Følg Den metakognitive podcast på youtube

Transkription

Den rå transkription foretaget af Transkriptor.

Velkommen til den metakognitive podcast.
Der handler om metakognitiv psykologi.
Metakognitiv terapi og mindfulness.
Den her episode er den metakognitive podcast skal handle om angst.
Så i den her episode Der er prøver jeg at komme
med en definition på angst.
Hvad er angst egentlig?
Hvad består det af?
Hvordan opstår det?
Hvordan føles det?
Og så selvfølgelig handler det også om, hvordan vi kommer af
med angst særligt indenfor den metakognitive terapi.
Så jeg arbejder med angst til daglig.
Jeg er metakognitiv terapeut.
Jeg vil sige stress og angst.
De udgør nok.
Måske 2/3 af eller mere af alt, Det er arbejder med.
Så Det er næsten altid en del af det, jeg arbejder
med sammen med mine klienter.
Jeg har selv haft angst i familien, min egen søn.
Og dengang jeg havde det, der vidste, jeg indleder med angst.
Det har jeg sat mig ind i nu og Der er
Det har vist sig for mig, at Der er rigtig
mange der ikke rigtig forstår angst.
Jeg prøvede at sætte mig ind i, hvad Det er, Jeg
vil prøve at give dig et indblik i, hvordan jeg
ser angst, fordi Der er.
Mange misforståelser omkring det.
Hvis vi ser på hvad angst egentlig er, så føles det
jo helt forfærdeligt og have angst.
Det er en meget kraftig.
Følelse.
Det har mange udtryk, men nogen.
Udtryk man nogen gange hører Det er at det.
Spænder i maven eller brystet, at det trykker, at man har kvalme.
Man kan have svimmelhed eller Sådan en fornemmelse af at være
inde i en tunnel eller en at man Sådan nærmest.
Har en ubehagelig fornemmelse af, at man bliver suget ind i
noget eller også en fornemmelse af, at man skal se
at komme væk.
Det kan give rystelser i kroppen.
Det kan give alle mulige former for spændinger, og Det kan give hovedpine.
Alle de her fysiske kropslige udtryk er.
Kendetegnende ved angst, men Det kan også være andre ting.
Det er i sidste ende individuelt.
Og man kan sige den følelse man har.
Er strengt taget, hvis Vi skal være lidt nørdet omkring det ikke angst.
Det er en følelse af frygt og frygt.
Det kan jo være mange forskellige ting.
Det kan være nervøsitet, mild, mild frygt.
Det er, når man er lidt nervøs for noget.
Og stærk frygt Det er, at når man er fuldstændig panisk
overfor et eller andet, Der er meget tæt på.
Så frygt er jo en ret fornuftig mekanisme i naturen.
Det er en aktivering af Vores nervesystem, som gør.
At.
Kroppen simpelthen har det stærkt ubehageligt, og Det er en måde,
at ens hjerne forsøger at fortælle en på, at man
skal komme væk.
Så frygt virker jo på den måde, at hjernen har bedømt
en eller anden situation til at være farlig.
Og når en situation er farlig, så skal man selvfølgelig se
at komme væk, fordi man skal overleve.
Så den 1 instinktive reaktion når man har så ubehagelig en
følelse af frygt vil være at man gør alt for
at komme væk.
Det vil sige man kigger efter flugtveje.
Man spekulerer måske, eller så spænder man bare i retning af,
hvor Der er mulighed for at komme væk.
Den næste ting er at man kan hvis man ikke kan
slippe væk, begynder at blive lidt aggressiv.
Måske sur i første omgang og vred senere.
Fordi Det er jo selvfølgelig også giver mening i naturen, at
man hvis man ikke kan slippe væk, forsøger at kæmpe
sig væk, så du sikkert hørt det før, at der
findes det, der hedder kamp eller flugt reaktionen.
Så Det er jo nogle helt instinktive mekanismer, som alle dyr
har os redde sig selv og overleve i en farlig situation.
Så Det er nogle af de biologiske mekanismer, der ligger bagved angst.
Det er faktisk frygt og nervøsitet.
Og Det kan føles helt forfærdeligt.
Det er meningen, for ellers ville det jo ikke virke, hvis
frygt det bare var noget, der føltes mildt behageligt, så
mildt ubehageligt, så ville man.
Jo bare overleve i det, så det skal være meget, meget
ubehageligt for at virke og få en til at gøre
noget ved det.
