Se Hør Føl
Se Hør Føl - sanser, tanker og følelser
Se Hør Føl
Du retter både opmærksomheden UDAD mod dine sanser og INDAD mod dine tanker og din følelser og inddeler det hele i de neutrale kategorier Se, Hør eller Føl.
Se Hør Føl lydfil
Se Hør Føl
-
Læg mærke til dine tanker og til dine følelser.
-
Det er typisk nemmest med lukkede øjne.
-
Inddel tanker i kategorierne Se eller Hør
-
Der er ingen fast rækkefølge og du behøver ikke både have se og hør-tanker. Måske er de mest det ene eller det andet.
-
Når du lægger mærke til en følelse, så brug kategorien Føl.
-
Hold opmærksomheden nogle få sekunder og lad så opmærksomheden frit opdage den næste tanke eller følelse.
-
Observér både tanker og følelser neutralt.
-
Lad dem komme og gå igen helt frit uden modstand. Dette i sig selv kan virke beroligende.
-
Måske er der mange tanker, måske få. Du behøver ikke følge med til alle tankerne - bare læg mærke til nogle af dem.
-
NÅR du opdager tankevandring, er det helt normalt!
- Vend opmærksomheden tilbage til sanserne.
-
Bliv ved med at lægge mærke til det, du oplever - både udefra og indefra.
Acceptér og observér din oplevelse lige nu
Mindfulness er tilstedeværelse i nuet. Dvs at du tillader dig selv at registrere og bemærke dine sanser, tanker og følelser imens de sker.
Ideen med Se Hør Føl
I Se Hør Føl kombinerer man IND og UD. Dvs at man kan rette opmærksomhed UDAD mod sanserne og INDAD mod tanker og følelser.
Måske lægger du mærke til en lyd … bemærk det som HØR.
Måske lægger du mærke til en tanke … bemærk det som HØR eller SE alt efter hvilken type tanke det er.
Måske lægger du mærke til noget du SER med dine øjne … bemærk det som SE.
Måske mærker du noget med kroppen … bemærk det som FØL.
Eller også bemærker du en følelse - så mærk hvor og hvordan du fornemmer den følelse i kroppen - og bemærk det som FØL.
Observér nuet
Der er ingen bestemt rækkefølge. Det er det der sker lige nu der gælder. Dermed er du opmærksom på alt det, der sker i nuet.
Forhold dig neutralt
Uanset hvad du oplever udefra eller indefra, betyder det ikke noget under øvelser. Forhold dig neutralt til det. Tænk ikke nærmere over det.
Hvis der opstår følelser i forbindelse med det du sanser eller tænker, så er det helt naturligt. Det registrerer du med: Føl.
Tankevandring
Tankevandring sker for alle. Det er helt normalt at du kommer til at tænke på noget og imens glemmer at du
Det er faktisk meningen i mindfulness og dermed en succes, hver gang du opdager det.
I det øjeblik træner du nemlig din hjerne allermest til at opdage at du tænker og til at at træde ud af tankerne. I det øjeblik ved du, at du oplever at have en tanke.
Det er den evne, du øver dig på i mindfulness.
Mindfulness er mental fitness
Øvelserne skærper dit sind. Det er mental træning - fitness for din hjerne.
Skærp dine sanser
Du træner din evne til at være opmærksom på detaljer i dine sanser.
Træn koncentration
Du øver din koncentration og det at styre din opmærksomhed.
Træn evnen til at forholde dig neutralt
Vi reagerer instinktivt på sanser og tanker og selv vores følelser med følelser.
I mindfulness beslutter vi os for at det i sig selv ikke er “noget”. En tanke er en tanke. En følelse er en følelse. En sansning er en sansning.
Du træner dermed din egen evne til at forholde dig neutralt overfor dine oplevelser med sanser, tanker og følelser. Det er en meget nyttig evne, når du mærker ubehag og smerter i din krop.
Det er meget nyttigt, hvis du ind i mellem får tanker, der handler om noget ubehageligt.
Og det er meget nyttigt, at du kan tillade naturlige følelser at opstå - og forsvinde igen.