Evidens for metakognitiv terapi
En liste over videnskabelige undersøgelser der dokumenterer effekten af at bruge metakognitiv terapi for forskellige psykiske problemer.
Hvad er evidens?
Evidens i psykoterapi betyder, at man har lavet en videnskabelig undersøgelse af om der er effekt af terapien. Det er meget sværere end det lyder.
Det bedste ville være, hvis man direkte kunne bevise effekten af en behandling videnskabeligt. Det kan man ikke. Selv når lægevidenskaben skal dokumentere at medicin virker, er det svært. Her giver man en pille i en bestemt dosis til patienter. Man er nødt til at sikre sig, at patienterne ikke får noget anden medicin eller gør noget andet i behandlingsperioden, som måske i virkeligheden er det, der virker.
Desuden skal man tage højde for placebo-effekten, som er at mange patienter faktisk bliver raske af sig selv bare af at tro at de er i behandling. På en eller anden måde finder patientens krop ud af at hele sig selv.
Derfor har man en kontrolgruppe. Patienterne i kontrolgruppen får en “snyde-behandling” der ikke virker i sig selv. Det kaldes også en placebo-medicin. Og effekten af medicinen er altså groft sagt forskellen mellem dem, der bliver raske af sig selv uden medicin og så dem, der bliver raske med medicin.
Evidens for psykoterapi
Forskellen på videnskabelige undersøgelser og terapi
Når man skal undersøge effekten af psykoterapi helt generelt, er det endnu mere vanskeligt. For det første er hele pointen med psykoterapi at påvirke sindet og at patienter skal få ressourcer til at hele sig selv! For det andet er det sværere at lave placebo psykoterapi. En “snyde-behandling” der gør at man tror at man får psykoterapi men at man ikke gør det. Her giver man nogle gange folk en behandling der bare er afslapning, eller sætter folk på en venteliste, så de tror at de snart skal i gang med behandling.
Men det sværeste er, at psykoterapi ikke er medicin, som kan give ensartet, men en blanding af samtale, øvelser og mange andre ting, som afhænger af patienten. Forskellige typer psykoterapi har forskellige rammer og metoder. Men det er stadig en individuel behandling der bør tage højde for den enkelte indenfor rammerne.
Når man laver videnskabelige undersøgelser af psykoterapi er man altså desværre nødt til at lave behandlingen ensartet og forsøge at undgå individuelle forskelle. Dvs at videnskabelige undersøgelser skal holdes meget strengt indenfor principperne for metoden.
Generelle faktorer i psykoterapi
Kan man overhovedet undersøge psykoterapi så stringent som for medicin? Det har man diskuteret i mange årtier. Man har også undersøgt om der er nogle mere generelle principper, som god terapi skal have. Der er faktisk evidens for at følgende er vigtige for god terapi.
- Terapeuten og klienten skal samarbejde om terapien (terapeutisk alliance).
- Terapeuten skal skabe en tryg atmosfære og udvise empati
- Terapeuten skal kende metoden og være troværdig
- Terapeuten skal tage imod feedback fra klienten og tilpasse terapien derefter
Flere af disse principper er altså stik imod at gøre behandlingen ensartet, så videnskabelige undersøgelser af psykoterapi kan risikere at de viser for lille en effekt af metoden.
Det er vigtigt at vide at psykoterapi er noget, terapeuten gør, men effekten er noget, klienten gør.
Metakognitiv terapi udenfor videnskabelige undersøgelser
Metakognitiv terapi handler overordnet set om at patienten får et andet forhold til tanker og undgår at falde i CAS eller “hamsterhjulet”. Der er altså nogle metakognitive principper der gælder - det er det allervigtigste.
Det er klienten, der modtager terapien, som skal ændre noget. Når vi ikke taler om videnskabelige undersøgelser bør man bruge alt, hvad der vil virke for klienten. Individuelle øvelser. Aha-oplevelser og indsigter. Historier og metaforer.
Metakognitiv terapi vil altså som regel være bedre end de tørre, videnskabelige metoder. Men det afhænger af den metakognitive terapeut. De terapeuter der kun følger “manualen”, som altid gør det samme med alle klienter og ikke tilpasser terapien til klienten, vil få dårligere resultater.
Et godt råd: Find derfor en metakognitiv terapeut, som forstår de metakognitive principper og den overordnede metode, men som også forstår at tilpasse terapien til dig.
