Status - 2. session for Mette med dødsangst og helbredsangst

| 14. January 2024

#33: Status - 2. session for Mette med dødsangst og helbredsangst

Published: Jan 14, 2024
Download As: MP3
Rate on iTunes
2. session med Mette, der havde helbredsangst og dødsangst men som har fået det meget bedre

Mette var tidligere i Den metakognitive podcast og beskrev hvordan hun kunne frygte weekender, hvor lægen har lukket. Hun frygtede at angst for at blive syg og måske have en dødelig sygdom skulle overmande hende. Hun fik tit angstanfald og panikanfald med kraftige symptomer. I denne episode hører vi hvordan Mette har brugt de metakognitive principper, hun fik med sidste gang. Hvad der har været let og svært - og hvordan hun har tacklet det.

Hør hende beskrive hvordan hun har oplevet hverdagen og tiden efter sidste gang. Mettes måde at beskrive sine oplevelser på vil kunne hjælpe mange andre, der på samme måde oplever pludselige panikanfald og at tankerne kan stikke af med én.

Mette har tidligere gået i “almindelig” kognitiv terapi, som handler mere om at ændre på indholdet af tankerne, altså hvad man tænker. Det gør man ikke i meta-kognitiv terapi. Her er udgangspunktet, at det faktisk er ligegyldigt hvad vi tænker - det vigtigste er hvordan vi forholder os til vores tanker. Hvis vi oplever tanker som tanker, så kan de ikke gøre noget.

Men du kan høre Mette selv beskrive hvordan hun har oplevet forskellen på kognitiv og metakognitiv terapi i denne episode og ikke mindst hvor meget den metakognitive tilgang har hjulpet hende.

(Modelfoto)

Lær mere om metakognitiv terapi.

Mette besøger igen Den metakognitive podcast - hvordan er det gået med dødsangst og helbredsangst? (modelfoto)
Mette besøger igen Den metakognitive podcast - hvordan er det gået med dødsangst og helbredsangst? (modelfoto)

Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

Velkommen til den metakognitive podcast, der handler om metakognitiv psykologi.
Metakognitiv terapi og mindfulness.
Kan det lade sig gøre at arbejde med dødsangst og helbredsangst
med massive fysiske symptomer, som resulterer i et kraftigt angstanfald.
Hver gang de kommer, kan man arbejde med det i metakognitiv
terapi, som jo er en samtaleterapi.
Og nytter det overhovedet noget?
Ja, Det kan du høre i den her episode af den metakognitive podcast.
Her skal du igen møde Mette, som vi tidligere har hørt beskrive sin dødsangst, som er meget massiv som simpelthen kommer som lyn fra en klar himmel, pludselig kraftig symptomer og at angstanfald, der kan vare 30 40 minutter.
Hun har kun haft en session metakognitiv terapi, så her møder
du hende altså i den anden session, hvor hun har
arbejdet med metakognitive principper.
Og brugte dem til at at afhjælpe sin sin angstanfald.
Det hun beskriver er at hun har fået det meget bedre.
Hun har fået de her ting ind under huden og arbejder
stadigvæk med det.
Det der også er lidt fascinerende.
Det er, at siden jeg så hende første gang, da har
hun faktisk fået sygdom ind i familien.
Alvorlig sygdom, som gør at at hun tidligere ville have reageret
meget, meget kraftigere på tænke om den her type sygdom
kunne om hende selv også.
Så vælg hjælp at bruge ved hjælp af de her metcon til principper.
Der har hun altså kunnet tackle både sin egen årgangsansvarlig, som
hele tiden har været der og den her nye ting
ind i familien, som også er stødt til, så det
hjælper hende til at håndtere den her situation bedst muligt.
Men Det kan du høre hende beskrive lige om lidt i
den her episode.
Der er den 1.
Halvdel af min anden session med Mette, hvor vi du kan
høre hende beskrive hvordan hun har brugt den metakognitive tilgang
til at få mere styr på sin angst.
Jeg synes Mette hun beskriver så fint hvordan hun faktisk gør,
så hvis du kender noget til angst, Det kan være
dødsangst, helbredsangst eller andre former for angst.
Hvis du kender noget til det, så tror jeg, du vil
kunne lære rigtig meget af hvad hvad?
