Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

  Velkommen til den metakognitive podcast, der handler om metakognitiv psykologi.
Metakognitiv terapi og mindfulness.
Så.
Det er den metakognitive podcast velkommen tilbage.
I dag er det lidt anderledes, fordi i dag er det
ikke kun mig Kim Oechsle fra hjerne og krop dk
i skal høre.
Men i dag har jeg besøg af Anette Birkegaard fra
metahuset dot DK, så velkommen til Annette.
Tak skal du have.
I dag, der vil jeg meget gerne høre dig fortælle om
metakognitiv pædagogik, så Det er dagens emne metakognitive pædagogik.
Om lidt skal vi høre mere til hvad hvad?
Det er for en ting, hvad Det er for en størrelse,
hvad Det er du brænder for med metakognitiv pædagogik.
Men nu er vi jo begge 2 i metakognitive terapeuter, så
det tænker jeg også.
Vi skal høre en lille smule om, men inden vi overhovedet
går i gang, så må du gerne lige præsentere dig
selv hvad hvem er du, Anette Birkegaard?
Ja altså først.
Jeg har jo glædet mig rigtig meget til i dag.
Jeg vil.
Glæder mig til at fortælle om metakognitiv pædagogik.
Jamen som du siger, så hedder jeg Anette birkegaard og Jeg
er indehaver af metahuset, som ligger i Vejle.
Oprindeligt så er jeg uddannet socialpædagog, men har taget den her
uddannelse ovre på neurokognitive Institut, ligesom du også har og
er her i januar.
Det er færdig som psykoterapeut.
I metalhus og der har vi.
Den den primære.
Det er, at Vi har klienter, der kommer ind med med forskellige diagnoser.
Det kan være angst eller stress eller depressioner.
Og så bruger vi så den her metakognitive metode til og
og hjælpe dem med det.
Men Vi er også begyndt at tilbyde uddannelser.
I metakognitiv pædagogik, som er lidt det samme, men alligevel lidt
noget andet end metakognitiv terapi.
Ja.
I udbyder.
Ja Det er Sådan 2.
2 ben kan man sige.
Hvor mange er II mediehuset II tiden?
Jamen altså Der er mig som er indehaver af klinikken og
så har jeg tilknyttet 3 konsulenter.
Ja.
Ja.
Som også er uddannet ved neurokognitive Institut, som stress coaches alle 3.
De har deres faste arbejde ved siden af.
Men men.
Kommer til her, når Der er travlt, og når Det er
fordi de brænder for det, og så vil bare rigtig,
rigtig gerne bruge den her metode.
Ja.
Nogle gange, så bliver jeg spurgt om hvad er metakognitiv terapi egentlig?
Altså så efterhånden så er jeg udviklet min egen den lille elevatortale.
Hvad hvis man kort skal sige hvad hvad Det er, men hvordan?
Hvad siger du, når du skal forklare?
Hvad metakognitiv terapi Det er?
Jamen så siger jeg noget i retningen af, at Det er
en terapeutisk metode, en samtale metode, hvor man hjælper, hvor
man hjælper folk væk fra en eller anden fastlåst.
Fokus på sig selv og sine egne tanker.
Helt kort, så kommer der selvfølgelig metaperspektiv ind, der gør altså hvad.
Hvad er det der fastholder os i de her tanker og
det der metaperspektiv kommer ind?
Ja.
Jeg tror Det er Sådan helt kort fortalt.
Og du har jo andre uddannelser bag dig også.
Altså du var socialrådgiver siger du?
Nej socialpædagog.
Socialpædagog undskyld og.
Hvad?
Hvad for nogle andre Sådan terapeutiske retninger har du beskæftiget dig med?
Hvad?
Han kørte uddannelse i narrativ terapi.
Ja.
Og hvad er det? Det er 1, 5 6, 7 7 år siden? Nej Det er længere tid siden 8 år siden tror jeg at jeg tog den.
Og Det er jo Sådan noget helt andet.
Det er det.
Det er noget meget andet.
Det er jo netop hvor man bruger meget tid og energi
på at fortælle en historie om.
Ja altså om et problem eller hvordan man og så kom
frem til hvordan man alternativt kunne anskue det her problem.
Ja.
Ja og hvad hvad?
Hvad vil du sige så?
Forskellen er til metakognitiv terapi.
Jamen i den metakognitive metode.
Der gør vi jo netop det med ikke at give problem i fokus.
I stedet for at bruge tid og energi på at.
Løse problemet eller finde alternative tanker alternativ måde at tænke om
det, så retter vi fokus mod noget helt andet mod
det, vi lige er i gang med mod mod det
der lige er foran os eller mod.
Mød nogle af de andre tanker, der måtte dukke op i os.
Ja.
Fordi vi ser jo hvis man bruger for meget tid og
energi og en tanke.
Måske en tanke om et problem?
Så fastholder man også den tanke, og når man fastholder tanken,
så fastholder man også.
De følelser, der knytter sig til tanken.
Ja.
Så for at kan jeg blive fri til at gøre noget
andet, så er vi nødt til at slippe det her
fokus på problemet tanken.