Angst Det er så når den her frygt den på en
eller anden måde er ubegrundet.
Det vil sige det gav jo super god mening i tidligere,
at når man stod overfor et farligt dyr eller en
fjende af en anar.
Det kunne være en anden, et andet menneske eller en en
anden flok af mennesker, der ville slå en ihjel.
Så giver det rigtig god mening, at man føler frygt og
reagere på det, men.
Det har jo Det er jo noget hjernen afgøre om en
farlig en situation er farlig eller ikke farlig og uheldigvis,
så er Vores hjerner blevet så toptrænede til at opdage,
hvad der kunne være farligt, at der nogle gange sker
en slags misforståelse.
Det vil sige, at Der er nogen ting, Vores hjerne kan
ligesom bedømme og vurdere.
Til at være farlige, uden at Det er rigtigt.
Og så opstår angst, så kan der være mange grunde til
at angst det opstår.
Det kan være at man ser noget, der aktiverer ens nervesystem.
Noget der virker virkelig ubehageligt og det tror jeg de fleste
af os kender, når vi ser nogle billeder, Der er
grusomme eller på en eller anden måde uhyggelige, og Det
kan være alt fra et billede af et et ansigt,
der ser ubehageligt ud.
Mange børn har Jeg synes jo, at at ansigter uden udtryk
for eksempel uden øjne og mund.
Jeg tror endda, Der er rigtig mange voksne, der også synes, at.
Sådan et ansigt uden udtryk faktisk virker lidt uhyggeligt.
Det kunne være en et ansigt der virker meget truende og
stirrer på en.
Det kan også være være ubehageligt at kigge på så rent
eller Det kan være en situation man ligesom ser på
som også virker virker truende.
Så det at se noget, kan vi så selv?
Iværksætte en eller anden frygt reaktion.
Et ubehag i en det samme en lyd noget af det mest uhyggelige.
Det er jo et skrig.
Fordi Det er også fortæller en, at Der er noget galt.
Der er nogen der fare, og Det er selvfølgelig en trussel,
ikke for ikke kun for den der skriger, men selvfølgelig
også en eller anden grad for en selv.
Fordi hvad kunne det næste være, at man selv kommer i fare?
Så en lyd kan også være truende.
Og man kan sige både det, man ser det man hører,
er jo ikke i sig selv truende, men Det er
fordi hjernen kan bedømme nogle ting baseret på erfaringer til
at være farlige eller truende.
Så Vi har helt sikkert nogle instinktive mekanismer.
Og Vi har nogle.
Måder at forstå de her ting, som er blevet indlært gennem
Vores liv, så Vi er nok Sådan en blanding af
noget instinktivt og noget, Vi har lært gennem Vores liv.
Så angst kan man sige Det er, når frygten er ubegrundet.
Men den er jo begrundet et eller andet i ens hjerne har bedømt.
Så Det kan være mange ting, der gør det.
Og noget af det, som hjernen selvfølgelig også oplever.
Det er selvfølgelig dens egne tanker.
Så tankerne om noget?
Kan være lige så truende lige så.
Grufulde på en eller anden måde som det man rent faktisk
ser, altså det man oplever med sine sanser.
Det bliver suppleret af det, man tænker.
Her nærmer vi os så det metakognitive, fordi Det er jo
rigtig meget med tanker.
Tankerne om noget.
Så hvordan?
Hvordan opstår Sådan en en angst?
Det vil jo være at man.
For eksempel bare tænker på noget?
Og så kan man mærke angsten opstår.
Det kan også være at man er en situation, og så
opstår angsten der.
Der er forskellige typer af angst.
Det kan være en fobi, man kan sige, Det er den
simpleste og enkleste måde at have angst på.
Det er, at man har en fobi og en fobi.
Det vil sige, at Det er meget specifikt.
Og Det kan være.
For eksempel, at man har angst, når man er i nærheden
af et bestemt dyr.
Det kunne være fugle, eller det kunne være en kat.
Eller det kunne være hvepse.
Så Det er meget almindeligt eller edderkopper, som jo er en
af de mest almindelige.
Enkelt fobier.
Man kan også angst for at være i en bestemt, et
bestemt sted, så det kunne være en elevator eller et fly.
Det er igen en fobi, fordi Det er meget specifikt, at
Det er de her situationer eller det her steder, som fremkalder angsten.
