Anna er kommet virkelig langt allerede ved at blive opmærksom på hvordan tankemønstrene er og ved at vælge at lade tankerne være med fokusskift. Hun er også klar over, at fokusskiftet først finder sted, når man faktisk accepterer at tankerne kom. Det fik vi styr på i sidste episode.

I denne episode tager vi fat i nogle af Annas mest problematiske tanker i øjeblikket. Hvad stiller vi op med dem? Det er ironisk nok tanker om fortiden - analyser af hvad der er sket.

Jeg er sikker på, at du kan genkende det. Jeg kan i hvert fald selv.

Hør, hvordan Anna reflekterer over disse tankemønstre, hvis vi skifter perspektiv. Noget af det der ofte snyder os, er nemlig hvad vil jeg bruge mine tanker til?. Hvad er nytteværdien af at tænke … og tænke … og tænke.

Vi arbejder også mere konkret med at mærke at der anspændthed … men at møde det med accept i nuet og dermed ikke stress kroppen yderligere. Nøglen til at gå ud af den kropslige stress - fremfor at dette bliver en trigger, der giver mere stress.

Igen vil du høre Anna fortælle pointer fra sit indre liv, som jeg er sikker på, at andre kan genkende. Hun beskriver, hvordan hun vil tage de metakognitive pointer videre.

Tak for at lytte til podcasten, det er det den skal bruges til! Husk at like, dele og fortælle andre om den, så Den metakognitive podcast kan leve videre.

Den metakognitive podcast kan stadig godt bruge flere deltagere! Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis har lyst til at deltage som anonym klient (vi ændrer dit navn og bruger kun din stemme). Du kan også deltage, hvis du ved noget om metakognitiv terapi og har lyst til at diskutere et emne med mig.

Husk du også kan se podcasten på youtube.

Modelfoto.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Vel at mærke ikke den fremtid, der faktisk venter, men en tænkt fremtid, der desværre nu stresser krop og sind selvom den tænkte fremtid aldrig sker som den blev tænkt!

Anna har siden sidste session arbejdet med de metakognitive principper og har heldigvis fået det meget bedre. Hør Anna beskrive, hvad det er hun har ændret i sine tankemønstre, som gør en forskel for hende.

Vi fortsætter med at bruge “Disney World” som metafor - bruger man al sin tid i Disney World til at bestemme, hvilke sange de skal spille i højttalerne? Eller bruger man sin tid på at opleve forlystelserne og hygge sig? Mange har en unødig kamp med tanker, der dukker op - og glemmer at tanker ikke er noget i sig selv og godt kan passere, hvis selve det at de dukker op accepteres.

Vi taler om både accept af tanker og af stresssymptomer. Og vi tager accept ned fra piedestalen. Accept er ikke en evig accept men bare en accept lige nu.

Dette kan gøre en kæmpe forskel. Anna er begyndt at lægge mærke til sine triggertanker, som fx kan stamme fra stress-symptomer - og ved at blive klar over at trigger-tanker ikke behøver medføre at man tænker videre over det, eller skal fortsætte med at holde øje med et ubehageligt stress-symptom, så sker der noget: det fylder pludselig mindre og stresser én mindre.

Anna opsummerer så fint, hvad der skal til for at få accept til at virke: Hvis intentionen med accept er, at man vil have tanken eller stresssymptomet til at gå væk, er det jo slet ikke accept! Derfor fungerer det ikke - og man stresser faktisk videre over tanken eller stress-symptomet.

Men i det øjeblik man faktisk accepterer det tanken eller ubehaget som det er lige nu (ikke for evigt) så fungerer det og accepten lindrer og letter rent faktisk.

Lyt med til mange af de andre kloge pointer, Anna beskriver i denne episode. I næste episode tager vi anden halvdel af Annas 2. session. Den bliver også spændende, bare vent.

Tak for støtten til podcasten ved at lytte. Husk at like, dele og fortælle andre om den, så Den metakognitive podcast kan hjælpe endnu flere.

Den metakognitive podcast kan skam godt bruge flere deltagere! Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis har lyst til at deltage som anonym klient (vi ændrer dit navn og bruger kun din stemme). Du kan også deltage, hvis du ved noget om metakognitiv terapi og har lyst til at diskutere et emne med mig.

Husk du også kan se podcasten på youtube.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

I den metakognitive psykologi arbejder vi med at skifte fokus fra trusler til tryghed. Det er vedvarende trusselsfokus, der kan være med til at sætte krop og sind i en stresset tilstand.

I den anden del laver vi øvelser hvor det handler om at finde tilbage til tryghed med kroppen.

Hør Thomas gennemgå øvelserne i hvordan man kan lære at forholde sig neutralt til kroppens signaler og undgå at forværre dem.

Jeg håber, de to episoder med Thomas’ 2. session tilsammen kan give indblik i det samspil, hjernen og kroppen har. Og indsigt i hvordan angst for kroppens symptomer faktisk kan være med til at forværre symptomerne.

Derfor er vi nødt til at arbejde med både angsten og med hvordan vi forholder os til symptomerne.

Den metakognitive podcast kan altid bruge flere deltagere! Du kan deltage anonymt som klient (vi ændrer dit navn og bruger kun din stemme). Du kan også deltage, hvis du ved noget om metakognitiv terapi og har lyst til at diskutere et emne med mig.

Kontakt mig og lad os se om det ville give mening for podcasten.

Husk du også kan se podcasten på youtube.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Hvor vi i sidste episode med Thomas snakkede meget om tanker, handler det i denne episode rigtigt meget om alt for intens opmærksomhed på kroppen.

Det handler rigtigt meget om at forstå, hvordan stress- og angst-symptomer fungerer. Nogle af kroppens symptomer kan blive forstærket af vores egen opmærksomhed. Mange oplever netop derfor, at stresssymptomer bliver ved … og ved … selvom man egentlig er på vej ud en stressperiode. Jeg prøver bla at illustrere det med en metafor om den “onde videnskabsmand”.

Jeg håber at episoden kan bruges af alle, der lider af kropslige symptomer i forbindelse med stress og angst. Den kan give et overblik over hvad der foregår og give indsigt i samspillet mellem krop og sind.

Husk du også kan se podcasten på youtube.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Tanker er … bare tanker. Det ved du nok godt. Alligevel kan man opleve det som om bestemte tanker kan virke farlige. Det kan være alt fra et mildt ubehag til at man bliver rædselsslagen, når tanken dukker op.

