Mindfulness som terapi

Mindfulness som individuel terapi

Mindfulness kan bruges som individuel terapi. Terapeuten guider til at bearbejde sanser, tanker og følelser og opløse angst, stress og stærke følelser generelt.

Hvad er mindfulness

Mindfulness er træning i at observere sine sanseoplevelser, tanker og følelser neutralt i nuet.

Hvordan kan mindfulness bruges som terapi?

Mindfulness kan bruges som individuel terapi ved at terapeuten guider til at observere præcist hvad der foregår lige nu.

Generelt vil ubehagelige sanseoplevelser, tanker og følelser medføre, at man instinktivt stritter imod. Man gør modstand. Det er naturligt nok, men det er også med til at fastholde ubehaget. Forlænges den tilstand, kan det faktisk gøre problemet større.

Dette er grundtanken i både mindfulness og mindfulness-inspirerede terapiformer som f.eks. metakognitiv terapi, ACT, mindfulness-baseret psykoterapi mfl.

Mindfulness giver redskaber til midlertidigt at opgive denne modstand og så observere passivt hvad

BSAFE mod angst, vrede mm.

Jeg arbejder med en metode som hedder BSAFE og som er bygget på disse mindfulness principper.

Det er en meget intens og styret form for mindfulness som anvendes direkte til at opløse følelser som f.eks. angst. Men også vrede, irritation, etc kan opløses med BSAFE.

BSAFE står for

  • Bryd ned - bryd den samlede sanseoplevelse ned i mindre sanseindtryk
  • Separér - få sanseindtryk adskilt helt i små puslespilsbrikker som er til at håndtere
  • Acceptér - hjælp hjernen til at acceptere
  • Fokusér - med denne accept, fokusér på sanseindtrykket og observer det som det er
  • Evaluer - lad hjernen lære af denne nye erfaring

Udover rent mindfulness bruger vi i BSAFE også små “tricks” der hjælper hjernen til bedre at kunne give slip på modstanden.

BSAFE og stress

Mange oplever angst eller meget kraftige følelser i forbindelse med stress. Situationer der før ikke var et problem giver nu pludselig meget kraftige reaktioner, som man ikke selv kan styre.

Her kan BSAFE nogle gange være et godt redskab.

Kombination med metakognitiv terapi

Jeg anvender mindfulness og BSAFE, når der er stærke følelser på spil som har brug for at blive bearbejdet særskilt.

Derudover anvender jeg metakognitiv terapi til at arbejde med evt uhensigtsmæssige tankemønstre.

Mindfulness mod kroniske smerter

Mindfulness har længe været brugt til lindre smerter og til at lære at kunne håndtere smerter.

Senest har Pain Reprocessing Therapy taget metoderne fra mindfulness til sig - men her er formålet at træne sin hjerne til ikke længere at generere kroniske, overflødige smerter.


Terapi kan hjælpe ved at give indsigt, strategier og redskaber eller give dig et andet perspektiv til at opdage det, du ikke selv kan se.