Endelig kan man have en fobi overfor nogle bestemte mere sociale
situationer, så Det kan være det at være sammen med
mange mennesker et sted, for eksempel i en supermarkeds kø
eller et storcenter.
Det kan også være det at være på gaden sammen med
mange mennesker, hvor der pludselig kan komme nogen.
Der er faktisk ikke nogen grænser for, hvad man kan have
en angst for.
Så de her enkelt fobier og de her beskrivelser af situationer
er Sådan set bare en måde at at fortælle, blive
mere specifik på.
Hvad er det egentlig, i hvilke situationer angsten opstår?
Men grundlæggende er det jo den samme mekanisme, at Der er
noget, som ens hjerne bedømmer til at være truende, og
så skaber den frygt for at redde en.
Man kan også have det der hedder generaliseret angst, og Det
er faktisk det metakognitive terapi især er udviklet til.
Generaliseret angst det Det er ikke så specifikt at man Sådan
kan pege på nogle bestemte situationer og sige at.
Ja for angst når Jeg er her, for eksempel at når
Jeg er et fly, eller når Jeg er i nærheden
af en nål eller en hund.
Generaliseret angst er Sådan for det første en en næsten konstant
følelse af uro og nervøsitet.
Og så er det i høj grad drevet af tanker, og
man vil nok typisk sige, Det er bekymringer for noget.
Og jo mere man er aktiveret med de her bekymringer den
her, den her evige følelse af noget uro, nervøs, nervøsitet
og Sådan grundangst, jo mere bekymrer man sig selvfølgelig også
for, om det kommer.
Så det bliver Sådan en selvforstærkende på den måde, at de
her bekymringer ikke kun handler om alt muligt, der kan
være truende, men også begynder at handle rigtig meget om
at få angst.
Og det gælder ikke kun for generaliseret angst, fordi mange af
de samme måder, at ligesom at opleve det på opstår
også inden for enkeltfobier.
Det kunne være, hvis man nu kun har fobi overfor nogle.
Så er det kun nogle, der vil aktivere ens frygt.
Og så kan man undgå det, og Jeg har haft klienter,
der har forsøgt at undgå nåle hele deres liv.
Det giver selvfølgelig kæmpestor ulemper, når man skal til lægen på
hospitalet vaccineres, men i princippet er det nemmere, end når
man har en angst, der opstår hele tiden og igen.
Hvis man har en meget specifik angst som er meget sjældent,
så det kunne være et dyr som man meget, meget
meget sjældent støder på i Danmark.
Så kan det være nemmere at undgå det, og så vil
man typisk finde en måde at indrette sit liv på,
så man aldrig kommer i nærheden af den den angst.
Men Det kan jo også være en fobi som er virkelig
svær at slippe af med, som for eksempel det at
køre i trafik.
Så det at køre på motorveje eller på broer.
Det kan også hæmme en.
Man kan stadigvæk undgå det.
Men Det er meget, meget besværligt at leve et moderne liv.
Hvis man ikke kan de her ting her grundlæggende er angst
den samme mekanisme er ens hjerne har bedømt en situation
til at være truende, være farlig.
Uden at Det er rigtigt.
Og her hjælper det altså ikke, at man ved, at det
ikke er farligt.
Umiddelbart så kunne man sige, hvordan er det det opstår?
Der må være nogle tanker omkring den her situation, der på
en eller anden måde fortæller en, at Det er farligt,
så hvis man nu har en angst for elevatorer, så
kan det være, at ens tanker handler om, at man
kunne være spærret inde i elevatoren.
At den kunne gå i stå et antal timer og man
ikke kan slippe væk.
Og bare tanken om at det kunne ske kan gøre, at
man aldrig nogensinde går ind i en elevator.
Men man kan jo sige allerede her kan man se, der
må være nogle tanker omkring det at sidde fast i
en elevator og det ikke at kunne slippe væk som
er urealistiske så tidligere i det der hedder kognitiv terapi
altså ikke metakognitiv, men kun kognitiv.
Der har man arbejdet med at ændre tankerne omkring angsten, så
hvis man igen skulle arbejde med elevator angst, så ville
man arbejde med, hvor sandsynligt er det egentlig, man sidder
fast i en elevator?
Jamen.
Det er selvfølgelig ikke ret sandsynligt, så ville det så hjælpe
på ens angst.
Så kan man jo så forsøge at sige til sig selv.
Jamen, Det er ikke ret sandsynligt, at det sker, når jeg
går ind i elevatoren.