Forskellige typer undersøgelser
Nogle studier er bare en beskrivelse af patienter, der modtager behandling og som får det bedre. Det kaldes case-studier. Der er altså ikke en kontrolgruppe. Det kan give en idé om at psykoterapien virker og inspirere andre.
Forsøg hvor man både har kontrolgrupper og tilfældigt fordeler patienter i enten behandling eller kontrolgruppe kaldes for RCT forsøg (Randomized Control Trials). Det er altså bedre, for her tager man højde for bla placeboeffekten.
De bedste studier er de såkaldte metastudier - det er en undersøgelse af andre undersøgelser. Her ser man på om flere studier peger på det samme. Hvis der er flere forsøg som viser en effekt, vejer det meget tungere end hvis man kun har ganske få og små studier der peger på det.
Videnskabelige undersøgelser af metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi (MCT) måske mere effektivt end kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Metakognitiv terapi er effektivt mod angst og depression. 5 mindre studier indikerer at det måske kan være mere effektivt end kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Metakognitiv terapi hjælper mod flere psykologiske problemer
Metakognitiv terapi er transdiagnostisk - det vil sige at den metakognitive metode kan anvendes på forskellige typer problemer. Det er der samlet evidens for.
Effektiv for flere psykologiske problemer
Metakognitiv terapi er effektivt mod flere forskellige typer psykologiske problemer. Især for angst og depression er der stærk evidens og indikationer på at det er mere effektivt end kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT).
Metakognitiv terapi ser lovende ud for flere psykiatriske lidelser
Citat (oversat):
For at opsummere, ser MCT temmelig lovende ud med sin virkning indenfor et spektrum af psykiatriske lidelser. Behandling med MCT har ledt til afhjælpning af forskellige psykologiske symptomer inkl. OCT, PTSD, sygdomsangst, BDD (dysmorfofobi, red), tilvænningssyndrom pga fysisk sygdom, forlænget sorg, overspisning, overdrevet alkoholforbrug, lav sexlyst, depressive perioder i bipolar lidelse og positive symptomer og vrangforestillinger blandt patienter med psykose. Den opnåede virkning varer relativt længe ((målt, red.) op til et år).
Derudover er MCT meget effektivt til at reducere følelsesmæssig uro i forbindelse med kroniske livstruende sygdomme som f.eks. kræft såvel som daglig arbejdsrelateret stress.
Metakognitiv gruppeterapi
Gruppeforløb med patienter der har angst eller depression
Dansk studie af metakognitiv gruppeterapi viser at det samme gruppeforløb kan bruges på forskellige typer patienter, her angst og/eller depression. Bagefter var 67% ude af problemet, 13% havde det bedre. 21% var uden forbedring. 6 måneder senere var tallene stort set uændret, bortset fra at 4% havde fået det værre efter forsøgsperioden.
Gruppeforløb for patienter med generaliseret angst
Case-studie. Patienter med generaliseret angst (GAD) deltog i et gruppeforløb med hjemmearbejde der handlede om at blive mere (meta-)bevidst om tanker og tankeprocesser. Alle fik det bedre og gik fra at have diagnosen GAD til at ligge i normalområdet for bekymringer.
Metakognitiv terapi mod stress
Metakognitiv terapi hjælper mod arbejdsrelateret stress
Et lille dansk case-studie af MCT mod arbejdsrelateret stress der viser at MCT hjalp forsøgspersonerne tilbage på fuld tid, at de selv følte sig mindre stressede og klar til at stoppe terapien samt at blodtrykket blev sænket.
Metakognitiv terapi mod spiseforstyrrelser
Anoreksi
Et lille case-studie hvor metakognitiv terapi bruges til anoreksi.
BED - tvangsoverspisning
Et lille case-studie hvor metakognitiv terapi blev brugt til BED (Binge Eating Disorder), på dansk tvangsoverspisning. Deltagerne blev især hjulpet af opmærksomhedstræningen og forståelsen af tankeprocesser.
Øvelser og teknikker anvendt i metakognitiv terapi
ATT (Attention Training Technique) træner hjernen
Attention Training Technique - på dansk opmærksomhedstræning - er øvelser der træner selektiv opmærksomhed, opmærksomhedsskift og spredt opmærksomhed.
