Spørgsmål og fakta om metakognitiv terapi

Ofte stillede spørgsmål om metakognitiv terapi

Hvad er CAS (Cognitive Attentional Syndrome)?

Cognitive Attentional Syndrome hedder kognitivt opmærksomhedssyndrom på dansk. I metakognitiv psykologi menes CAS at være den primære årsag til psykologiske problemer som stress, angst, depression og psykisk mistrivsel i mange andre sammenhænge (f.eks. lavt selvværd).

Istedet for CAS bruger jeg ordet “hamsterhjul”.

Er metakognitiv terapi ikke for letkøbt og simpelt?

Mange der hører om de metakognitive principper første gang tænker at det lyder alt for simpelt, metakognitiv terapi lyder for letkøbt. At man bare skal lade tankerne være.

Det kan da ikke være så enkelt?

Det lyder for svært at gøre det i praksis. Det gælder i hvertfald ikke for mig. Mine bekymringer er nødvendige, for mine problemer er alvorlige, så jeg er nødt til at tænke over dem. Hele tiden, indtil jeg finder ud af hvordan jeg skal løse dem.

Det er netop sådanne overbevisninger man arbejder med i terapien, de såkaldt positive metakognititioner - grundene til at vi bruger hovedet som vi gør.

Hvad definerer metakognitiv terapi?

Meta-kognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform hvor det handler om at se på hvad tankerne gør ved én og så ændre på hvordan man styrer sine tanker.

Metakognitiv terapi hedder på engelsk Meta-Cognitive Therapy (MCT) og er oprindeligt udviklet af Adrian Wells.

Hvad er metakognitiv terapi er effektivt til?

Metakognitiv terapi er især effektivt til stress, angst og depression. Det omfatter også angstlidelser som social angst, præstationsangst, OCD og PTSD.

Desuden er det også effektivt til tristhed, mangel på energi og lavt selvværd.

Hvordan foregår metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi foregår gennem samtale og øvelser. I metakognitiv terapi arbejder man sammen med terapeuten og undersøger hvordan man tænker og hvordan det påvirker følelserne og kroppen. Det er noget der sker i et samarbejde mellem den metakognitive terapeut og klienten.

På den måde opdager man de tankemønstre eller tankeprocesser som er årsagen til at man har symptomer som stress, angst, depression mm.

Hvad er forskellen mellem kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi?

Kort fortalt handler kognitiv terapi om hvad vi tænker. Og kognitiv adfærdsterapi (KAT) handler om hvad vi tænker og hvad vi gør (vores adfærd). I KAT arbejder man på at ændre indholdet af sine tanker. Hvis man f.eks. tænker at man “ikke duer til noget” vil man i KAT se på om den tanke er sand eller sandsynlig. Måske er man god til noget andet, som man ikke lige er opmærksom på. Ved at ændre sine tanker til at tænke flere positive tanker får man det bedre.

I metakognitiv terapi arbejder man derimod ikke med at ændre på hvad man tænker eller overveje om tankerne er rigtige eller sandsynlige.

Man betragter alle tanker som naturlige og forbigående, både de positive, neutrale og negative tanker. Det vi forsøger at ændre i metakognitiv terapi er at man ikke skal dvæle ved de negative tanker. Men man behøver ikke “diskutere” med sig selv om tankerne er rigtige eller forkerte. Denne type intern konflikt gør faktisk ofte problemet værre - det giver mere “hamsterhjul” (CAS).

Kognitiv adfærdsterapi hedder på engelsk Cognitive Behavioural Therapy (CBT).

Hvad er forskellen til psykodynamisk terapi?

Forbløffende mange psykologer og terapeuter laver stadig terapi som stammer fra Freuds psykoanalyse - hvor man taler meget om barndom, relationer og fortid. Man forsøger at løse problemer ved at forstå fortiden.

Det er det stik modsatte, man gør i metakognitiv terapi - det ville svare til at gruble.

