Gratis hjælp til angst og fobier - forskningsprojekt

13. November 2024

Deltag i forskningsprojekt og få gratis hjælp til fobier: angst for at køre, flyskræk, angst for dyr, højder, nåle eller angst for at kaste op.

Gratis hjælp til fobi

Vil du have gratis hjælp til at komme af med en af følgende fobier?

  • Køre, flyve, tunneler, broer, snævre rum
  • Dyr eller insekter
  • Højder, storme eller vand
  • Blod, nåle eller injektioner
  • Få noget galt i halsen eller kaste op

Så kan du deltage i et lille forskningsprojekt. Du modtager 3 gratis behandlinger mod fobien.

Jeg regner med at alle deltagere kommer af med deres fobi eller får det væsentligt nemmere med den.

NB: Du skal ikke udsættes for din fobi, bare rolig. Vi arbejder kun med tanker og følelser.

Metoden er baseret på metakognitiv terapi rettet mod fobier.

Din deltagelse

Du betaler ikke noget for at deltage i forløbet. Du får ialt tre sessioner á ca 60 minutter, fordelt over ca en måned, hvor vi arbejder med din fobi.

Behandlingerne foregår ved fremmøde i min klinik i Aarhus.

Tilmelding

Meld dig til her.

Tilmelding til forsøg om fobier

Efter din tilmelding sender jeg dig et spørgeskema.

Venteliste

Hvis du er egnet men der er andre, der er hurtigere end dig og snupper pladserne, kan du komme på venteliste til det senere projekt.

Hvis du ikke har lyst til det, eller ikke kan vente med at komme i gang, er der altid mulighed for almindelig terapi for fobien.

Hvad er forskellen på dette projekt og almindelig terapi?

Du kan forvente at få professionel og effektiv hjælp mod angsten.

Jeg arbejder normalt med angst og fobi. I dette projekt vil jeg arbejde på en helt bestemt måde med fobien for at undersøge effekten af disse metoder.

Der anvendes metoder indenfor metakognitiv terapi.

Jeg forventer at denne metode er effektiv og hurtig - og det er det vi skal finde ud af!

Forudsætninger

  • Du skal have en af ovenstående fobier og være villig til at arbejde med én af dem.
  • Din fobi skal udgøre et problem for dig, idet vi skal kunne måle gennem spørgeskemaerne, hvordan forløbet har været

Forløber for forskningsprojekt

I denne omgang bruger jeg materialet til en afsluttende eksamen i metakognitiv psykoterapi, som jeg skal til eksamen i. Det er optakten til et større forskningsprojekt med flere deltagere som starter senere i 2025. Senere vil materialet kunne blive brugt i dette projekt. Du forbliver altid anonym.

I projektet vil vi undersøge brugen af metakognitiv terapi ved fobier samt se på nogle bestemte måder at arbejde med fobier og angst på.

Sådan foregår det

Behandlingen er effektiv mod fobier.

Du udfylder nogle korte spørgeskemaer før og efter forløbet (tager max 10 minutter).

Sessionerne bliver optaget som lyd. Der vil være et kamera der optager mig på video, men ikke dig. Optagelserne bruges til analyse bagefter men du forbliver fuldstændig anonym.

Du er velkommen til at få en kopi af lydoptagelserne, så har du også selv tre sessioner, du kan lytte til senere.

Efter de tre sessioner mødes vi i ca 20 minutter online til et afsluttende interview.

Behandlingen er metakognitiv terapi som er en samtaleterapi med nogle øvelser og tankeeksperimenter. Vi skal ikke bruge såkaldt eksponering hvor man udsættes for fobien. Vi arbejder kun med tankerne og følelserne omkring fobien.

Vi behøver heller ikke arbejde med andet end selve fobien i terapien.

Tilmelding til forsøg om fobier
Kim Oechsle, metakognitiv terapeut fra Egå, Aarhus
Kim Oechsle, metakognitiv terapeut fra Egå, Aarhus