Det er med det hun siger i den her første del
af sessionen, så.
Glæd dig til at høre den her episode med Mette.
Hej Mette velkommen tilbage til den metakognitive podcast.
Det er jo lidt tid siden du har været her.
Jeg ved ikke hvor meget du kan huske hvad vi lavede sidste gang.
Det er noget tid siden, og Jeg kan huske rigtig meget
af det vi lavede sidste gang.
Ja.
Hvad kan du huske?
Jeg kan huske, at vi vi legede lidt med mine tanker,
hvordan at jeg kunne prøve ikke at have så meget
fokus på på det man går og tænker over det
man er bange for.
Og så laver vi nogle forskellige øvelser.
Hvor at jeg skulle ja altså i forhold til tænkning, men
også i forhold til at tage nogle nogle værre trækninger
var det 2 korte og og puste ud, tror jeg Det var.
Ja.
Okay, måske kan jeg ikke huske så meget alligevel.
Meget godt.
Klaret.
Så du kan huske, da vi lavede noget med nogle nogle
øvelser i tankerne og og noget med at skifte fokus
til noget andet.
Så.
Hvor meget af det du så kunne huske.
Har du så kunnet bruge?
Jeg har kunnet bruge det utrolig meget.
Altså siden sidst vi.
Siden sidst vi talte sammen der der har jeg jo haft
en del angstanfald.
Men.
Så prøvede jeg jo så de metoder du har lært mig.
Hvor jeg.
Jamen det Jeg har gjort.
I stedet for at have så meget fokus på min krop
og mærke, altså om jeg fejler noget alvorligt, for eksempel
måle puls eller<3 Eller ja, alle de ting, som jeg
nu plejer at gøre, så prøver jeg ligesom at lukke
øjnene og prøve at lytte.
På nogle lyde og få de så nogle andre tanker ind
i mit hoved.
Og Det har faktisk hjulpet.
Ja.
Det har det.
Hvad sker der så?
Jamen det der sker.
Det er at der i de første par gange hvor jeg
prøvede det Der er 2.
Det er jo lidt længere tid før jeg ligesom kunne prøve
ikke at tænke ja men men det der sker Det
er at så prøver jeg ligesom at.
Lyt på nogle fugle udenfor og prøve ligesom at tænke.
Var frem til at jeg ligger på en Strand.
Jeg ved godt det lyder lidt tosset men ja.
Ja altså ligesom at få flyttet mit fokus væk fra det
her angst og uro i min krop.
Og så er det som om, at når det når jeg
så tænker det så.
Så falder min puls igen og mit<3 lad være med at
hamre eller lade være med at gå ondt eller om
mine tanker om blodpropper går ligesom stille og roligt væk.
Og så er det bare som om jeg bare slapper af.
Ja.
Ja, Det er da helt fantastisk med det.
Det.
Er.
Nu kommer de her angstanfald stadigvæk, men de er bare ikke
så længe lyder det til.
De varer slet ikke så længe.
Hvordan var det før og hvordan er det nu?
Jamen altså før der selve angstanfaldet kunne jo nok vare 40
minutter men men for mig føltes jo som længere tid,
altså fordi man stadigvæk har den uro i kroppen.
Vågn nu der føler jeg lidt at.
At når det ligesom kommer til mig, så og jeg ligesom
bruger de nye teknikker.
Så er det Sådan et lille kriterier 10 minutter et kvarter
altså Sådan er vi nede på.
Fordi Det er jo stadigvæk nyt for mig lige pludselig at
skulle gøre noget helt andet end det jeg.
Har været vant til altså før i tiden.
Ja.
Men Jeg har det bedre, når Det er at jeg gør
det fordi jeg sover bedre.
OK, hvordan kan det være?
Jeg tror, at Det er fordi at.
Det er ikke er så energikrævende ligesom det andet da.
Jeg bliver meget træt af at at at den gamle metode,
hvor Jeg har så meget fokus på mine symptomer og unge.
Nej og og skal jeg ringe til vagtlægen?
Og altså Det har jeg ikke rigtig mere, så som jeg.
Ja er mere rolig.
Du sover simpelthen altså bedre får mere ud af din søvn at det.
Sådan det synes jeg og mere Jeg er mere oplagt dagen efter.