Få lidt baggrund for hvorfor. Vores hjerner ville helst gerne kunne kontrollere og forudsige alt og bygger derfor modeller op af verden nu og i fremtiden. Det er en slags simulering - og den kan nogle gange snyde hjernen, så simulationen virker lidt for virkelig. Man glemmer lidt at det er tanker og det påvirker den måde, tankerne opleves på. Måske opstår der følelser og kropslige symptomer.

Det kan udvikle sig til angst, især hvis det giver anledning til endnu flere tanker om tankerne og endnu mere opmærksomhed på både tanker og symptomer. Sygdomsangst er et godt eksempel på dette.

I den metakognitive metode ved vi, at det er vigtigt hvordan vi forholder os til tankerne. Og vi har forskellige redskaber til at ændre det. I denne episode handler det især om at ophæve tankefusionerne. At blive (meta-)bevidst om tanker (det kunne der komme en hel episode ud af).

Vi bygger lidt videre på øvelserne, jeg lavede med Thomas i episode 61. Hvorfor lavede jeg disse øvelser? Hør hvordan jeg arbejder med at opløse tankefusioner - når tanker opleves som noget mere end … bare tanker.

Du opfordres til at deltage i øvelserne selv.

Kan du lide Den metakognitive podcast? Så vær sød at give den likes og del den med andre. Du kan også se podcasten på youtube.

Du kan selv deltage anonymt som klient eller deltage som dig selv, hvis der er et relevant metakognitivt emne du kan tale om.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Angst kan trigges af noget konkret som f.eks. følelsen af svimmelhed. Men det udvikler sig først for alvor når opmærksomheden bliver hængende og tankerne kredser om hvad symptomet betyder. Angsten opstår især, når vi smelter sammen med tankerne og de føles virkelige.

I sidste del af sessionen laver jeg øvelser med Thomas. Det er små tankeeksperimenter hvor vi bruger fantasien og samtidig observerer tankerne. Det vil sige at vi både med vilje “går ind” i tankerne. Og bagefter gør os bevidste om at det er tanker. Det er netop det, der kan vise vejen ud af angst.

Lyt med til hvordan Thomas tager imod øvelserne her i sidste del af hans første session. Næste gang vi følger op på Thomas ser vi på, hvilke ændringer det har medført.

Kan du lide Den metakognitive podcast? Så vær sød at give den likes og del den med andre. Du kan også se podcasten på youtube.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Vi ser i denne episode både på tankernes hamsterhjul og opmærksomhedens hamsterhjul.

I denne episode møder du “Thomas” (som er anonym), som både har oplevet panikanfald og svimmelhed. Det har sat en masse tanker igang om hvad det kan føre til. Og hans bekymringer har nået et niveau, hvor det også gælder andre symptomer. Thomas har fået øget opmærksomhed på både svimmelhed og andre symptomer. Og opmærksomheden kan tydeligvis forværre svimmelheden, idet den kan stige og falde spontant når han skal noget. F.eks. deltage i en podcast.

Hør hvordan vi i første omgang afdækker hvad der sker for Thomas og hvordan det hele startede.

Hvis du kan lide Den metakognitive podcast så giv den nogle likes og del den med andre. Du kan også se podcasten på youtube.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Derfor lavede hun i Bagedysten en PYT-knap kage som hyldest til sin mor, som hjalp og som en påmindelse til os alle om, at det er vigtigt at kunne sige PYT til sine tanker.

OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en angstlidelse, hvor man ofte har ritualer, som man skal udføre. Hvis man ikke gør det, kan der komme angst. Man kan også føle det som om man er tvunget til at udføre sine ritualer. Mange oplever at ritualerne skal gentages, hvis man gør det forkert. Det kan f.eks. være ritualer der handler om at vaske hænder eller anden rengøring. Det kan også være forbundet med, at man frygter at blive smittet. Eller at der kan ske noget med én selv eller andre, hvis man ikke udfører ritualerne.

Det er altså i sidste ende nogle tanker, der kommer til at styre én. Derfor er metakognitiv terapi meget velegnet til at arbejde med OCD og der er gode resultater.

I episoden interviewer Kim Oechsle Joan Kramer Pedersen fra Bagedysten 2025 om hvordan det var at have OCD. Vi hører også om hvordan hun arbejdede med det i terapi og hvad der virkede for Joan. Det er altså en unik lejlighed til at høre hvordan OCD føles af én, der har haft det og hvordan det kan lade sig gøre at komme ud af OCD’en.

Vi sætter det i relation til de metoder, man arbejder med OCD i metakognitiv terapi. Vi taler om, hvordan OCD fungerer.

Joan har også et dejligt budskab med sin PYT-knap kage, som du kan høre hende beskrive først og sidst i episoden.

Husk at du også selv kan deltage som anonym klient i podcasten, eller du kan deltage hvis du har relevant viden der måske kan bruges her i Den metakognitive podcast.

Jeg håber, du kan lide Den metakognitive podcast og synes den skal fortsætte! Så giv den likes og del den med andre. Du kan også se podcasten på youtube.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

I sidste episode fandt vi frem til at triggertanker og bekymringstanker kan stresse hende og de forhindrer hende i at finde ro.

Metakognitiv terapi er ikke kun tør teori. Det handler om at kunne bruge metoderne i praksis - og det sker kun gennem erfaring. Vi kan få en lille smule erfaring gennem oplevelser allerede i sessionen.

Derfor prøver jeg med et par øvelser at lade Anna forestille sig at være i situationen og så anvende de her nye strategier, vi taler om. At kunne være i situationen og lade tanker og kropslige fornemmelser være. Vi kalder det her “Disney World” metoden - som er det samme som at være afkoblet opmærksom.

Anna har også mange katastrofetanker … som vi alle har, men som under stress kan virke som forudsigelser af, hvordan det kommer til at gå. “Nu har jeg fået stress. Hvad nu hvis stressen aldrig går væk?”.

Disse tanker er Anne slet ikke alene med - de fleste med stress har dem. Vi taler her om spåkvinden i os alle. Hende, der forudser alverdens katastrofer for os. Hør mere om det i episoden og læs mere om metaforen spåkvinden på hjerneogkrop.dk.

Husk at du også selv kan deltage som anonym klient i podcasten, eller du kan deltage hvis du har relevant viden der måske kan bruges her i Den metakognitive podcast.

