Tankefølelser
Tanker smelter sammen med følelser
Tanker er tanker - og følelser er følelser. Sådan burde det være. Men vi blander tanker og følelser sammen konstant, uden at lægge mærke til det. Det kan desværre også føre til, at nogle negative tanker om os selv uvilkårligt fører negative følelser med sig. Så føles det, som om tanken i sig selv gør ondt.
Det kan blive til triggere - eller igen - for at være helt præcis, triggertanker.
Vi blander tanker og følelser i daglig tale
Vi siger ofte “jeg føler, at …” når vi egentlig mener en tanke.
Eksempler
- Jeg føler mig misforstået
- Jeg føler, at jeg ikke er noget værd
- Jeg føler, jeg kom for sent til timen
Burde jo egentlig være
- Jeg tænker, at jeg blev misforstået
- Jeg tænker, at jeg ikke er noget værd
- Jeg tænker, at jeg kom for sent til timen
Samtidig med tankerne er der ofte en følelse. Men den er noget andet end tanken.
Nogle gange vil tanken “jeg blev misforstået” måske høre sammen med en følelse af irritation. Andre gange kan der måske være en følelse af tristhed. Tanken om at komme for sent til timen kan optræde samtidig med en følelse af skyld eller skam - men også af ligegyldighed.
Næsten alle mennesker har prøvet at have tanken “jeg er ikke noget værd”. Det er hovedoverskriften for lavt selvværd.
Tanken siger noget - men følelsen er i sidste ende ikke det samme som tanken - selvom de ofte optræder samtidigt.
Når man virkelig føler tanken
Ud over at vi sprogligt blander tingene sammen, kan tanker nemlig godt påvirke os følelsesmæssigt. Vi kan få en ubehagelig følelse, hvis vi tænker på noget ubehageligt. For eksempel hvis vi hører om en ulykke. Eller vi bliver følelsesmæsigt berørte over at høre om en anden tragedie. Her bruger vi både vores evne til at leve os ind i hvordan andre har det og vores evne til at have medfølelse. Det er godt og det definerer os som mennesker.
Vi kan også tænke på noget uden at føle noget samtidig. Hvis man tænker på matematikformlen om Pythagoras kan det være samtidig med en helt neutral følelse, for det er jo bare matematik. Eller det kan være samtidigt med en følelse af panik, hvis man uden held forsøger at komme i tanker om det til mundtlig eksamen. Følelser afhænger helt af konteksten.
Tanker
Men tanker er fri.
Tanker er tanker. Det er tanker om verden. Vi kan tænke i billeder, vi kan tænke i lyd og vi tænker især i ord, fordi vi er så sproglige.
Synæstesi
Nogle mennesker oplever, at flere sanser smelter sammen. Når de hører et tal som 1, 7 eller 21, så er det forbundet med en bestemt farve.
En berømt hukommelseskunstner udnyttede denne evne til at huske. For ham var det nemt at huske lange talrækker, fordi han også oplevede tallene med forskellige farver.
Han oplevede også at ord var forbundet med andre sanser. For eksempel var han helt overbevist om hvordan et bestemt brød ville være og blev slemt skuffet, da han fandt brødet ved bageren. Det stemte slet ikke overens med hans sanseoplevelse ud fra ordet.
Men mennesker med synæstesi oplever at sanserne decideret blandes sammen. Det behøver ikke at være et problem og det er bestemt ikke en sygdom, mere et fænomen som nogle oplever.
Når vi sanser noget, passerer det gennem mange forskellige lag i hjernen før vi oplever det som noget vi ser, hører, mærker, lugter eller smager. Når man har synæstetiske oplevelser, tyder det på at “kanalerne” for forskellige sanser på et tidspunkt bliver blandet sammen på vejen op til bevidstheden.
Bouba - kiki effekten
De fleste mennesker kan genkende det til en vis grad. Vi kan som sagt godt forestille os noget og samtidig skabe en sanselig fornemmelse ud fra vores tanker og forestillinger. De fænomener sker som oftest helt af sig selv. Vi tænker på børnebørn og bliver glade. Vi tænker på
Faktisk har man helt tilbage til 1929 fundet, at nogle ord - nogle lyde - forbindes med andre sanser. Hvis du for eksempel hører ordet “Bouba” på engelsk (altså “buba”) - og skulle forestille dig en geometrisk form, hvordan ville den se ud? Nogle geometriske former er runde og har bløde kurver - andre former er mere kantede og spidse.
