at man.

Altså under fokuseret opmærksomhed, lægger mærke til sin vejrtrækning. Det kunne være den fornemmelse, man har i næsen eller den fornemmelse man har i ondt i brystkassen eller simpelthen bare fornemmelsen af at trække vejret. Der er mange forskellige måder at mærke sin vejrtrækning på.

Og så fokuserer man.

Og læg mærke til at for at kunne holde den meditation. Altså det fokus på vejrtrækning, så du havde nødt til at have en eller anden form for styringsmekanisme.

Det svarer til at du du laver hvis du har lavet en sæbekassebil engang, så kan du ikke bare nøjes med at sætte hjul på du også nødt til at have et ret for ellers så kører du ind i ting.

Så når man laver fokuseret opmærksomhed, smider lidt til at den fokuserede opmærksomhed. Det er altså hjulene. Det gør, at du kører i en bestemt retning, men du er også nødt til at have et ret.

En styring, der gør, at du ved, hvad du fokuserer på.

Så styringen under fokuserer opmærksomhed. Det er, at du er nødt til også at være klar over, hvor dit fokus er lige nu. Så hvis du har besluttet dig for at fokusere på din vejrtrækning, er du nødt til samtidig at holde øje med.

Om du kommer til at tænke på noget andet, altså fokusere på en væk fra åndedrættet.

Og Vores hjerner er jo ikke indrettet til at fokusere på en ting. Vores hjerner er Sådan nogle, der der hele tiden bliver nysgerrige og lægger mærke til noget nyt. Vi har faktisk nogle netværk i hjernen, der hele tiden er opmærksomme på alt muligt nyt der sker.

Så Det er derfor, at meditationer særligt fokuserede opmærksomhed er faktisk noget kunstigt noget. Det er noget, vi mennesker vi finder på at lave med vilje. Vi gør det bevidst.

Vi vælger at gøre det.

Når vi vælger det, så skal vi altså fokusere på for eksempel åndedrættet og samtidig holde øje med, om vi gør det.

Så når man holder fokus på sit åndedræt, så vil man på et tidspunkt opdage, at man glemmer at holde fokus på det, så man glemmer. Og så pludselig kommer man til at lægge mærke til en lyd, eller man kommer til at tænke på et eller andet. Og pludselig opdager man, at man er i gang med at tanke vandre som det hedder.

Det vil sige ens tanker de vandrer i en eller anden tilfældig retning. Man kommer pludselig i tanke om hov.

Jeg er da kommet til at tænke på, hvad jeg skal have at spise til aftensmad, eller at Jeg er kommet til at tænke på.

Det seneste afsnit af den tv serie følger med eller måske endda nogle negative tanker. Jeg er kommet til at tænke på, om jeg bliver fyret fra mit arbejde eller lignende ting.

Sådan nogle tanke vandringer er jo underlagt hele tiden, og Det er faktisk det, som den fokuserede opmærksomhed træner en til at holde snuden i sporet. Den træner koncentrationen til at.

Holde en væk fra de her tanker her.

Så Det er den fokuserede opmærksomhed, den er består af 2 ting, fokus og styring af opmærksomheden.

Det er Sådan som buddhistiske meditationer har været bygget op, og Det har været meget en en rejse, hvor man styrer Det er der styrker den her evne og gradvist bygger det op, og som sagt er det også stadigvæk Sådan. De fleste måder at dyrke mindfulness. De starter på den her måde.

Men det Der er mange meditationer som gør det her, som ikke er mindfulness.

Som der for eksempel er nogle mantra meditationer, hvor du.

Igen og igen udelukkende fokuserer på et mantra.

Og gentager det her mantra så et mantra. Det er Sådan et en slags lille sætning eller en bøn eller lignende, som du gentager igen og igen og igen og læg mærke til at det faktisk bare en anden måde at lave fokuseret opmærksomhed på, fordi det gælder om at holde fokus på det her mantra, så Det kan være vejrtrækning. Det kan være at kigge stirre intenst på noget.

Det kan være en lyd. Det kan være en kropsdel du mærker eller Det kan være et et mantra det fokuseret opmærksomhed.

Så Det kan noget, men Det er ikke mindfulness i sig selv. Mindfulness begynder at komme, når man laver den her åbne opmærksomhed. Og som sagt så blev det mere og mere, eller der blev lagt mere og mere vægt på det i 1900 tallet overfor lægfolk, fordi førhen blev det betragtet som en højere måde at meditere på.

