Metakognitiv terapi sammenlignet med mindfulness
Mindfulness kom først!
Mindfulness stammer fra de flere tusind år gamle idéer og filosofier som kom af den buddhistiske tænkning, men er i dag blevet moderniseret så det her i vesten ikke længere er religiøst. Det er nogle måder at træne sin hjerne på til bedre opmærksomhed og til at blive mere bevidst samtidig med at der er nogle grundlæggende principper om at give slip på sine tanker og følelser.
Man træner mindfulness gennem meditation hvor man først og fremmest træner sin koncentration og sit fokus. Derefter træner man også sin observationsevne og især evnen til at observere uden at klynge sig til sine tanker og følelser.
Metakognitiv terapi terapi er en moderne terapiform der er meget inspireret af idéerne og metoderne fra mindfulness, samtidig med at det bygger på en forståelse for hvordan hjernen fungerer.
Hvordan overlapper mindfulness med metakognitiv terapi?
Metakognitiv terapi arbejder især på vores holdninger og tanker om vores måde at tænke og føle på. Det kaldes metakognitioner. I sidste ende handler det om at blive mere bevidst om hvordan man tænker og hvad formålet er. Det kaldes også meta-bevidsthed. Med en øget meta-bevidsthed kan man bedre vælge hvad man gør med sine tanker, fremfor at tankerne “styrer” én. Meta-bevidstheden gør også, at man adskiller sig selv fra sine tanker. Vi har et jeg som tænker og som oplever tankerne. Det er to forskellige ting, men ofte glemmer vi det.
Metakognitiv terapi handler altså dels om at blive mere bevidst men også at træne de evner der skal til. Her er det først og fremmest evnen til at vælge hvor ens fokus er henne - den såkaldte opmærksomhedstræning. Desuden er det evnen til at observere sine triggertanker og at lade dem passere. Triggertankerne er dem, der kan gøre at man trækkes ind i et tankemylder af negative tanker (eng CAS - jeg kalder det hamsterhjulet), som i metakognitiv terapi er den primære årsag til psykologiske problemer.
Metakognitiv terapi sammenligner evnen til at lade tanker passere med det, vi normalt gør med tanker der dukker op i løbet af dagen. Vi lader faktisk allerede de fleste tanker passere uden at gøre noget særligt ved dem. Vi behandler dem med afkoblet opmærksomhed. På engelsk detached mindfulness. På engelsk er det altså tydeligere at inspirationen kommer fra mindfulness. Men i metakognitiv terapi er det altså kun evnen til at være bevidst om at man har en tanke og derefter at lade tanken passere forbi, altså at slippe tanken, man træner.
I mindfulness har man samme mål. Ved at observere sine tanker og følelser neutralt træner man sin meta-bevidsthed. Man træner såkaldt fokuseret opmærksomhed, altså evnen til at kunne koncentrere sig intenst og i længere tid. Man træner også åben opmærksomhed som er det, der er helt særligt ved mindfulness. Her øver man sig under meditation i at observere både sanser, tanker og følelser med sin bevidsthed men uden at forfølge tankerne og især uden at reagere. Man træner altså evnen til at kunne håndtere altså sanser, tanker og følelser helt neutralt.
Man træner også evnen til at forblive observerende uden at anstrenge sig. Og dermed konstant at kunne opleve tanker, sanser og følelser gennem ‘jeg’-et.
Det er altså umiddelbart de samme evner til at være meta-bevidst og til at kunne vælge hvor opmærksomhed og fokus er, man lægger vægt på i både mindfulness og metakognitiv terapi.
Hvordan adskiller metakognitiv terapi sig fra mindfulness?
Metakognitiv terapi er en terapiform der har som formål at hjælpe mennesker ud af psykisk mistrivsel. Formålet er at genoprette balancen i sindet ved at hjælpe mennesker tilbage til at bruge tankerne mere konstruktivt fremfor at være i negative, gentagne tanker.
Mindfulness har større ambitioner end det. Mindfulness starter med det samme mål - men når man gennem mindfulness meditation har trænet sine mentale evner og øget sin meta-bevidsthed, kan man også nemmere styre sine følelser. Man kan nemmere observere sine egne tanker uden at lade sig involvere i dem. Formålet er at man “gennemskuer” sine egne tanker og overbevisninger og kan se hvor meget man ofte er styret af jeg-centrerede tanker og følelser.
Træner man mindfulness meditation længe nok kan man også opnå nogle ændringer i hjernefunktionen så man kan opnå lykkefølelse og endda oplevelser af at ens eget ‘jeg’ ikke er i centrum af det hele, men i lige så høj grad er en del af det samlede univers. Selvom man har trænet oplevelsen af ‘jeg’-et ender det med at blive uløseligt forbundet med det som ‘jeg’-et oplever.
Målet er altså at gøre én til et bedre menneske og til et menneske der ikke længere er afhængig af ydre omstændigheder for at have det godt.
Metakognitiv terapi er altså noget mere pragmatisk i sin tilgang. Man behøver ikke at reagere neutralt på sine triggertanker, bare man ikke lader sig friste af at tænke for meget over dem!
Fælles øvelser
Øvelserne i afkoblet opmærksomhed (detached mindfulness) kan sagtens kombineres med lette mindfulnessøvelser i at observere tankerne.
Metakognitiv terapis opmærksomhedstræning er træning i at flytte opmærksomheden mellem forskellige lyde. Her kan suppleres med mindfulness-øvelser i fokuseret opmærksomhed for alle typer af sanseindtryk.
