Gratis hjælp til angst og fobier

9. December 2024

Begrænset tilbud om gratis hjælp til angst og fobi: angst for at køre, flyskræk, angst for dyr, højder, nåle eller angst for at kaste op.

Gratis hjælp til angst og fobi

Vil du have gratis hjælp til at komme af med en af følgende typer angst - også kaldet fobi?

  • Angst for at køre, angst for at flyve, angst for tunneler, angst for broer, angst for snævre rum
  • Angst for dyr eller insekter
  • Angst for højder, angst for storme eller angst for vand
  • Angst for blod, angst for nåle eller angst for injektioner
  • Angst for at få noget galt i halsen eller angst for at kaste op

Så kan du lige nu tilmelde dig til et projekt hvor du modtager 3 gratis behandlinger mod angsten.

Det er professionel behandling og målet er at reducere angsten væsentligt.

Din deltagelse

Du betaler ikke noget for at deltage i forløbet. Du får ialt tre sessioner á ca 60 minutter, fordelt over ca en måned, hvor vi arbejder med din fobi.

Behandlingerne kan foregå online eller ved fremmøde i min klinik i Aarhus.

Få mere at vide

Du er velkommen til at ringe på tlf 25522245 og høre mere.

Hvis du er interesseret i at deltage, så skriv en mail, så finder vi ud af det.

Interesse for projekt om angst

Hvad er forskellen på dette projekt og almindelig terapi?

Du kan forvente at få professionel og effektiv hjælp mod angsten, idet jeg normalt arbejder med angst og fobi.

I dette projekt vil jeg arbejde på en helt bestemt måde med fobien for at undersøge effekten af disse metoder.

Der anvendes metoder indenfor metakognitiv terapi.

Sådan foregår det

Mange tror ikke, man kan ændre på angst og fobi, men angsten er indlært og kan ændres.

Denne behandling er effektiv mod angst og fobi.

Du udfylder nogle korte spørgeskemaer før og efter forløbet (tager max 10 minutter).

Sessionerne bliver optaget som lyd. Optagelserne bruges til analyse bagefter men du forbliver fuldstændig anonym.

Du er velkommen til at få en kopi af lydoptagelserne, så har du også selv tre sessioner, du kan lytte til senere.

Efter de tre sessioner mødes vi i ca 20 minutter online til et afsluttende interview.

Behandlingen er metakognitiv terapi som er en samtaleterapi med nogle øvelser og tankeeksperimenter. Vi skal ikke bruge såkaldt eksponering hvor man udsættes for fobien. Vi arbejder kun med tankerne og følelserne omkring fobien.

Vi skal heller ikke arbejde med andet end selve fobien i terapien. Det er altså ikke dybt personlig terapi hvor du skal fortælle om din barndom.

Interesse for projekt om angst
Kim Oechsle, metakognitiv terapeut fra Egå, Aarhus
Kim Oechsle, metakognitiv terapeut fra Egå, Aarhus