Få hjælp mod angst med metakognitiv terapi

Hvad er angst?

Angst giver en følelse af frygt - men hvor frygt er en naturlig reaktion på noget der reelt er farligt, optræder angst i situationer der ikke er farlige. Alligevel oplever man det som om man er i en truende situation og nervesystemet reagerer.

Symptomer på angst

Angst kan f.eks. give en eller flere af symptomerne

• hjertebanken
• vejrtrækningsbesvær
• kold klump i maven
• følelse af noget der trykker eller spænder i hals, bryst, muskler
• sved eller koldsved
• uro i hænder
• sammentrækning af muskler

Tanker og angst

Angst-lidelser skabes og vedligeholdes ofte af tanker.

Det giver mening, at hvis man oplever situationer som truende, vil man have mange tanker om at slippe væk i situationerne og mange tanker om at undgå at komme i situationerne i det hele taget. Derfor tænker man meget over situationerne på forhånd. Man bekymrer sig. Man tænker meget over hvorfor man reagerede sådan - man grubler.

Særligt fokus på triggere og følelser

Jeg har mange års erfaring med at arbejde terapeutisk med angst og har særligt fokus på de triggere som udløser angsten. I metakognitiv terapi arbejdes generelt med triggertanker. Jeg arbejder også mere direkte med triggerfølelser.

Når der er stærkt ubehag og kraftig følelse af angst er det relevant at arbejde med at reducere selve følelsen af angst. Dette er et supplement til den metakognitive tilgang som har hjulpet mange klienter. Når angst-følelsen ikke længere trigges så nemt, er det meget nemmere at bruge de metakognitive tankestrategier.

Den uheldige bivirkning af tanker om angst

Dyr kan ikke tænke - det betyder at de kun oplever frygt, når de faktisk er i en farlig situation.

Mennesker, derimod, tænker hele tiden. Vores tænkende hjerner har hjulpet os i årtusinder. Det gør, at vi kan forberede os mod trusler og vi kan lære af vores erfaringer.

Følelser kan opstå af tanker

Men vi er stadig pattedyr med følelser. Følelser er naturens meget effektive måde at styre os til at have en fornuftig adfærd. Følelserne gør at vi formerer os, er modige, er nysgerrige og interesserede i at lære nyt, udforske - og selvfølgelig at holde os selv i live for enhver pris.

Frygt er en af de stærkeste følelser - den er beregnet til at få os til at flygte, at få os væk i en fart, hvis der er fare på færde. Det er smart. Flugt er en god måde at overleve trusler på i naturen.

Men når vi forestiller os noget, kan det også skabe følelser. Også selvom det ikke er virkeligt - at det ikke sker lige nu. Det har helt sikkert reddet vores forfædre fra at være dumdristige og gå ud i mørket til de farlige dyr, selvom de ikke kunne se dem.

Vores tanker kan derfor gøre at vi kan opleve frygt selvom vi egentlig er i en situation der ikke er en trussel. Det kan både ske når vi bekymrer os på forhånd og når vi er i en konkret situation. Når kroppen begynder at reagere får vi endnu flere tanker om hvad der sker og hvad der kommer til at ske…

Vores hjerner har tendens til at forestille sig det værste for at beskytte os.

Angst for angsten

Når man har oplevet angst kommer der hurtigt en tendens til at man tænker på at undgå selve den ubehagelige følelse af angst. Man har fået angst for angsten og tænker derfor helt naturligt på at undgå angsten. Det betyder, at man forestiller sig endnu flere situationer, der måske kunne medføre angst.

Angsten kan derfor hurtigt blive værre, fordi den breder sig til flere og flere situationer - også selvom man aldrig har oplevet det.

Tanker kan være udmattende

Når tanker skaber følelser, aktiverer det nervesystemet - og hele kroppen reagerer. Det er fysisk hårdt og udmattende.

Derudover er bare mængden af tanker - bekymringer og grublerier - også meget ressourcekrævende. Det kræver meget energi.

For slet ikke at tale om at de mange tanker ikke giver plads til at tænke på andre ting. Der er hverken tid eller energi til det.

Eksempler på angst-tanker

• hvad hvis jeg får angst, når jeg kommer i den situation?
• hvad hvis jeg ikke kan kontrollere min angst?
• går angsten nogensinde væk?
• hvorfor har jeg fået angst?
• hvordan kan jeg undgå … X
• er der noget galt med mig når jeg nu har angst?