Hvordan forklarer metakognitiv terapi sygdomme og symptomer?

Metakognitiv terapi har som udgangspunkt, at stress, angst, depression og lignende lidelser skyldes et overdrevent fokus på noget negativt. Det kan være fokus på negative tanker, som f.eks. bekymringer eller grublerier. Men det kan også være et overdrevent fokus på symptomer i kroppen eller på trusler i omgivelserne.

Man får det bedre, når fokus skifter til at være mere i balance.

Hvad menes med “bekymringer” ?

Bekymringer handler altid om fremtiden. Man bekymrer sig om noget ubehageligt eller farligt der måske kommer til at ske.

Hvad er “grublerier” ?

Grublerier eller spekulationer er gentagne tanker der handler om hvad der er sket i fortiden.

Hvad betyder “kognitiv” og “kognitioner” ?

Kognitiv er et smart ord for alt hvad der handler om at tænke eller være opmærksom på. Alt det der foregår i bevidstheden. Kognitioner er det man oplever med tanker og sanser. Altså både det man tænker på og det man er opmærksom på at man ser, hører, lugter, smager, føler osv. Kognitioner er det, der strømmer igennem bevidstheden. Det nemmeste er at sige at det er det, man tænker.

Hvad betyder “meta” ?

Meta betyder “over” eller “om”. Det bruges f.eks. i “meta-analyse” som er en analyse af andre analyser.

Vi tænker, men vi har også nogle tanker om hvad vi tænker og hvorfor vi tænker som vi gør. Det er meta-kognitioner - tanker om tanker.

Det er typisk nogle overbevisninger vi har. Ofte er de overbevisninger blevet til vaner som vi ikke engang er klar over at vi har.

Hvad menes med “metaforer” ?

Metaforer er sammenligninger med noget andet. Det er tit meget nemmere at forstå nye begreber, når man kan sammenligne med noget velkendt. I metakognitiv terapi handler det om at forstå hvad der foregår i ens egne tanker på en ny måde.

Derfor bruges ofte metaforer eller små historier (allegorier) for at forklare og italesætte dels hvad der sker og dels hvordan man kunne gøre noget andet for at få det bedre.

Læs min liste over metakognitive metaforer

Hvad er metakognitioner?

Hvis kognitioner er det man har i tankerne så er metakognitioner tanker om tankerne.

Det er altså det, man tænker om sine tanker og sanseoplevelser. Det er f.eks. tanker om hvad tankerne betyder, hvad de gør, hvad de kan bruges til

Positive metakognitioner

Vi mennesker gør det meste af en god grund, på grund af vores viden og vores erfaringer. Vi har overbevisninger om hvad der er bedst for os selv.

Det er altsammen det, man kalder positive metakognitioner.

Hvad er “rumination” ?

Rumination er et andet ord for gentagne tanker - men bruges især om grublerier.

Hvad er “afkoblet opmærksomhed” ?

Se også afkoblet opmærksomhed.

At være afkoblet opmærksom betyder at man er opmærksom på hvad man tænker - og samtidig er man også opmærksom på at det man tænker “bare” er en tanke. Sådan forholder vi mennesker os til de fleste tanker. F.eks. tanker om hvad klokken er lige nu, eller om man husket at købe batterier til cykellygten. Men nogle tanker opleves som mere end bare tanker. Typisk handler de tanker om én selv. F.eks. tanken “jeg er dum”. Sådan en tanke kan skabe negative følelser.

Når man er afkoblet oplever man tanken som enhver anden tanke - man har tanken, men samtidig ved man godt at det bare er en tanke. Den er altså ikke mere værd eller vigtigere end alle andre tanker. Og den behøver ikke at medføre følelser. Og selv hvis den medfører følelser er man også afkoblet opmærksom på selve følelsen. Når man er afkoblet opmærksom overfor en tanke er den som regel også hurtigt væk igen.