Ja.
Okay.
Så Det er Det er nogle af grundtankerne i metakognitiv terapi.
Og og Det har du jo så, eller Det har i
kogt sammen til.
I kalder metakognitiv pædagogik så hvad hvad er det for en en ting?
Det?
Det er Annette metakognitiv pædagogik.
Jamen metakognitiv pædagogik tager.
Vi er selvfølgelig blevet inspireret af den her.
Metakognitiv terapi.
Men Det er lidt det samme og lidt noget andet.
Fordi altså det Der er det helt vigtige.
Det Der er det vigtigste i det.
Det er det her mindset.
Eller ved du hvad?
Lad mig starte lidt forfra.
Lad mig starte et andet sted.
Vi har siddet rigtig meget med med unge mennesker i Vores klinik.
Typisk nogle fra gymnasiet, der sidder med de her års problematikker
og de problematikker, vi nu hører unge har med mistrivsel.
Og Vi har tænkt, jamen kan man da ikke gøre noget andet?
Kan man ikke, kan man ikke starte et sted for kan
ikke starte tidligere.
Og så har vi kigget lidt på, hvorfor er det de
får det her udfordringer.
Og Vores bud på, hvorfor de får det udfordringer er at.
At det simpelthen er en diskurs i samfundet.
Vi har den her diskurs om at.
At ubehagelige tanker og følelser.
Er noget, Vi skal have til at gå væk.
Det er noget, Vi skal arbejde på og få til at gå væk.
Det er ikke en del af det liv, vi bør leve.
Vi bør leve et liv uden følelser af ubehag.
Det er Sådan, den diskurs, Der er.
Du skal mærke efterfølge efter, hvornår Der er tegn på eventuelt
en lillebitte smule ubehag.
Sådan så du kan tage det i opløbet og få det
til at forsvinde ret hurtigt.
Og Det er i virkeligheden det, vi mener, at Det er
det, Der er problemet.
At problemet opstår i den her kamp med ubehaget.
Hvor den metakognitive terapi.
Den hjælper os jo til at sige, jamen, ja selvfølgelig opstår
der ubehag i livet ind imellem.
Nu lader jeg det ligge, og så retter jeg mit fokus imod mig.
Ja så den diskurs du?
Du tænker på her, hvor ser du den henne?
Jamen den ser jo alle vegne.
Den ser jeg.
I det sociale medie den ser i tv.
Den ser jeg i blandt pædagoger blandt lærere blandt forældre blandt
unge hinanden, alle vegne.
Der er det jo det, vi lærer.
At Vi skal have fokus på os selv, og Vi skal
have ubehag til at gå væk, fordi hvis ikke vi
får ubehag til at gå væk, så så kan det
have konsekvenser for os.
Og Det er der, Vi har tænkt.
Jamen kan man kan man ikke gøre noget for at at
afhjælpe på et tidligere tidspunkt og kunne man gøre det?
Ved at prøve måske at være med til at ændre den her diskurs.
Jeg kan selvfølgelig ikke sidde her i min klinik, og så
ændrer de spor Sådan over hele landet over hele verden
på en gang.
Men hvis man kan starte på en skole hvis man kan starte.
På et opholdssted, hvis man kan starte i det små steder,
og så er det ligesom.
Altså ligesom ringe i vand, der breder sig.
Det er Vores håb, Det er Vores mission.
Fordi det den er selvfølgelig, og Det er noget ironisk nok
vi taler meget om.
At de unge har mistrivsel og, og Der er også noget
selvforstærkende i, at Vi har så meget fokus, når vi
snakker metakognitivt, at fokus i sig selv kan give større problemer.
Og så kan man jo sige, må man så ikke tale
om problemer mere?
Men det må man selvfølgelig gerne.
Men jeg, Jeg kan godt genkende det du siger med den
diskurs at, at vi dels har en.
Et fokus på at man skal have det godt, og vi
vi lever i et godt sted i verden, Der er.
Ja man kan utrolig mange ting, og vi fortæller også de
unge mennesker, at de har alle mulige muligheder.
Og så skaber vi måske en forventning om, at de skal
have det godt.
Altså, og hvis jeg hører min egen forældre eller den generation
taler om, så havde de bare ikke de samme muligheder,
som jeg havde.
Nej og måske har mine børn og Vores børn også flere
muligheder end vi havde, altså hvor der var.
Mange færre muligheder trods alt, selvom Det er som om Der
er kommet mere og mere, og det giver måske også
en anden form for ansvar.
Måske er det det.
Hvad tænker du.
Jeg tænker Det er en del af det, men på den
anden side så kan man også sige der har.
Der har altid været udfordringer i verden.
Altså mennesker, der altid så har der været.
Sygdom, så har der været krig, der har været fattigdom.
Der har været problemer altid.
Der har været nok at bekymre sig om.
Så Jeg tror den store forskel fra.
Fra Vores forældres generation og så til de unge, Der er i dag.
Det er, at Det er ikke alt det udenom os.
Jeg er med på, at Der er noget noget andet, Der
er på spil i dag, end der var tidligere.
