Øvelser til metakognitiv terapi
Damplokomotivet
Kender du det med at man ønsker at præstere godt? Ingen må kunne sætte en finger på det, man leverer. Og man skal selv være tilfreds. Måske betragter du dig selv som perfektionist.
Det skal være godt, rigtig godt - helst perfekt. Også selvom man har travlt. Også selvom andre siger at man ikke behøver.
Kender du også det med, at det kan være hårdt at køre i højt tempo så længe? Køre så hurtigt hele tiden?
Det stresser kroppen og sindet i det lange løb. Måske er der stress-symptomer? Det er måske hårdt følelsesmæssigt.
Men det føles som om det er hårdt eller måske umuligt at ændre på. Det er som om man kører i et tog, der bare buldrer derudaf, hurtigere og hurtigere.
Du er ombord på et runaway train som på film, som bare ikke er til at stoppe? Selvom du faktisk står i lokomotivet - hvordan stopper man sådan et hurtigtkørende tog?
Så opdager du, at det er et damplokomotiv. Du opdager, at det er dig, der står og læsser kul på fyret!
Du behøver faktisk ikke at gøre noget for at stoppe toget eller sænke farten.
Du skal faktisk ikke at gøre noget … ikke læsse mere kul på.
Hvad sker der så?
…
Sammenlign damplokomotivet med dine tanker omkring det, du laver.
Sammenlign damplokomotivet med den energi du lægger i dine opgaver, kropsligt og følelsesmæssigt.
Denne metafor kom klienten “Carsten” og jeg i fællesskab frem til i Den Metakognitive Pocast, episode 50.
Metakognitive øvelser
En samling af nyttige metaforer, analogier, overvejelser og øvelser.
Dette bruges ofte i metakognitiv terapi, men de kan også være sunde at reflektere over selv.
Brugt i den rigtige sammenhæng og på det rigtige tidspunkt kan de give perspektiv og metakognitive indsigter. Øge evnen til metabevidsthed og hvem ved … øge metakognitiv intelligens. Og dermed øge ens psykologiske trivsel.
Se hele samlingenTak - del gerne samlingen
Jeg håber at samlingen over metakognitive metaforer og øvelser kan bruges af dig selv eller at du kan bruge dem til at hjælpe andre, uanset om du selv er terapeut, pårørende eller kollega.
Du er meget velkommen til at linke til samlingen her - og selvfølgelig til at bruge mine formuleringer af metaforerne, hvis de er nyttige.
— Referencer —
Øvelserne er omskrivninger eller inspireret af litteratur, undervisning eller snak med andre terapeuter. Mange er opstået spontant sammen med mine klienter. Jeg har forsøgt at referere, når jeg er klar over inspirationskilden.
[Ander] Ander, Charlotte: Undervisning i metakognitiv terapi.
[Burlan] Burlan Sørensen, Linda: Undervisning i metakognitiv terapi.
[Burlan, 2018] Burlan Sørensen, Linda: Fængslende tanker, 2018
[Burlan, 2019] Burlan Sørensen, Linda: Stressbehandling med metakognitiv terapi, 2019
[Burlan, 2021] Burlan Sørensen, Linda: Gruppeforløb med metakognitiv terapi, 2021
[Callesen, 2017] Callesen, Pia: Lev mere, tænk mindre, 2017
[Callesen, 2021] Callesen, Pia: Live (podcast), 2021
[Descartes, 1637]: Descartes, René: Discourse on the Method, 1637
[Gunaratana, 2011] Gunaratana, Bhante: Mindfulness in Plain English
[Harris, youtube]
[Harris, 2019] Harris, Russ: ACT Made Simple
Kurser: inspiration fra kurser og andre kursister.
[Mindfulness]: Generelt fra mindfulness litteraturen
[Oechsle] Oechsle, Kim: metaforer som jeg bruger med mine klienter og som ofte er opstået spontant.
[Oechsle, 2023] Oechsle, Kim: Du er en bevidsthed i en hjerne i en krop, 2023
[Rubin, 2023] Rubin, Rick: The Creative Act
[Wegner, 2000] Richard M. Wenzlaff, Daniel M. Wegner: Thought Suppression, Annu. Rev. Psychol., 2000
[Wells, 2009] Wells, Adrian: Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression, 2009