Hvad er “opmærksomhedstræning” ?

Når man begynder at ændre på sine tankeprocesser i metakognitiv terapi kræver det især i starten er man er opmærksom på sine tanker mens man tænker dem især med henblik på at skifte fokus på noget andet.

Opmærksomhedstræning er nogle enkle øvelser der forbedrer evnerne til at være opmærksom og skifte fokus så man bedre kan tage styring over tankerne.

Hvad menes med “strategier”

Strategier er de vaner du har. Den måde du agerer på. Den måde du håndterer på.

I metakognitiv terapi er det primært tanke-strategier, vi ser på. Det kan være en strategi at bekymre sig meget. Det kan være en strategi at undgå noget (situationer eller følelser).

Alle strategier vælger vi mennesker, fordi vi regner med at de virker. Nogle gange udfører vi strategierne, selvom de ikke virker, fordi vi ikke kan finde andre strategier.

Hvad laver en metakognitiv terapeut?

Alle principperne for metakognitiv terapi kan man læse sig til eller høre fra andre, så hvad laver en metakognitiv terapeut egentlig?

Stiller de rigtige spørgsmål! Den metakognitive terapeut er ikke klogere end andre - men er trænet til at vejlede omkring brug af tankerne ud fra viden om hvordan vores tanker fungerer. Desuden kender den metakognitive terapeut øvelser i at træne sin opmærksomhed og sin bevidsthed.

Den metakognitive terapeut laver altså både samtale, analyse og udfører øvelser med klienten.

Er det bare en PYT-knap?

Metakognitiv terapi har fællestræk med den gode gamle PYT-knap. At man ikke hænger så meget fast i fortiden. Metakognitiv terapi rummer dog meget andet end bare PYT-knappen.

Men man kan bruge PYT-knappen til at fortælle sig selv at det måske ikke nytter at blive ved med at tænke de samme, negative tanker igen og igen. At sige PYT og komme videre.

Skal man slet ikke bekymre sig?

Jo, bekymringer er en naturlig del af livet og måske den vigtigste grund til at mennesker er så fleksible. Vi kan forudsige ting og planlægge os uden om forhindringer, udfordringer og katastrofer.

I metakognitiv terapi fokuserer man kun på de bekymringer, der har taget overhånd. Når man bekymrer sig uden grund eller bekymringerne faktisk ikke giver den værdi man håber på, men at bekymringerne i sig selv er en årsag til at man har det dårligt. Nogle gange kan man endda bekymre sig om bekymringerne…

Så vi fokuserer på at opdage og undgå de bekymringer der er overflødige.

Skal man slet ikke lære af sine fejl i fortiden?

Jo! Det ville være virkelig dumt ikke at gøre det. Når man i metakognitiv terapi snakker om at slippe nogle af sine grublerier (gentagne tanker om fortiden) så er det kun det at man måske er nået til et punkt hvor man faktisk ikke længere lærer noget nyt af sine tanker, men bare får det dårligere af dem.

Skal man tænke mindre?

Metakognitiv terapi beskyldes nogle gange for at opfordre til at man skal tænke mindre. Men det passer ikke. For det første kan man tænke så meget man har lyst og på hvad man har lyst til. I metakognitiv terapi handler det mere om at man bliver klar over de valg man tager, afhængigt af hvad man vælger at tænke på.

Som regel viser det sig nemlig at psykisk mistrivsel stammer fra at man tænker for længe og for intenst på negative tanker, bekymringer og grublerier. Så kort fortalt kan man sige at man måske gennem metakognitiv terapi opdager at man kan tænke på mange andre ting uden at man nødvendigvis tænker mindre alt i alt.

Alt i alt bruger man mindre tid og fokus på at være i negative tanker og følelser.

Stil dit eget spørgsmål om metakognitiv terapi

Hvis dit spørgsmål ikke er besvaret her på siden, så skriv gerne til Kim Oechsle og få svar!

Bestil tid