Men uanset hvad Der er på spil, så handler det om,
hvordan vi forholder os til det.
Hvordan vi forholder os til tanken om alt det jeg burde nå.
Om alt det som Jeg kan se på de sociale medier.
Det hele.
Det handler om, hvordan jeg forholder mig til det.
Så Det er noget nogle af de ting du og og
i metal huset har har set og hørt hos de unge altså.
Er det at de skal nå ting eller de skal være
ting eller hvordan?
Hvad er det?
De oplever de unge, tænker du?
Jamen Det er lige præcis det der med at at.
At, Der er så mange muligheder, og de bør nå det hele.
De bør være den bedste i skolen.
De bør være den bedste kæreste.
De bør være den bedste datter.
De bør være den bedste til håndbold, og de skal også
lige huske at bruge lidt ekstra tid på det ene
og det andet.
Og det tredje og det fjerde.
Så Det kan man sige det det Det er Sådan den
ydre påvirkning Der er.
Og det her med, at der ikke er noget loft længere.
Ja vi var unge.
Jamen der var der altså der kunne jeg blive så god
og så så var det godt nok.
Der er ikke rigtig noget Der er godt nok længere.
Vi kan altid gøre mere og gøre mere og gøre mere.
Men den her altså det her.
Der er ydre parametre.
Er en ting.
Og Det kan man altså.
Det kan vi prøve at ændre på, men der hvor vi
kan virkelig ændre noget.
Det er i Vores egen opfattelse af de her ydre parametre.
Ja.
Problemet Det kan godt ske at Der er en hel masse.
Ting jeg burde nå, og jeg burde gøre, at jeg skal
også, og jeg skal være en der gør det og
det og det og det.
Men når de tanker dukker op, hvis Jeg kan lære at
forholde mig passivt til dem og så fokusere på det,
Jeg er i gang med.
Så tænker jeg, så er det meget nemmere at at være til.
Men fordi Vi har den her diskurs om at.
Når du får den her tanke.
Jeg burde også, så føler du ubehag og det skal få
til at gå væk.
Jamen, så kæmper vi med det.
Så det handler om at turde.
Eller tankerne?
Om det der ubehageligt turde lade det ligge og forstå, at
de tanker jeg får.
Er ikke farlig for mig.
Jeg bliver ikke.
Det har ikke nogen konsekvenser på den måde for mig, at
Jeg har tanker, fordi tanker bare tanker.
Ja.
Og jeg tænker, at det det må være nogle af de
metakognitive principper, som metakognitiv pædagogik bygger på.
Og nu har jeg lagt mærke til at.
At du kalder det et mindset.
Det er ikke bare en samling af.
Metakognitiv principper.
Så så hvad?
Hvad mener du egentlig med det?
At Det er et mindset.
Jamen det her mindset det ligger altså Det er jo lidt
omkring den lidt ligesom mellem den her diskurs, som vi taler om.
Hvor man kan sige, at en diskurs er jo mere end
bare principper end diskurs er.
De mennesker, der nu er i samfunds mindset.
Så det handler om at ændre det mindset, vi alle sammen
går rundt med.
Så man kan sige altså det jeg Det er mindset jeg
jo ønsker at ændre.
Det er så vi får.
Et mindset om at de metakognitive principper er værd at leve efter.
Så Det er jo ikke fordi det ikke handler om principperne.
Når jeg kalder det et mindset.
Men i Vores uddannelse, der handler det først og fremmest om
et mindset, også fordi man kan godt altså man kan jo godt.
Som pædagog der får vi tit der har Jeg har tit
fået en hel masse.
Redskab og skemaer op og ned af ting og sager, som
man skal kunne, når man skal.
Gå ud og bruge de her redskaber, men hvis ikke det
bliver en integreret del af mig selv, så er det
rigtig svært at gå ud og bruge de her redskaber.
Så derfor er det vigtigt, at i Vores uddannelser der.
Får man først det her metakognitiv mindset.
Og på den måde, der kan gå ud og bruge det i praksis.
Jeg kan godt genkende det der med at have fået et mindset.
Altså at at det bliver til en måde, man.
Både ser det i andre og i særdeleshed også ser det
i sig selv, så Det er mindset, så så er
det noget, du også har oplevet blandt en dem, du
kender der der udøver, der har lært metakognitiv terapi og jeres.
Vejleder jeres kursister mærke.
Det der mindset det sker altså.
Det kan jeg, og Det er jo Sådan Det er.
Jo Det er jo Sådan helt magisk, når man oplever hvordan
kursister sidder, og Det er Sådan, det går mere og
mere op for dem.
Og Det er Sådan når de går derfra det så er
det Sådan helt.
Næsten helt højere opløftet og alt det der nye gud jamen
kan man bare gøre Sådan og.
Hvorfor vidste jeg ikke det her før?
Altså den helt ny forståelse.
Ja.
Altså man kan man kan nærmest se hvordan i løbet af
Sådan en dag at det at at det.
At mindset at det sniger sig ind på dem og hvordan
det bare løfter dem.
Så Der er en eller anden forståelse, der ligger bag altså.
At det giver nogle andre muligheder.
