Få hjælp mod depression med metakognitiv terapi

Hvad er depression?

Depression er en psykisk lidelse med stærk nedtrykthed, tristhed, håbløshed og udmattelse.

Selvom alle mennesker oplever mørke perioder, er depression en tilstand hvor det ikke føles som om der er en udvej.

Symptomer på depression

• negative mørke tanker og sortsyn dominerer
• overvældende følelse af håbløshed og udsigtsløshed
• udmattethed mangel på energi - stærk følelse af opgivenhed
• dårlig søvnkvalitet
• ingen motivation
• dårlig koncentration
• manglende appetit

Behandling af depression

Depression behandles på mange måder - forskellige former for psykoterapi, heriblandt metakognitiv terapi er effektivt mod depression. Svær depression behandles også med medicin eller elektrochok - men denne behandling bør ikke stå alene, idet der er stor risiko for tilbagefald.

Depressionen er opstået af en grund - og psykoterapi og mindfulness kan give mentale redskaber både til at forebygge ny depression og til at komme ud af depression. Metakognitiv terapi er baseret på principper fra mindfulness og tager fat ved nældens rod, de tankeprocesser der skabte depressionen i første omgang.

Hjernen fokuserer på det negative

Fra naturens side er vi udstyret med hjerner der er beregnet til at holde os i live. Det gør hjernen ved at forsøge at forudsige, hvilke trusler der kunne lure ude i fremtiden. Derfor har vores hjerner en tendens til at tænke “hvad nu hvis”-tanker og forsøge at forudsige katastrofer i vores liv, sådan at vi kan undgå dem.

På samme måde er vi også tænkende væsener, der lærer af vores erfaringer. Vi har erfaringer i livet og de fleste af de erfaringer er sammen med andre mennesker. Dengang vi boede i naturen var det livsvigtigt at blive i en flok. Vi lærer og tænker derfor naturligt meget over vores relationer til andre. Igen vil hjernen gerne fokusere på negative begivenheder for at blive klogere og undgå problemer fremover.

Vores hjerner tænker altså meget på fremtiden - og de negative tanker leder til bekymringer. Vi analyserer og tænker en del over fortiden - det kaldes grublerier.

Det er der ikke noget galt i.

Tankemønstre som kan lede til depression

Som regel er der balance i tankerne. Vi bekymrer os men glæder os samtidig til gode ting der kan ske. Vi grubler og lærer - men mindes også vores gode oplevelser.

Hjernens naturlige tendens til at fokusere på det negative i fortid og fremtid kan dog også lede til at de negative tanker får overtaget. Det kan være en særlig begivenhed eller en hård periode i vores liv der tipper balancen.

Over en periode bliver de negative tanker dominerende. Der sker en negativ overtænkning som medfører at man efterhånden bliver mere opmærksom på flere detaljer i det negative. Samtidig overser man det positive.

Efterhånden bliver det også en vane - det bliver til sidst ikke længere et valg, men noget man gør instinktivt. Det kan føles som om “det er sådan jeg er”.

Følelser kan opstå af tanker

Vores hjerner kan ikke bare tænke - de kan også skabe følelser. Det sker både når vi lever os ind i positive og negative tanker. Når de negative tanker dominerer, oplever kroppen derfor længere og længere perioder med negative følelser.

Denne proces er selvforstærkende - for den øgede opmærksomhed på det negative lægger selvfølgelig også mærke til følelserne af tristhed, udmattelse, håbløshed, som bekræfter hjernen i at der er noget galt.

Tanker kan være udmattende

Tænkning kræver i sig selv meget energi - men når følelserne kommer oveni bliver det først rigtigt udmattende, fordi hele kroppen involveres. Samtidig går det negative fokus ud over nattesøvnen, fordi hjernen naturligt fortsætter med den samme typer tanker i drømme. Der er jo nogle problemer der skal løses.

Man kan få søvnbesvær - men mange oplever også at selvom de sover længe, er det som om søvnen ikke hjælper - man er stadig træt og udmattet om morgenen.

Eksempler på depressive tanker

Tankerne vil naturligvis kredse om ens egen personlige situation og om den depressive tilstand i sig selv - men også om ens personlighed - ens jeg.

• jeg orker ikke at tage til den fest
• hvad nu hvis jeg ikke kommer ud af det her?
• hvorfor har jeg fået det sådan?
• hvad er der galt med mig?
• jeg orker ikke det her længere
• hvad sker der med mit job / ægteskab / …

Metakognitiv terapi hjælper mod depression

I metakognitiv terapi betragtes depressionen som opstået ud af hjernens meget ensidige fokus på det negative.

Det kaldes kognitivt opmærksomhedssyndrom - jeg kalder det Hamsterhjulet. Det er et mentalt hamsterhjul, fordi hjernen kører i ring omkring de negative tanker. Igen og igen.

I metakognitiv terapi tager man derfor fat i lige præcis de tankeprocesser der skabte problemet. Ofte føles det ikke som om man kan ændre det - men ved at ændre fokus og samtidig lave nogle øvelser, der træner fokus og opmærksomhed, kan det lade sig gøre at vende tilbage til normaltilstanden. Når balancen er genoprettet bliver der igen plads til andet end negative tanker og følelser.

Det giver også mere overskud, fordi der frigøres energi, som tidligere blev brugt i hamsterhjulet.

Det bedste er at terapien giver nogle redskaber, som forebygger at man havner i depression senere i livet.

Evidens for metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi blev oprindeligt udviklet til at arbejde med depression og der er derfor lavet mange forsøg der giver evidens for virksomheden overfor depression.

Metakognitiv terapi mod depression ved Kim Oechsle, Aarhus

Kim Oechsle i Egå ved Aarhus anvender metakognitiv terapi som behandling af depression. Der vil typisk være brug for et længere forløb af fem eller flere sessioner for at sikre fremgangen.

Hvis man allerede er i anden behandling kan det sagtens kombineres.

Den metakognitive podcast og depression

Hør mere om depression og metakognitiv terapi i Den metakognitive podcast.

Bestil tid