Jeg håber, du kan lide Den metakognitive podcast og synes den skal fortsætte! Så giv den likes og del den med andre. Du kan også se podcasten på youtube.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Anna er en ung kvinde som desværre har fået stress for nogle måneder siden. Hun har en del fysisk uro og har også mange tanker om hvorvidt hun så kan klare det, hun gerne vil.

Hun har hørt om metakognitiv terapi og spurgte derfor om hun kunne være anonym klient her i podcasten. Takket være Anna har du altså muligheden for at blive klogere på hvordan man kan gribe stress an med den metakognitive metode.

Denne episode er første halvdel af Annas session og her afklarer vi, hvad der foregår for Anna. Vi finder frem til en måde at forholde sig til tanker og kropslige reaktioner på, som vi her kalder “Disney World metoden”. Hæng på, hvis du vil finde ud af, hvad det handler om.

Husk at du selv kan deltage i podcasten, enten hvis du har relevant viden der måske kan bruges her i podcasten, eller hvis du har et konkret problem og lyst til at få hjælp til det ved at deltage som anonym klient.

Jeg håber, du kan lide Den metakognitive podcast og synes den skal fortsætte! Så giv den likes og del den med andre. Du kan også se podcasten på youtube.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

I denne episode ser jeg nærmere på hvad tankeudsættelse er … hvor det stammer fra … hvad det gør godt for. Hvad er formålet egentlig? Hvorfor skulle du dog gøre det?

Jeg er blevet opfordret til at tale om dette emne. Giv også gerne forslag til andre metakognitive emner.

Husk at du selv kan deltage i podcasten, enten hvis du har relevant viden der måske kan bruges her i podcasten, eller hvis du har et konkret problem og lyst til at få hjælp til det ved at deltage som anonym klient.

Jeg håber, du kan lide Den metakognitive podcast og synes den skal fortsætte! Så giv den likes og del den med andre. Du kan også se podcasten på youtube.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

I PRT taler vi om triggerbevægelser - i metakognitiv terapi om triggertanker. Det er ikke det samme, men har flere ting til fælles - for det første, at de sætter noget negativt i gang.

Ved triggerbevægelser tror hjernen, at bevægelsen skal undgås - så den skaber smerte. Men frem for at undgå bevægelsen, skal man lave den - samtidig med at man er rolig. Så lærer hjernen at det ikke er farligt, og smerten hører op.

Triggertanker er dem, der sætter hjernen igang med flere spekulationer. Triggertanker virker umiddelbart vigtige - eller de er forbundet med følelser. Dem træner vi at ignorere - lade dem passere, også selvom det virker helt nødvendigt at reagere på dem og tænke videre over dem.

Jeg lærer Ida om afkoblet opmærksomhed gennem min øvelse Indre fjernsyn. En enkel øvelse og en let forståelig metafor for at få tanker på afstand og lade dem være - lidt som det, der kommer i fjernsynet.

Hør dagens episode og Idas gode reflektioner over hvordan hun har brugt principperne og hvordan hun kommer til at bruge det fremover. Jeg tror, der er noget for alle, uanset om det handler om smerter eller tanker.

Hvis du synes godt om Den metakognitive podcast og synes den skal fortsætte - så del den endelig videre og giv den nogle likes, der hvor du lytter til den. Du kan også se podcasten på youtube.

Husk at du kan deltage i podcasten, enten hvis du har relevant viden der måske kan bruges her i podcasten, eller hvis du har et konkret problem og lyst til at få hjælp til det ved at deltage som anonym klient.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Filmen følger en bondefamilie, der slår sig ned i skoven, og deres interaktion med en jæger-samler stamme. Dette møde mellem de to kulturer skaber konflikt, da de har forskellige livsstile og overlevelsesstrategier. Filmen illustrerer altså de barske realiteter ved at leve i naturen, hvor overlevelse kræver konstant kamp og tilpasning.

Kim Oechsle bruger tit stenalderen som reference netop til at forstå vores moderne adfærd - som stadig er styret af grundlæggende overlevelsesinstinkter. Mange af de følelser og reaktioner, vi oplever i dag, kan spores tilbage til de udfordringer, som vores forfædre stod overfor.

Det gælder for social angst og hvordan vi håndterer vores tanker i sociale situationer. Det gælder for vores hjernes tendens til at smelte sammen med tankerne. Det er først senere i udviklingshistorien, vi har udviklet evnen til at forstå vores tanker på mere metakognitive måder. Skift af perspektiv og at se tanker som tanker og ikke virkelighed og sandhed. Jeg kalder det “metakognitiv intelligens”, som beskrevet i min bog DU ER EN bevidsthed i EN HJERNE I EN KROP.

Jeg spoiler ikke noget fra filmen, så du kan trygt høre podcasten, selvom du ikke har set den endnu.
Jeg kan varmt anbefale ‘Fremmed: Det første opgør’, både for dens underholdningsværdi og for de psykologiske indsigter, den kan give. Den viser, hvordan vi kan lære af fortiden og forstå vores nuværende adfærd og følelser bedre. Den er stadig 100% aktuel på både det personlige, kulturelle og politiske plan.

Giv endelig feedback på podcasten - hvad ønsker du at høre mere om?

Hvis du er klient og vil deltage anonymt i podcasten kan du henvende dig til Kim Oechsle. Du kan også være med i et interview, hvis du selv arbejder med metakognitive metoder.

Hvis du kan lide at lytte til Den metakognitive podcast og synes den skal fortsætte - så giv den nogle stjerner, der hvor du lytter til den.

Du kan også se podcasten på youtube.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Jeg beskriver i afsnittet hvordan angst kommer af en helt naturlig frygttilstand, hvor man forventer, at noget farligt vil kunne ske. Mange terapiformer, især kognitiv adfærdsterapi, har fokuseret på indholdet af tanker og at ændre adfærden. På den måde bliver det ofte en kamp mod angsten.

I metakognitiv terapi foregår det anderledes - her ser vi primært på, hvordan vi opfatter vores tanker og hvordan vi håndterer dem, for det er der, angsten kommer fra.

Podcasten kommer ind på de forskellige former for angst, herunder generaliseret angst, social angst, præstationsangst, specifikke fobier, PTSD og OCD. Det fantastiske er, at metakognitiv terapi kan anvendes på alle disse typer angst, for metakognitiv terapi arbejder med nogle fælles tankemønstre, som er fælles for angst.