Og hvis du hører ordet “Kiki” - hvilke former ville det ord høre til? Hvilket af de to ord forbinder du med runde og bløde kurver - og hvilket ord er kantet eller spidst?
Det viser sig, at langt de fleste forbinder “Bouba” med bløde, runde former og “Kiki” med de kantede og spidse. I 2003 blev effekten kendt som Bouba-kiki effekten, men den blev altså opdaget langt før.
Vi forbinder også lave, dybe lyde med store ting og lyse lyde med små ting. Det er måske fordi det ofte er sådan i naturen.
Når tanker og følelser sammenblandes
Når tanker medfører følelser er det måske beslægtet med det, der sker under synæstesi. At flere “kanaler” bliver blandet sammen på vej til bevidstheden.
Nogle gange er det meget tydeligt at det er det, der foregår. Vi kan skabe fornemmelsen for det vi tænker på. Vi kan skabe fornemmelsen af at ligge i solskinnet på Mallorca, vi kan skabe fornemmelsen af at ligge i ske med kæresten eller spise en god middag på restauranten. Det gør, at vi kan glæde os på forhånd.
Vi kan altså skabe følelser ud fra vores tanker. Det er både godt og skidt. Vi kan blive glade, når vi tænker på børnebørnene. Eller skræmte, når vi tænker på køreprøven.
Ofte går det så hurtigt, at det er umuligt at vide hvad der kom først. Tanken eller følelsen. Og ofte opleves det som om, tanken er følelsen.
Men jo mere man ser efter, jo mere tydeligt er det, at det er forskelligt.
Adskil tanke og følelse
Når man dyrker mindfulness styrker man blandt andet sin evne til at sanse. Man træner gennem meditation at kunne skelne flere detaljer i sine sanser og at kunne adskille sanser og adskille sanser, følelser og tanker.
Ved at træne at observere og adskille sine sanser, følelser og tanker neutralt, bliver man i stand til at opleve tanker og sanseindtryk adskilt fra følelser.
Triggere og triggertanker
Metakognitiv terapi er meget inspireret af denne tankegang. Den stemmer også overens med moderne hjernevidenskab.
Vi har en tendens til at reagere instinktivt på vores triggertanker, fordi vi oplever det som om de også er en følelse. Og så gør vi noget ved de tanker - vi undertrykker eller undgår tankerne. Men hjernevidenskaben fortæller os, at det gør tankerne hyppigere. Og så opstår der en kontekst - det opleves, som om vi ikke kan kontrollere tankerne. Og det kan medføre flere negative følelser. Som igen sammenblandes med tanker.
Vi har fået skabt det, jeg kalder hamsterhjulet. Tankerne kører i ring og de aktiverer negative følelser.
Løsningen er, ligesom i mindfulness, at få adskilt tankerne fra følelserne. Man behøver ikke at meditere for at gøre det. I metakognitiv terapi anvendes dog alligevel nogle øvelser, som er inspireret af mindfulness. Afkoblet opmærksomhed kan trænes. Og selve det at kunne styre sin opmærksomhed, at skifte fokus, kan også trænes med simple øvelser.
Begge dele hjælper til at adskille tanker og følelser og gør at man får det bedre med sine tanker. Det er det, der menes med at man i metakognitiv terapi ikke ændrer tankernes indhold - men ændrer forholdet til tankerne.
Metabevidsthed
Samtidig med træning af adskillelse og afkobling, er det også vigtigt at blive mere bevidst om sine tankemønstre og tankestrategier. Man opdager sammenhængene mellem hvordan man bruger sine tanker - hvilke tanker man forfølger - hvilke tanker man føler. Det er også en væsentlig del af det, der foregår i metakognitiv terapi.
I sidste ende handler det om at adskille tanker fra følelser og få sit valg tilbage.
