Øvelser til metakognitiv terapi

Spåkvinden - føler du hendes spådom om fremtiden allerede nu?
Forestil dig, at du sidder overfor en spåkvinde (det er altså for kedeligt at kalde det en spåperson).
Hun kigger dig dybt i øjnene og fortæller meget alvorligt dystre, katastrofale ting, der kommer til at ske med dig i fremtiden. Der er intet du kan gøre, det vil ske. Det er din skæbne.
Hvis du 100% tror på hende, bliver du måske bange, ked af det eller endda vred over din skæbne. Du kan måske mærke det allerede, mens hun fortæller det! Det fortsætter de næste dage … ja faktisk bliver de følelser ved med at være der. Sådan går der flere år. Du er bange, ked af det og vred, hver dag.
På et tidspunkt burde spåkvindens spådom være gået i opfyldelse. Det går op for dig at hun ikke havde ret! Du har det fint.
Du går tilbage …
Hun har stadig en fin forretning og hendes telt står samme sted. Du braser ind i teltet og siger triumferende:
“Du havde jo slet ikke ret!”
“Her har jeg gået og været bange, ked af det og vred i alle de år, helt uden grund!”
Spåkvinden kigger dig dybt i øjnene … og siger:
“Bare vent, det kommer til at ske en af de kommende år!”.
Hvad gør du nu?
Første gang troede du 100% på hende. Vil du tro på hende igen?
Vil du vende tilbage til at være bange, ked af det og vred i de kommende år?
Men hvad hvis hun har ret?
Men hvad nu, hvis hun faktisk har ret? Du kommer faktisk ud for noget forfærdeligt, dystert, katastrofalt. Det viste sig at være umuligt at sikre sig imod. Det skete bare, uanset om du havde vidst det i forvejen eller ej.
Den dag det faktisk sker og en eller anden katastrofe rammer, vil alle mennesker nok føle sig bange, kede af det eller vrede over at det sker for én.
Følelserne er helt reelle og berettigede. På det tidspunkt.
Hvad hvis man aldrig havde mødt spåkvinden?
Men hvad hvis man aldrig havde mødt spåkvinden? Man ville have levet sit liv og haft det godt.
Først den dag, katastrofen ramte, fik man følelserne at være bange, ked af det eller vred. Helt berettigede følelser, nu hvor det faktisk var sket. Men indtil da var livet fint.
Måske bliver livet endda fint bagefter igen, men det er ikke en del af vores historie her…
Hvad hvis man aldrig troede på spåkvinden i første omgang?
Hvad hvis man sad overfor spåkvinden, hun kom med sine truende, dystre forudsigelser og faktisk ikke troede på hende overhovedet. Mens hun snakkede, tænkte du bare “Hun aner ikke noget om fremtiden. Hun skal bare have sine 150 kr og så videre til næste kunde”.
Du ville have gået derfra uden at være bange, ked af det og vred. De næste år ville du ikke have skænket det en tanke. Dit liv ville være ok.
Uanset om hun så tilfældigvis havde ret eller ej.
Hvad med spåkvinden i dine egne tanker?
Har du ikke også en spåkvinde i dine tanker, som kommer med dystre forudsigelser? Føler du allerede nu konsekvensen af forudsigelserne?
Vil du være bange, ked af det eller vred indtil du finder ud af, om din indre spåkvinde havde ret eller ej? Hvornår ville du kunne vide det? Måske først når du har levet hele dit liv?
Vil du have de følelser mens du venter, eller vil du vente med at have dem - hvis de sker?
Metakognitive øvelser
En samling af nyttige metaforer, analogier, overvejelser og øvelser.
Dette bruges ofte i metakognitiv terapi, men de kan også være sunde at reflektere over selv.
Brugt i den rigtige sammenhæng og på det rigtige tidspunkt kan de give perspektiv og metakognitive indsigter. Øge evnen til metabevidsthed og hvem ved … øge metakognitiv intelligens. Og dermed øge ens psykologiske trivsel.
Se hele samlingenTak - del gerne samlingen
Jeg håber at samlingen over metakognitive metaforer og øvelser kan bruges af dig selv eller at du kan bruge dem til at hjælpe andre, uanset om du selv er terapeut, pårørende eller kollega.
Du er meget velkommen til at linke til samlingen her - og selvfølgelig til at bruge mine formuleringer af metaforerne, hvis de er nyttige.
— Referencer —
Øvelserne er omskrivninger eller inspireret af litteratur, undervisning eller snak med andre terapeuter. Mange er opstået spontant sammen med mine klienter. Jeg har forsøgt at referere, når jeg er klar over inspirationskilden.
[Ander] Ander, Charlotte: Undervisning i metakognitiv terapi.
[Burlan] Burlan Sørensen, Linda: Undervisning i metakognitiv terapi.
[Burlan, 2018] Burlan Sørensen, Linda: Fængslende tanker, 2018
[Burlan, 2019] Burlan Sørensen, Linda: Stressbehandling med metakognitiv terapi, 2019
[Burlan, 2021] Burlan Sørensen, Linda: Gruppeforløb med metakognitiv terapi, 2021
[Callesen, 2017] Callesen, Pia: Lev mere, tænk mindre, 2017
[Callesen, 2021] Callesen, Pia: Live (podcast), 2021
[Descartes, 1637]: Descartes, René: Discourse on the Method, 1637
[Gunaratana, 2011] Gunaratana, Bhante: Mindfulness in Plain English
[Harris, youtube]
[Harris, 2019] Harris, Russ: ACT Made Simple
Kurser: inspiration fra kurser og andre kursister.
[Mindfulness]: Generelt fra mindfulness litteraturen
[Oechsle] Oechsle, Kim: metaforer som jeg bruger med mine klienter og som ofte er opstået spontant.
[Oechsle, 2023] Oechsle, Kim: Du er en bevidsthed i en hjerne i en krop, 2023
[podcast] Den metakognitive podcast med Kim Oechsle (2022-)
[Rubin, 2023] Rubin, Rick: The Creative Act
[Wegner, 2000] Richard M. Wenzlaff, Daniel M. Wegner: Thought Suppression, Annu. Rev. Psychol., 2000
[Wells, 2009] Wells, Adrian: Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression, 2009