Få hjælp mod stress med metakognitiv terapi

Hvad er stress?

Det er ikke en diagnose at få stress eller have stress. Stress er ikke en sygdom - det er en naturlig tilstand. Der er derfor ikke noget galt med én, hvis man får stress, det kan alle få.

Børn, unge, midaldrende og ældre mennesker kan få stress. Sosu-hjælpere, direktører, astronauter, gymnasieelever, skuespillere, psykologer og restauratører. Alle.

Kortvarig stress er en naturlig reaktion når mennesker og dyr belastes af udfordringer. Så regulerer krop og sind sig selv op og bruger mere energi, man bliver mere fokuseret og nervesystemet er mere i alarmberedskab. Det kaldes også den sunde stress, for det er ikke et problem, sålænge det er kortvarigt.

Det er langvarig stress derimod. Det er typisk det, vi mener når vi taler om stress.

Stress er ikke kun noget der opstår af at have travlt på arbejdet. Stress opstår, når man i længere tid har været belastet og krop og sind ikke har haft mulighed for at regulere sig selv ned igen til et normalt leje.

Det kan ligeså godt være sygdom hos én selv eller andre, der giver stress. En periode hvor der sker for mange ting i livet. Hvor man både får børn, bygger hus eller skifter arbejde. Eller hvor der er økonomiske problemer eller konflikter på job eller i familien.

Langvarig stress svarer til at køre med speederen i bund for længe - til motoren løber varm og brændstoffet er brugt. Der skal køles ned og tankes op - så kommer man ud af stress og kan igen køre langt.

Symptomer på stress

Stress kan give symptomer som

• søvnbesvær - søvnproblemer
• trykken for brystet og hjertebanken
• vejrtrækningsbesvær
• følelse af noget der trykker eller spænder i hals, bryst, muskler
• sved eller koldsved
• uro i kroppen
• konstante spændinger i musklerne
• smerter der ikke umiddelbart kan forklares
• dårligt immunforsvar
• koncentrationsbesvær
• hukommelsesproblemer
• svingende humør - irritation, surhed, tristhed, opgivenhed
• tendens til at tænke i sort/hvidt og katastrofer

Stress udefra og indefra

Belastning består både af et pres udefra og et pres indefra.

Stress opstår når ens egne ressourcer ikke kan klare det samlede pres udefra og indefra. De ressourcer er forskellige fra menneske til menneske men varierer også i perioder af vores liv. Desuden er de ressourcer stærkt påvirkelige af stress. Der kan altså hurtigt opstå en ond cirkel, hvor man bliver presset og kommer ud af balance - og derfra kan man ikke “klare” det samme som tidligere. Man prøver - og stressen bliver værre.

Stress opstår af indre og ydre belastning. Den indre belastning er tanker og følelser.

Stress og tanker

Den første spire til stress kan opstå, hvis man får udfordringer i sit liv, som man tænker meget over. Vi mennesker tænker selvfølgelig for at løse problemer. Vores hjerner er skabt til at blive ved med at tænke over problemer indtil problemet er løst. Det fungerer fint sålænge problemer handler om at finde føde næste dag eller planlægge hvordan man bygger en sikker hule at være i.

Desværre er der nogle gange problemer i vores moderne, indviklede liv, som ikke løses nemt ved at tænke over det. Derfor er det uheldigt, at hjernen bliver ved med at tænke over problemet konstant, for der kommer ikke en løsning ud af det.
Det ender meget hurtigt med at være de samme tanker, der kværner løs igen og igen.

Hjernen løber ud af kontrol

Mange kalder det for tankemylder eller tankespin. Det føles som om man ikke kan stoppe tankerne og som om man har mistet kontrollen over tankerne. Mistet kontrollen over sin egen hjerne.

Man er måske godt klar over, at man overtænker - men ved ikke hvad man skal gøre for at stoppe hjernen.

Katastrofetanker og sort/hvid tænkning

For at beskytte os siden tidernes morgen har vores hjerner også lært at være sortseere. Det er nu engang sikrest ude i naturen at forberede sig på det værst tænkelige.