Og det virker for de fleste af os, men hvis man
har decideret angst for det, så vil det ikke virke
ret godt, fordi du skal sammenligne med, at din hjerne
har fortalt dig altså den mest primitive del af hjernen
fortæller en, at det her er farligt.
Hjernen har bedømt det til at være farligt på et helt
andet niveau end det rationelle.
Hvis Det var kun var rationelt, så ville der ikke være noget problem.
Så kunne man bare sige, at det ikke er noget særligt.
Det er ikke farligt.
Det er ikke sandsynligt.
Så den her måde at at ændre det på rationelt kan
godt have en vis effekt, men Det er en helt
anden del af hjernen.
Man prøver at angribe problemet med.
Så det at ændre på tankerne om sin angst har man
forsøgt mange gange, og Jeg har haft mange klienter, der
har forsøgt det uden held.
Så i en eller anden forstand, så ville det være smart,
hvis man kunne fortælle ens primitive hjerne, at det ikke var farligt.
Men Det er jo ikke en hjerne, man kan tale til.
Det er nogle helt andre processer, der foregår.
Det er Det er helt uden for bevidsthedens kontrol.
Så Vi har desværre kun adgang gennem bevidsthed til at ændre
på de her ting.
Så den metakognitive tilgang handler om, at Vi skal se på,
hvad angst også er, at Det er en reaktion på
det man sanser og det man tænker.
Så det metakognitive handler om, at vi jo.
Oplever Vores sanser du kan hører min stemme lige nu.
Det er bare lyd der kommer til dig.
Du sidder på en stol eller ligger et sted eller står
måske op og rent fysisk har du også noget du kan mærke.
Det er det du sanser, så selvfølgelig også andre sanser.
Samtidig, så tænker du?
Og den måde, du forholder dig til det du sanser og
det du tænker.
Der er vi oppe i de her metakognitive lag.
Det er de her bevidsthedslag, hvor du forholder dig til, hvad
Det er, der sker ida lige nu.
Så hvis vi nu starter med at se på, hvad du tænker.
Så kan dine tanker om noget jo være rene tanker.
Du kan spekulere på hvor du skal hen på ferie næste
gang og bare nyde det at jamen gad vide om
du skulle til Grækenland eller at du skulle til til
møn eller Skagen.
Og Det kan være helt bare by helt let at tænke
på Sådan noget.
Det kan være du tænker på et eller andet andet hvad
du skal i morgen, eller hvad du lavede i går
og Det er bare tanker Der er intet andet i
det på den måde der oplever du dine tanker som rene tanker.
Det kan også være at du oplever dine tanker som noget
Der er virker troende, fordi hvis du nu tænker på
noget du skal i morgen, som du ved du ikke
kan lide som er farligt eller ubehageligt.
Så kunne du igen bare tænke på tankerne helt uden at
det gør noget.
Men ofte så sker der jo det at man lever sig
ind i de tanker man har.
Man lever sig ind i de tanker imens.
Og når man lever sig ind i tankerne, så er det
ikke kun tanker længere.
Der sker en eller anden form for følelsesmæssig reaktion, der bliver
en eller anden aktivering af ens nervesystem.
Man får aktiveret andre dele af sin hjerne, og så følger kroppen med.
Og Det er selvfølgelig nogle af mekanismerne bag angst.
Vi har fat i her og ikke kun angst.
Alle følelser du oplever skal jeg på en eller anden måde
skal igennem din hjerne.
Hvad der kommer først, hvad der kommer sidst, det behøver vi
i metakognitiv terapi ikke beskæftiger sig meget med.
Det er bare hjernen påvirker kroppen, og kroppen påvirker hjernen gennem sanserne.
Og det går begge veje.
Så vi behøver ikke snakke om hønen eller ægget her.
Det er et stort system du er i din hjerne og din krop.
Men i den metakognitive tilgang, der vil vi gerne se på,
hvordan du oplever dine tanker.
En anden tanke er at eller en anden oplevelse med tankerne er, at.
Når tanken kommer.
Så skal du også handle på den, at du skal gøre
et eller andet ved den.
Og hvis man så har en tanke om noget, man skal
i morgen og den aktiverer ens nervesystem ens krop.
Og man samtidig har en oplevelse af, at jamen, Jeg er
nødt til at gøre noget.
Og at den her tanke måske også kommer af sig selv,
og Jeg kan ikke stoppe den.