Altså noget du først fik adgang til senere skulle tænke på at Det var altså var munke der dedikerede deres liv.

Til at opnå nogle højere mål her i livet, faktisk for at blive fri for lidelse. Det kommer vi tilbage til.

Så når man havde praktiseret fokuseret opmærksomhed i et stykke tid, så må man ligesom værdig til at være i stand til at opnå den næste form for meditation, som vi altså nu om dage i psykologien kalder åben opmærksomhed, men som stammer fra en meditationsform, der hedder vi passer, som faktisk er en indsigt meditation, så altså en meditation der går ud på, at man skal få indsigter.

Så når man har dyrket de andre altså trænet sit sind til at kunne fokusere og holde opmærksomheden, så kan man begynde at.

Være mere åben over for, hvad der opstår og på den måde få plads i sit sind til at få indsigter.

Og igen er det altså en kombination af forskellige måder at bruge sit sind på, men nu begynder man måske at lægge mærke til de her ting, som dukker op i sindet. Det kan være tanker.

Man dukker man lægger måske også mærke til, hvad man føler.

Man lægger mærke til sin til små bitte detaljer i sin krop, og at det kommer og går, og det begynder at give nogle indsigter i, hvad det betyder at være menneske og eksistere.

Så de her indsigter har også forskellige trin, og Vi er altså på vej til at spole baglæns gennem tiden, så i 1900 tallet, Der er det de her indsigts meditationer, som man ligesom gør mere tilgængelige ved at forsimple dem og sige hvorfor ikke tage det ind tidligere. Hvorfor vente flere år på at lære fokuseret opmærksomhed? Samantha meditationer, hvorfor ikke tidligere også begynde at lave vi pauserne åbne opmærksomhed?

Fordi så kan man måske springe nogle skridt over og hurtigere nå de her indsigter her, så i 1900 tallet begynder man altså at sige. Det behøver faktisk ikke at tage år, før man begynder at få de her indsigter at få et bedre liv.

Hvis vi går tilbage i tiden nu spoler vi helt tilbage til, hvad buddhismen egentlig gik ud på oprindeligt.

Det var Sådan set for 2 1 halvt 1000 år siden, altså 500 år før vor tidsregning.

Der var.

Man havde fundet en masse måder og meditere på og rense sit sind ved hjælp af fokuseret opmærksomhed især.

Her begynder så ideerne opstå, at man måske også kan opnå de her indsigter.

Og Det var især den her berømte mand, der hedder buda.

Som som altså begyndte at at udbrede kendskabet til måder at leve på og måder at rense sit sind på, og Det er så det, der blev til buddhismen.

Så kort fortalt, så begyndte han at samle folk om sig nogle disciple og udbrede det her. De her måder at leve sit liv på og det her hele den her munke ide kommer fra.

Fordi han selv var prins, men selv opgav sit liv som prins og bare levede af almisser og og og turnerede rundt og udbredte sine ideer og fik flere og flere følgere, som gjorde det samme.

Så er altså II cirka 2400 år fra 500 år før Vores tidsregning til cirka 1900 tallet. Da var det der var det munke som dedikerede deres liv til at få de her indsigter, og formålet var at minimere ledelse, ikke kun i det her liv, men også efter det her liv. Så i den buddhistiske tænkning, der tror man altså på, at vi reinkarnerer, at vi fødes igen.

Og hele formålet med den buddhistiske tænkning er, at Vi skal Vi skal fødes igen, men faktisk undgå at blive født igen, så vi skulle helst opnå nirvana, at vi ikke længere behøver at blive genfødt, fordi nu har vi ligesom opnået det højeste mål, så det blev genfødt. Det er faktisk en rigtig træls og skidt ting, fordi Det er bare mere lidelse.

Så så Sådan den oprindelige ting. Der skal vi tænke på, at det foregik for 2 1 halvt 1000 år siden, hvor Det var rigtig, rigtig hårdt at leve, og der var der var lidelse hele vejen igennem, man fik sygdomme og man døde en rigtig træls død.

Og.

Det er baggrunden for.

For buddhismen at man så skulle man skulle overkomme de lidelser i den menneskelige tilværelse, så overgå til til ikke og længere behøver at blive genfødt, fordi man havde opnået det, der skulle til.

For ikke længere at behøve det.

Og vejen, dertil var jo så altså en livsstil som krævede meget andet end bare at meditere man man skulle overholde nogle bestemte etiske regelsæt.