Og Det er jo altså min angstanfald.
De kan jo komme med i løbet af dagen, men Det
er jo primært Sådan om aftenen.
Og så er det jo, at jeg førhen har brugt enormt
meget tid på at.
Ligesom at skulle komme af med det, og så sover man bare dårligt.
Ja det giver jo rigtig god mening Sådan set ligesom hvis
man har været i byen eller eller måske har været
i byen og se en uhyggelig film, så sover man
også lidt mere uroligt fordi Der er meget hjernen der
lige skal bearbejde oveni oven i det.
Lige.
Det.
Kender jeg fra mig selv, hvis jeg hvis Jeg har været
ude og få en masse indtryk, så er det som
om min hjerne lige skal have lidt mere.
Så drømmer man måske mere eller drømmer man overvægt og så
det giver god mening, at hvis der har været mere
af den her type, så er der også mere der
tidligere skulle fordøjes i løbet af natten.
Så ja fedt jamen det lyder jo som om at Vi
er på vej i den rigtige retning.
Det det, og Det kan jeg virkelig at mærke.
Altså Jeg er ikke der endnu hvor jeg.
100% altså Sådan kan bruge de altså jeg jeg bruger jo
de teknikker Jeg har lært, men det tager jo også
tid at komme ind i en ny vane altså og
lære og og gøre det ligesom på en helt anden
måde end man har været vant til.
Men det fungerer altså.
Hvor længe er det du havde?
Nu kan jeg jo heller ikke huske alle detaljer, så hvor
længe var det at du havde haft de her angstanfald?
Og hvor længe havde du haft?
Lad os kalde det den den gamle strategi.
Uh, du har brugt det.
Det har jeg brugt rigtig længe.
Altså jeg mener Det er.
Altså 2018 der det.
Det er jo egentlig der jeg ligesom begyndte at arbejde på
det i forhold til samtaler med en læge.
Man så også efterfølgende med en psykolog med det kognitive.
Og så har der så været mange skifter med psykolog, fordi
det handler også om den rigtige kemi.
Og så egentlig også fordi jeg ikke følte at jeg fik
så meget ud af det.
Og så har jeg ligesom været ivrigere tænkt åh, hvad gør
jeg nu og så.
Ja prøv lidt forskellige.
Altså loger med det kognitive og det.
Det har bare ikke rigtig hjulpet mig.
Nej.
Så.
Er vi på vej?
I den rigtige retning med det her metakognitive.
Som jo er en anden måde at.
Og se det på.
Vi 2 kommer ikke til at diskutere, om Det er om
Det er farligt at få høje puls eller lignende, ligesom
du ikke skal diskutere med din primitive hjerne omkring det.
Jeg synes Det var super fedt for mig at høre, at
tankerne holder op med at komme af sig selv.
Ja.
Noget af det, Jeg kan huske sidste gang.
Det er vi, vi prøvede Sådan, ligesom at leve os ind
i, hvordan din hjerne må have det, eller lad os
kalde det din primitive del af hjernen.
Hvordan den må have det under de her situationer, at den er skræmt.
Som et.
Skræmt som et lille barn, så er det.
Så er det Vores opgave her at prøve at vise den.
Alt det som kan berolige dem?
Og Det er måske Sådan man kan.
Man kan tænke på det her med at det at din bevidstheds opgave.
Det er Sådan set den voksne, der kommer ind i rummet og siger.
Når du er ked af det og skræmt.
Lad os se, om vi kan fokusere på noget andet.
Det er det du siger du er begyndt at lytte til lyde.
Jeg synes Det er en ganske fin strategi at tænke på,
at du er et dejligt sted.
Altså så en Strand eller eller i din kærestes arme eller
whatever der der flytter fokus.
Og Det kan såmænd også være noget helt praktisk og banalt som.
At, nu skal jeg tage opvasken eller eller hvad skal noget
spændende du skal lave i morgen?
Altså det kunne være arbejdsmæssigt eller eller eller noget andet.
Det er ligegyldigt, så længe Det er et andet fokus.
Og igen, så vil jeg sammenligne.
Fra dengang jeg havde små børn, så var det faktisk præcis
Sådan jeg jeg afledte mine børns opmærksomhed og.
Og gjorde dem opmærksom på noget, der var mere interessant.