Frigørelse.
Den der med at jeg skal ikke være så fastlåst.
Den er frigørelse.
Gør altså det.
Det er i hvert fald det jeg oplever.
Den er frigørelse.
Det der mindset om, at man ikke behøver at være fastlåst.
At Det er den Der er jeg opløfter og og gør
folk Sådan helt eller mine kursister de går derfra og helt.
Ja opløft.
Været over det.
Ja.
Så dem i har som kursister, hvem, hvem, hvem, hvem er
det, der skal tage den her metakognitiv pædagogik uddannelse hvad
hvad er det?
Var der forskellige segmenter eller hvem er, hvem er det, det
henvender sig til?
For det her, Det er jo ikke de unge, så vidt jeg forstår.
Det er jo en, Det er jo netop i skolens regi
eller andre steder.
Det er meget forskelligt, Vi har.
Vi skal vi egentlig indledte et samarbejde med socialpsykiatrien i Vejle,
hvor nogle af deres personale.
Grupper skal skal have den her.
Uddannelse, men Vi har også altså Vi har mange.
Vi har skolelærere igennem.
Vi har haft nogle inden for handicap området igennem.
Og Vi har haft en også inde på, der har arbejdet
på et opholdssted.
Så på den måde så kan man sige det henvender sig.
Stort set til alle, der arbejder.
Professionelt med andre mennesker.
Ja, så Det er ikke kun folk der arbejder med unge faktisk.
Det er.
Det var på et plejehjem også.
Det kan være alle steder.
Okay.
Ja Det var ret interessant faktisk hvis man kan bruge de
metakognitive metoder det mindset med alle mulige om Det er
unge børn eller eller midt imellem.
Eller?
Ja.
Og så er der også det altså.
De kursister, der går igennem Vores Vores uddannelse.
De får jo først og fremmest nogle redskaber til.
Og går ud i deres praksis og arbejde, men det får
jo også redskaber til sig selv, fordi Det er ikke
Det kan være altså det her pædagogiske felt.
Kan være svært at at arbejde i, Der er travlt, og
det, Der er kæmpe ansvar, fordi Det er jo andre
mennesker, man har ansvar for.
Vi hører om forråelse, vi hører om meget højt sygefravær.
Men når man har det der metakognitive.
Mindset så er det også nemmere at være.
I de her.
Situationer, der kan være presset ind imellem.
Ja så Det er et mindset som man bruger og giver
videre til det borgere eller dem, man arbejder sammen med
eller arbejder for.
Men Det er også et mindset, man kan bruge for sig selv så.
Hvad med internt i?
Iblandt kolleger og arbejdspladsen.
Jamen Der er det jo også altså det der med at
man får et fælles sprog, fælles måde at tale om tingene på.
Gør også at.
Jamen igen at sygefravær et fald at der bliver.
Der bliver mere fokus på kerneopgaven fremfor.
Alle de problematikker, Der er omkring en.
Det betyder ikke man ikke skal tage fat i problematikkerne, for
selvfølgelig skal man det.
Men, men det betyder, at man kan have fokus på det, man skal.
Og at man ikke når helt derud, hvor man enten bliver
sygemeldt eller forargelse eller.
Eller man bliver involveret.
At altså det betyder at man ikke når når derud fordi
at man har fokus på det man egentlig skal.
Og så er det faktisk også nemmere at fokusere på de
problemer eller løse de problemer Der er.
Når man ikke kæmper for at få ens eget ubehag til at forsvinde.
Ja.
Og Jeg kan jo godt høre dig snakke metakognitivt lige nu
Annette, men for lige og og fordi.
Vi 2 hører måske de her ting på en bestemt måde,
fordi vi begge 2 har.
I metakognitiv briller på, men det vil sige, fordi vi startede
jo med at sige, at man ikke skulle fokusere så
meget på problemer, og nu sidder vi kunne hjælpe med
og snakker om, at man skal fokusere problemer og for
at løse dem.
Så hvad er forskellen her på at få få løst problemer
og så det andet, som du lige sagde her?
Når det, når der ikke fungerer.
Jamen det her det jeg mener med at altså nogle problemer
skal jo løses og og og man er nødt til at have.
Tankerne på problemet og ikke på sig selv for at kunne løse problemet.
Ja, så Det er ligesom mig.
At man det virkeligheden.
Fokusere på sig selv eller på andre ting som som handler
om problemet, men ikke.
Selve problemet du sagde fokusere på problemet og løse problemet var.
Det Sådan så Det er den der fastlåsthed.
Jeg mener det nu snakker vi måske også lidt terapeutisk.
Når man har, når man har.
Sætte fokus, fastlåst.
På sig selv og sine egne tanker om problemet.
Så kan det være svært egentlig at løse det problem, der skal løses.
Men når man kan frigøre, og man kan slippe fokus på
sig selv og sine egne tanker og ubehaget om et problem.
Så så gør det også, at man kan handle og løse problemet.
Det giver rigtig god mening i og særligt II terapi.
Men nu er det her.
Jo så pædagogik så så.
Er det meningen, at man så skal være terapeut nu når
man tager Sådan en metakognitiv pædagoguddannelse, hvad hvad?