Så er vi oppe i nogle af de metakognition de her
overbevisninger og den måde, man forholder sig til sine tanker på.
Hvor det begynder at føles som om angsten kommer af sig selv.
Hvis man har en fobi, så opleves det som om at
Det er den her bestemte situation, der gør, at angsten
kommer, så man når man sidder i et fly.
Hvis man har flyskræk, så er det det at sidde i et fly.
Der skaber angst.
Hvis man har generaliseret angst.
Så er det tankerne.
Bekymringerne, der skaber angst.
Men under alle omstændigheder, så vil det jo være tanker, fordi
hvis du sad i et fly, men du ikke vidste
hvor du var.
Ville du at du så havde flyskræk?
Ville du overhovedet have angst, hvis du ikke vidste at du
var et fly?
Der må jo ligesom være et eller andet, der fortæller dig,
at du er i flyet.
Det sker selvfølgelig gennem sanserne, men også gennem din erkendelse, din
bevidsthed, dine tanker.
At du er det her sted?
Så i sidste ende, så kan vi egentlig kun opleve ting
gennem tankerne, og Det er derfor, det giver mening, at
man i metakognitiv terapi arbejder ud fra, at Det er tankerne.
Vi skal arbejde med, men ikke indholdet af tankerne.
Edwin welles, som har udviklet metakognitiv terapi arbejdet med generaliseret angst
i starten og noget af det han bemærkede.
Det var jo at.
De her tanker, der gav angst hos hans patienter.
Det var faktisk ikke anderledes end tanker hos folk, der ikke
havde generaliseret angst.
Det kunne være bekymringer om noget der kunne ske.
Det kunne være bekymringer om noget, der kunne ske i verden.
Det kunne være bekymringer om, at man blev syg.
Det kunne være bekymringer om.
Et eller andet, der kunne ske i ens liv ude i fremtiden.
Som bekymring er jo altid tanker om noget truende i fremtiden.
Noget der ikke er sket endnu så, men som kunne ske de her.
Hvad nu hvis tanker?
Og Adrian wells jeg så mærke til at Det var Sådan
set ikke fordi de tanker var anderledes hos patienter med
generaliseret angst, men hans patienter oplevede dem anderledes.
Og Det er jo lige præcis her meta konditionerne, altså oplevelsen vurderingen.
Og visningen om, hvad tanken egentlig er?
Det er det, der gør hele forskellen.
Og det vil sige.
På den måde var det jo en ny ide i forhold
til det kognitive, at man nu arbejder ud fra.
Jamen, hvis vi kan ændre på oplevelsen af hendes tanke som
en tanke og ikke som andet end det.
Så er der jo ingen angst, så er der ingen angst.
Og det lyder umiddelbart svært eller umuligt.
Måske hvis man har den oplevelse af sine tanker, at de
medfører angst fuldstændig, som man har svært ved at sige,
hvis man har flyskræk.
Jamen Det er jo flyet.
Det er jo det at sidde i flyet der giver mig angst.
Så derfor er Det er noget af det, man arbejder med.
Det er jo at få ligesom frigjort sig fra tankerne og
den her oplevelse af, hvad tankerne egentlig gør ved en.
Det er noget af det, man arbejder rigtig meget med.
Hvad siger, at Det er nyt?
Så er det jo så ikke helt rigtigt, fordi Det er
faktisk det samme principper, man bruger indenfor mindfulness, hvor man
også arbejder med at frigøre sig fra tankerne, frigøre sig
fra oplevelsen af tankerne.
Så ideerne er ikke nye, men i metakognitiv terapi er det gjort meget.
Man kan sige enkelt og meget målrettet i forhold til nogle
af de her mere generelle principper i mindfulness.
Men jeg kommer til at tale mere om mindfulness i andre
episoder, så bare lige her.
Der vil jeg bare lige sige, at Det er mange af
de samme principper og metoder som metakognitiv terapi bruger på,
at man forholder sig anderledes til tankerne.
Så derfor kan man bruge mange af de samme principper fra
mindfulness indenfor metakognitiv terapi.
Men netop vi vil gerne arbejde målrettet, hvis man har en
generaliseret angst, så vil vi gerne arbejde med.
Af de her tanker.
De ender med at blive oplevet som tanker, og ikke andet end det.
Så Der er forskellige måder at opleve sine tanker på.
Som sagt det her med, at tankerne kommer af sig selv
og ikke kan kontrolleres.