Det vigtigste tankemønster er det, der teknisk set hedder “CAS” (kognitivt opmærksomhedssyndrom) - men jeg bruger som regel metaforen “tankernes hamsterhjul” til at illustrere, hvordan en cyklus af bekymringer og grublerier hænger sammen med angst. Metakognitiv terapi lærer én at genkende og at træde ud af dette “hamsterhjul”, for mønsteret er der både før, under og efter angst og vedligeholder angsten.

Men der er håb! Angst er ikke er noget, man skal lære at leve med. Med den rette forståelse og teknikker er det muligt at ændre sin relation til sine tanker og sine tankemønstre - og så reduceres angsten.

Kommende episoder kan dykke dybere ned i specifikke emner relateret til angst. Jeg vil gerne opfordre lytterne til at dele jeres erfaringer eller deltage i diskussioner.

Giv endelig feedback på podcasten - hvad ønsker du at høre mere om? Du må selvfølgelig godt selv lige se efter om emnet allerede er behandlet.

Hvis du er klient og vil deltage anonymt i podcasten kan du henvende dig til Kim Oechsle. Du kan også være med i et interview, hvis du selv arbejder med metakognitive metoder.

Hvis du synes godt om Den metakognitive podcast og synes den skal fortsætte - så del den endelig videre og giv den nogle likes, der hvor du lytter til den. Du kan også se podcasten på youtube.

–

Bonusinfo: I februar 2025 udkom Kim Oechsles selvhjælpsbog “OPLØS ANGST - hjælp din hjerne til tryghed” som både bygger på metakognitiv terapi og andre metoder.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Smerterne er både til stede som noget konstant og kan blive udløst af nogle helt bestemte bevægelse og smerter. Nogle gange er smerterne væk også selvom hun laver de samme bevægelser. Hun har også opdaget at negativt tankemylder kan forstærke smerterne.

Der er dermed mange tegn på, at Idas smerter er neuroplastiske - derfor giver det mening at bruge metoden Pain Reprocessing Therapy. Hendes negative tankemylder passer til gengæld meget godt til at arbejde med metakognitiv terapi. I episoden kan du lære om neuroplastiske smerter generelt og høre hvordan jeg specifikt arbejder med Ida. Blandt andet præsenteres hun for nogle øvelser i såkaldt somatisk sporing. Dette er øvelser hun selv skal udføre i tiden efter vores session.

Og så ser vi selvfølgelig med metakognitive værktøjer på hvordan Idas tanker kører i ring og hvad Ida kan gøre med sin opmærksomhed. Her er igen et stort overlap mellem de to metoder.

Hvis du er blevet interesseret i mere … Jeg har tidligere talt om PRT - Pain Reprocessing Therapy - i podcasten. Du kan også læse mere om PRT. Hvis du skal have en indflyvning til metakognitiv terapi kan jeg anbefale at høre afsnit 4 om CAS (hamsterhjulet) eller at læse mere.

Hvis du er klient og vil deltage anonymt i podcasten kan du henvende dig til Kim Oechsle. Du kan også deltage i et interview, hvis du selv arbejder med metakognitive metoder.

Hvis du synes godt om Den metakognitive podcast og synes den skal fortsætte - så del den endelig videre og giv den nogle likes, der hvor du lytter til den. Du kan også se podcasten på youtube.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

3P er en bevægelse der er startet af en canadisk håndværker ved navn Sydney Banks. Herhjemme er 3P bla beskrevet i bogen Dit selvhelbredende sind af Mette Louise Holland. Jeg har hørt at det handler om at “Tanker skaber følelser”, at “vi forstår alt gennem vores tanker” men at “vi ikke er vores tanker”. Det lyder meget metakognitivt. Men jeg har også hørt ord som som Sind, Livskraft, Indre visdom. Det lyder mere spirituelt og det er metakognitiv terapi jo slet ikke.

I denne episode har jeg derfor inviteret Sanne Schroll Lønborg og Trine Høhrmann, som begge arbejder terapeutisk med 3P, til at fortælle om principperne.

Inden podcasten havde jeg derfor tænkt mig at stille nogle spørgsmål til Trine og Sanne. F.eks. hvor 3P stammer fra? Deres egen vej til at arbejde med 3P og hvordan de bruger det i deres eget liv. Og som terapeut er jeg selvfølgelig også nysgerrig på hvordan de arbejder med 3P når de får en klient.

Mit håb med episoden er at blive klogere på hvilke ligheder der er mellem De 3 Principper og principperne i metakognitiv terapi. Og hvilke forskelle der er. Måske kunne man endda blive inspireret til nogle øvelser eller lignende af at høre Sanne og Trine?

Lyt med og få svar på spørgsmålene i denne episode. Du kan også se interviewet på youtube. Hvis du er blevet nysgerrig på 3P og Sanne og Trine, kan du følge dem på youtube-kanalen Sanne og Trine. Deres hjemmesider er Sanne Schroll Lønborg: sanneschroll.dk og Trine Høhrmann: lumeninspire.com.

Hvis du selv vil sammenligne med metakognitiv terapi, kan du læse mere her: hjerneogkrop.dk/mct eller lytte mere til Den Metakognitive Podcast. Sig det videre!

[00:10:12] Alt hvad vi oplever, det kommer igennem os via vores tænkning.
[00:11:21] De 3 principper gælder 100% af tiden for alle mennesker.
[00:28:27] Det er vigtigt ikke at være bange for vores oplevelse.
[00:50:20] Vores indre visdom guider os, når vi føler ubehag.
[00:51:34] Følelser fungerer som et guidesystem, der viser os, når vi bevæger os væk fra vores indre sundhed.
[00:52:10] At vende tilbage til nuet bringer ro og nærvær.
[00:54:04] Tanker kan skabe ubalance og styre vores følelser.
[00:56:21] Klienters oplevelser varierer afhængigt af deres situation.
[01:07:19] Vi lytter til klientens sprog for at gøre det mere vedkommende for dem.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

“Carsten” har været ramt af stressymptomer længe, men har gennem de metakognitive redskaber fundet en vej ud af stress. Han fortsætter i denne episode med at beskrive mere og mere klart, hvad der er sket for ham, efter at han virkelig har taget de metakognitive principper til sig. Han øver sig stadig - men det går fremad.