Og som sagt hver munk og mange andre ting for at kunne opnå det.

Så mange af de her ideer har vi jo skåret væk i den moderne måde at forstå mindfulness på. Det er kun en lillebitte brøkdel af det, som opstod dengang, men Der er mange af ideerne og især værdierne, som går igen i mindfulness.

Så det primære i den buddhistiske måde.

Og og se vejen til til undgå lidelse på var at man skulle minimere og klynge sig til noget som helst.

Så man kan jo sige at.

Det r og klynge sig til livet klynge sig til at at nyde livet.

Det er faktisk i den buddhistiske oprindelige tankegang i sig selv gav anledning til ledelse, fordi øjeblik du du får en eller anden ydelse, så får du også en trang til at opleve den nydelse igen, og Det er faktisk en meget tør måde at praktisere sit liv på, fordi den nydelse skulle man så undgå. Man skulle opnå en eller anden form for neutralitet overfor alt det man oplever, så den her neutralitet. Det er det som er.

Kernen stadigvæk i den moderne måde at forstå mindfulness på, men det stammede altså fra, at man skulle undgå enhver lidelse, fordi man skulle opnå en form for fuldstændig neutralitet overfor både lidelse og nydelse.

Så derfor skulle man ville man undgå at blive og at trang til noget som helst og dermed også undgå at at lide, når man ikke havde mad, havde basale fornødenheder.

Og her skal vi nok igen tænke på, at Det var en helt anden tid end den, vi lever i nu.

Så.

Ud over det, så vil man gerne i det her liv opnå nogle etiske og nogle etiske guidelines til hvordan man kunne leve i sameksistens med andre.

Og her kommer nogle rigtig gode ideer til, hvordan vi kunne gøre det. Mange religioner bygger jo netop på det her med at Vi skal Vi skal leve i sammen med andre mennesker og sammen med naturen. Så nogle af de buddhistiske ideer var også at man skulle have det.

Hed det der nu om dage kaldes loving kindness.

Altså at man skulle være kærlig og venlig overfor dyr og mennesker. Man skulle være kærlig og venlig over for andre og en i et kristent regelsæt, der minder det jo en del, synes jeg i hvert fald om næstekærlighed, at man skulle være venlig og kærlig overfor sin næste.

Og Jeg er ikke sikker på at kristne eller buddhister vil være enige med mig, men for mig der synes jeg, at Der er nogle ligheder.

Det at være venlig og kærlig overfor dem, man møder dem man lever sammen med, og i øvrigt alle andre mennesker endda mennesker man ikke kan lide gør jo, at hvis alle gjorde det, så ville vi faktisk få et mere fredeligt samfund, så Der er nogle gode kerneværdier, synes jeg, i hvert fald i de her buddhistiske måder at leve på, som hvis det blev praktiseret, alle faktisk ville give et mere en.

Nemmere måde at omgås hinanden på.

Derfor kan man godt se, at Det er opstået som en måde at minimere lidelse i samfundet generelt. De her ideer her den anden del. Det er compassion og compassion, betyder omsorg og medfølelse.

Så compassion kommer ind i spil når man ser andre mennesker lide eller dyr for den sags skyld. Når man ser oplever andres lidelse, så får man et instinktivt behov for at hjælpe og hjælpe andre med at minimere deres ledelse, så det med at compassion den er rettet mod andre.

Og ønske om at hjælpe og gøre noget aktivt for at minimere andres lidelse. Det er compassion begrebet.

Og her kan man altså.

I compassion meditationer tag det ind og tænke på andre.

Og tænke på, at andre skal have det godt.

At ønske det for dem, at de har det godt, at de ikke lider at de lever et godt liv. Så loving, kindness og compassion går hånd i hånd som 2 forskellige måder, at dels at ønske noget godt være venlig og kærlig både i meditationerne og i virkeligheden og så også hjælpe både i meditation og i virkeligheden, når Det er livsstilen. Vi handler og det handler om.

Hvis vi snakker om, hvordan man tager det ind i meditationerne, så er det udelukkende det at tænke på andre på de her kærlige og venlige og medfølgende måder.

Det er fantastiske når man har prøvet at lave de her meditationer er at det faktisk giver en selv noget værdi og nu blev det jo opfundet for årtusinder siden både loving, kindness og compassion. Men her i dag, hvor psykologien har kastet sig over mindfulness der, er det også en del af det man forsker i, at Det kan faktisk noget, så Det er at bruge de her compassion eller carnes meditationer. Det gør faktisk noget godt for den der sidder og mediterer.