Hvad er sigtet med det?
På ingen måde slet ikke.
Altså som Vi har talt om, så handler det rigtig meget om mindsettet.
Men, Der er også den store forskel at.
At når man har det her mindset, og når man går
ud også og praktiserer det i sin hverdag.
Kommunikation med kollegaer eller med borgere eller elever.
Så har det formål, og Det har det som Sådan ikke
i terapirummet et terapirum, der har Der er formålet, at
du skal slippe dit indre fokus, og hvad du så
gør med det nye fokus.
Det må du Sådan set, selv om du vælger at løse
problemet der, når du vælger at gøre noget andet.
Men når man snakker pædagogik, så er der et formål og
det her formål, det ligger i fællesskabet.
Fordi når du har fokus ind imod dig selv, så kan
du så har du ikke så så er det svært
at have fokus på fællesskabet.
Og Det er altså ude i fællesskaber, at pædagogikken den lever.
Det er derude, Der er dannelse, og Det er derude, Der er trivsel.
Det er derude, udvikling og læring sker Det er derude, Der er samarbejde.
Og Det er derude som pædagog i en kerneopgave ligger.
Og Det kan være rigtig svært at have fokus derude.
Når man tror, man skal kæmpe med sine egne tanker og
følelser hele tiden.
Ja.
Så det.
Det er mindset som man så har.
Som lad os kalde det metakognitive pædagog, eller i hvert fald
med den bruge den metode.
Hvad Det er mindset er det noget man bruger.
Altså kun for sig selv er det noget man også giver
videre til kolleger og giver videre til.
Til de borgere dem man man arbejder med.
Altså, hvordan fungerer det egentlig?
Det er mindset.
Altså Der er Sådan Der er 2 spor i dem og
det ene Det er den her hverdagssprog munikation, Det er
jo ikke noget med man kan altså.
For hvis du for eksempel er pædagog, og du ser en
borger 2 gange i ugen, så kan du jo ikke.
Så er det svært at sætte sig ned og ændre tingene.
Ligesom vi gør i et terapirum.
Så derfor så er det hverdagskost kommunikation.
Det er den måde, du kommunikerer på.
Det er den måde, du Det kan være, hvis Det er
for en skolelærer, så kan det være klasserumsledelse.
Det kan være den måde, du.
Agere på.
Over for en klasse.
Lad mig komme med et eksempel.
En skolelærer, Der er blevet ringet ind fra spisefrikvarteret, og eleverne
kommer ind, og Der er nogen, der begynder at.
Fortælle læreren om der skete det og det og jeg tog
jo det der, og Svend erik sagde også Sådan og
Peter sagde det der, og jeg fik ikke bolden og.
En hel masse ting.
Der kan være der kan have været et problem i frikvarteret.
Og så kan læreren sætte sig ned og sige, det skal
vi snakke om?
Det skal vi have løst.
Det skal vi have fundet ud af.
Hvem sagde hvad og hvordan følte du i maven, da de
sagde det til dig og så videre, så kan vi
bruge noget tid på det.
Og som vi jo ved, at når vi bruger noget tid
på noget det man vander, det vokser.
Men når man har den her metafor.
Det er jo pædagogiske uddannelse, så har man også lært at.
Et greb man kan gøre Det er at når man kommer
ind fra spisefrikvarter, så ved alle eleverne, at de skal
lige bruge et kvarter på at tage en eller anden
bestemt opgave, der ligger i en kasse.
Nu skal du lave den her, du skal tegne en blomst,
og du skal bygge nogle legoklodser eller hvad du skal.
Om 15 minutter, så snakkede vi om det der skete i spisefrikvarteret.
Fordi ofte så vil det jo opleve at det måske ikke
er så slemt længere.
Alt det der jeg var helt fyldt op af, da jeg
kom ind altså indtil timen efter spisefrikvarter.
Det er faldet lidt til ro, og Det var faktisk nok
ikke helt så slemt alligevel.
Ja.
Så Det er på den måde, når man har det her
mindset som fagperson, at du også kan sætte nogle.
Du kan sætte nogle ting i værk på en lidt anden
måde end man plejer at gøre.
Ja må være med til at understøtte mindset.
Ja Det var mit næste spørgsmål.
Det var netop det.
Hvad er forskellen?
Altså hvad er det nye her?
I forhold til.
Lad os kalde det almindelig pædagogik.
Ja.
Almindelige pædagogik, kan man sige.
Er jo selvfølgelig også præget af den diskurs, der har været.
Med at Vi skal mærke efter, og Vi skal føle, og Vi skal.
Krasse i det her sår.
Hele tiden.
Det er det, Vi har været vant til at gøre.
Lad mig komme med et andet eksempel, da jeg først stod
på den her metode.
Den metakognitive metode, der arbejdede jeg i en Kommune i unge integrationen.
Og de her unge mennesker de kom som uledsagede flygtninge, og
Vi har jo brugt de metoder, som vi kendte i lang tid.
Vi har snakket med de unge mennesker om de her problemer.
Vi har snakket og snakket og snakket og snakket med dem om det.
