Afkobling af følelser i metakognitiv terapi

Afkobling af følelser er en evne vi har til ikke at leve os så meget ind i det, vi tænker på. Man kan godt tænke på noget og samtidig vælge ikke at aktivere sine følelser.

Følelser

Følelser er en vigtig del af livet. Der er behagelige og ubehagelige følelser, men alle følelser har en funktion.

Følelser kommer og følelser går. En følelse kan komme, når vi ser noget, lytter til noget eller lugter til noget. En følelse kan komme af en tanke - og nogle gange er det som om følelser bare kommer ud af det blå. Vi har ikke lagt mærke til hvad der gik forud.

Hvad er afkoblede følelser?

Men der kan være forskel på hvor meget en følelse aktiveres. Man kan være helt rolig, være lidt ængstelig eller være i voldsom frygt.
Man kan være neutral, ked af det eller desperat ulykkelig.
Man kan være ligeglad, sur eller rasende!

Afkoblede følelser er, når følelserne ikke aktiveres ret meget.

Har du svært ved metakognitiv terapi?

Nogle oplever, at de har svært ved at slippe tanker, fordi de samtidig oplever ubehagelige og kraftige følelser. Så kan man ikke “bare lade tankerne passere”.

Ligesom man kan blive mere bevidst om sin opmærksomhed og sine tankemønstre, kan man også blive mere bevidst om hvordan følelser aktiveres. Og man kan lære at ændre denne automatiske reaktion. Eller rettere genopdage den naturlige evne til det.

Vi taler for lidt om følelser i metakognitiv terapi!

I metakognitiv terapi ser man på hvordan vi forholder os til tanker. Nogle tanker er triggertanker. Nogle gange aktiverer de triggertanker ubehagelige følelser. Her vil jeg kalde disse følelser for triggerfølelser, men det er normalt ikke noget, man direkte refererer til i metakognitiv terapi.

Generelt bliver man med metakognitiv terapi mere opmærksom på, hvordan man håndterer triggertanker (og triggerfølelser). Faktisk vil man arbejde for, at man ikke gør noget. At man lader tanke være tanke. At man lader den ubehagelige følelse passere. At man anvender afkoblet opmærksomhed og flytter fokus.

Men nogle gange er følelserne så store, at det er svært at gøre. Jeg har haft en del klienter, som godt forstår metakognitiv terapi og afkoblet opmærksomhed i teorien, men som ikke kan gennemføre det i praksis.

Jeg arbejder derfor meget mere direkte med afkobling af følelser. Det gør det nemmere at kunne bruge afkoblet opmærksomhed.

Det er vigtigt at inddrage afkobling af følelser i den metakognitive metode
Det er vigtigt at inddrage afkobling af følelser i den metakognitive metode

Aktivering af følelser kræver indlevelse

Nogle gange giver synet af en hundehvalp klump i halsen, andre gange gør det ikke. Nogle gange giver det stærk uro at tænke på atomkrig eller kræft. Andre gange kan man pjatte med det. Hvordan kan det lade sig gøre?

Det kan det, fordi vi heldigvis har mulighed for at leve os ind i vores tanker - eller ikke at gøre det. Og det er ikke en særlig evne. De fleste gange gør vi det, uden at tænke så meget over det. Nogle gange vælger vi at gøre det mere bevidst.

Man fortæller måske en fremmed om et uheld på ferien, der gjorde at man mistede alle sine ejendele. Man fortæller det som en god historie. Men når man fortæller det til sin familie, går man måske mere ind i frustrationerne eller tristheden over at ferien blev ødelagt.

Indlevelse i situationen gør, at man naturligt aktiverer flere følelser. Når

Det er vigtigt at arbejde med følelser i terapi

Det er vigtigt at arbejde med følelser i terapi, for følelser er så stor en del af at være menneske. Men det kan gøres på forskellig vis. Mange terapiformer arbejder meget intenst med følelser. Nogle terapiformer mener at man skal forstå sine følelser og ofte medfører det at man skal forstå sin barndom og øvrige fortid.

Men man har et andet mål i metakognitiv terapi - her er målet at man igen kan vælge nogle hensigtsmæssige strategier for tanker og følelser, så sindet kommer i balance.

Lær at forholde dig mere neutralt til tanker

Gennem forskellige, individuelle øvelser, arbejder vi direkte med at træne evnen til mere bevidst at gå ind og ud af hvordan følelser aktiveres eller hvordan en følelsesreaktion kan afkobles. Når det er på plads, er alle de øvrige begreber og metoder i metakognitiv terapi pludselig mulige. Det hele falder på plads.


Terapi kan hjælpe ved at give indsigt, strategier og redskaber eller give dig et andet perspektiv til at opdage det, du ikke selv kan se.