Altså det kunne være noget der var i fjernsynet, eller det
kunne være en leg, eller det kunne være noget andet.
Og så skifter humøret, så så det man kan se det
på den her måde.
Men det Der er vigtigt Det er at jeg ville aldrig
nogensinde sige til mine børn, og du må ikke være
ked af det mere.
Altså, Jeg vil ikke tvinge dem til at at skifte skifte
humør og sige nu stopper du fordi det ville.
Det ville ikke fungere og kan du huske vi lavede den
her isbjørne øvelse.
Kan jeg godt huske ja.
Når man når man snakker afledning, så de fleste mennesker bruger
jo stadigvæk den her.
Aflandets strategi, hvor man ikke vil have.
Tanker ikke vil have ubehag.
Og så ved du selv, hvordan det går.
Det ved jeg, og Det er så godt.
Fordi så Det er så vigtigt det her med afledning at
at det handler om at flytte fokus og samtidig være okay med.
Tanker og faktisk også samtidig være okay med at kroppen reagerer,
men det lyder som om, at du er bare.
Top trænet til det, fordi du får et stadigvæk angstanfald engang imellem.
Det r det gør jeg.
Men Jeg vil altså de første par gange Det var utrolig
altså svært, men Det er jo også fordi at når
Det er man har angstanfald og har det her helbredsangst,
så er det jo at Det er meget fysiske symptomer
og det der med at at skulle sige til sig selv.
Det er ikke farligt, Det er så svært, men jo flere
gange Jeg har prøv din øvelse, så så er det
bare altså det.
Det er ikke farligt og jeg sidder her nu altså og
taler og er sund og rask og.
Ja.
Ja.
Fedt Det er bare det ikke bliver til en diskussion.
Det er ikke farligt.
Det er ikke farligt fordi det, Det er jo bare en konstatering.
Ligesom nu sidder jeg med en kuglepen mellem hænderne og vi
ved begge 2 at Det er en kuglepen.
Der er ingen af os der siger siger, Det er en
kuglepen, Det er en kuglepen, Det er en kuglepen, den
kuglepen, Det er der ingen grund til, fordi Det er
en engangs konstatering, Det er bare en kuglepen, derfor behøver
man ikke minde sig selv om, at det ikke er farligt.
Og og Der er tyngdekraft eller i det lokale eller noget andet.
Det behøver man ikke sige til sig selv, men Det er
helt med på at at du.
Du har en oplevelse af, at det det falder til ro
af sig selv.
En af os kan garantere os mod angstanfald.
Angstanfald er jo Sådan set bare en beskyttelsesmekanisme, der opstår når ens hjerne.
Af uvisse grunde har bedømt et eller andet til at være
truende, så vil den gerne have os væk.
Og vi ved ikke hvad Der er gør at din hjerne
engang imellem synes det her, men Det er som om Vi har.
Vi har hjulpet dem til ikke at.
Synes det så længe i hvert fald.
Det er rigtigt præcis det der tit sker med angst, at
man ligesom bærer det videre til næste gang Jeg kan
huske noget det vi snakkede om sidst Det var Det
var det her med hvad vi hvis det sker igen?
Jeg har jo gemt Vores hamsterhjul fra sidste gang.
Ja.
Noget af det, vi havde skrevet ned der.
Det var, at når hamsterhjulet først begyndte at køre det.
Det startede med en situation, hvor der var noget summen i
hænderne, og så kom der en tanke der sagde, åh
nej, nu er der en dødelig sygdom på vej.
Og hamsterhjulet var så, at der kom flere tanker omkring den
her sygdom her.
Og.
Helt naturlige tanker på, om Jeg er bange for at dø.
Og så også det her med at lægen ikke havde åbent,
så Det kan man sige.
Det kredser meget om selve situation og så det her med
at mærke pulsen og mærke efter, og der snakkede vi
lidt om, at Det var lidt som at.
Kan du huske, hvad vi snakkede om der?
Men men altså når man gør det, så bibeholder man jo.
Tankerne eller er det ikke det du tænkte på?
Lige præcis, og Jeg kan huske mens vi snakkede og fik
jeg det billede af at tænde nogle tændstikker.
Ja.
Og før efter branden og så smide de der tændstikker efter
sig, så så.
Så, men det lyder som om, at den del er du
ude af nu.