Og Vi har også, når de ikke havde lyst til at
snakke om det, så har vi presset dem til det,
fordi Vi har sagt, Det er vigtigt du snakker om det her.
Man kan huske, der var en ung pige der sagde til
mig, jamen prøv lige at høre Mette.
Jeg savner jo min mor uanset om vi snakker om det eller ej.
Jeg gider ikke være ked af det også hele tiden.
Nej.
Og ganske kort tid efter den her udtalelse, der var vi
på, der fik vi noget uddannelse i metakognitiv metode, og
det gav bare så fantastisk mening for mig og jeg
bare kunne se gud ja, hvor har vi bare pisket
de unge mennesker igennem deres traumer.
Jeg ved ikke hvor mange gange.
Hvor i virkeligheden altså som jo siger i den metakognitive metode
selv det selv sind.
Det er selvregulerende.
Enhver tanker, følelser og fornemmelser vi får.
Det vil regulere sig selv.
Og Vi har jo.
Jeg har i hvert fald tidligere gjort mit til at se
en, der ikke regulerede sig selv, fordi de skulle blive
ved med at være fastholdt i det her tanker.
Ja som du sagde det med at man det man vander
det det vokser ja.
Så Det er i hvert fald et eksempel på, hvordan at
metakognitiv pædagogik adskiller sig fra traditionel pædagogik.
Altså nu er jeg jo ikke pædagog, så jeg får jo
billeder af fra måske fra halvfjerdserne hver barn med.
Med at sidde i en rundkreds, den den Sådan fordommen om pædagogik.
Men det det giver jo mening, at det der, at Det
var ligesom der skulle vi snakke om problemerne, der skulle
vi have dem løst, og når der var konflikter, så
skulle vi virkelig.
Teksten igennem på en eller anden måde.
Altså Det er i hvert fald det jeg lige tænker over der.
Og Det er bare blevet forstærket de sidste 20 år.
Jeg kan godt genkende det lidt fra fra min tid, som
som får også til hvordan konflikter i skolen de kunne.
De kunne vokse netop fordi der var nogen der sagde Det
har vi ikke snakket nok om.
Det skal vi lige tage op igen, så det måske er
det og og her kan man jo så igen tænke,
jamen må vi ikke snakke om det.
Altså er det det at Vi skal holde op med at
snakke om problemer eller hvad?
Hvordan hvad er forskellen hvis man skal pendle helt ud?
Fordi selvfølgelig skal man snakke om de problemer Der er, men
man skal snakke om for at løse dem.
Man skal ikke snakke om dem for at få ubehaget inden
jeg også selv til og forsvinde.
Nej, Det er måske en meget god pointe som.
Relateret til det du startede med at sige, at at unge
i dag de arbejder for at få få ubehaget inde
i dem selv væk.
Ja.
Og det.
Det resulterer i, at man bliver ved med at at vande det.
Ubehag i virkeligheden.
Man bliver ved med at vande.
Man holder det fast.
Ja.
Og styrker det bare.
Når vi snakker sammen så så synes jeg nogle gange, at
det lyder næsten for simpelt og for for for nemt.
Så hvad er det?
Hvad er det man lærer på Sådan på jeres pædagogik uddannelse her?
Hvad er det?
For noget man man bliver hevet igennem når man Sådan.
Tager den her uddannelse her?
Jamen altså Jeg vil sige, at når når når det lyder
simpelt, så er det fordi Det er simpelt.
Og Det er jo noget af det, jeg rigtig godt kan
lide ved ved metoden her.
Det er, at den er simpel.
Altså Der er ikke en masse.
Krummelurer og mærkelige ting ved det.
Men bare fordi nu også simpelt og enkelt, så er det
jo ikke nødvendigvis nemt.
Nej.
Og grunden til det ikke er nemt.
Det er jo fordi, at Vi har de her overbevisninger, der
fastholder os i at gøre det modsatte.
Vi bliver fastholdt lige og gør det kompliceret at være menneske,
hvor det måske i virkeligheden er meget simpelt at være menneske.
Men du spurgte til hvad man lærer, hvad man kommer igennem.
Ja for på en eller anden måde, så må det jo
kunne lade sig gøre at lære det mindset og lære
at bruge det mindset.
Så så hvis man kommer ind fra gaden så så så
lærer man jo et eller andet hos jer hvad hvad
er det Sådan i grove træk man?
Kommer igennem.
Jamen vi vi snakker om.
Allerførst, så snakker vi omkring.
Det her, som vi i terapien kalder afkoblet opmærksomhed.
Det vil sige det her med at lade tankerne ligge.
Det her med, at vi ikke behøver vi.
Laver.
Nogle snakker lidt om, hvad sker der, når vi bruger for
meget tid på en tanke?
Hvordan får vi det så?
Og hvad sker der, når vi ikke bruger tid på en tanke?
Og så bruger vi rigtig meget tid på at snakke om.
Hvad er det der fastholder os i det her tanker?
Og særligt en af de ting, der fastholder os, er jo
det her med, at vi tror.
At Det er farligt.
Vi tror, at Det er et problem.