Jeg er helt sikker på, at Carstens beskrivelser og indsigter kan bruges af andre, der fornemmer at de præsterer meget men måske også belaster sig selv på en måde der gør at de ikke vil kunne holde til det i længden.

Carsten er begyndt at tillade sig selv at være et menneske. Det er OK ikke at være perfekt hele tiden. Han fortæller, at han i den seneste tid har åbnet sig op over for andre. Førhen gik han mere med det selv og tankerne om hans egen rolle som medarbejder og far blev i hans egne tanker. Dvs de forblev i hamsterhjulet hos ham selv. Nu hvor han åbner op og fortæller andre om sine tanker, har han fundet ud af at de tanker, der kørte i hamsterhjulet ikke nødvendigvis svarede til andres opfattelse. Og andre har beskrevet, hvordan de slås med nogle af de samme udfordringer. Det har sat tingene i perspektiv.

Men hvad synes Carsten er det sværeste ved at bruge de metakognitive principper? Det sværeste er at han er vant til at være i “overdrive”. Nu er han blevet mere opmærksom på at “stoppe toget” med sin 80% regel når han kan mærke de fysiske stress-symptomer. Men det er svært at stoppe toget. Og hvorfor er det egentlig det … nu søger vi i fællesskab efter et svar på, hvorfor det mon er svært at stoppe toget. Faktisk så gør denne søgen, at toget under sessionen begynder at køre hurtigere … og hurtigere. Hvorfor er det svært at stoppe toget? I vores søgen efter svar har vi brug for at stoppe toget! Vi gearer derfor ned med en lille mindfulness-øvelse … Kim Oechsle guider og Carsten bruger sine træning i mindfulness og kommer mere tilbage i balance.

Nu skaber vi i fællesskab en ny metafor som på mange måder samtidig giver os en slags svar på vores søgen. Måske skal man ikke stoppe toget - men simpelthen holde op med at smide mere kul på?

Jeg var meget imponeret over Carstens reflektioner og jeg har føjet den nye metafor (Damplokomotivet) til min samling over metakognitive øvelser og metaforer, som jeg håber andre også kan få glæde af.

Du er meget velkommen til at kontakte Kim Oechsle fra podcasten, hvis du har spørgsmål eller forslag til emner, eller ønsker at deltage anonymt eller som dig selv.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Heldigvis er han vanvittigt god til at formidle hvad det er, han har ændret og det får du nu glæde af, kære lytter til Den Metakognitive Podcast. Hans knivskarpe analyse kan helt sikkert hjælpe mange andre der kæmper med stress-symptomer.

Selvom han gennem flere år har sat sig ind i metoder, der måske kunne hjælpe ham, har han været forvirret og ikke helt vidst hvad han skulle gøre. Han har opfundet sin egen 80% regel, som har hjulpet ham. Frem for at overpræstere, har han skruet sin indsats ned til 80%, når han har mærker stress-symptomer. Gearet ned og sænket tempoet. Nogle gang har han haft brug for at sænke indsatsen yderligere.
Men samtidig når han i sidste ende mere, fordi han ikke brænder ud. Selvom han i første omgang “præsterer” mindre så giver det mere overskud.

Den store forskel er han ikke længere håndterer og sorterer sine tanker. Sidst var han skeptisk over for “ligegyldighed” men det tog kun få dage før det gav mening at han ikke behøvede at bruge så mange kræfter på bekymringstanker. Carsten handler nu mere end han tænker. Tidligere spekulerede han meget, men handlede ikke på det.

Bygger stadig bro mellem metakognitiv og mindfulness. Men hvor mindfulness før var en pligt og blev udført med anstrengelse, bruger han nu mindfulness under sin egen gode “80% regel” - at være opmærksom på om det er for anstrengende. Carsten udsættes for mental øvelse - hvad sker der, når han ankommer der, hvor han gerne vil være? Han reflekterer over hvad denne øvelse og det giver også indsigter. Nu er der plads til kedsomhed og hverdag - men på en god måde. I næste episode skaber Carsten endnu mere klarhed over hvad der er egentlig er sket. Og vi når i fælleskab frem til en helt ny metafor, som senere er kommet i min samling af nyttige metakognitive øvelser og metaforer).

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller emner til podcasten, eller ønsker at deltage anonymt eller som dig selv.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Som de fleste Pixar-film er det en gennemtænkt, meget underholdende og livsklog film, som vi alle kan lære af - børn, unge, voksne og gamle! Filmens hovedperson Riley var i den første film styret af sine følelser Glæde, Tristhed, Vrede, Afsky og Frygt. I 2’eren kommer teenageren under ombygning og nu kommer der flere følelser til: Angst, Flovhed og Kedsomhed. De begynder så småt at overtage styringen af Riley mens hun forsøger at forholde sig til gamle og nye venner.

Særligt Angst bliver dominerende og tager kontrollen over fantasi, tanker, selvopfattelse og adfærd.

Der er mange gode pointer i filmen omkring tanker og følelser som er baseret på forskellige psykologiske teorier og modeller, men i anmeldelsen ser jeg særligt på hvad der svarer til den metakognitive psykologi. Vi tager altså de metakognitive briller på og ser på hvordan filmen forholder sig til tanker, følelser, bevidsthed og selvfølgelig metakognitioner. Spoiler alert: Jeg kommer ind på noget af handlingen i min anmeldelse. Men måske gør det dig endnu mere nysgerrig på filmen!

Det er helt bestemt en god film, så jeg kan kun anbefale den, uanset om du vil se den med de metakognitive briller eller bare nyde filmen som den er.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller emner til podcasten, eller ønsker at deltage anonymt eller som dig selv.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

I sidste episode hørte vi om hvordan det startede med en simpel skade og udviklede sig til smerter i helt andre steder i kroppen. Vi hørte lidt om hvordan Rasmus prøvede mange ting forgæves i 7 år, indtil han startede på Pain Reprocessing Therapy (PRT) hos Kim Oechsle fra Den Metakognitive Podcast.

I denne episode fortsætter interviewet og vi taler nu også om brugen af metakognitiv terapi. Jeg har lige spurgt Rasmus hvad han kan huske om det - i episoden fortæller han om sin oplevelse med at inddrage metakognitiv terapi til de tanker og bekymringer, der naturligvis kan komme til at fylde for meget, når man er ramt af kroniske smerter.

I podcasten henviser vi til Alan Gordons bog Vejen ud af smerte.