Over det så man skylder en masse gode lykkehormoner rundt i sin krop, mens man laver den her form for meditation.

Så.

For 2 1 halvt 1000 år siden der blev begreberne og ideerne altså allerede formet. Det var der hvor hvor man havde brug for at overleve og leve så godt et liv, som man nu kunne under de omstændigheder, men samtidig selvfølgelig også en tid hvor de havde den samme type hjerner, som Vi har i dag.

Så Vores menneskehjerne har jo ikke udviklet sig siden for 10.000 år siden, så Det er stort set de samme hjerner vi render rundt med i dag. De kan det samme, og man er selvfølgelig tænkt lige så meget allerede dengang.

Og vi ved jo godt i dag, hvor meget vi overtænker, og Det har man helt givet os skjorte på det tidspunkt der og dannet overbevisninger og meninger og alt muligt andet ud fra det, som man nu har oplevet i sit liv og en del af den her indsigt meditation er og det at begynde at meditere og granske, hvad er det, jeg selv oplever gennem mine tanker gennem mine sanser og gennem mine følelser og gennem meditationerne er det så meningen, at man skal få nogle?

Indsigter som sagt i indtægts meditation og til at gennemskue vi parterne betyder faktisk at gennemskue eller gennemtrænge det, som man oplever.

Som vi kan jo tolke lidt på hvad det betyder. Det kan måske være det at man begynder at gennemskue at det man tænker ikke nødvendigvis er sandheden. Så altså de her overbevisninger man har gennem sine tanker er måske ikke det, som rent faktisk finder sted.

Det kunne være holdninger eller overbevisninger overfor en selv eller andre, så det Det er lidt en tolkning af, hvad vi presserne altså indtægterne skulle give, men Det er nogle af de principper man man bruger her i dag.

I den moderne udgave af mindfulness noget der opstod allerede på det her tidspunkt her.

Det vil sige, at Der er nogle helt konkrete, altså 3 ben i mindfulness i virkeligheden. Der er selve det og meditere og gennem sine oplevelser altså sanse og tænke og føle den ene del den anden der Det er at være venlig og kærlig loving, kindness og den tredje. Det er compassion, men alle 3 ting er faktisk 2 1 halvt 1000 år siden gamle så det synes jeg faktisk er er lidt fascinerende, at vi stadigvæk kan bruge de ideer.

Og når man i moderne mindfulness tager det ind, så har vi altså kondenseret det ud til, at Vi har fjernet alt det religiøse. Vi har fjernet alt det med, at man skal være munk. Heldigvis så det handler mere om, at vi bruger det.

Selve den del, der handler om meditation.

Og vi havde endda gjort det så så kort, at det på få uger er muligt at opnå nogle indsigter og nogle oplevelser gennem meditationerne som træner hjernen. Hvis man fortsætter efter sine 8 uger, så får man selvfølgelig mere udbytte af det. Så jeg plejer at sige, at mindfulness det minder rigtig meget om motion.

Det er altså en mental fitness man går til det i nogle uger. Man lærer nogle teknikker lidt ligesom man kunne lære nogle nogle trænings teknikker.

Men efter det, så skal man fortsætte med at træne for at få det fulde udbytte af det. Men vi behøver altså ikke bruge resten af Vores liv på det eller være på et bjerg, hvor vi mediterer eller i en skov, hvor vi lever af andres mad.

Vi kan godt i moderne tid lave de her meditationer for at at få det godt allerede nu her.

Og hvor meget skal man så meditere på de der en af de andre ting Der er er?

Sådan lidt blevet forsket IIIIMS er Der er der mediterer man Sådan cirka 3 kvarter ad gangen og det Det er lidt det som de der 10.000 skridt som du måske har hørt om at på et tidspunkt så sagde man at man skulle gå 10.000 skridt om dagen og Det er en god tommelfingerregel for at hvis du går det så så kommer du i bedre form, men man har jo senere justeret på at Det er. Det er nok at gå 6000 skridt for eksempel for at få den her det her udbytte af daglig motion og på samme måde så er de 45 minutter måske også Sådan lidt.

Tilfældigt sat og det her. Det er altså min tolkning, men baseret i noget af den forskning, Jeg har læst omkring mindfulness, at de 45 minutter ikke en magisk grænse. Der er også lavet et forsøg, hvor man mediterer II færre minutter om dagen.

