Øvelser til metakognitiv terapi
At gruble over fortiden
Hvad vil det hjælpe at grave sin fortid frem? Skal man helt tilbage til barndommen og forstå alt derfra? Skal man forstå alt hvad der skete sidste år eller i sidste uge? Alle samtaler og begivenheder. Jeg gjorde sådan - hun sagde sådan - hvorfor sagde han det? Var det min skyld? Deres skyld?
Hvis det nu skulle lykkes - man har husket det hele. Forstået det hele. Er man så kommet nogen vegne? Har man det bedre? Har det hjulpet på noget? Eller er man bare sunket endnu dybere?
Vi mennesker kan have tendens til at gruble over fortiden. I nogle terapiformer antages det også at det nødvendigt for psykologisk bedring. Det gør man ikke i metakognitiv terapi. Vi arbejder med det konkrete her og nu.
Læs mere om grublerier.
Metakognitive øvelser
En samling af nyttige metaforer, analogier, overvejelser og øvelser.
Dette bruges ofte i metakognitiv terapi, men de kan også være sunde at reflektere over selv.
Brugt i den rigtige sammenhæng og på det rigtige tidspunkt kan de give perspektiv og metakognitive indsigter. Øge evnen til metabevidsthed og hvem ved … øge metakognitiv intelligens. Og dermed øge ens psykologiske trivsel.
Se hele samlingenTak - del gerne samlingen
Jeg håber at samlingen over metakognitive metaforer og øvelser kan bruges af dig selv eller at du kan bruge dem til at hjælpe andre, uanset om du selv er terapeut, pårørende eller kollega.
Du er meget velkommen til at linke til samlingen her - og selvfølgelig til at bruge mine formuleringer af metaforerne, hvis de er nyttige.
— Referencer —
Øvelserne er omskrivninger eller inspireret af litteratur, undervisning eller snak med andre terapeuter. Mange er opstået spontant sammen med mine klienter. Jeg har forsøgt at referere, når jeg er klar over inspirationskilden.
[Ander] Ander, Charlotte: Undervisning i metakognitiv terapi.
[Burlan] Burlan Sørensen, Linda: Undervisning i metakognitiv terapi.
[Burlan, 2018] Burlan Sørensen, Linda: Fængslende tanker, 2018
[Burlan, 2019] Burlan Sørensen, Linda: Stressbehandling med metakognitiv terapi, 2019
[Burlan, 2021] Burlan Sørensen, Linda: Gruppeforløb med metakognitiv terapi, 2021
[Callesen, 2017] Callesen, Pia: Lev mere, tænk mindre, 2017
[Callesen, 2021] Callesen, Pia: Live (podcast), 2021
[Descartes, 1637]: Descartes, René: Discourse on the Method, 1637
[Gunaratana, 2011] Gunaratana, Bhante: Mindfulness in Plain English
[Harris, youtube]
[Harris, 2019] Harris, Russ: ACT Made Simple
Kurser: inspiration fra kurser og andre kursister.
[Mindfulness]: Generelt fra mindfulness litteraturen
[Oechsle] Oechsle, Kim: metaforer som jeg bruger med mine klienter og som ofte er opstået spontant.
[Oechsle, 2023] Oechsle, Kim: Du er en bevidsthed i en hjerne i en krop, 2023
[Rubin, 2023] Rubin, Rick: The Creative Act
[Wegner, 2000] Richard M. Wenzlaff, Daniel M. Wegner: Thought Suppression, Annu. Rev. Psychol., 2000
[Wells, 2009] Wells, Adrian: Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression, 2009