Du kan iøvrigt også se interviewet på youtube. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller emner til podcasten, eller ønsker at deltage anonymt eller som dig selv.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

I denne episode fortæller Rasmus især om hvordan han lærte at forstå begrebet neuroplastiske smerter og hvordan han kunne træne hjernen ud af smerterne med somatisk sporing, der er en mindfulness-baseret teknik. I næste episode fortsætter interviewet - der kommer vi også ind på hvordan forløbet også har inkluderet metakognitiv terapi.

I podcasten henviser vi til Alan Gordons bog Vejen ud af smerte.

Hvis du vil, kan du også se interviewet på youtube. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller emner til podcasten, eller ønsker at deltage anonymt eller som dig selv.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Smerter er normalt et advarselstegn - det er hjernen der fortæller én at man skal passe godt på kroppen, fordi der er sket en skade. Men hjernen kan lave kludder i advarselssystemet og dette gør at man bliver ved med at have smerter, selvom der ikke er noget fysisk galt. Men smerter er smerter - uanset årsagen. Det kan være så alvorlige smerter, at man bliver invalideret og må opgive at arbejde.

Førhen hed det psykosomatiske smerter. Ofte kaldes det også bare i daglig tale “nervesmerter”. En mere moderne betegnelse er biopsykosociale, centraliserede eller neuroplastiske smerter. Nogle troede (måske mere førhen) at der var psykologiske årsager, men det er ikke noget, der foregår på et bevidst plan. Det er ikke, fordi smerterne gør noget godt for én - tværtimod. Så hvad går galt? Og hvad har det med metakognitiv psykologi at gøre, spørger du måske?

For det første er forklaringen på hvad der går galt, meget det samme som teorien bag metakognitiv terapi. At hjernen cirkler rundt i negativ opmærksomhed. I forbindelse med kroniske smerter er det bare meget mere dybtliggende i hjernen - ikke noget man har nogen bevidst kontrol over. Alligevel har det vist sig, at det er muligt at træne hjernen ud af denne type kroniske smerter. De er opstået pga en indlæring i hjernen - og dette kan også aflæres igen. Terapiformen, der gør det muligt, er helt ny og hedder Pain Reprocessing Therapy (PRT) og er udviklet af psykologen Alan Gordon, der har skrevet en fantastisk bog med titlen Vejen ud af smerte.

Når man modtager behandling med PRT er der dog også ofte helt forståelige bekymringer over smerterne og hvordan det kommer til at gå. Så det er en god kombination til PRT at anvende metakognitiv terapi for at hjælpe med at holde motivationen til PRT og at undgå at smerterne også fører til stress og depression. Helt essentielt er også, at smerterne faktisk kommer fordi hjernen i sidste ende er drevet af et advarselssystem, der minder om frygt og angst. Derfor kan metakognitiv terapi hjælpe mod den uro og angst for smerterne som desværre er med til at vedligeholde tilstanden. Kim Oechsle fra Den Metakognitive Podcast har behandlet flere klienter med kombinationen af PRT og metakognitiv terapi og fortæller generelt om kombinationen.

Alt dette kan du høre mere om i denne episode af Den Metakognitive Podcast. Du kan også høre om hvordan PRT-behandlingen faktisk er baseret på en form for mindfulness. Hvis du er interesseret i at vide mere om mindfulness generelt, kan du lytte til andre episoder af podcasten.

I en kommende episode af podcasten kan du høre et interview med en klient, der fortæller sin historie om kroniske smerter og hans vej ud af smerte.

Hvis du er interesseret i at deltage anonymt i podcasten som klient, hvis du brænder for noget der kunne være relevant for podcasten, eller hvis du ønsker jeg skal tage et emne op, så kontakt mig endelig.

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

I den sidste del af sessionen går vi gang med nogle af de øvelser, som Carsten kan bruge - det er altså ikke meditation, men nogle øvelser der har direkte til formål at hjælpe til at kunne bruge de metakognitive principper med at komme ud af “hamsterhjulet” - de gentagne, negative tanker. At bryde cirklen og dermed komme ud af stress. Hør i episoden hvilke øvelser Carsten prøver.

Carsten er jo ikke alene om at opleve stress og at have svært ved at genfinde balancen. Jeg bliver derfor begejstret, når jeg hører Carstens rigtigt gode refleksioner i denne episode. Jeg tror mange andre vil have gavn af at høre dem. Men bedøm selv!

Hvis du er interesseret i at deltage anonymt som klient så kontakt mig. Hvis du gerne vil tale om et emne indenfor metakognitiv terapi, så kontakt mig. Og endelig, kontakt mig hvis der er et emne du gerne vil have jeg tager op!

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Det er noget andet at gå i personlig terapi, fordi man dér arbejder direkte med sine egne strategier, erfaringer og oplevelser fremfor generelle betragtninger. Vi mennesker er ens - men vi er også forskellige individer! Selvom vi gerne vil standardisere psykoterapi skal det altid præsenteres med udgangspunkt i det enkelte menneske fremfor at være one size fits all. Det er i hvert fald Kim Oechsles måde at arbejde med metakognitiv terapi på.

Det er netop den tilgang, der kommer på prøve her - Carsten ved på en måde det hele i forvejen på et teoretisk plan og har mange gode personlige redskaber - blandt andet mindfulness meditation. Kan det lade sig gøre at give Carsten en ny vinkel, så han kan anvende det og komme ud af den sidste del af stressen? I denne og den næste episode kan du høre, hvordan vi arbejder os igennem det, som Carsten oplever nu og ser om der er nogle gode metakognitive pointer eller redskaber, som han kan bruge. På denne måde bliver det et fælles laboratorium at finde “formlen” der fungerer for Carsten. Senere i podcasten vender vi tilbage til Carsten og hører hvordan det er gået med ham ude i det virkelige liv.

(AI-genereret foto).

NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

For det første er metakognitiv terapi jo psykoterapi. Man går i metakognitiv terapi hvis man oplever psykisk mistrivsel med for eksempel stress eller depression eller hvis man lider af forskellige typer angst. Metakognitiv terapi betragter de psykologiske problemer som noget, der opstår fordi hjernen har tendens til at låse sig selv fast i negative, gentagne tanker. Her i podcasten plejer jeg at kalde dét fænomen for tankernenes “hamsterhjul”.