II de her 8 uger og man kan stadigvæk se at folk de får får udbytte af det. Noget af det, der også ændrede sig i 1900. Tallet var også at.

Hidtil, der havde meditationer jo som sagt været været for munke, og man skulle udelukkende sidde og dyrke det her de her dybe dybe meditationer over mange timer. Måske nogle har mediteret måske 20 timer af døgnet, for simpelthen at opnå nogle helt særlige måder at bruge hjernen på. Men i 1900 tallet begynder det at blive mere OK.

Og ham, der hedder lady så er der jo han begynder at indføre at man godt kan meditere kortere tid ad gangen også få det mere og mere ind i hverdagen. Og Det er især også maasai der der bruger det med at.

Og nogle af de andre disciple disciple, Der er Der er i de her i starten af 1900 tallet og op til halvfjerdserne, så de de advokerer altså for at vi kan bruge med mindfulness i hverdagen, så man kan godt være i gang med at lave nogle andre ting, og man kan godt ikke nødvendigvis sidde på en måtte eller et sted at meditere. Man kan også bruge det II hverdagen.

Og altså helt tilbage fra fra buddhas tid. Der kunne man også meditere, mens man gik og bevægede sig, men Det var Det var stadigvæk, meningen at man skulle være fuldstændig opslugt af de her meditationer her og det. Det begynder Sådan og lettere at ændre sig, og når man Sådan når vi i daglig tale tænker på en og mediterer, så hvis jeg finder billeder for eksempel af folk, der mediterer, så er det altid nogen, der sidder ude i naturen med på den her helt særlige måde med med fingrene, der møder hinanden og.

I en særlig skrædderstilling, men altså helt tilbage der har der har meditationer også været noget man foretog sig II bevægelse, så Det er ikke nødvendigvis den eneste måde at meditere på.

Og nu om dage er der mange forskellige måder at meditere på eller lave mindfulness på MB er en retning MBCT altså en anden måde og militære specielt til depression. Jeg er selv uddannet i noget der hedder unified mindfulness, som er en også igen en mere moderne udgave. Det er Sådan inden for de sidste 10 20 år at den er blevet blevet lavet til et system for mindfulness, men det bygger selvfølgelig på fuldstændig samme traditioner.

Her lægger man mere vægt på, at man ikke med at man skal integrere det i sin hverdag, og at man skal.

Kunne meditere i alle sammenhænge, så man skal ikke nødvendigvis sidde på en en yogamåtte og meditere.

Men Det er stadigvæk de samme ideer, og Det er stadigvæk det samme man gør. Så der findes mange steder i verden, hvor man bruger mindfulness på forskellige måder. En af de andre misforståelser som man kan man kan have omkring meditation, er jo at det handler om at tænke.

Så man man har måske en ide om, at Det er ligesom at filosofere, at man filosoferer og tænker på noget bestemt.

Så meditationer generelt kan man jo godt sige. Det handler måske nogle gange om at filosofere og altså at gennemtænke et eller andet emne. Og Det kan godt være en del af af en, hvis man nu dyrker meditationer, at man tager et eller andet emne op, og så tænker over det.

Men mindfulness som udgangspunkt handler egentlig ikke om at man skal tænke, men om at man skal være til stede i nuet. Det har du sikkert hørt før. Altså at man lader de her tanker dukke op af sig selv, og man observerer egentlig bare, at man har tankerne.

Og lad dem være, så man observerer at der sker noget lidt udefra, og Det er noget helt andet end at filosofere hvor man hvor man forsøger ligesom at nå frem til et resultat. Eller man tænker sig frem til til et eller andet dybere filosofisk, og det vil man typisk II mindfulness sammenhæng sige jamen Det er ikke selve det, Der er mindfulness meditationen, Det er Det er noget helt andet. Det er den her.

Filosoferende eller spekulerende, hvor man jo stadigvæk også kan nå filosofiske indsigter. Men det Det er lidt noget andet.

Og når man har meget opmærksomhed på noget. Det kunne være opmærksomhed på sin krop som sine følelser, så er det også ekstremt vigtigt at vide, at at den her neutralitet, Det er alfa og omega i mindfulness på forestil dig, at du begynder at lægge mere mærke til dine følelser. Det kan være følelsen af, at du føler dig trist.

Og du så simpelthen op bruger den her fokuserede opmærksomhed på at mærke følelsen af at være trist, og du fokuserer dig dybt ind i det, og du mærker mere og mere efter at du er trist og så trist og ked af det.