Det er en vigtig metakognition.
En anden tanke Det er at, at det føles som om
eller det virker som om at tankerne er truende.
De opleves som om de er truende lige nu.
Det er en anden metakognition.
Og det her med, at man skal?
Tænke dem, at man skal agere på dem og måske forsøge at kontrollere.
Tankerne er også en metakognition.
Og den helt store forskel Det er altså, at man ikke
behøver at ændre på hvad man tænker.
Det har man forsøgt længe i kognitiv terapi, altså kognitiv adfærdsterapi.
Hvor man som sagt taler om at ændre på, hvad man
tænker, tænke lidt mere rationelt.
Det stammer også fra en tidligere, der gik ud på at
tænke mere rationelt og på den måde frigøre sig fra
det, og det giver jo umiddelbart god mening.
Men Det er som om vi ved mere nu og de
her nye og gamle ideer de smelter sammen inden for
flere terapiformer og metakognitiv terapi gør det meget, meget, meget,
meget enkelt, at Vi skal udelukkende se på, hvordan forholder
man sig til tankerne?
I nogle af de kommende episoder der vil du høre nogle
klienter med angst.
Og jo bedt om at lægge mærke til, hvordan jeg spørger,
hvordan jeg arbejder med deres metakognition og hvordan deres oplevelse er tankerne.
De forhåbentlig bliver ændret, jo mere vi snakker om.
Hvad angsten egentlig består af for dem?
Vil vi tale om, hvordan angsten opstår ud fra en fornemmelse i kroppen.
Hvordan angsten opstår ud fra tanker?
Hvordan angsten opstår ud fra bekymringer?
Og hvordan det hele tit smelter sammen, så Det kan vi
blive en bekymring for, at det Der er i kroppen.
Det er ikke bare angst, det kunne være en sygdom.
Og den sygdom, den kunne udvikle sig, og Vi har en eller anden.
Mekanisme er noget, der snurrer rundt.
Jeg plejer jo at kalde det hamsterhjulet, som du måske har
lagt mærke til.
Jeg taler om små og store hamsterhjul, hvor der kan være
et lille, hurtigt snurrende hamsterhjul, Der er angst i en
bestemt situation eller en bestemt en bestemt periode.
Så er det det langsomt snurrende større hamsterhjul, som er de
her tanker, som ofte er bekymringer om, hvornår man får
angst næste gang.
Alle de her måder at angribe det på.
At Sådan set den samme uanset hvad for en type arks Det er.
Og lige her til sidst vil jeg sige, at angst og
stress jo også hænger sammen, fordi stress Det er en
overaktiv af nervesystemet.
Det er en reaktion på belastninger på pres udefra, men også
en reaktion på den indefrakommende oplevelse af alt det, der sker.
Og Det er klart, at jo mere presset man er, jo
mere ens nervesystem er presset opad i aktivering.
Jo lettere vil det være også at begynde at føle angst.
Det vil sige at føle en ængstelse eller nervøsitet en uro.
Decideret frygt.
Så stress og angst hænger meget, meget meget nøje sammen.
Så angst er selvfølgelig stressende, og stress kan gøre den nemmere
at få og opleve angst, som man vil tit opleve,
hvis man har tendens til angst i forvejen, så bliver det værre.
Når man er bliver stresset.
Og man kan også udvikle angst i løbet af et stressforløb.
Så i sidste ende handler det jo altid om at arbejde
med de processer, Vi har i os.
Vi ser primært på tankeprocesser, men Der er jo altid underliggende
en eller anden form for kobling til det følelsesmæssige.
Så kroppen følger med.
Når man oplever sine tanker.
Som andet end tanker mere end tanker.
Og Det er den oplevelse af tanker.
Der også er metakognition.
Håber at den her.
Rundflyvning om hvad angst er har givet mening.
Hvis du selv har angst eller kender nogen med angst, så
håber jeg, at det her Det kan forklare hvad Det
er, og hvor Det er man skal sætte ind og
hvor man ikke skal sætte ind.
Jeg håber du vil følge med i de kommende episoder af
den metakognitive podcast fordi nu.
Kommer der nogle episoder, hvor vi ser nærmere på nogle af mine klienter?
Med angst.
Tak fordi du lyttede med.
Du lytter til den metakognitive podcast.
Husk at dele med andre der kunne være interesseret i at
høre om metakognitiv, psykologi, terapi og mindfulness.