Lyt til lyde omkring dig

Øvelser til metakognitiv terapi

Lyt til lyde omkring dig

Start med at bruge nogle sekunder på at bemærke, hvordan du har det lige nu.

Luk øjnene.

Der er sikkert lyde omkring dig lige nu. Koncentrér dig om at lytte til lydene. Lyt til lydene uden at tænke videre over dem. Uden at have holdninger til dem. Kort sagt, lyt helt neutralt - det er bare lydbølger, der rammer dit øre.

Læg mærke til lydene til venstre, højre, op, ned, foran og bagved dig.

Lyt nu til en enkelt af lydene i længere tid, fx et minut. Skift så til en anden lyd i et minut.

Bemærk, at de andre lyde så er i baggrunden, mens du vælger at sætte en lyd i forgrunden.

Du kan også lytte til flere lyde på én gang i en periode.

Lykkedes det at lytte neutralt til lydene, uden holdninger til dem?

Hvordan har du det lige nu?

Ydre fokus

Her bruger man lyde til at flytte sit fokus til ydre fokus.

ATT - Opmærksomhedstræning

Ovenstående er en enkel øvelse, man hurtigt og nemt kan lave og opleve, hvad der så sker.

I metakognitiv terapi anvender man også mere systematisk træning i opmærksomhed (ATT - Attention Training Technique) så man kan få erfaring med bevidst at flytte sin opmærksomhed. Selvom man bruger lyde, er det samme slags opmærksomhed vi anvender på det vi ser, mærker, føler og ikke mindst tænker.

Man kan fokusere på én ting, på flere ting og skifte hurtigt eller langsomt. Man kan sætte ting forgrunden eller baggrunden.

Mindfulness

I mindfulness meditation træner man ligefrem at bruge sine sanser neutralt, på den såkaldt “neutrale, ikke-dømmende” måde, som også kaldes “sindsligevægt”.


Metakognitive øvelser

En samling af nyttige metaforer, analogier, overvejelser og øvelser.

Dette bruges ofte i metakognitiv terapi, men de kan også være sunde at reflektere over selv.

Brugt i den rigtige sammenhæng og på det rigtige tidspunkt kan de give perspektiv og metakognitive indsigter. Øge evnen til metabevidsthed og hvem ved … øge metakognitiv intelligens. Og dermed øge ens psykologiske trivsel.

Se hele samlingen

Tak - del gerne samlingen

Jeg håber at samlingen over metakognitive metaforer og øvelser kan bruges af dig selv eller at du kan bruge dem til at hjælpe andre, uanset om du selv er terapeut, pårørende eller kollega.

Du er meget velkommen til at linke til samlingen her - og selvfølgelig til at bruge mine formuleringer af metaforerne, hvis de er nyttige.

— Referencer —

Øvelserne er omskrivninger eller inspireret af litteratur, undervisning eller snak med andre terapeuter. Mange er opstået spontant sammen med mine klienter. Jeg har forsøgt at referere, når jeg er klar over inspirationskilden.

[Ander] Ander, Charlotte: Undervisning i metakognitiv terapi.

[Burlan] Burlan Sørensen, Linda: Undervisning i metakognitiv terapi.

[Burlan, 2018] Burlan Sørensen, Linda: Fængslende tanker, 2018

[Burlan, 2019] Burlan Sørensen, Linda: Stressbehandling med metakognitiv terapi, 2019

[Burlan, 2021] Burlan Sørensen, Linda: Gruppeforløb med metakognitiv terapi, 2021

[Callesen, 2017] Callesen, Pia: Lev mere, tænk mindre, 2017

[Callesen, 2021] Callesen, Pia: Live (podcast), 2021

[Descartes, 1637]: Descartes, René: Discourse on the Method, 1637

[Gunaratana, 2011] Gunaratana, Bhante: Mindfulness in Plain English

[Harris, youtube]

[Harris, 2019] Harris, Russ: ACT Made Simple

Kurser: inspiration fra kurser og andre kursister.

[Mindfulness]: Generelt fra mindfulness litteraturen

[Oechsle] Oechsle, Kim: metaforer som jeg bruger med mine klienter og som ofte er opstået spontant.

[Oechsle, 2023] Oechsle, Kim: Du er en bevidsthed i en hjerne i en krop, 2023

[Rubin, 2023] Rubin, Rick: The Creative Act

[Wegner, 2000] Richard M. Wenzlaff, Daniel M. Wegner: Thought Suppression, Annu. Rev. Psychol., 2000

[Wells, 2009] Wells, Adrian: Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression, 2009