At vi føler ubehag.
Vi tror, at hvis vi bliver ved med at føle ubehag.
Så risikerer vi.
Ja verdens grimme ting.
Så derfor så skal vi have ubehag væk.
Og Det er.
Det er mig det vi snakker om, hvad Det er der fastholder os.
Sådan så man på den måde kan få.
Også lidt et teoretisk perspektiv, altså det her der fastholder os.
Det er metakognition erne, og der snakker vi.
I uddannelsen taler vi om metakognition og både i forhold til
den metakognitive terapi, men også i forhold til andre, der
har snakket og metakognition her.
For den her metode bliver opfundet, fordi metakognition er jo ikke
en ny opfindelse, der har været snakket om i 100 år.
Så Det er det det.
Det er de her overbevisninger, vi prøver at gå ind.
Og ændre.
På kursisterne.
Og Sådan laver vi en masse øvelser, vi laver snakker i metaforer.
Vi laver en masse gruppearbejde, så man på den måde, så
Det er ikke kun er.
Mig, der står og fortæller noget, men når man skal have
et mindset ind under huden, så er man også nødt
til at afprøve det selv.
Man er nødt til at mærke hvad, hvad gør det, når
jeg gør det ene, og hvad gør det, når jeg gør det?
Ja.
For de får de også.
Altså fordi Det er jo teorien som du siger det.
Det er teorien den kan give mig en sæt af det som.
Den her aha oplevelse hvad?
Så bagefter, når man har forstået teorien eller anden forstand, så
så kommer der jo en dagligdag en hverdag.
Hvad?
Hvad?
Hvad gør man så?
Hvad er næste skridt?
Altså når man har det.
Her mindset eller eller er det kun teorien man man ligesom
lærer hos jer?
Så må folk selv finde ud af det.
I det her mindset.
Modul 2 snakker vi om hvordan man man man borgerretter det
hvordan man kan samtale hvordan man kan have en hverdags kommunikation.
Men vi snakker også om hvordan vi kan.
Hvordan vi kan prøve at.
Hvad skal man sige få øje på en borger eller en elev?
Metakognitive overbevisninger, og hvordan vi kan hjælpe en borger eller en
elev til at rette fokus mod regnen.
Som modul nummer 2 handler meget om hvordan man går ud
og implementerer det i hverdagen.
Og det sidste modul, der taler vi om stress, og vi
taler om igen implementering i hvordan bruger man det her i hverdagen?
Ja.
Så det går fra.
Der er både teori og praksis på en eller anden måde.
Der er meget i praksis.
Det er meget hands on det vi laver.
Og Det er jo både altså psykiatrien.
Så det, Det er nogle typer og du sagde også bosteder,
og Det er nogle typer borgere, man arbejder med.
Og så var det skoler også.
Ja ja.
Altså.
I mediehuset kører vi 2 typer.
Lige nu kører vi 2 typer uddannelser.
Den ene er Sådan en vejlederuddannelse, hvor alle egentlig kan melde
sig ind og på det her hold, og der sidder
der mange forskellige faggrupper.
Men Vi har jo så også altså hele personalegrupper, hvor vi
jo kan tilrettelægge det lidt mere efter.
Den målgruppe som de arbejder med.
Ikke fordi at det ville være ret meget anderledes, men den
måde vi vi taler, altså vi taler ikke om elever,
vi taler om unge, hvis Det er unge, vi taler om.
Snakker lidt omkring autisme.
Hvis Det er det vi hvis Vi skal arbejde med.
Ja.
Ja for Det er en af de ting jeg godt kan
lide ved den metakognitive metode er jo netop at Det
er det går på tværs af så mange forskellige ting,
altså både hvis man snakker ude i diagnose området, at
Det er både stress, angst og depression, men også selvom man har diverse udfordringer.
Nu nævnte du lige autisme eller også være ADHD eller.
Eller intelligens for den sags skyld.
Og så har vi også snakket om alder, at at Det
er faktisk de samme principper og metoder der går igen.
På tværs.
Det er det og man kan sige man kan jo ikke.
Altså man kan jo ikke ændre på de faktiske forhold Der
er man kan ikke.
Man kan ikke fjerne en ã h, men man kan ikke
fjerne en bipolar diagnose, men man kan gøre det nemmere
at leve med med med de udfordringer man nu engang har.
Når man har det her metakognitive mindset.
Ja, og når man har nogen omkring en der har det
her metakognitive mindset.
Ja fordi Det er jo så.
Den metakognitive pædagog eller pædagogisk vejleder, der så er.
Og Det er vel et team, der så bliver uddannet?
Eller hvordan foregår det på en arbejdsplads er Det er det
enkeltperson, der så tager dem med videre, eller hvad?
Hvordan hvordan har typisk været?
Jamen Det er jo Det er forskelligt hvis det vejleder uddannelsen.
Jamen så er det jo nogle der har valgt at det her.
Det vil jeg gerne.
Det vil jeg gerne have på mit cv.
Det vil jeg gerne lære det.
Og prøve at tage med ud i min praksis.