Ja det r det Det er.
Jo, Det er der da tilbage.
Altså.
Det med pulsen Det er ikke Sådan lidt kæmpe omfang mere,
men men lige start når jeg får et angstanfald, så
så mærker jeg lige, men så tænker jeg, hvorfor gør jeg det?
Og så lagde jeg det her.
Nå okay jamen Det er jo lige så godt.
Det er jo næsten næsten endnu federe, fordi så reagerer du
på det instinktive.
Ja det instinktive er hov, jeg tjekker lige pulsen, og så
bliver du bevidst voksen.
Og og siger hov, det behøver jeg egentlig ikke.
Fedt fordi den evne til at blive bevidst er faktisk den der skal.
Styrkes og af den du du træner, Det er den du
træner din vane med.
På et tidspunkt bliver det her.
Det er den nye vane, så Det er super fedt at
du er bliver bevidst på den måde.
Det kan jeg virkelig godt lide den anden ting.
Det var de her tanker, der så dukkede op.
Hvordan går det med dem så?
Jamen det går faktisk også bedre, altså Det er som om
at når Det er primært når angstanfald det starter, så
kan jeg godt lige have tanken omkring åh nej af
og ved at dø.
Men nej, Det er jeg ikke altså du ved, så smider
jeg det væk.
Og Det kan jeg nu.
Det kunne jeg ikke før, og det synes.
Jeg er væk, så skal jeg jo lige spørge dig.
Hvad betyder det?
At det det det hvorfor skal jeg?
Hvorfor tænker jeg det?
Og så er det væk, og så tænker jeg ikke mere på det.
Så Det er Det er mere en tanke der forsvinder en
ting du smed du er aktivt smider væk.
Du skal tænke på.
Ja lidt kritisk med hvordan du håndterer dine tanker.
Jamen selvfølgelig.
At at.
At det øjeblik du begynder at gøre noget ved dine tanker.
Så er det.
Kan du huske vi snakkede om sidste gang, hvis jeg blev
forskrækket fordi der var en dør der smækkede.
Så er det helt okay.
Det kan jeg godt helt okay at du bliver forskrækket hvis
din puls bare lige pludselig stiger til det dobbelte helt.
Okay.
Og så kommer så det her med, og Det er faktisk
det næste på Vores skema tanker om det.
Ja.
Tanker om hvad nu hvis?
Jeg bliver forskrækket igen, og Det var det næste, jeg ville
tage på Vores Vores skema.
Ja.
Hvad hvis det sker igen?
Ja.
Angående med den type.
Den er Sådan lidt op og ned.
Altså fordi man man bliver jo forskrækket når når Sådan noget
sker, men fordi at Jeg er blevet bedre til at.
Og håndtere det, eller nu skal jeg passe på, hvad jeg
siger eller Sådan ja gør så meget ud af det,
som jeg gjorde før, så så føler jeg ikke, at
Det er så farligt mere for mig.
Nej.
Hvis det giver mening.
Det giver så meget mening, synes jeg.
Men af og til så kan man jo godt tænke, åh
nej hvad nu hvis det sker igen men.
Det skal nok komme altså det det det skal det nok.
Og Det er primært Sådan weekend, og Det er jo det der med.
Tilgængelighed af for eksempel læge og det her.
Men men jeg føler ikke, at Det er Sådan, styrer mig
altså i Sådan et stort omfang, som det gjorde før.
Fedt fordi jeg kunne godt tænke mig at du begynder at
at betragte det at tanken dukker op særligt her op
til weekenden, så så dukker tanken op.
Hvad hvis det sker mens Det er weekend og lægen har lukket?
Det er jo Sådan set en naturlig tanke at den dukker
op, men prøv at tænk på det som døren der smækker.
Ja.
Altså hov der kommer den og Det kan også være du
lige bliver lidt urolig ved tanken og åh nej men
Det er en trigger.
Og din bevidsthed der.
Ja, du opdager tanken.
Og så gør du ikke mere.
Ja det r Det er rigtigt ja.
Og Det er derfor, jeg lige ville have dig til at skelne mellem.
At få en tanke og sige hov, det vil jeg ikke tænke på.
Jeg smider den væk, så er vi tilbage ved isbjørnen nemlig.
