Undertrykkelse og undgåelse af følelser og tanker
Vi har instinkter der får os til at undgå ubehag. Det er altså naturligt.
Hvis man har smerte eller andet fysisk ubehag, forsøger man at undgå det.
Det giver meget mening i den fysiske virkelighed at man skal undgå at komme til skade.
Men vi har tendens til også at bruge samme strategi, hvis man har ubehagelige følelser og negative tanker, selvom begge dele er skabt af hjernen - af os selv.
Undgåelse af situationer
Vores undgåelsesstrategier er at vige udenom de situationer hvor det ubehagelige “sker”.
Det første man gør er at forsøge at undgå de situationer, hvor man har ubehagelige følelser og tanker.
Et oplagt eksempel er at undgå hunde, hvis man har angst for dem. Eller undgå elevatorer, hvis man har fået klaustrofobi.
Undgåelse af følelser
Man oplever måske også at følelser er meget ubehagelige og så undgår man så vidt muligt at få følelsen. Måske undgår man at se gyserfilm hvis man ikke lide følelsen af uhygge og gys.
Vi kan også undgå at snakke om emner som kan sætte de negative følelser i gang.
Måske undgår man at tage konfrontationen med kæresten eller chefen fordi man ikke kan håndtere de følelser der opstår.
Måske undgår man bestemte mennesker fordi det virker som om de “giver” en den ubehagelige følelse.
Undgåelse af tanker
Nogle gange er det tanker der virker ubehagelige.
Hvis de negative tanker og følelser kommer forsøger vi at distrahere os selv fra ved at gøre noget aktivt. Når vi gør noget andet kan vi tænke på noget andet. Man kan f.eks. aflede sig selv ved at gøre rent, dyrke sport, se film eller arbejde.
Undertrykkelse af tanker
Vi forsøger også at helt at lukke de negative tanker ude. Vi er altså konstant opmærksomme på om de dukker op og forsøger at blokere dem. Smække døren.
Men vores hjerne kan slet ikke undertrykke tanker! Det er en umulig opgave, vi stiller os selv.
Undertrykkelse af følelser
Vores undertrykkelsesstrategier for følelser kan være at holde op med at mærke følelserne. Gøre sig hård.
Undgåelse og undertrykkelse virker ikke
Undgåelse er den mest oplagte måde at klare problemer på. Når det gælder trusler i naturen er flugt også den mest sikre måde at overleve på. Undertrykkelse fungerer også på kort sigt - det kan være nødvendigt kortvarigt at “klare” en situation og derfor bider vi tænderne sammen og gør os hårde.
Det er også det, vi lærer gennem de fleste film, tv-serier og i vores kultur.
Men på den lange bane gør undgåelse, at vi aldrig lærer at håndtere ubehagelige tanker og følelser.
Og undertrykkelse er virkelig hårdt arbejde - det kan ikke lade sig gøre i længden at holde tanker og følelser nede eller ude.
En god metafor for det er at det er som at holde en kæmpestor badebold under vand - hvor længe kan man gøre det før man bliver udmattet? Hvad hvis det er tre badebolde eller ti badebolde? Kan man gøre det hele døgnet?
Det er baggrunden for at vi kan ende med at udvikle stress, angst og depression.
Vores strategier giver simpelthen bagslag.
Hvad er alternativet til undgåelse og undertrykkelse?
I metakognitiv terapi ser vi meget objektivt på hvilke strategier med tanker og følelser vi bruger og hvilke der fungerer og ikke fungerer.
Når man bliver opmærksom på sine egne undgåelses- og undertrykkelsesstrategier bliver man ofte klar over at de gør problemet værre.
Derfor er nøglen til bedre trivsel ofte et skift i den måde som man bruger tankerne og hvordan man oplever følelser af de tanker.
Begge dele kan bearbejdes i terapi og der kommer ofte af sig selv en ny måde at være på.
Bemærk at det er i modsætning til andre terapiformer, hvor man skal til at tænke andre tanker eller modargumentere for hvorfor man tænker som man gør. Vi ser udelukkende på hvordan man forholder sig til sine tanker.
Men ofte har man faktisk svært ved selv at skelne mellem tanker, følelser, situationer og meget andet - her er det den metakognitive terapeuts opgave at holde kursen og give overblik.
Læs mere om metakognitiv terapi.