Det ender med at farve den måde, man oplever verden på - og det bliver bare værre og værre, fordi man ikke selv kan komme ud af det igen. Denne måde at forstå de psykologiske problemer på minder meget om de principper, mindfulness er bygget op efter. At det ikke er selve tankerne men den måde, vi forholder os til tankerne på, der styrer os. Vi bliver mere fri, når vi ændrer vores forhold til tankerne. Og vores forhold til tankerne bestemmes af vores metakognitioner - vores tanker om tankerne.

Metakognitiv terapi er én ud af flere moderne typer psykoterapi på, som er inspireret af det. Det kaldes den tredje bølge indenfor moderne psykoterapi.

Mindfulness handler om at træne hjernen gennem meditation. På samme måde har metakognitiv terapi nogle måder at træne hjernen på, der kan hjælpe én ud af hamsterhjulet. De måder at træne hjernen på er direkte inspireret af det, der sker under mindfulness. Nemlig forskellige måder at anvende hjernen på. Det handler om at blive mere metabevidst. At være bevidst om hvad der tænkes og hvad opmærksomheden er rettet imod. Man træner fokuseret opmærksomhed, som er evnen til at styre hvad opmærksomheden er rettet mod. Det er det, vi i daglig tale plejer at kalde koncentration. Men det kræver forskellige måder at kunne bruge sin hjerne på. Man kan være fokuseret på én bestemt ting. Som f.eks. en bestemt lyd eller synet af øjnene i et ansigt. Og man kan være fokuseret på flere forskellige ting samtidig. Og så kan man jo også skifte mellem forskellige ting. Det bruges både under opmærksomhedstræning i metakognitiv terapi og i mindfulness meditationer.

Samtidig er tanker og følelser noget, der kommer og går. Det mediterer man over i mindfulness med åben opmærksomhed. I metakognitiv terapi er det den såkaldte afkoblede opmærksomhed (på engelsk detached mindfulness) vi gerne vil opnå. Det regnes i metakognitiv terapi for at være en helt naturlig måde at forholde sig til tanker på. At man bemærker tanker uden at forfølge dem. Det gør vi faktisk med de fleste tanker alligevel. Det er altså ikke noget, man behøver at dyrke meditation for at opnå.

Men hvis man er kommet i psykisk ubalance er det fordi der er nogle tanker, man ikke kan slippe. Eller også forsøger at man at kontrollere tankerne. Her giver det mening at træne afkoblet opmærksomhed igen i en periode. At blive mere bevidst om hvornår det er smart at anvende det. Og på den måde overlapper træning i afkoblet opmærksomhed med nogle af de enkle meditationer, der findes i mindfulness.

Den store forskel er altså, at metakognitiv terapi har som hovedformål at tippe én tilbage i balance igen. Mens mindfulness går et skridt videre og forsøger at give os mere end det. NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

I denne episode kommer vi både ind på historien og hvordan vi i de sidste godt 100 år har taget mindfulness til os her i vesten. Det er noget, alle kan have gavn af, og ligesom med motion kommer man meget langt med bare lidt mindfulness i sin hverdag. Der er dog mange, der ikke får gavn af mindfulness fordi de tror det bare er en god måde at finde ro på, mens man lytter til en beroligende stemme. Det er en misforståelse. Det vigtigste i mindfulness er træning af hjernen. Man bliver psykisk robust overfor livets kriser og udfordringer. Træningen gør at man selv kan finde ro, når der er brug for den. En del af dette er at man får et andet forhold til sine egne tanker.

Mindfulness har mange forskellige aspekter som tilsammen udgør det vi i Vesten kalder for mindfulness. Det særlige ved mindfulness er især indsigtsmeditation, Vipassana, som skal give indsigt i både sindet og forholdet til verden. Man træner her sindet til at være en neutral observatør til sanserne, tankerne og følelserne. Det vil sige at man lader det passere med såkaldt åben opmærksomhed. Man observerer at der et jeg (selvet) der oplever - og det giver nogle gode, psykologiske evner. For at meditere, kræver det også at man koncentrerer sig - og derfor trænes også fokuseret opmærksomhed.
Men der er også nogle værdier i mindfulness som hedder loving kindness, altså kærlig venlighed samt compassion - omsorg for andre og én selv. Disse værdier og temaer bruger man også i mindfulness meditationer og det har også vist sig at have gavnlige, psykologiske effekter.

Mindfulness stammer fra buddhismen for 2.500 år siden, hvor livsvilkårene var væsentligt hårdere end i dag. Hør om hvad det var, meditationerne oprindeligt skulle bruges til. Nemlig at opnå en transformation til en højere tilstand her i livet, så man var fri af menneskelig lidelse samt endda at man ikke længere behøvede at blive genfødt. Men selv i dag har vi altså den samme slags hjerner og mange af de samme problemer i dette liv - tankerne og følelserne styrer os. Mindfulness kan også i dag give os en anden måde at opfatte livet på. NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Metakognitiv psykologi handler generelt om at ændre forholdet til tanker så de ikke kører så meget i ring. Men hvordan kan man bruge metakognitiv psykologi i pædagogiske sammenhænge?

Anette fortæller om sit syn på metakognitiv terapi og på hvordan de metakognitiv metoder kan bruges mere bredt på skoler, efterskoler, i socialpsykiatrien og andre steder. Her er der et samspil mellem et team af pædagogisk personale og elever eller borgere. De metakognitive metoder kan både bruges internt i team samarbejde men også gives videre til elever og borgere. Men hvad er det præcis for nogle megakognitive principper, der kan bruges? Pædagogisk personale skal vel ikke udføre terapi?

Hør Anettes bud i denne episode af Den Metakognitive Podcast.

Kontaktoplysninger
Metahuset
kontakt@metahuset.dk

Foto: Anette Birkegaard.
NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Hvis du selv har emner, du ønsker jeg tager op i Den metakognitive podcast, så kontakt mig endelig. Hvis du selv har lyst til at deltage i podcasten for at afprøve metakognitiv terapi, så skriv også til mig. Du deltager anonymt og kun med din stemme.

Jeg vil også meget gerne invitere gæster ind, der har erfaringer med metakognitiv terapi som klient eller terapeut, erfaringer med mindfulness eller lignende relevante emner.

Modelfoto. NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Undervejs relaterer vi det i forhold til min måde at arbejde med de metakognitive begreber på. Vi får selvfølgelig tegnet Sofies “hamsterhjul” op - hvilke tanker rører sig, hvilke følelser vækker det og hvilke strategier bruger Sofie i øjeblikket.