Denne tendens til at forudse katastrofer bliver værre under stress. Desuden bruger hjernen meget tid og energi på de mange problemtanker og skærer derfor nogle hjørner af for at gøre tænkningen mere effektiv.

Man får tendens til sort/hvid tænkning. Det er enten/eller - der er ikke plads til nuancer og andre muligheder ind i mellem.

Følelser og tanker

Hjernen er det organ, der bruger mest energi i kroppen, så den megen tænkning kan være udtrættende i sig selv.

Men desuden reagerer vores krop ofte på det, vi forestiller os i tankerne. Kroppen oplever det, vi forestiller os, som om det er lige nu at katastrofen sker.

Derfor begynder kroppen at reagere med stress - den skruer op for alarmberedskabet. Man kommer i den såkaldte kamp/flugt tilstand hvor man kan veksle mellem at være lidt aggresiv og pågående - og samtidig være påpasselig og ængstelig. Mange oplever også stigende angst i stressede perioder.

På længere sigt - ved meget langvarig stress - kan kroppen også reagere med en luk ned tilstand, fordi der ikke er så meget mere strøm på batteriet. Man er udtrættet og energiforladt. Humøret er i bund.

Det er derfor, stress kan lede til depression.

Tanker om stress forstærker og vedligeholder stress-tilstanden

Det startede med at hjernen overfokuserede på nogle problemer - men når symptomerne på langvarig stress begynder at melde sig, begynder man også at tænke over det.

Eksempler på tanker under stress

• har jeg fået stress?
• kommer jeg nogensinde ud af stress?
• kan jeg klare at gå på arbejde?
• hvad er der galt med mig?
• kan jeg klare at være en god far/mor/ægtefælle/kollega/chef ?
• hvorfor sker det for mig?
• skal jeg skifte job - karriere - uddannelse - ægtefælle …

De mange tanker kan også gå ud over selvværdet.

Metakognitiv terapi hjælper mod stress

Metakognitiv terapi mod stress er meget effektivt, fordi det tager fat om problemet, det hele startede med - for meget fokus på problemløsning.

De fleste oplever det som om hjernen er ude af kontrol og at det ikke er muligt at tænke anderledes. Men den metakognitive terapeut hjælper til at se på tankeprocesser så man forstår hvordan over

Den metakognitive terapeut fungerer lidt ligesom en fysioterapeut, der kan give vejledning om øvelser og en bedre måde at bruge kroppen på. Den metakognitive terapi ser på, hvorfor man tænker som man gør. Man tænker meget over problemerne, fordi det føles nødvendigt at løse dem! Det er naturligt - men er det nødvendigt at tænke de samme tanker igen og igen? Kommer der nogensinde en løsning ud af det?

Metakognitiv terapi kan også indholde øvelser og træning der hjælper én til at genvinde kontrollen over tankerne.

Som at slippe speederen, får det naturligt krop og sind til at vende tilbage til et naturligt tempo igen. På sigt bliver man mere robust overfor stress, fordi man er i stand til at undgå at stress-tankerne opstår.

Metakognitiv terapi mod stress ved Kim Oechsle

Kim Oechsle er certificeret metakognitiv terapeut i Egå ved Aarhus og arbejder bla med stress.

Jeg har stor erfaring i at hjælpe folk ud af stress med enkle metoder. Jeg får ofte at vide at jeg er god til at forklare de metakognitive principper og gøre det praktisk og anvendeligt.

Selvom man har læst bøger om metakognitiv terapi skal der ofte en terapeut til før man kan omsætte det til sit eget liv, hvis først man er havnet i langvarig stress.

Ved stress supplerer jeg ofte med enkle måder at regulere kroppen ned på, så man hurtigere hjælper kroppen ud af alarmberedskabet. Det kan være åndedrætsøvelser eller mindfulness øvelser.

Kursus i metakognitiv stresshåndtering

Vil du gå på et hold og lære mere om stresshåndtering? Så kig her: jeg kører ind i mellem kurser i metakognitiv stresshåndtering.

Social angst i Den metakognitive podcast

Stress er også med i Den metakognitive podcast! Hør ægte sessioner med klienter der får hjælp til stress med metakognitiv terapi. Og hør om hvad stress egentlig er.

Bestil tid