Det er selvfølgelig svært implementerer det, når man er en medarbejdergruppe,
hvor man er den eneste, der kender til det her.
Men man får også man får et materiale man kan tage
med og prøve at se om man kan påvirke eller videreformidle.
Det man har lært?
Men så er der jo også den anden del, hvor Det
er hele personalegrupper.
Der tager den samme uddannelse på samme tid.
Ja.
På den måde der der spreder det så lige så stille og roligt.
Det er planen dur.
Du har jo startet det her af en grund.
Hvorfor?
Hvordan kan det være hvad driver dig Annette?
Jamen, Det er jo det her med at.
At at at Vi har kunnet se.
At man er nødt til at gøre noget.
For at hjælpe.
Inden børn, unge voksne kommer i mistrivsel.
Og Vi har kigget altså Vi har talt meget om i mediehuset.
Hvad er det der gør?
Der er forskel fra nu til tidligere.
Hvorfor er det, vi mistrives nu, og det gjorde vi ikke tidligere.
Og vi tror på, det handler rigtig meget om.
Måden, vi forholder os til os selv og Vores tanker og
Vores følelser på.
Og det altså Det er Vores mission. Det vil vi bare rigtig gerne være med til at ændre på, fordi hvis ikke hvis ikke man man gør noget andet end det Vi har gjort de sidste 10, 15 år, jamen så bliver den her kurve af mistrivsel ved med at stige, men Vi er nødt til at gøre noget andet. Vi er nødt til at lade være med at holde fast i de her metoder, og som som jo hjælper. Hvad skal man sige hjælper det gør de ikke, men som.
Som gør, at man har fokus fastholdt indad.
Så Det er egentlig altså du spørger hvad der driver mig Det er.
Vi har en mission, og Det er at være med til
at ændre den her diskurs, så den her mistrivsel kurve,
den kan knække, og vi tror på, at Det er den.
Er det den her metakognitiv pædagogik, der kan ændre noget metakognitiv
terapi kan hjælpe, når man er nået ud i at
have det skidt.
Men der skal en en anden pædagogisk tilgang til.
Og når jeg siger en anden pædagogisk tilgang, så så er
det fordi at Det er jo pædagoger, der har med
mennesker at gøre.
Så Det er derfor jeg tænker, Det er et rigtigt sted
at sætte ind, fordi at pædagogers opgave er netop.
Og hjælpe folk til at have fokus på fællesskaber og kunne
deltage i fællesskabet.
Ja.
Så det, så Det er netop det at give det videre,
kan man sige blandt dem.
De færdes med til dagligt både både i psykiatrien og og
II skoler og alle mulige andre sammenhænge, at.
At, Der er nogle fagpersoner omkring en der Der er med
til at have det mindset som som jeg som.
Som er det det metakognitive mindset er måske det næste.
Det kunne godt Det er næsten MS.
Så så det det giver god mening Sådan set at Det
er der det starter som og som du også sagde
i starten så er det ikke.
Det er ikke verdensomvæltende, men Det kan starte i det små.
Måske så brede sig, så Jeg kan godt lide den din
tanke om, at Det er jo også en måde at
vande på at at det lige så stille og roligt
breder sig til til mere og mere og bliver en naturlig måde.
Måske at.
Og forholde sig til verden på på trods af de.
Både udfordringer og muligheder, så vi står over for både.
Børn, de får sikkert endnu flere muligheder end end den nuværende
generation af unge.
Så.
Det er nok på høje tid tror jeg Vi er meget enige.
Jamen Det var fantastisk at høre om metakognitiv pædagogik.
Det vidste jeg ikke ret meget om i forvejen.
Så Der er sikkert nogle Annette, der sidder og tænker hov,
hvordan får jeg lige fat i hende?
Anette Birkegaard fra metahuset.dk, så hvordan - vi skal nok skrive
det II teksten til til den her podcast her, som
man kan klikke på et link, men du kan også
lige så godt sige det, hvordan hvis man nu gerne
vil høre mere eller snakke med dig.
Hvad?
Hvad gør man så?
Jamen så går man enten på Vores hjemmeside, der hedder metahuset.dk.
Eller man skriver til os på kontakt@metahuset.dk.
Ja, ja.
Og så går der ikke mange minutter, så har man kontakt til jer.
Fantastisk.
Jamen jeg føler jeg blev klogere, og Det er jeg sikker
på at dem der lytter med de også gjorde nettet
så 1000 tak fordi du ville være med i dag.
Tak fordi jeg måtte være med.
Og til dem, der nu lytter med, vil jeg sige.
Tak fordi du lytter med i den metakognitive podcast.
Hvis du har ideer til andre emner Vi skal tage op
her i podcasten, så skriv til mig.
Eller hvis du selv har en ide om, at det kunne
da være meget sjovt at prøve det der metakognitive terapi,
så har du også mulighed for at deltage som anonym
deltager bare med din stemme.
Så endnu engang tak til dig Anette og tak til dig
der har lyttet med i den metakognitive podcast.
Du lytter til den metakognitive podcast.
Husk at dele med andre der kunne være interesseret i at
høre om Metakognitiv psykologi, terapi og mindfulness.