Tankeundertrykkelse
Tankeundertrykkelse står for at bestemme sig for at man ikke vil tænke nogle bestemte tanker og så undertrykke dem, så snart de kommer.
Forskning viser at det kan lade sig gøre midlertidigt men at tankeundertrykkelse ikke fungerer i det lange løb, det har den modsatte effekt. Tankerne bliver stærkere.
Hvad er tankeundertrykkelse?
Tankeundertrykkelse. Det er måske ikke et ord du bruger til daglig. Men du har helt sikkert prøvet det.
At forsøge at undertrykke sine tanker er noget alle forsøger på - men det har faktisk den modsatte effekt.
Det er ironisk. Vi ser på hvorfor det er en dårlig idé at undertrykke tanker.
Andre ord for tankeundertrykkelse er
- at skubbe tanker væk
- at blokere for tanker
- at bestemme sig for en tanke man ikke vil tænke på
- at lukke tanker ude
- at gemme tanker væk
- at lægge låg på tanker
- at tage kontrol over hvilke tanker der dukker op
Hvorfor vælger man at undertrykke sine tanker?
Der kan være mange gode grunde til at undertrykke nogle tanker.
Vi bruger i det hele taget ofte undertrykkelse som en (uheldig) strategi overfor tanker og følelser.
Det er kontrollere tankerne er en helt naturlig del af at tænke!
Når man f.eks. skal koncentre sig, vælger man hvilke tanker der er relevante og undertrykker de andre tanker. Alle kender det med at nogle tanker bliver ved med at dukke op selvom man ikke vil have det. Det kan være frustrerende. Det kan være forstyrrende for ens koncentration eller søvn.
Eksempler på tanker der kan være forstyrrende
- tanker om at checke sociale medier
- tanker om at købe noget
- have en sang på hjernen
- blive ved med at tænke på noget der er sket i fortiden
- blive ved med at tænke på noget der kunne ske i fremtiden
Hvordan virker tankeundertrykkelse?
Vi ved at menneskehjernen er i stand til at hæmme nogle områder af sig selv og forstærke andre som en del af helt almindelige tankeprocesser. Vi ved at alt hvad der foregår i hjernen fungerer som netværk der snakker sammen, lidt ligesom internettet. Men helt præcist hvordan tanker og bevidsthed opstår, ved man ikke.
Til gengæld kan alle mennesker opleve, hvordan tanker fungerer i deres eget sind! Man kan godt kontrollere tankerne til en vis grad. Men der er også noget, man ikke kan kontrollere. Kunsten er at vide hvad man kan og hvad man ikke kan.
Du kan sikkert genkende nogle af eksemplerne ovenfor. Hvad gør du selv, når du har en tanke, du ikke vil have?
Du tænker nok på noget andet. Afleder dig selv. Men samtidig holder du hele tiden øje med at tanken ikke dukker op igen.
Tankeundertrykkelse er anstrengende
Det er præcis det, der går galt. Det med at holde øje med at tanken ikke dukker op.
For det gør jo netop at du tænker på den! Det gør at hjernens netværk skaber tanken igen og igen.
Og samtidig har du besluttet dig for at tanken skal væk - så hver gang den dukker op siger du “nej tak” til den og arbejder for at holde koncentrationen på noget andet. Eller selv finde på nogle andre tanker.
Det er anstrengende og det kan føles som en kamp med sine egne tanker. Det kan også være frustrerende og irriterende i sig selv, at tanken bliver ved med at dukke op. Næsten som om den driller.
Men det er altså sådan, hjerner fungerer. Det er meningen.
Forskere har undersøgt fænomenet tankeundertrykkelse og der er endda en god teori for hvorfor det er sådan, som kaldes ironiske processer, udviklet af psykologen Daniel M. Wegner. Det er nemlig ironisk, at jo mere man prøver - jo sværere bliver det. Wegner startede forskningen i tankeundertrykkelse efter han blev inspireret af et citat af forfatteren Fjorod M. Dostovjevski: Prøv at give dig selv opgaven ikke at tænke på en isbjørn og du vil opdage at den forbandede tingest dukker op i dit sind hele tiden.
Forskningen har endda vist, at tanker der undertrykkes har tendens til at komme igen oftere og stærkere. Simpelthen fordi de får mere fokus og opmærksomhed.
Derfor kan tankeundertrykkelse give problemer
Mild tankeundertrykkelse fungerer fint i hverdagen sålænge det kun bruges til at holde koncentrationen og holde tankerne på sporet.
Det er, når tankeundertrykkelse overdrives at det kan gå hen og udvikle sig til et problem. Det kan ske når man har negative tanker som giver negative følelser og man derfor instinktivt undertrykker tankerne igen og igen.
Fordi tankeundertrykkelse faktisk gør at tankerne kommer stærkere igen kan det være trættende og bidrage til at tanke-hamsterhjulet kører hurtigere. I ekstreme tilfælde er tankeundertrykkelse en stærk drivkraft bag tvangstanker.
Tankeundertrykkelse og metakognitiv terapi
I metakognitiv terapi ser vi altid på om der er overdreven fokus og opmærksomhed i tankeprocesserne, idet det kan medføre angstlidelser, ocd, stress og depression. I mange tilfælde er tankeundertrykkelse en del af årsagen og så ser vi på hvordan man kan anvende andre strategier.