Forestil dig hvad der sker i en hjerne. Jamen den bliver jo endnu mere fokuseret og sporet ind på den her triste ubehagelige følelse.

Så derfor er mindfulness, når man laver den her. Meditation er netop ikke en slags navlepilleri, hvor du hvor du mærker dine følelser og bliver ved med at være i følelser. Det er tværtimod den her objektive neutralitet.

Altså at man træner evnen til at observere det der sker i nuet neutralt.

Og Det er ekstremt vigtigt, når man når det handler om at observere sin egen krop. Og Der er især når man observerer sine følelser.

Så mindfulness kan ikke laves uden den her neutrale observation. Det er så vigtig en del af det, at man vil ikke sige Det er mindfulness, hvis man observerer det og mærker efter samtidig med, så Det er altså ekstremt vigtigt at vide, men det gælder også for tankerne.

Fordi hvis du nu tænker på for eksempel nu noget ubehageligt, det kunne være at du mister din familie.

Den tanke kan være helt forfærdeligt at tænke på, at man mister sit almindelig inden fordi man bliver udstødt af familien eller fordi nogen dør. Men Det er virkelig ubehageligt tanke. Så det at have den tanke kan vække ubehagelige følelser i os alle sammen.

Så hvis man oplever den her type tanker i mindfulness, så handler det netop om at få dem på afstand, altså og observere at man har tanken ikke at det sker lige nu, fordi det ville være helt modsat af intentionen i mindfulness.

At man man lever sig ind i det.

Det er netop det at man observerer det udefra og afkobler sig, som vi vil sige i metakognitiv terapi, og det tager vi fat II næste episode men altså mindfulness er helt fra starten af konstrueret til at man skal have den her observatør til det, der foregår.

Så man træner evnen til at være neutral.

Men træner evnen til at fokusere og holde sit fokus i et vist stykke tid og ikke mindst det fokus, man vælger selv. Så træner man også evnen til at lade ting passere. Altså evnen til at lade tanker passere.

Man observerer, at man har tankerne man lade følelser passere. Man observerer at man har en følelse, men man går ikke nødvendigvis ind i følelsen, men observerer at kroppen mærker noget særligt. Det kunne være at man trækker vejret eller en temperatur.

Eller følelsen af at sidde på gulvet. Alle de her perceptioner, som det hedder fra kroppen. Det observerer man også på samme måde neutralt.

Så kan jeg godt se forhåbentlig at det at træne sin hjerne på den her måde er noget andet end det vi gør til dagligt, fordi normalt så lever vi jo bare Vores liv. Normalt tænker vi, og vi observerer ikke nødvendigvis tanken samtidig med vi tænker bare vi oplever Vores følelser direkte som de er, og Det er også meningen, og vi oplever Vores sanser, som de er. Hvis man hvis man slår sine finger, så gør det ondt, og så oplever man det, og så trækker man fingeren til sig.

Alt er fint, så Det er Sådan set den normale måde at være menneske på.

Så mindfulness er netop som sagt fra starten af ting til at man skulle kunne hæve sig op over det niveau.

Og opnå noget andet end det, så alene det at kunne fokusere skarpt væk fra en smerte eller over en anden tilstand eller noget andet. Det kan faktisk give nogle meget trance agtige tilstande, så hvis man mediterer meget kraftigt på for eksempel sit åndedræt, så kan det faktisk gives nogle nogle særlige trancetilstand som følelse behagelige, og Det er noget af det, man kan opnå undervejs. Det er også beskrevet, hvordan man Sådan går igennem forskellige trin, alt efter hvor hvor dygtig man bliver til at fokusere opmærksomhed.

Og på et tidspunkt vil man opnå de her behagelige tilstande, men Det er jo altså ikke malet II den oprindelige ide II buddhistisk meditation mål at du skal højere end det, så du skal nå op til at at kunne få indsigter og gennemtrænge yderligere, så vi vil her være helt forkert i den oprindelige buddhistiske metode og stoppe der. Det er slet ikke meningen, Det er bare et stop et et step på vejen, kan man sige.

Så indsigterne begynder, når man når, når man giver slip på alt det, at man har måske opnået de her tilstande, men man giver slip på det igen og ikke dyrker dem. Det ville være helt forkert, så Det er vigtigt at vide, at Der er stor forskel på på på hvad man opnår i med de forskellige måder at meditere på, at den her fokuserede opmærksomhed kan noget bestemt en trancetilstand, en meget fokuseret dyb tilstand og så den her indsigt meditation også kaldet åben opmærksomhed. Altså vi parterne Det er.

