Øvelser til metakognitiv terapi
Problem 1 og problem 2 - spejlægget
Du har et problem. Lad os kalde det problem nummer 1.
Vi tegner det som blommen i et spejlæg
For at løse det problem skal du tænke over en løsning. Måske er det nemt nok. Du løser problemet med det samme. Det føles rart.
Men det kan også være at problem 1 er svært, og du tænker længe over det. Og så er der nogle problemer, der gør at man tænker … og tænker …. … og tænker. Og man når faktisk aldrig til en løsning.
Så man tænker lidt mere over hvordan man løser problem 1. Der er mange andre tanker, der handler om problem 1, men tankerne løser ikke problemet. De kredser bare rundt om det.
Faktisk har de mange tanker måske påvirket dig følelsesmæssigt på en negativ måde. Så er de mange tanker om problem 1 blevet til et problem i sig selv.
Problem nummer 2.
Det svarer til hviden i spejlægget.
Bemærk, hvilket problem der er størst.
…
Kan du genkende det mønster?
Metakognitive øvelser
En samling af nyttige metaforer, analogier, overvejelser og øvelser.
Dette bruges ofte i metakognitiv terapi, men de kan også være sunde at reflektere over selv.
Brugt i den rigtige sammenhæng og på det rigtige tidspunkt kan de give perspektiv og metakognitive indsigter. Øge evnen til metabevidsthed og hvem ved … øge metakognitiv intelligens. Og dermed øge ens psykologiske trivsel.
Se hele samlingenTak - del gerne samlingen
Jeg håber at samlingen over metakognitive metaforer og øvelser kan bruges af dig selv eller at du kan bruge dem til at hjælpe andre, uanset om du selv er terapeut, pårørende eller kollega.
Du er meget velkommen til at linke til samlingen her - og selvfølgelig til at bruge mine formuleringer af metaforerne, hvis de er nyttige.
— Referencer —
Øvelserne er omskrivninger eller inspireret af litteratur, undervisning eller snak med andre terapeuter. Mange er opstået spontant sammen med mine klienter. Jeg har forsøgt at referere, når jeg er klar over inspirationskilden.
[Ander] Ander, Charlotte: Undervisning i metakognitiv terapi.
[Burlan] Burlan Sørensen, Linda: Undervisning i metakognitiv terapi.
[Burlan, 2018] Burlan Sørensen, Linda: Fængslende tanker, 2018
[Burlan, 2019] Burlan Sørensen, Linda: Stressbehandling med metakognitiv terapi, 2019
[Burlan, 2021] Burlan Sørensen, Linda: Gruppeforløb med metakognitiv terapi, 2021
[Callesen, 2017] Callesen, Pia: Lev mere, tænk mindre, 2017
[Callesen, 2021] Callesen, Pia: Live (podcast), 2021
[Descartes, 1637]: Descartes, René: Discourse on the Method, 1637
[Gunaratana, 2011] Gunaratana, Bhante: Mindfulness in Plain English
[Harris, youtube]
[Harris, 2019] Harris, Russ: ACT Made Simple
Kurser: inspiration fra kurser og andre kursister.
[Mindfulness]: Generelt fra mindfulness litteraturen
[Oechsle] Oechsle, Kim: metaforer som jeg bruger med mine klienter og som ofte er opstået spontant.
[Oechsle, 2023] Oechsle, Kim: Du er en bevidsthed i en hjerne i en krop, 2023
[Rubin, 2023] Rubin, Rick: The Creative Act
[Wegner, 2000] Richard M. Wenzlaff, Daniel M. Wegner: Thought Suppression, Annu. Rev. Psychol., 2000
[Wells, 2009] Wells, Adrian: Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression, 2009