Metakognitiv terapeut i Aarhus - Kim Oechsle

Erfaren metakognitiv terapeut i Aarhus

Kim Oechsle er certificeret metakognitiv terapeut i Aarhus med mange års erfaring i stress, angst, depression og meget mere.

Der er forskel på (metakognitive) terapeuter

Metakognitiv terapi kan udøves på mange måder. Alle terapeuter har deres egen personlige stil. Nogle er meget skematiske og giver alle klienter den samme standardbehandling.

Min tilgang er at jeg spørger dig, hvordan du oplever dit problem. Vel at mærke som det er nu. Jeg vil helst tale med dig og forstå hvordan du oplever det hele i detaljer. Høre det fra din egen mund. Sammen bliver vi klogere på, hvad der foregår i dine tanker, dine følelser og i din krop.

Jeg skræddersyr altså den metakognitive metode til dig. Det gør det meget effektivt.

Metakognitiv terapi handler ikke om at du skal fortælle om din barndom eller lignende. Jeg tager dig 100% alvorligt og vi kommer heller ikke til at diskutere om dine tanker er realistiske, sandsynlige osv. Der adskiller metakognitiv terapi sig meget fra andre terapiformer.

I det hele taget arbejder vi mere med at finde løsninger end med at diskutere problemerne.

Metakognitiv terapi og mindfulness

Metakognitiv terapi har meget tilfælles med principper fra mindfulness og jeg integrerer derfor de metoder til at styrke sin hjerne med mere bevidsthed og opmærksomhedsstyring som vil kunne hjælpe dig.

Skriftlig opfølgning

Terapien handler om både at blive mere bevidst (metabevidst) om sine tankeprocesser og at lære nye strategier samt nogle gange at træne sin opmærksomhed.

Det kan være svært at huske det hele, så derfor du hos mig altid en skriftlig opfølgning. Hvis vi har aftalt øvelser, får du en beskrivelse af dem - og nogle gange hører der en lydfil med.

Du får ikke skriftligt hjemmearbejde!

Kim Oechsle har mange års erfaring som terapeut og arbejder ofte med stress og angst men også med mange andre problematikker.
Kim Oechsle har mange års erfaring som terapeut og arbejder ofte med stress og angst men også med mange andre problematikker.

Du kan høre hvordan jeg arbejder

På min podcast Den metakognitive podcast kan du faktisk få et indblik i hvordan jeg arbejder, for i podcasten kan du høre ægte metakognitive sessioner med nogle klienter, som har stillet sig til rådighed for podcasten.

Det kan give dig et indtryk af min måde at spørge og arbejde - og hvem ved, du kan sikkert også genkende noget fra dig selv i nogle af klienterne og måske lære noget?

Book en tid - eller en prøvetid

Jeg brænder for at hjælpe andre mennesker og jeg vil gerne hjælpe dig, hvis du tænker at vi kunne være et match.

Se mere på siden om tidsbestilling eller kontakt mig først, hvis du har spørgsmål.

Certificering som metakognitiv terapeut

Jeg har en to-årig certificering i den metakognitive metode fra Neokognitivt Institut.

Læs mere om mine øvrige uddannelser.

Erfaring i at hjælpe med den metakognitive metode

Certificeringen sikrer at jeg er undervist i teorien - men det er erfaringen med at bruge den, der tæller.

Jeg har hjulpet mange klienter som enten kommer med depression, med angst eller er ramt af stress.

Det er min erfaring der kombineret med min teoretiske viden der gør, at jeg nu meget hurtigt og nemt kan formidle metakognitive begreber så alle kan bruge dem med deres specifikke problem.

Det hjælper også, at jeg selv har en hjerne, der meget gerne vil overtænke, bekymre sig og gruble!

På den måde kan jeg selv relatere og ofte kommer vi i terapien ind på fælles emner og idéer der forklarer hvorfor vores hjerner søger mod de negative tanker igen og igen. Det er der en naturlig forklaring på - og der er ikke noget galt med nogen af os!

Men ved at blive klar over hvad der foregår bliver vi mere metabevidste og kan nemmere styre hjernen ud af det negative tankespin, jeg kalder hamsterhjulet).


Terapi kan hjælpe ved at give indsigt, strategier og redskaber eller give dig et andet perspektiv til at opdage det, du ikke selv kan se.