Det er mere Sådan. Der dyrker man virkelig den her observatør og frakobler eller afkobler så det der det der foregår lige nu, og Det er altså ikke den her trancetilstand, men Sådan en mere en afkoblet.

Der begynder man at være et subjekt, der observerer et objekt, altså man er. Man er klar over, at man er en observatør til at observere nogle objekter af forskellig art.

Og Det er især den her observatør, som man så kan gå videre med og opnå dybere og dybere indsigter med. Jo mere man dyrker det her, så nu er vi så ude i, når man virkelig går til ekstremer med mindfulness meditationer.

Fordi der findes jo også de retninger der hedder non dualisme. Det vil sige, at du mediterer så meget, at du faktisk begynder at kunne opleve, at det her subjekt, som er jeg der observerer et objekt, at det begynder at smelte sammen, så at man observerer tingene så nøje, at du faktisk kan mærke at at når du observerer noget jamen, så smelter du faktisk fuldstændigt sammen med det du observerer. Og igen er det en tolkning, men Det er måske nogle af de her indsigter der, Det er meningen, at man skal få, når man mediterer meget kraft.

Nyt og bliver altså træner sin hjerne så meget til det.

At man faktisk begynder at opnå nogle særlige tilstande, hvor sansningen og tænkningen og følelserne smelter sig sammen så meget sammen i nuet, at man ikke rigtig skelner længere. Det er. Det er nogle af de her tilstande, man også kan opnå i dybe meditationer, og det giver jo mening i forhold til at den her non dualisme betyder, at der ikke er nogen forskel mellem jeg og det jeg observerer.

Der er ikke nogen, Jeg er en del af det, der sker.

Og hvis man skulle blive lidt filosofisk i det, så er jeg altså det samme som universet, så Der er vi oppe i de meget høje filosofiske lag. Her kan du høre, at jeg og universet er en og samme ting, og Det er det, man kan få en decideret oplevelse af, når man altså har trænet sin hjerne nok. Jeg vil bestemt ikke påstå, at Jeg har oplevet det.

Jeg har kun dyrket almindelig, gammeldags dansk mindfulness, og Jeg har ikke trænet min hjerne nok til at kunne uploade de her tilstande.

Jeg er mere interesseret i de psykologiske aspekter, de her umiddelbare psykologiske aspekter, som man kan opnå, men.

Vi starter. Vi startede jo helt tilbage fra hvad, hvad buddhismen egentlig havde ment var tænkt til at man skal opnå og og et en så dyb erkendelse, at du ikke længere behøver at være menneske. At du kan trænge videre, ikke længere blive genfødt, så Det er nogle dybe dybe tilstande og måske nogle erkendelser eller?

Træning af sin hjerne som som er på et meget, meget højere niveau.

Men det Der er interessant for videnskaben i dag. Det er for det første, at man kan se ændringer allerede efter få uger, men også hvis man observerer og analyserer på folk, der har trænet meditation i mange år, så kan man faktisk se, at deres hjerner simpelthen er blevet skarpere til at sanse, og Det kan man måle helt ned til man kan. Man kan måle, når der sker en eller anden begivenhed.

Det kunne være en lyd. Det kunne være noget man ser eller eller noget lignende. Så kan man se at Der er hjernen reagerer på det, så der kommer altså en lille spike.

Ude II hjernen man kan se, at der sker noget særligt i hjernen, når der kommer, når der sker en begivenhed.

Og der kan man så måle, for eksempel hvis Der er en lyd, så kan man måle på at folk Der er veltrænede til at meditere. Jamen de sanser simpelthen klarere. Det vil sige at de sanser mere.

De deler lyden op i mindre bidder måske eller en noget man ser op i mindre bidder.

Let ligesom hvis man skulle.

Tænke på en film at nogle mennesker de oplever måske 30 billeder i sekundet, andre oplever 60 billeder i sekundet og i moderne computerspil går vist helt op til 120 billeder i sekundet, så på lidt på samme måde. Der er er jo mere man træner de her meditationer, jo mere vil man faktisk træne sin hjerne til at kunne opleve noget II kortere og kortere intervaller kortere altså være mere og mere skarp på det der sker, og det gælder både for for.