Metakognitiv terapi hjælper mod angst

Ved at arbejde med tankerne kan metakognitiv terapi modvirke angst meget effektivt.

I metakognitiv terapi betragter man de mange tanker om angst som det egentlige problem. Det er ikke vigtigt præcist hvad man tænker. Det er ikke vigtigt om det er realistiske tanker eller ej.

I andre terapiformer kan man f.eks. se på om det er realistisk når man tænker at man får et angstanfald i bussen eller til mødet på arbejde. Det gør man ikke i metakognitiv terapi.

I metakognitiv terapi tager man udgangspunkt i mængden af tanker og det kraftige fokus på situationer, på undgåelse, på angstsymptomer osv. Det kræver ofte en terapeut til at hjælpe med at se præcist hvornår tankerne stikker af for én selv og hvordan man kan lære at styre tankerne.

Metakognitiv terapi er baseret på hvordan hjernen fungerer og en metakognitiv terapeut giver derfor både vejledning i hvordan man skal bruge hjernen og har nogle konkrete øvelser der kan træne én til bedre at kunne kontrollere hvordan man tænker.

Metakognitiv terapi er baseret på evidens

Evidens betyder at man har udført forsøg med terapien og målt på om forsøgspersonerne har fået en effekt ud af terapien. Det er meget svært og tidskrævende at lave den slags forsøg med terapi, men det udføres for de fleste terapiformer for at man kan anvende det i psykiatrien.

Det tager mange år at lave disse forsøg, men der findes efterhånden mange forsøg med metakognitiv terapi der viser evidens for at det virker mod angst.

Eksempler på angst

Her er eksempler på forskellige typer angst, som metakognitiv terapi kan hjælpe med.

• Social angst - kraftig angst når man er sammen med andre mennesker. Den sociale angst kan gælde for indkøb, storcentre, skole, job, fester og lignende
• Sygdomsangst / helbredsangst - en meget kraftig angst for at man lider af en farlig sygdom som er uopdaget og man holder øje med symptomer hele tiden og læser meget om forskellige sygdomme
• Dødsangst - angst for at dø
• OCD (Obsessive Compulsive Disorder) - symptomet er ofte at man har tvangshandlinger og tvangsadfærd, men bagved ligger et kraftigt fokus på tanker, symptomer mm.
• PTSD - er en meget sammensat form for angst, idet nervesystemet konstant er aktiveret af forskellige årsager. Metakognitiv terapi hjælper især mod de tanker, der bla holder PTSD ved lige.
• Præstationsangst - meget kraftig nervøsitet som giver ubehag eller som måske gør det helt umuligt at gå til eksamen, jobsamtaler holde oplæg eller optræde.
• Angst for at flyve - ofte er det følelsen af ikke at kunne slippe væk og de mange tanker før flyveturen, der er det egentlige problem. Det kan også være angst for uheld
• Angst for uheld - en stærkt overdreven følelse af at der kan ske noget livstruende for én selv eller andre
• Generaliseret angst - en grundangst der ikke er koblet direkte til specifikke situationer og som virker til at have sit eget liv
• Fobier - fobier er meget specifik angst for f.eks. nogle dyr (edderkopper, fugle osv) eller f. eks. at køre på motorveje

Metakognitiv terapi mod angst ved Kim Oechsle

I Egå ved Aarhus kan du gå i metakognitiv terapi mod angst ved certificeret metakognitiv terapeut Kim Oechsle.

Jeg har stor erfaring i at arbejde med angst og har hjulpet mange med forskellige typer af angst.

Den metakognitive podcast og angst

Jeg har flere afsnit om angst i Den metakognitive podcast. Du kan høre om angst men også høre ægte klienter fortælle om deres angst samt høre hvordan de bliver hjulpet af den metakognitive tilgang.

Arbejde med triggere og triggerfølelser

Jeg supplerer ofte den metakognitive tilgang, som primært arbejder med tanker, med også at arbejde med reaktionen på de triggere, der udløser angsten. Her bruger jeg BSAFE metoden. Hvis du tidligere har forsøgt at arbejde metakognitivt uden held kan det være dette, der mangler.

De to metoder supplerer fint hinanden.

Bestil tid