Det er rigtigt.
Det er vi.
Det det det giver god mening.
Det gør det.
Hvad vil du sige, du har gjort her på det seneste?
Har du aktivet aktivt taget en tanke og smidt den væk,
eller har du tænkt nå Der er den?
Og ikke gjort mere.
Det sidste.
Er.
Helt klart det sidste og Det er mega kvinde.
Nej.
Det er det også for mig.
Fordi så så så ved jeg at du har simpelthen bare
på rekordtid bare lige.
Taget de her principper her og sagt, nu ved jeg, hvad jeg skal.
Altså Det er jo.
Det er jo som at finde vej ud af en labyrint
bare lige finde ud af har.
Jeg skal bare gå i den retning der i stedet for
den altid går rundt nede i det her hjørne her.
Præcis og også bare.
Jeg tror også når man har brugt så lang tid på
noget, hvor at det aldrig rigtigt er blevet bedre og
man så lige pludselig prøver noget nyt, så er det
bare og Det er bare fungerer, så er det man
bliver bare så glad fordi Det er noget Der er hæmmet ens livskvalitet rigtig meget så det.
Det er virkelig noget jeg Jeg er glad for og også
vil blive endnu bedre til altså Sådan at lære altså.
Ja ja.
Den der hvad hvis det sker igen tanke hvis vi nu
betragter den som trigger og jeg ved ikke om Der er andre.
Trigger ting der kan komme.
Jeg tror du nævnte sidste gang noget med at at du
får mere angst anfald.
Hvis du har været presset er det rigtigt.
Det er fuldstændig rigtigt.
Så hvis du har været presset i din din hverdag, så
er der større risiko for at få angstanfald, eller.
Er, Der er stor sammenhæng.
Det giver mening, hvis hvis man tænker på at kroppen den
ligesom bliver fyldt op med en eller anden form for
aktivitet i nervesystemet, Der er gang i den.
At så skal der ikke så meget til at ryge ud over kanten.
Det er Det er helt rigtigt også bare altså på her
siden sidst vi snakker sammen derovre hvert sket nogle ting
i familien, hvor der har været noget meget slemt sygdom
som kræft og der kommer man jo også ud, altså
i en situation hvor man bliver rigtig presset, og Der er mange følelser og Der er Der er meget om helbred og.
Og jeg, der kunne jeg godt mærke at at at der
har ligesom været en en del flere altså.
Angstanfald.
Fordi Det er.
Jo rigtig rigtig god mening.
Ja så så du har været igennem, og du er vel
egentlig stadigvæk II den ydre situation at Der er noget
sygdom II familien.
Som selvfølgelig tærer på dig og og andre omkring dig også,
så så det giver mening.
Hvordan har det så været med tanker omkring sygdom, når du
så får sygdom tæt på i familien på den måde?
Uh, Det var rigtig svært i starten.
Der følte jeg lidt at jeg skulle starte forfra, altså Sådan åh.
Fordi Det er bare noget der trigger mig så meget, og
jeg bliver så bange.
Men men Jeg synes faktisk at.
At når jeg ligesom sige altså prøv at sige til mig selv.
Ja det det så forfærdeligt, og Det er det.
Men ja, altså Vi har nogle gode læger og ja altså
Sådan og ja.
Hvis det giver mening altså Jeg har prøvet ikke at tage
det alt for meget ind og ud og mærke, og
at jeg nu også syg og skal jeg til lægen
og eller ja altså.
Der synes jeg faktisk.
Jeg har egentlig været okay.
God til ligesom at prøve og.
Og ligesom lade det være?
Ja.
Så ja der kunne være 2 ting i det som du
selv er inde på her.
Den ene ting er at du.
I princippet kunne begynde at tjekke dig selv mere, og den
anden ting kunne være, at du.
Tænker rigtig meget over.
Den anden person her i familien, eller at du tænker på
dig selv, at det kunne ramme dig.
Men begge dele har du Sådan?
Det var svært i starten siger du, men du er har.
Og det betyder jo ikke, at man skal holde op med at tænke på mennesker, man holder af eller eller passe på sig selv for den sags skyld. Det handler kun om, at det ikke skal være 24. 7.
Lige præcis.
