← Bekymringsbutikken ⌂
Bekymringsbutikken

Bekymringsbutikken

Sæt en åbningstid for bekymringerne

Du er hermed blevet den heldige indehaver af din egen butik - Bekymringsbutikken.

Bekymringsbutikken har åbent 15 min. hver dag. Og KUN 15 min.

Du bestemmer selv, hvornår på dagen butikken skal holde åbent. Men det er samme tidspunkt hver dag.

Når der dukker ubehagelige tanker op i løbet af dagen, registrerer du dem og henviser venligt til butikkens åbningstid, og fortsætter med det, du var i gang med og flytter dit fokus tilbage til det.

Når butikken åbner f.eks. kl. 15.30 ser du efter, om der er nogle tanker i venteværelset og hvis der er, giver du dem fuld opmærksomhed i 15 min. Herefter lukker du butikken og flytter din opmærksomhed til noget andet.

Hvis der ikke dukker nogle kunder op - altså der ikke er nogle tanker i venteværelset, skal du ikke lede efter dem, så lukker du bare butikken igen.