Lær mere om hvad metakognitiv terapi er, hvordan det foregår og hvorfor det virker mod forskellige psykologiske problemer - typisk angst, stress og depression.
En samling af artikler om metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi er en ny, banebrydende måde at anskue psykologiske problemer på. Med samme metode kan man arbejde med angst, stress, depression, selvværd og søvnproblemer.
Her finder du en samling artikler om alle begreber indenfor metakognitiv terapi. Brug den, hvis du selv har brug for det og måske overvejer at starte i metakognitiv terapi eller hvis du er interesseret i den metakognitive metode professionelt eller privat.
Metakognitiv terapi handler om ændre på hvordan man tænker - ikke hvad man tænker.
Mange mennesker oplever, at de samme negative tanker gentager sig igen og igen.
Det kan medføre at der opstår negative følelser og at kroppen reagerer.
Det viser sig ofte som angst, stress og depression, lavt selvværd m.m.
Metakognitiv terapi ændrer på de uhensigtsmæssige tankemønstre ved at træne fokusskift og afkoblet opmærksomhed overfor alle typer af tanker.
Dermed genoprettes …
Cognitive Attentional Syndrome hedder kognitivt opmærksomhedssyndrom på dansk.
I metakognitiv psykologi menes CAS at være den primære årsag til psykologiske problemer som stress, angst, depression og psykisk mistrivsel i mange andre sammenhænge (f.eks. lavt selvværd).
Kim Oechsle er certificeret metakognitiv terapeut i Aarhus med mange års erfaring i stress, angst, depression og meget mere.
Der er forskel på (metakognitive) terapeuter
Metakognitiv terapi kan udøves på mange måder. Alle terapeuter har deres egen personlige stil. Nogle er meget skematiske og giver alle klienter den samme standardbehandling.
Afkobling af følelser er en evne vi har til ikke at leve os så meget ind i det, vi tænker på. Man kan godt tænke på noget og samtidig vælge ikke at aktivere sine følelser.
Følelser
Følelser er en vigtig del af livet. Der er behagelige og ubehagelige følelser, men alle følelser har en funktion.
Følelser kommer og følelser går. En følelse kan komme, når vi ser noget, lytter til noget eller lugter til noget.
En følelse kan komme af en tanke - og nogle gange er det som om følelser bare kommer ud …
Tanker er én ting og følelser noget andet. Men når de igen og igen opleves samtidig, kan hjernen smelte dem sammen så tanken opleves som en følelse.
Det betyder, at hver gang vi tænker tanken, følger der en følelse med. Det behøver ikke være et problem, men det kan også skabe triggere.
Tanker smelter sammen med følelser
Tanker er tanker - og følelser er følelser. Sådan burde det være. Men vi blander tanker og følelser sammen konstant, uden at lægge mærke til det.
Det kan …
Fokus er det, din hjerne er mest opmærksom på lige nu. I metakognitiv terapi skelnes mellem indre og ydre fokus. Indre fokus er når opmærksomheden er jeg-centreret og rettet mod tanker, følelser og fornemmelser i kroppen. Ved ydre fokus er man opmærksom på omgivelserne og jeg’et er ikke
Fokus som en lommelygte
Fokus og opmærksomhed er som en lommelygte, hvor du kan justere lyskeglen til smal eller bred.
Hvordan virker fokus ?
Din hjerne er designet til at kunne håndtere mange …
Vi kan alle komme i situationer hvor vi “trigges”. Det vil sige at vi får en ubehagelig følelse eller en ubehagelig tanke.
Hvis man bliver forskrækket over en pludselig lyd er et godt eksempel.
Tænker man videre over det? Det kan give mening hvis man ikke ved hvor lyden kom fra.
Hvis man så finder ud af det var en dør der smækkede - tænker man så videre over det bagefter? Eller lader man yderligere tanker om forskrækkelsen, lyden og døren ligge?
Undertrykkelse og undgåelse er vores instinktive strategi når vores tanker og følelser er negative og ubehagelige.
Men det er som at holde en bold under vand - det er anstrengende, og i længden holder strategien ikke.