Ikke skal være det, der fordømte hamsterhjul, der kværner, så det
bliver en en lad os kalde det en naturlig periode,
hvor man bekymrer sig en naturlig periode, hvor man hvor man også.
Hvad hedder det af kærligt og tænker om andre personer?
Og selvfølgelig tænker om sig selv.
Men ikke unaturligt meget det.
Jeg tænker lidt på det som en balance i virkeligheden.
Det lyder som om, at den balance den fandt du du
blev tippet ud af balance i det den her sygdom ramte familien.
Det gjorde jeg.
At du tilbage i balance nu eller?
Eller er du stadigvæk på vej til det?
Jeg føler at jeg atter snart altså det hele Det er.
Ja det Det er jo nye vaner eller det?
Det tager lidt tid når Der er hen, men jeg føler
faktisk at at ja stort set føler jeg egentlig at
Jeg er i balance.
Hvordan tror du, det ville have været?
For dig i den periode og den den situation du og
og resten af familien er i. Hvordan tror du den
den ville have været?
Tidligere.
For at Jeg har haft konsultationer med dig, så puha er
det det tør man jo slet ikke at tænke på altså.
Der tror jeg at.
Ja det jeg.
Jeg ved det ikke engang det havde det kaos altså ja.
Ja, jeg ville gå og være så bange 24, 7 og og mærke mig selv og være bekymret og.
Ja altså måske gå til lægen hele tiden.
Fordi at Jeg er også bange for at fejle noget, eller
det ville jeg tænke og ville have nogle svar på det.
Nogle data på det, så Jeg har det.
Det vil ikke have været særlig godt.
Det sjove er at at Jeg er jo ikke bange for
at tænke på det.
Nej.
Nej.
Det er jo bare tanker.
Ja det Det er rigtigt.
Men jeg ved godt man siger det.
Det er ikke rigtigt netop når man tænker på det.
Og samtidig ved det i tanker.
Det er rigtigt.
Og Det er du jo faktisk heller ikke nu.
Så så Det er et super godt eksempel, synes jeg.
Hvad synes du er det mest udfordrende nu med det hvad?
Hvad er det, du selv har tænkt?
Vi skulle tage fat i nu her.
Det mest udfordrende.
Det er nok det her med at.
Ja, Det var den 1.
Halvdel af mettes anden session.
Det er jo fantastisk at høre hende beskrive så klart og
tydeligt hvordan hun faktisk gør med sine tanker nu.
Hun er jo ikke sluppet af med sine angstanfald helt, men
hun er helt.
Hun er helt med på at det her Det er noget
noget hun er nødt til at træne sin hjerne til.
Så så ved at blive ved med at træne hjernen, så
kan vi næsten formode, at hendes angstanfald vil blive færre
og færre og kortere og kortere.
Også selvom vi ikke kan forklare, hvorfor de opstår.
Det har vi jo ikke nogen forklaring på.
Der er.
Vi må bare antage, at hendes hjerne har en god grund
til at bedømme, at hun er II fare på en
eller anden måde, og derfor reagerer på den her måde.
Og i princippet så kunne jeg blive ramt af et lignende
angstanfald lige nu her.
Vi ved ikke præcis, hvad Det er.
Det vigtigste er, at med den nu har en måde at
tackle det på, som som faktisk gør, at Det er
ret hurtigt fader ud, hvor det tidligere endte med faktisk
at blive værre i en periode, indtil det så falde
ud af sig selv til allersidst.
Nu varer de her angstanfald kun 10 minutter, og Det er
jo en væsentlig forbedring, plus at det ikke fylder så meget.
Men Det var alle de gode ting.
Nu har jeg lige spurgt her i den sidste del af stationen.
Hvad er det, Vi skal arbejde med?
Fordi hun er jo ikke i mål endnu.
Vi vil gerne kunne nå længere med med det, så hvad
er det, vi nu skal tage fat i?
Det var lidt en cliffhanger, så jeg håber, at den cliffhanger
den gør, at du også hører den næste episode med
Mette, hvor vi dykker ind i, hvad er det for
nogle udfordringer, hun gerne vil arbejde med lige nu?
Glæd dig til den næste episode af den metakognitive podcast med Mette.
Du lytter til den metakognitive podcast.
Husk at dele med andre der kunne være interesseret i at
høre om metakognitiv, psykologi, terapi og mindfulness.