Erfaren metakognitiv terapeut i Aarhus
Der er forskel på (metakognitive) terapeuter
Metakognitiv terapi kan udøves på mange måder. Alle terapeuter har deres egen personlige stil.
Min tilgang er at jeg spørger dig, hvordan du oplever dit problem. Vel at mærke som det er nu. Metakognitiv terapi har meget tilfælles med principper fra mindfulness og jeg integrerer derfor de metoder til at styrke sin hjerne med mere bevidsthed og opmærksomhedsstyring som vil kunne hjælpe dig.
Jeg bruger stort set ikke skemaer men vil hellere tale med dig og høre hvad du oplever fra din egen mund.
Metakognitiv terapi handler ikke om at du skal fortælle om din barndom eller lignende. Jeg tager dig 100% alvorligt og vi kommer heller ikke til at diskutere om dine tanker er realistiske, sandsynlige osv. Der adskiller metakognitiv terapi sig meget fra andre terapiformer.
I det hele taget arbejder vi mere med at finde løsninger end med at diskutere problemerne.
Skriftlig opfølgning
Terapien handler om både at blive mere bevidst om sine tankeprocesser og at lære nye strategier samt nogle gange at træne sin opmærksomhed.
Det kan være svært at huske det hele, så derfor du hos mig altid en skriftlig opfølgning. Hvis vi har aftalt øvelser, får du en beskrivelse af dem - og nogle gange hører der en lydfil med.
Du får ikke skriftligt hjemmearbejde!

Du kan høre hvordan jeg arbejder
På min podcast Den metakognitive podcast kan du faktisk få et indblik i hvordan jeg arbejder, for i podcasten kan du høre ægte metakognitive sessioner med nogle klienter, som har stillet sig til rådighed for podcasten.
Det kan give dig et indtryk af min måde at spørge og arbejde - og hvem ved, du kan sikkert også genkende noget fra dig selv i nogle af klienterne og måske lære noget?
Book en tid - eller en prøvetid
Jeg brænder for at hjælpe andre mennesker og jeg vil gerne hjælpe dig, hvis du tænker at vi kunne være et match.
Se mere på siden om tidsbestilling eller kontakt mig først, hvis du har spørgsmål.