Det man sanser med sine 5 sanser og det man tænker og igen kan vi relatere det det. Det er Sådan noget som den moderne neurovidenskab neurovidenskabelige direkte kan måle på, at det sker når man mediterer nok. Men det giver rigtig god mening, hvis vi sammenligner med den oprindelige intention om at man ved at træne sit sinds og kraftigt kan kan opnå nogle særlige indsigter og noget af det folk de beskriver.

Det er jo at de kan nå os at lægge mærke til tanker der bliver tænkt.

Mens de ligesom starter igen, vil jeg bestemt ikke påstå, at jeg selv har har nået dertil, men Jeg har lagt mærke til i de senere år, hvor Jeg har mediteret meget og gør det Sådan set meget, meget instinktivt i løbet af dagen. Hvordan jeg Vi har trænet den her indre observatør mere og mere til at lægge mærke til, at nu dukkede der en bestemt tanke op. En af de ting, de fordele, som man har ud af meditation, mindfulness især.

Det er at man dyrker evnen til ikke at reagere, så Det er ikke at reagere på sine tanker. Det vil sige, at man kan godt tænke på noget ubehageligt, men man reagerer ikke på det, at man har den her neutrale passive oplevelse af sine tanker. Det er en af de ting, man går efter og træne, og Det er en af de ting, der kan give de her fordele for forhold til følelsesregulering, og Det kan jeg selv fortælle, at nu hvor jeg gennem nogle år efterhånden har dyrket det her.

Der kan jeg tydeligt mærke hvordan Jeg kan godt have tanker og observere, at de her tanker dukker op og så samtidig læg mærke til at jeg ikke reagerer eller vælge min egen reaktion så.

Det er lige præcis det, som mindfulness moderne mindfulness er er godt til. Det er at man begynder at have et valg overfor, hvad man oplever.

Det at man godt kan have en bestemt tanke, men man kan vælge hvad skal den tanke bruges til det at man godt kan opleve at der dukker en tanke op, men den tanke er bare en tanke man oplever den som en tanke. Det er noget af det den moderne psykologi netop har interesseret i. Altså hvordan kan man træne den evne fordi de fleste kommer og siger at Det er et problem i sig selv, at jeg tænker nogle ubehagelige tanker.

Så ved at dyrke mindfulness der. Der kan man altså træne sin hjerne til at blive bedre.

Skarpere.

Være mere ikke reagerende og neutralt observerende overfor det, der foregår, og Det er ikke bare noget, man man folk, de siger. Det er faktisk noget, man kan måle direkte gennem neurovidenskab.

Vores måleredskaber, der kan man måle, at Der er noget om snakken. Man kan også måle at folk de får det bedre af at dyrke mindfulness.

Når de vel at mærke gør det på den rigtige måde. Jeg har oplevet klienter, som har dyrket meditationer, men som desværre har brugt meditationer til at få det dårligere, fordi i er blevet mere opmærksomme på negative tanker eller negative følelser eller negative ubehagelige følelser i kroppen. Og så er det ikke mindfulness.

Altså Det er ikke intentionen i mindfulness, fordi der vil det være den passive neutrale observation af de tanker, følelser og krop.

De reaktioner vi snakker om, og hvis man begynder at reagere på det og dyrker det.

Så er det ikke længere mindfulness, og Det er nogle af de ting, vi gerne vil undgå i den metakognitive terapi. Men det tager jeg op i den næste episode, hvor jeg prøver at sammenligne.

Mindfulness og metakognitiv terapi. Jeg håber, at den her episode er den metakognitive podcast har været nyttig for dig. Hvis du vil vide lidt om hvad mindfulness er, hvad det kommer fra, og hvad Det kan bruges til.

Du har meget gerne skrive til mig, hvis du har et andet emne du gerne vil have taget op i podcasten, og som du sikkert har hørt, hvis du har hørt det andre afsnit, så har jeg jo også indimellem nogle gæster. Jeg har også klienter der deltager med deres stemme altså anonymt i podcasten, som får metakognitiv terapi.

Så hvis du er interesseret i at deltage som gæst eller som klient deltager her i podcasten, så må du også meget gerne kontakte mig igen. 1000 tak fordi du lytter med til den metakognitive podcast og husk at dele den.

Med alle du tænker der kunne drage nytte af den her podcast tak.

Du lytter til den metakognitive podcast. Husk at dele med andre der kunne være interesseret i at høre om meta cognitive psykologi, terapi og mindfulness.