Modelfoto. NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Modelfoto. NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Modelfoto. NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Der er opstået mange andre terapiformer siden da. Mange bygger videre på Freuds tanker og handler især om forståelse af sig selv og aktivering af følelser. Kognitiv adfærdsterapi er det mest udbredte i det meste af den vestlige verden og handler især om at få et mere rationelt syn på tanker.

Metakognitiv terapi er udsprunget af det kognitive men her foregår terapien i “meta-mode”, hvor man taler om problemerne uden nødvendigvis at skulle være i følelserne. Der er heller ikke brug for at forstå barndom eller fortid iøvrigt, når man arbejder med metakognitive metoder.

Hør om hvordan Kim Oechsle fra Hjerne og Krop forklarer i detaljer om hvordan man arbejder i metakognitiv terapi. Blandt andet ser vi på hvordan man beskriver hvad angst og depression er og hvordan man arbejder med det med metakognitive metoder. Kort fortalt handler metakognitiv terapi ikke om at ændre indholdet af tankerne, men forholdet til tankerne. NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Læg mærke til at vi i den metakognitive metode hele tiden forholder os til tankerne som tanker - men vi forsøger ikke at forstå tankerne eller ændre på dem. I episoden kan du også høre en særlig indlevelsesøvelse med Mette, hvor hun får afprøvet at forholde sig anderledes til sine tanker - selvom det er de samme, negative tanker, som hun ofte har.

Hvis du kender nogen der lider af angst eller selv har angst, er jeg sikker på at de fire episoder med Mette kan hjælpe dig. Mette er både god til at sætte ord på det hun oplever - og til at fortælle hvordan de metakognitive principper har hjulpet hende til at få meget mere ro ind i sit liv.

(Modelfoto)

Lær mere om metakognitiv terapi. NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Hør hende beskrive hvordan hun har oplevet hverdagen og tiden efter sidste gang. Mettes måde at beskrive sine oplevelser på vil kunne hjælpe mange andre, der på samme måde oplever pludselige panikanfald og at tankerne kan stikke af med én.

Mette har tidligere gået i “almindelig” kognitiv terapi, som handler mere om at ændre på indholdet af tankerne, altså hvad man tænker. Det gør man ikke i meta-kognitiv terapi. Her er udgangspunktet, at det faktisk er ligegyldigt hvad vi tænker - det vigtigste er hvordan vi forholder os til vores tanker. Hvis vi oplever tanker som tanker, så kan de ikke gøre noget.

Men du kan høre Mette selv beskrive hvordan hun har oplevet forskellen på kognitiv og metakognitiv terapi i denne episode og ikke mindst hvor meget den metakognitive tilgang har hjulpet hende.

(Modelfoto)

Lær mere om metakognitiv terapi. NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Psykologien har forsket i hvad der fungerer bedst. Der er en planlægningsfase, hvor man ønsker at man kan nå et mål. Men det er ikke nok at ønske. Det er bedre at være konkret. At tænke frem til hvordan man vil gøre det. Helt konkret hvordan man vil klare de udfordringer, man kommer til at stå i.

Fase to er at tage beslutningen og gå i gang med den nye vane. Man kan give sig selv små cues som minder én om at nå målet og hvorfor. Man kan motivere sig selv og stå til ansvar.

Samtidig er der alle principperne fra metakognitiv psykologi som bruges i metakognitiv terapi. Det kræver mere opmærksomhed og bevidsthed at lave en vane om. Vi har brug for vores metakognitioner om vores egne strategier og viden om hvordan vi plejer at gøre - samt viden om hvad der er realistisk. Og vi har brug for at gå i meta og evaluere på vores egen indsats. Det er nødvendigt at være konstruktiv overfor hvilke strategier, der virker - og lave dem om, der ikke virker.

Alle disse små og store fifs til hvordan du nemmest kommer i mål med at lave dårlige vaner om eller at få nye vaner kan du høre i denne episode, hvor Kim Oechsle opridser psykologien bag vaner og ser det hele i et metakognitivt perspektiv. NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Men hvad går metakognitiv terapi ud på? Hvad er formålet med terapiformen? Hvordan foregår terapien egentlig? Og hvad er det egentlig en metakognitiv terapeut gør?

Alle disse spørgsmål kan du få svar på i denne episode af Den metakognitive podcast. NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Heldigvis har Mette erfaring med at angsten forsvinder igen selvom panikanfaldene kan være slemme. Nu ser vi først nærmere på hvad det egentlig er, der får angsten til at gå væk igen. Derefter afprøver Mette nogle tankeeksperimenter og øvelser der kan gøre os klogere på hvordan bevidsthed, tanker og tankekontrol egentlig fungerer. Det er nemlig tit det, der går galt under angst. Mette kommer med nogle rigtigt gode forklaringer som alle vil kunne bruge.

Hvis du vil forstå angst enten hos dig selv eller andre bør du høre denne episode af podcasten. Vi når også frem til nogle gode metaforer, som kan bruges til at forklare angst og til at hjælpe én til at komme ud af angst.
Modelfoto. NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.

Hun har tidligere i terapi arbejdet med at skulle ændre sine tanker til at tænke mere positivt og prøvet eksponering, hvor man konfronteres med sin angst. Det har desværre ikke hjulpet Mette. Nu har hun hørt om metakognitiv terapi og deltager derfor her i podcasten.

Hvis du tror at terapi for dødsangst er en trist affære kan du også glæde dig til at høre episoden, for i metakognitiv terapi behøver man ikke at gennemleve sine følelser og vi har en konstruktiv snak om dødsangsten i en let tone.

Mette er god til at observere og reflektere og derfor kommer vi sammen hurtigt frem til mange gode pointer og måder at forstå angsten på, som andre også vil kunne bruge. Hvis du selv lider af angst, kender nogen der gør det eller bare vil forstå hvorfor angst er så tricky, bør du høre denne episode. Selvom Mette altså har gjort hvad hun kunne mod sin angst og endda har forsøgt sig med andre terapiformer er hun endnu ikke kommet over angsten. Hvad skal der så til? Hør første del af Mettes session her.
Modelfoto. NB: Du kan støtte podcasten økonomisk ved at lytte til den på Podimo og ved at signe op til Podimo med mit særlige link.