Afkoblet opmærksomhed
Afkoblet opmærksomhed er den naturlige tilstand at bemærke en tanke kortvarigt og så lade den passere videre. Den dukker op, bemærkes, og forsvinder igen helt af sig selv.
Afkoblet opmærksomhed hedder detached mindfulness på engelsk og er inspireret af at man i mindfulness meditation lader tankerne passere uhindret.
Psykologiske problemer som angst, stress og depression opstår fordi man giver nogle tanker overdreven opmærksomhed og fokus. I metakognitiv terapi arbejdes for at genetablere balance i sindet bla med afkoblet opmærksomhed.
Hvad er afkoblet opmærksomhed ?
Afkoblet opmærksomhed er et ord for den måde, vi forholder os til næsten alle tanker.
En tanke dukker op i sindet. Vi bliver opmærksomme på tanken. Og vi lader den passere videre. Alt det sker helt uden at vi gør noget særligt - det er den naturlige måde vores sind fungerer på.
Vi får ca 70.000 tanker i løbet af døgnet. Små og store tanker. Idéer, indfald, noget vi skal huske, noget vi bliver opmærksomme på. Skøre, sjove, alvorlige, negative, interessante, ligegyldige og helt neutrale tanker.
— jeg skal huske at købe nye snørebånd
— hvad sker der hvis vandstanden stiger?
— gad vide hvad månen vejer?
— jeg kan ikke finde ud af det her
— hvorfor hilste hun ikke i morges?
— jeg er sulten
Tankerne strømmer forbi
Langt de fleste tanker strømmer forbi i vores sind uden mere end kortvarig opmærksomhed. De når ikke at sætte flere tanker igang. De når ikke at aktivere følelser.
Det er afkoblet opmærksomhed.
Tanker der får mere opmærksomhed
Der er også nogle tanker der er vigtige. De får mere opmærksomhed. Man bliver bevidst om tanken - og tænker videre.
— Har jeg husket at låse døren — Nej! — Mine nøgler må sidde i døren. — Jeg kan ikke nå hjem igen. — Hvad gør jeg så? — Skal jeg ringe til naboen? — Jeg ringer til naboen.
— Jeg skal huske at have nyt pas — Kan jeg nå det på fredag? — Hvor længe har Borgerservice åbent? — Hvis jeg kører tidligt kan jeg nå det — Så skal jeg nå at blive færdig med …
Det er sådan vi løser problemer og det fungerer fint det meste af tiden. På et tidspunkt slipper vi tankerækken.
Det svarer til at tænke på en tankerække som et tog der kører afsted. På et tidspunkt stiger man af toget.
Når man bruger afkoblet opmærksomhed lader man “tanketog” passere forbi helt uden at stige ombord.
Tanker der får for meget opmærksomhed
Nogle tanker bliver ved med at snurre i lang tid.
— Hun sagde… — Jeg sagde … — Hvorfor sagde jeg ikke noget til hende? — Jeg skulle have sagt, at … — Jeg er også så dårlig til det her! — Jeg skulle have sagt … — Nej, så var hun nok blevet sur. — Jeg ville ønske, at …
Man bliver ved med at blive i den samme tankerække. Tænker lidt i én retning. Nogle af tankerne er en blindgyde. Så vender man tilbage til tidligere tanker. Det er lidt som at fare vild. Hvis man farer vild i et stort område, begynder man som regel at gå i cirkler uden at lægge mærke til det.
Sådan kan det også være med tankerne. De kører i ring - det bliver til gentagne tanker. Man kommer ikke frem til målet.
Jeg kalder det tanke-hamsterhjulet.
For meget opmærksomhed kan give stress, angst og depression
Alle mennesker har gentagne tanker ind i mellem. Men hvis tankerne fortsætter over en længere periode kan de give psykiske problemer som stress, angst og depression. Det sker fordi tankerne ofte også skaber negative følelser som uro, utryghed, tristhed, bitterhed, vrede osv.
Det er altså ikke tankerne i sig selv - men det er mængden og tiden kombineret med de følelser, der bliver skabt, der skaber en ubalance som kan give problemer.
Lær at bruge afkoblet opmærksomhed igen
I metakognitiv terapi ser man på, hvilke tankeprocesser der foregår og finder nogle andre strategier.
En del af løsningen er at lære at bruge afkoblet opmærksomhed igen og at man slipper de negative tankerækker, inden de får for meget magt. Det genopretter den naturlige balance der er i sindet.
Mange oplever at de fremover er mere mentalt robuste fordi de er mere klar over tankeprocesserne og samtidig har redskaber til at styre tankerne uden forsøg på at overkontrollere dem.