Undertrykkelse og undgåelse af følelser og tanker
Vi har instinkter der får os til at undgå ubehag. Det er altså naturligt.
Hvis man har smerte eller andet fysisk ubehag, forsøger man at undgå det.
Det giver meget mening i den fysiske virkelighed at man skal undgå at komme …
Tankeundertrykkelse står for at bestemme sig for at man ikke vil tænke nogle bestemte tanker og så undertrykke dem, så snart de kommer.
Forskning viser at det kan lade sig gøre midlertidigt men at tankeundertrykkelse ikke fungerer i det lange løb, det har den modsatte effekt. Tankerne bliver stærkere.
Hvad er tankeundertrykkelse?
Tankeundertrykkelse. Det er måske ikke et ord du bruger til daglig. Men du har helt sikkert prøvet det.
Vi mennesker har en særlig evne til at kunne være bevidste.
Vi oplever vores sanser. Vi oplever tanker. Vi oplever følelser, som er en underlig blanding af tanker og følelser.
Samtidig kan vi være klar over, hvad vi oplever. Og vi er klar over, at vi oplever det.
Vi er dog ikke bevidste hele tiden. Det meste af tiden oplever vi faktisk uden at være bevidste.
Det kender du fra at du sidder på en restaurant og nyder maden - men du er ikke ret bevidst imens. …
Bekymringer er spekulationer om hvad der kan gå galt i fremtiden.
Bekymringer handler om fremtiden
Bekymringer handler altid om fremtiden. Noget der ikke er sket endnu.
Men måske sker det?
Bekymringer er nyttige
Vores hjerner er designet til at bekymre sig. Det er en del af at være menneske.
I modsætning til dyrene planlægger vi. Vi tænker frem. Og en del af planlægningen er at forsøge at forudsige hvad der kan gå galt.
Hvis vores forfædre ikke havde bekymret sig, havde de ikke kunnet undgå …
Grublerier eller rumination er tanker, der kører i ring og som især handler om at forstå og analysere fortiden.
Grublerier og rumination handler om fortiden
At tænke, analysere og reflektere er naturlige og sunde tankeprocesser.
Tænk, hvis man aldrig nogensinde tænkte over, hvad der var sket tidligere? Så ville man aldrig lære af sine fejl og erfaringer.
Men tankerne om fortiden kan også blive for meget. Det kan blive til grublerier, også kaldet rumination.
Afkoblet opmærksomhed er den naturlige tilstand at bemærke en tanke kortvarigt og så lade den passere videre. Den dukker op, bemærkes, og forsvinder igen helt af sig selv.
Afkoblet opmærksomhed hedder detached mindfulness på engelsk og er inspireret af at man i mindfulness meditation lader tankerne passere uhindret.
Psykologiske problemer som angst, stress og depression opstår fordi man giver nogle tanker overdreven opmærksomhed og fokus. I metakognitiv terapi arbejdes for …
En liste over videnskabelige undersøgelser der dokumenterer effekten af at bruge metakognitiv terapi for forskellige psykiske problemer.
Hvad er evidens?
Evidens i psykoterapi betyder, at man har lavet en videnskabelig undersøgelse af om der er effekt af terapien. Det er meget sværere end det lyder.
Det bedste ville være, hvis man direkte kunne bevise effekten af en behandling videnskabeligt. Det kan man ikke.
Selv når lægevidenskaben skal dokumentere at medicin …
Metakognitiv gruppeterapi - et metakognitivt gruppeforløb
Metakognitivt gruppeforløb over 6 moduler á 2 timer. Ialt 12 timers metakognitiv gruppeterapi.
Forløbet egner sig til stress, angst og depression.
Du deltager sammen med en lille gruppe af andre med lignende problemer. Det er en effektiv og billig måde at få metakognitiv terapi.
Kursus i metakognitiv stresshåndtering ud fra ReSTEAM konceptet. Du lærer at forebygge og undgå langvarig stress ved at Regulere Sanser, Tanker, Emotioner og Adfærd – Metakognitivt og Mindfuldt.
Du håndterer og udnytter den sunde stress-respons til at kunne leve et aktivt liv men er samtidig opmærksom på dig selv og har redskaber til at undgå overbelastning.
